Kortisol

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Måling af kortisol er primært indiceret ved mistanke om Cushing syndrom eller binyrebarkinsufficiens1,2,3

  • Kortisol er et steroidhormon (et glukokortikoid), der syntetiseres i binyrerne, og som virker som kroppens stresshormon
  • På grund af stor døgnvariation standardiseres måling af kortisol ved enten stimulations- eller inhiberingstest

Definition

  • Kortisol er det naturligt forekommende og vigtigste glukokortikoidhormon hos mennesket
  • Kortisol dannes i binyrebarken og syntesen stimuleres af ACTH
    • Corticotropin releasing hormone (CRH) fra hypothalamus stimulerer dannelsen og sekretionen af corticotropin (ACTH) fra hypofysen, som igen stimulerer dannelsen og sekretionen af kortisol i binyrebarken. De tre hormoner indgår i hypothalamus – hypofyse – binyrebarkaksen, med negativ feedback regulering via de frie hormoner
    • Det integrerede system har en betydelig døgnvariation og er følsomt overfor eksterne faktorer såsom stress
    • Stressfaktorer kan påvirke systemet med optil en faktor 6
      • Sepsis, forbrændinger, stærke smerter, postoperativt, hypoglykæmi, traumer og psykisk belastning
    • Der er ikke noget depot af kortisol i binyrebarken, så plasmaniveau forudsætter en aktiv syntese, hvilket hos normale personer kan foregå i løbet af få minutter
  • Plasma Cortisol (total) = bundet + frit. På grund af den udtalte døgnvariation kan en enkelt måling oftest ikke bruges til at vurdere binyrebarkfunktionen. Binyrebarkfunktionen bør i stedet vurderes ved funktions-test 
  • Det er den frie fraktion af kortisol, som er klinisk interessant, og som afspejler glukokortikoid hyper- eller hypofunktion
    • I plasma er 10 % af kortisol frit og biologisk aktivt; resten er proteinbundet til primært transcortin (75 %) og albumin (15 %)
    • De frie hormoner diffunderer fra blodbanen til vævsvæsken, binder sig til receptorerne i målcellen og udløser det biologiske respons
    • Det er den frie fraktion af kortisol, som er klinisk interessant, og som afspejler glukokortikoid hyper- eller hypofunktion
    • Koncentrationen af transcortin stiger under graviditet og brug af P-piller og falder ved lever- og nyresygdom samt ved brug af anabolske steroider
  • Kortisol metaboliseres i leveren og udskilles som vandopløselige metabolitter samt frit kortisol i urinen
    • Ved abnormt højt kortisol i blodbanen vil mængden af frit kortisol stige, og udskillelsen i urinen af frit kortisol vil stige tilsvarende
    • Måling af Døgnurin-Kortisol (frit, nonkonjugeret) er et godt estimat for den frie fraktion af kortisol i plasma
    • Frit kortisol vil også udskilles i spyt ved diffusion gennem de acinære celler i spytkirtlerne
  • Måling af Spyt-Kortisol (total) er et rimeligt estimat for den frie fraktion af kortisol i plasma; analysen udføres dog kun på Glostrup Hospital efter aftale
    • Koncentrationen i spyt svarer til 2/3 af den frie kortisolkoncentration i plasma. 85 % af kortisol i spyt er frit
  • Koncentrationsmåling af kortisol i serum, urin eller spyt målt i henholdsvis nmol/L, nmol/dg og nmol/L
  • Relaterede analyser: P-Corticotropin (ACTH)

Synonymer

  • Cortisol, Hydrocortison, Synacthen, Synakten

Indikationer

  • Mistanke om
    • Cushings syndrom
      • Symptomer
        • Ansigtet ændret - rødt og rundt
        • Hypertension
        • Ændret fedtfordeling
        • Nedsat muskelkraft
    • ACTH producerende hypofysetumor
    • Binyrebarkadenom
    • Binyrebarkkarcinom
    • Ektopisk ACTH-produktion
  • Mistanke om
    • Binyrebarkinsufficiens (Addisons sygdom)
      • Symptomer
        • Hyperpigmentering, træthed, vægttab, lavt blodtryk og gastrointestinale symptomer
        • Hyponatriæmi, hyperkaliæmi og let acidose
  • Behandlingsmonitorering ved binyrebarkinsufficiens 

Fortolkninger

Høje værdier af P-Cortisol (total), P-Cortisol (frit), dU-Cortisol (frit, non-konjugeret), Spyt-Cortisol (total)

  • Et studie har vist, at ved en Spyt-Cortisol >15,2 nmol/l var sensitiviteten 93 % og specificiteten 100 % for Cushings syndrom4
  • Binyrebarkhyperplasi og -adenomer/carcinomer (Cushings syndrom)
  • Hypofysær overproduktion af corticotropin (Cushings sygdom)
  • Ektopisk corticotropin-produktion (fx i visse lungecancere)
  • Manglende døgnvariation er et tidligt tegn på binyrebarkhyperfunktion
  • Under graviditet og ved brug af østrogener øges koncentrationen af transkortin (kortikosteroidbindende globulin) i plasma, og dermed også P-Cortisol
  • Behandling med kortison eller kortisol giver forhøjede værdier

Lave værdier af P-Cortisol (total), P-Cortisol (frit), dU-Cortisol (frit, non-konjugeret), Spyt-Cortisol (total)

  • Primær binyrebarkinsufficiens (Addisons sygdom)
  • Adrenogenitalt syndrom
  • Hypofyseinsufficiens
  • Brug af syntetiske glukokortikoider

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Under graviditet og ved brug af østrogener øges koncentrationen af transkortin (kortikosteroidbindende globulin) i plasma og dermed også P-Cortisol
  • Ved lever- og nyresygdom samt ved brug af anabolske steroider falder koncentrationen af transkortin og dermed også P-Cortisol
  • Stor intraindividuel variation

Biokemisk baggrund

  • Kortisol synteseres primært i den adrenale cortex /binyrerne ydre lag, der omslutter binyremarven
  • Syntesen reguleres via HPA aksen (hypothalamus-pituitary-adrenal (binyre))
    • Fra hypothalamus frigives corticotropin-releasing hormone (CRH), der signalerer til hypofysens adrenocorticotropin hormon (ACTH) producerende celler, hvor det stimulerer ACTH sekretion. Fra hypofysen bæres ACTH med blodet til binyrernes cortex/bark, hvor det stimulerer frigivelsen af kortisol. Kortisol virker tilbage på hypothalamus og hypofyse, hvor det hæmmer CRH og ACTH sekretionen. Dette feedback loop udgør HPA aksen
    • Det første trin i syntesen er omdannelse af cholesterol til pregnenolon ved enzymet cholesterol desmolase (CYP11A1)
    • Pregnenolon omdannes efterfølgende til 17-alfa-hydroxypregnenolon af enzymet 17-alfa-hydroxylase (CYP17A1)
    • 17-alfa-hydroxypregnenolon omdannes dernæst til 11-deoxycortisol af enzymet 21-hydroxylase (CYP21A2)
    • Til sidst omdannes 11-deoxycortisol  til kortisol (hydrocortisone) ved enzymet 11-beta-hydroxylase (CYP11B1) og 11-beta-hydroxysteroid dehydrogenase (HSD11B1)
    • Der er beskrevet defekter i alle disse enzymer. De normale immunassays kan ikke måle og/eller skelne de forskellige forstadier fra hinanden. Men dette kan gøres med HPLC og massespektrometri, og disse analyser udføres på speciallaboratorier
  • I blodet transporteres  90-95 % af kortisol bundet til plasmaproteiner kortikosteroidbindende globulin (CBG, også kendt som transcortin) og albumin:
    • CBG syntetiseres i leveren og har højst bindingsaffinitet for kortisol, men har en begrænset kapacitet, hvilket betyder, at det hurtigt kan blive mættet, når kortisolniveauet er højt
    • CBG er med til at regulere biotilgængeligheden af kortisol i blodet og fungerer som et reservoir for hormonet
    • Albumin er det mest udbredte protein i blodet og kan også binde til kortisol, dog med lavere affinitet end CBG.
    • Albumin fungerer som et sekundært bindende protein for kortisol, der bidrager til reguleringen af dets frie, aktive form i blodet
    • Ændringer i niveauerne af CBG og albumin kan påvirke tilgængeligheden af kortisol til målvæv, og ændringer i proteinbindingen kan påvirke den overordnede kortisolaktivitet i kroppen
    • Visse tilstande eller medicin, der påvirker proteinniveauer eller bindingsaffinitet, fører til ændringer i kortisolmetabolisme og funktion, hvilket kan være sygdomsfremkaldende
  • De resterende 5-10 % kortisol cirkulerer frit. Det er det frie kortisol, der er den biologisk aktive fraktion
  • Døgnrytme: kortisolsekretion har en tydelig døgnrytme
    • Koncentrationen er højst i de tidlige morgentimer
    • Koncentrationer er lavest om aftenen/tidlig nat. Dette er med til at regulere vågen-søvnrytmen og mange andre biologiske processer
  • Målvæv og receptorer: Efter frigivelse transporteres kortisol med blodet til kroppens celler, hvor de nukleære glucocorticoid-receptorer, der findes i stort set alle celler
  • Efter binding transloceres hormon-receptor komplekset fra cytoplasma til cellekernen, hvor det virker som en transskriptionsfaktor, der regulerer specifikke gener
  • Metaboliske effekter: kortisol er vigtig for regulationen af kroppens metabolisme. Det fremmer nedbrydelsen af proteiner i bl.a. muskler til aminosyrer. Det fremmer frigivelsen af fedtsyrer fra fedtvæv. I leveren stimulerer kortisol omdannelsen af aminosyrer til glukose (glukoneogenese). Herved er kortisol med til at sikre kroppen en stabil tilførsel af energi under stress eller faste
  • Anti-inflammatoriske og immunomodulatoriske funktioner: Kortisol har meget potente anti-inflammatoriske egenskaber og har en helt central rolle i kroppens respons på stress og vævsskade, hvor det mindsker inflammation og modvirker overaktivering af immunresponset
  • Stressrespons: kortisol hjælper kroppen med at klare stress ved at mobilisere energi reserver, øge overvågenhed, og modulere mange flere forskellige fysiologiske respons

Prøvetagning

  • Kvinder bør ikke have taget P-piller en måned før stimulations-test
  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel - enkelte laboratorier anvender heparin-plasma
  • Betydelig døgnvariation
    • Forhøjet under søvn
    • Bør tages om morgenen mellem kl. 08 og 09,  evt. kl. 08 og kl. 20
    • Tages under rolige omstændigheder
  • Urinprøve
    • Opsamles som en døgnurin
      • Undgå kaffe, te, cola og alkohol før og under urinopsamling
      • Undgå fysisk og psykisk stress før og under urinopsamling
  • Spytprøve
    • Patienten må ikke indtage mad eller drikke eller børste tænder 30 min. før prøvetagning
    • Spyt opsamles mellem kl. 22 og 24 ved, at patienten tygger på en polyester/bomuldstampon, til den er gennemvædet af spyt. Tamponen placeres efterfølgende i et reagensrør, som kan sendes til den biokemiske afdeling
    • Spyttet separeres ved centrifugering og analyseres uden yderligere forbehandling
  • Stimulationstest (Synacthen-test – syntetisk ACTH)
    • 0- værdi
    • 30 minutters-værdi
  • Suppressionstest (Dexamethason suppressions-test)
    • Kort
      • Dexamethason indgives mellem kl. 22 og 24
      • Blodprøvetagning næste morgen kl. 08 til bestemmelse af P-kortisol
    • Lang
      • Opsamling af døgnurin i 6 døgn
        • 3 døgn: Spontan døgnudskillelse af kortisol
        • 3 døgn: Døgnudskillelsen af kortisol efter indgivelse af dexamethason hver 6. time

Referenceintervaller

P-kortisol (total)

  • Oftest bruges beslutningsgrænser, som er metodeafhængige. Tolkning af analysesvar er en specialistopgave1
  • Højere værdier under graviditet og ved P-pillebrug

P-kortisol (frit)

  • Tolkningen er en specialistopgave1

Døgnurin-kortisol (frit, nonkonjugeret)

  • Kvinder
    • 8 – 125 nmol/dg
  • Mænd
    • 12 – 150 nmol/dg

Stimulationstest (Synacthen-test – syntetisk ACTH)

Suppressionstest (Dexamethasonsuppressions-test)

  • Kort
    • P-kortisol (total) <50 nmol/L* = normal suppression og Cushings syndrom kan udelukkes
  • Lang
    • Døgnurin-kortisol (frit, nonkonjugeret) <55 nmol/dg* = normal suppression og Cushings syndrom kan udelukkes

*Referenceinterval/beslutningsgrænse er afhængigt af analyseudstyr/analysemetode på den lokale biokemiske afdeling

NPU-koder og -navne

  • NPU01787

Navne

  • Langt navn
    • NPU01787 P—Cortisol; stofk. = ? nmol/l
  • Kort navn
    • Kortisol;P

Kortisols funktioner

  • Øger blodsukkeret
    • Anti-insulinvirkning med øget gluconeogenese og hæmmet perifer glukoseoptagelse
  • Øget lipid- og proteinkatabolisme
    • Øget lipolyse og øget proteinnedbrydning samt hæmmet syntese af protein i ekstrahepatiske væv
  • Hæmmende virkning på inflammatoriske processer
  • Immunosuppressiv og allergidæmpende effekt
  • Har en mindre mineralkortikoid virkning
    • Øget resorption af natrium og øget udskillelse af kalium og H+ i de distale nyretubuli

Illustration

Opfølgning på unormale resultater

  • Specialistopgave
  • Abnormt resultat bør altid gentages
    • Stressinduceret
    • Døgnvariation
  • CT- og eller MR-skanning af hypofysen og binyre ved Cushings syndrom eller Addisons sygdom

Kilder

Referencer

  1. Nilsson-Ehle P (red). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.
  2. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2012.
  3. Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H. Medicinsk Kompendium. 18 udg. Jørgensen JOL og Poulsen PL. Binyresygdomme. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2013.
  4. Løvås K, Cooper JG, Thorsen T, Thordarson H, Husebye ES. [Fooled by the diurnal rhythm]. Tidsskr Nor Laegeforen. 2003; 123.; 1858-9. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen