Hæmoglobin

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Måling af hæmoglobin er relevant ved specifik mistanke om anæmi eller forhøjet antal erytrocytter (polyglobuli) samt i forbindelse med udredning af alle mere eller mindre alvorlige somatiske sygdomme
  • De hyppigste kliniske problemstillinger er lav hæmoglobin/anæmi, hvor de underliggende sygdomme kan klassificeres på flere måder, i første trin som regel baseret på erytrocytternes størrelse 1

Definition

  • Koncentrationen af hæmoglobin i blodet, målt i millimol per liter (mmol/L)
  • Anæmi er nedsat koncentration af hæmoglobin i blodet hos en normohydreret og normovolæmisk person

Synonymer 

  • B-/B(aB)/B(kB)-Hæmoglobin; hæmoglobin (Fe); hemoglobin; Hb; Hgb; blodprocent

Indikationer

  • Hæmoglobin indgår i mange diagnostiske udredninger, og kan være et ønske om at udelukke eller påvise mere eller mindre alvorlig somatisk sygdom som årsag til hyppigt forekommende, vage eller uspecifikke symptomer 
  • En rutine- eller standardundersøgelse, som er lege artis 
  • Monitorering af virkningen (effekten) af behandling af blodsygdomme 
  • Monitorering af traumatiserede og/eller opererede patienter
  • Monitorering af mulige bivirkninger af farmaka på knoglemarven
  • Se eksempler og flere detaljer hæmatologiske kvantiteter

Fortolkning

  • Hæmoglobin bør i de fleste kliniske sammenhænge fortolkes sammen med resultaterne af målinger af de øvrige hæmatologiske kvantiteter, og typisk også sammen med resultaterne af andre biokemiske variable (se nedenfor)
  • Ved sammenligning med tidligere resultat skal ændringen være mindst 8 % for at være signifikant  

Lave værdier

  • Anæmi, dvs. en nedsat koncentration af hæmoglobin (erytrocytter) i blodet hos en normohydreret og normovolæmisk person; se også anæmi hos børn
  • De 3 almindeligste årsager til anæmi hos patienter i almen praksis i Danmark er 1 
    • Jernmangel, som enten skyldes blødninger, et lavt indtag af jern, eller begge dele
      • Gastrointestinale blødninger er en hyppig årsag til dræning af jerndepoterne. Der er oftest tale om benigne tilstande (gastritis eller duodenitis, ulcera, polypper og hæmorider), men gastrointestinal cancer skal selvsagt altid haves in mente
      • Gastrointestinale blødninger skyldes ikke sjældent behandling med acetylsalicylsyre (ASA; også i små doser til forebyggelse af tromboser) og non-steroide antiinflammatoriske droger (NSAID)
      • Kvinder med uregelmæssige og/eller kraftige menstruationsblødninger har risiko for at få jernmangel
      • Nedsat absorption af jern kan ses ved tarmsygdomme som cøliaki eller evt. behandling med proton-pumpe hæmmere
    • Anæmi ved kronisk sygdom ses især ved tilstande af inflammatorisk natur og ved nyresygdomme
      • Vær opmærksom på, at der ved anæmi ved kronisk sygdom typisk ses en lav MCV (mikrocytter) og et lavt P-Jern. Dvs., at tilstanden ikke kan skelnes fra jernmangelanæmi alene ved hjælp af disse to variable, men kræver brug af flere biokemiske variable, især P-Ferritin (se nedenfor)
      • En kombination af jernmangel og anæmi ved kronisk sygdom er ikke usædvanlig
    • Vitamin B12-mangel, eller (lidt) sjældnere folatmangel
      • Kombinationer af jernmangel, vitamin B12-mangel og/eller folatmangel er ikke usædvanlige i patientgrupper med underlødige kostvaner
      • Kombinationer af mangelsygdomme og anæmi ved kronisk sygdom forekommer også
  • Hæmolytiske anæmier bør overvejes hvis patienten 
    • Er familiært disponeret for anæmi, f.eks. på grund af hereditær sfærocytose eller pyruvatkinasemangel
    • Er i behandling med medicin som kan udløse hæmolytisk anæmi
    • Stammer fra områder i verden hvor genetiske årsager til anæmi er relativt hyppige
    • Har opholdt sig i et område med malaria
    • Er ikterisk, dvs. har symptomer på hyperbilirubinæmi
  • De sjældne årsager er aplastisk anæmi og maligne sygdomme med depression af knoglemarven
  • Et lavt B-Hæmoglobin kan også ses ved overhydrering. Dette ses dog (næsten) kun ses hos patienter i en dårligt styret intravenøs væskebehandling

Normale værdier

  • Vær opmærksom på, at der kan gå helt op til 12 timer, før B-Hæmoglobin (og erytrocyttallet og hæmatokritten) falder efter en større, akut blødning
  • Dehydrering kan maskere en (let) anæmi, og overhydrering kan maskere polycytæmi

Høje værdier

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Kraftigt muskelarbejde kan øge B-Hæmoglobin
  • Værdien er 5-10 % lavere i liggende (hvilende) stilling, end når man er oppegående. Det tager cirka 30 minutter, inden en ny ligevægt indstiller sig efter et stillingsskift
  • Hydreringsgrad
  • Falskt for høje måleværdier kan ses ved udtalt hyperlipidæmi eller leukocytose

Fysiologi og biokemi 

  • Hæmoglobin findes i erytrocytterne og består af 4 proteinkæder (globin) med hver en hæmgruppe og en iltbindende divalent jern-ion (Fe2+)
  • Der findes forskellige hæmoglobintyper, både normalt forekommende og abnorme varianter. Hos normale voksne findes:
    • 96-97 % som HbA1, hvor proteindelen består af 2 α-kæder og 2 β-kæder (α2β2). Der findes tre fraktioner af HbA1, nemlig HbA1a, HbA1b og HbA1c
    • 2-3 % som HbA2 med 2 α-kæder og 2 δ-kæder (α2δ2)
    • Under 1 % som føtalt HbF med 2 α-kæder og 2 γ-kæder (α2γ2)
      • Denne form udgør omkring 85 % af hæmoglobinet hos nyfødte, mens HbA1 og ganske små mængder HbA2 udgør resten

Prøvetagning

Referenceintervaller

  • Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium
  • Voksne ≥ 18 år
  • Kvinder:  7,3-9,5 mmol/L
  • Mand:  8,3-10,5 mmol/L
  • Børn og unge
  • Fælles0d -3d:9,1-14,9mmol/L
  • Fælles3d -7d:8,5-14,3mmol/L
  • Fælles7d -14d:8,0-13,6mmol/L
  • Fælles14d -1måned:6,8-12,5mmol/L
  • Fælles1måned -2måned:5,5-10,5mmol/L
  • Fælles2måned -6måned:5,5-8,9mmol/L
  • Fælles6måned -1år:5,8-9,4mmol/L
  • Fælles1år -2år:6,0-8,3mmol/L
  • Fælles2år -12år:6,5-8,9mmol/L
  • Fælles12år -18år:6,6-9,9mmolL
  • Gravide og fødende
    • Gravide: 7,0 - 9,1 mmol/L
    • Fødende: 6,7 - 9,7 mmol/L
    • Første 2 døgn post partum: 5,9 - 9,2 mmol/L

Faregrænser

  • Værdier under 4,0 mmol/L bør medføre akut indlæggelse, hvis det er et uventet fund hos en ambulant patient
  • Grænsen kan hæves eksempelvis ved høj alder, almen svækkelse eller kardiopulmonal insufficiens
  • Biokemiske laboratorier ringer lave værdier ud
  • Værdier over 12,5 mmol/L (typisk svarende til en hæmatokrit over 0,70) medfører hyperviskositet, med en markant øget risiko for kardiovaskulære problemer

Omregningsfaktorer

  • I de nordiske artikler om anæmi m.m. anvendes enheden mmol/l eller g/L for hæmoglobin, og andre steder i verden anvendes enheden g/dL. Molekylmassen for en hæmoglobin sub-unit er ca. 16114,5 g/mol 
  • Multiplicer med 1,61 for at komme fra mmol/L til g/dL
  • Multiplicer med 16,1 for at komme fra mmol/L til g/L
  • Multiplicer med 0,62 for at komme fra g/dL til mmol/L
  • Multiplicer med 0,062 for at komme fra g/L til mmol/L

Patientinformation

NPU-koder og -navne

  • NPU02319

Navne

  • Kort helterm     
    • B—Hæmoglobin(Fe); stofk. = ? mmol/L
  • Brugsnavn
    • Hæmoglobin;B

Opfølgning (udredninger)

Anæmi

  • Påvisning af en lav hæmoglobin med brug af patientnært udstyr (hurtigtest) (Point-Of-Care-Testing; POCT) bør umiddelbart følges op af en rekvisition af hæmatologiske kvantiteter på et biokemisk laboratorium. Der kan sagtens være betydende forskel på resultater målt på POCT-udstyr og laboratoriets udstyr, alene på grund af den indbyggede usikkerhed ved begge analyser, en usikkerhed som dog er størst ved målinger med POCT-udstyr
  • Ved udredning af årsag til anæmi kan vælges to forskellige strategier 
    • Afvente resultaterne af målingerne af de hæmatologiske kvantiteter, for at vurdere om årsagen til anæmien primært skal søges i jernmangel, AKS, B12- eller folatmangel, hæmolyse eller malign sygdom, og ud fra disse resultater målrette en rekvisition af yderlige biokemiske undersøgelser. Resultaterne vil typisk foreligge kort tid efter prøvens ankomst på laboratoriet
    • Som alternativ til denne traditionelle, flerfasede biokemiske udredning kan man umiddelbart bestille:
  • Efterfølgende skal der følges op afhængig af årsagen

Polycytæmi

Kilder

Referencer

  1. Clausen MB, Jensen BA. Anæmiklassifikation og diagnostik. Månedsskr Prakt Lægegern. 2010; 88.; 121-8. Vis kilde
  2. Nexø E, Arendt J. Seks spørgsmål om vitamin B12. Klinisk Biokemi i Norden. 2016; 4.; 7-13. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen