Glukose

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Plasma glukose undersøges ved mistanke om hypoglykæmi og ved kontrol af/udredning af diabetes mellitus, hvis Hæmoglobin A1c ikke kan anvendes
  • Analysen er relevant i udredningen af akut opstået alvorlig sygdom - og særligt ved patienter med påvirket bevidsthed og svækket almentilstand (fx ved nyfødte)

Definition

  • Koncentrationen af glukose i plasma, målt i millimol per liter (mmol/L)
    • Bemærk: Selvom der bruges kapillærblod (fuldblod) til målinger på små apparater, er de kalibrerede til at give resultatet som plasmakoncentrationen af glukose
  • Om estimeret middelglukose (estimated average glucose; eAG): Se artiklen om Hæmoglobin A1c

Synonymer

  • Synonymer: Plasmaglukose; P-Glukose; P(fPt)-Glukose (hvis patienten er fastende); P-Glucose; "Blodsukker"

Indikationer1,2,3

  • Diagnostik af diabetes mellitus (når Hæmoglobin A1c ikke kan anvendes)
  • Kontrol af patienter med diabetes mellitus
  • Undersøgelse for metabolisk syndrom (kardiovaskulær risiko)
  • Mistanke om hyperglykæmi som ikke skyldes diabetes
  • Mistanke om hypoglykæmi

Fortolkninger

Hyperglykæmi

Hypoglykæmi

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Patienten var ikke fastende (giver højere værdier)
  • Patienten var fysisk meget aktiv i timerne op til prøvetagningen (giver lavere værdier)
  • Forkert prøvehåndtering
  • Der kan fås falsk forhøjede værdier med nogle POCT-apparater, hvis patienten fx har svær hyperbilirubinæmi, hypertriglyceridæmi eller hyperuricæmi, eller hvis patienten er overdoseret (forgiftet) med paracetamol
  • POCT apparater har generelt en acceptabel kvalitet, men der kan ses dårligere kvalitet på værdier mindre end 6 mmol/L. Såfremt man undrer sig over et lavt resultat, bør analysen gentages på et andet udstyr

Fysiologi og biokemi1

Bulletliste, der gør rede for den fysiologiske og biokemiske baggrund for analytten

  • Glukose er via omdannelse til ATP en vigtig energikilde til biologiske processer i kroppen og særligt til CNS systemet, som kun kan metabolisere glukose og ketonstoffer 
  • Fordeles frit i kroppens ekstracellulærvæske og transporteres aktivt ind i cellerne ved hjælp af 7 transportproteiner (GluT-1 til GluT-7) 
  • Niveauet i blodbanen varierer over døgnet som følge af måltider og fysisk bevægelse (tilførsel/afgang). Mellem måltiderne sikres glukoseniveauet i blodbanen ved spaltning af glykogen i leveren med ca. 1 mmol glukose per minut
  • Efter 10 - 12 timers faste er glykogendepotet tømt og specielt hjernens forbrug af glukose dækkes herefter ved glukoneogenese ud fra proteiner og glycerol. Andre væv (fx muskelvæv) kan også forbrænde fedtsyrer
  • Glukoseniveauet reguleres især af pancreashormonerne insulin og glukagon
  • Insulin frigives ved stigning i blodglukose og sænker glukose-niveauet ved at:
    • I leveren: hæmmer glukoseafgift og glukoneogenese, øger dannelse af glykogen og fedtsyrer 
    • I muskler og - mindre grad - fedtvæv: øger optagelse af glukose. I muskel og fedtvæv findes som det eneste sted GluT-4, der er det eneste transportprotein afhængigt af insulin
  • Glukagon øger glukoseniveauet i blodet ved at:
    • Stimulere glykogenolyse
    • Hæmmer dannelse af fedtsyrer fra glukose 

Prøvetagning og analyse

Til diagnostik af diabetes

Analysen skal udføres på et laboratorium og rekvireres som fx P(vB; fpt)-Glukose (diagnostisk), dvs. som måling af plasmaglukose i veneblod (vB) på en fastende patient (fPt).

  • Forberedelse af patienten
    • Skal være fastende i 8-10 timer
    • Bør bevæge sig (fysisk anstrengende) mindst muligt i timerne op til prøvetagningen
    • Skal hvile i 15 minutter i siddende stilling før prøvetagningen
    • Se eventuelt også denne generelle artikel om patientforberedelse m.m.
    • Bemærk, at der kan være forskelle i teksterne i de patientvejledninger, der udleveres fra forskellige laboratorier
  • Prøvetagning og håndtering
    • Der tages en veneblodprøve i et specielt rør med natriumflourid og citrat ("FC-blanding"), som skal vendes mindst 5 gange umiddelbart efter prøvetagningen
    • Røret sendes til laboratoriet uden videre behandling, dvs. at det ikke skal centrifugeres og afpipetteres
    • Holdbarheden er 60 timer ved stuetemperatur
      • NB: Nogle laboratorier anvender rør uden citrat, som kræver at prøven centrifugeres senest 10 minutter efter prøvetagningen, og at plasma herefter umiddelbart afpipetteres og sendes hurtigst muligt

Til andre formål

  • Monitorering af diabetespatienter og måling af glukose i alle mulige andre sammenhænge kan udmærket foretages med brug af kapillærblod og små apparater til patientnære analyser (Point of Care Testing; POCT), inkl. apparater som patienterne selv kan anvende
  • Bruges POCT apparater til måling af glukose, er det vigtigt, at den, der betjener apparatet (sundhedsfaglig eller patienten selv), er oplært i korrekt prøvetagning.
  • Udstyr til målinger af syre-base tal på arterielt blod kan ofte også måle glukose

Referenceintervaller m.m.

Referenceintervaller

  • Fasteværdier hos alle over 3 år: 4,2 - 6,3 mmol/L
  • Hos nyfødte op til 3 døgn er værdierne lavere: 2,0 - 4,5 mmol/L

Diagnostiske grænseværdier for diabetes

Faregrænser

  • Værdier under 1 mmol/L er akut livstruende
  • Værdier under 2 mmol/L medfører cerebrale symptomer i form af svækket bevidsthedsniveau eller bevidstløshed, kramper og lammelser
  • Ved diabetisk ketoacidose (T1D) ses oftest værdier mellem 20 og 40 mmol/L, men værdier mellem 10 og 20 mmol/l kan også ses
  • Ved hyperosmolær hyperglykæmi (T2D) ses oftest værdier over 40 mmol/L

Patientinformation

NPU-koder og -navne

Der findes flere hundrede NPU-koder for glukose. Ved glukosebelastning findes eksempelvis en NPU-kode for hvert tidspunkt i undersøgelsen og desuden et NPU nummer for både veneblod og kapillærblod

  • NPU02192
  • DNK35842 

Navne

  • Kort helterm
    • P—Glucose; stofk. = ? mmol/l
    • P(vB; fPt)—Glucose; stofk.(diagnostisk) = ? mmol/L
  • Brugsnavn
    • Glukose;P
    • Glukose(diag.);P(vB; fPt)

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. NBV DM2. Vis kilde
  3. NBV DM1. Vis kilde
  4. NBV Type 1-diabetes. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen