Insulin

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Insulin øger cellernes optagelse af glukose ved at binde sig til receptorer på celleoverfladen, hvorved disse aktiveres og sender signaler der
    • stimulerer transporten af glukose ind i cellerne
    • hæmmer de hastighedsregulerende enzymer i leverens  gluconeogenese PCK1 (Fosfoenolpyruvat Carboxykinase 1) og G6PC (glukose-6-fosfatase katalytisk subunit 1)
    • stimulerer lagring af glukose som glykogen i lever og muskler
    • stimuler proteinsyntese i celler (vedligeholdelse og reparation af celler)
    • Hæmmer nedbrydelse af fedt
  • Samlet virker insulin med til at holde kroppens glukose i blodet stabilt og til at sikre energi ved glukose til cellerne
  • Måling af insulin kan være relevant ved mistanke om uforklaret hypoglykæmi, primært ved mistanke om insulinom1,2,3
  • Insulin anvendes ikke ved monitorering af diabetes behandling

Definition

  • Insulin kan måles ved udredning af tilfælde af uforklaret hypoglykæmi og evt. ved udredning af insulinresistens 
  • Tolkning af insulinmåling er svær da insulinsecerneres pulsatilt og koncentration er afhængig af fødeindtagelse, faste mv.
    • Undersøgelse af insulinsekretion kan standardiseres med enten stimulations- eller inhibitionstest
    • Disse test bør udføres af personale med særlig endokrinologisk viden, da testene er forbundet med risiko for bivirkninger (især hypoglykæmi)
  • C-peptid måles samtidigt med, at der måles insulin, da C-peptid har længere halveringstid i blod og derfor er lettere at tolke
  • Koncentrationen af insulin i plasma, målt i picomol per liter (pmol/L)

Synonymer

  • Insulin (vær opmærksom på, at insulin hverken er det samme som insulin C-peptid eller proinsulin - dette er to andre analyser)

Indikationer

  • Analysen anvendes overvejende af specialister i diabetologi og er meget sjældent relevant i almen praksis
    • Der er især ingen grund til at måle hverken insulin eller (proinsulin-) C-peptid i forbindelse med den rutinemæssige udredning og kontrol af patienter med diabetes
  • Udredning af årsager til endogen hypoglykæmi (se artiklen om glukose), herunder mistanke om insulinom
    • En samtidig måling af C-peptid og glukose er relevant i de fleste sammenhænge

Fortolkninger3

Forhøjede værdier (hyperinsulinæmi)4

Normale værdier

  • Mange tilstande med hypoglykæmi er ikke forbundet med hyperinsulinæmi (se artiklen om glukose)

Lave værdier

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Insulin secerneres pulsatilt og koncentration er desuden afhængig af fødeindtagelse, faste mv. Derfor kan tolkning være krævende
  • Forekomst hos patienten af antistoffer mod insulin
    • Det kan medføre både falsk for høje eller for lave værdier, afhængigt af laboratoriets målemetode
    • Ved rekvisition af analysen bør man derfor oplyse laboratoriet, om patienten bruger eller har brugt insulin (ikke så hyppigt i dag hvor der bruges "humant" insulin, men sås oftere før i tiden, hvor diabetes blev behandlet med svine/ko-insulin)

Biokemisk baggrund

  • Insulin secerneres fra pancreas β-celler ved øget plasmaniveau af glukose, aminosyrer, frie fedtsyrer eller andre metaboliske faktorer.
  • Derudover reguleres insulinsekretionen også af neurotransmittere og hormoner
  • I β-celler translanterer Insulin mRNA  til preproinsulin, der består af 100 aminosyrer
    • En betacelle kan syntetisere 6000 preproinsulin molekyler pr sekund.
    • Signal peptidase I fjerner signalpeptidet fra preproinsulin molekylet, hvorved proinsulin dannes
  • Proinsulin er en precursor til insulin og består af en enkelt polypeptidkæde på 86 aminosyrer.
    • Proinsulin peptidet "klippes" herefter af to enzymer; proinsulin convertase 1 (PC1) og proinsulin convertase 2 (PC2), hvorved der dannes et peptid, der består af insulin og C-peptid
  • Insulin er et polypeptid, der består af 51 aminosyrer fordelt på en alfa og betakæde   
  • C-peptidet består af 31-aminosyrer og er primært en "spacer" mellem alfa og betakæderne
    • C-peptid  har ingen selvstændig biologisk aktivitet og har ingen betydning for insulins biologiske aktivitet
  • Insulin og C-peptidet pakkes i de samme sekretoriske granula i betacellen og frigives, når beta-cellerne stimuleres
  • Insulin øger cellernes optagelse af glukose  ved at binde sig til receptorer på celleoverfladen, hvorved disse aktiveres og sender signaler der
    • stimulerer transporten af glukose ind i cellerne
    • hæmmer de hastighedsregulerende enzymer i leverens  gluconeogenese PCK1 (Fosfoenolpyruvat Carboxykinase 1) og G6PC (glukose-6-fosfatase katalytisk subunit 1)
    • stimulerer lagring af glukose som glykogen i lever og muskler
    • stimuler proteinsyntese i celler (vedligeholdelse og reparation af celler)
    • Hæmmer nedbrydelse af fedt
  • Samlet virker insulin med til at holde kroppen glukose i blodet stabilt og til at sikre energi ved glukose til cellerne

Prøvetagning

Patientforberedelse

  • Patienten skal være fastende
  • Ved udredning af årsager til hypoglykæmi bør prøven forsøges taget under et hypoglykæmisk anfald
  • Der kan eventuelt udføres en undersøgelse med måling af insulin efter indgift af glucagon (specialistopgave)

Procedure

  • Veneblodprøve i rør med lithium-heparin eller EDTA, eller uden antikoagulans (tørglas)
  • Afpipetteret plasma eller serum er holdbart i et døgn ved stuetemperatur og kan sendes med almindelig post [Unilabs Danmark]
    • Nogle laboratorier anbefaler, at plasma eller serum centrifugeres og nedfryses hurtigst muligt og sendes som fryseforsendelse (dvs. med tøris) til laboratoriet

Referenceintervaller

  • Der kan være betydelige forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, både afhængigt af de anvendte målemetoder og referencepopulationen
    • Under 83 pmol/L [Unilabs Danmark]
    • 5-69 pmol/L [Steno Diabetes Center]
  • Koncentrationen stiger hos gravide og er også højere hos kvinder, som får p-piller eller er i behandling med østrogener

NPU-koder og -navne

  • NPU02497

Navne

  • Langt navn
    • P(fPt)—Insulin; stofk. = ? pmol/L
  • Kort navn
    • Insulin;P(fPt)

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Nilsson-Ehle P (red). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2010.
  3. Kittah NE, Vella A. MANAGEMENT OF ENDOCRINE DISEASE: Pathogenesis and management of hypoglycemia. Eur J Endocrinol. 2017; 177.; R37-R47. Vis kilde
  4. Matej A, Bujwid H, Wroński J. Glycemic control in patients with insulinoma. HORMONES. 2016; 15.; 489-499. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen