Lægen stiller diagnosen forhøjet blodtryk ved gentagne målinger af blodtrykket. Ofte måler man selv blodtrykket derhjemme over 3 dage, eller man måler blodtrykket over et døgn med en automatisk blodtryksmåler
Man undersøger, om blodtrykket har påvirket hjertet med elektrokardiogram (EKG)
Man undersøger også, om blodtrykket har påvirket nyrerne, eller om det forhøjede blodtryk skyldes en kronisk nyresygdom, ved at måle kreatinin i blodet og undersøge urinen for protein
Desuden undersøger man for andre risikofaktorer for sygdom i hjerte og kredsløb som f.eks. diabetes og forhøjet kolesterol
Hvad er forhøjet blodtryk?
Forhøjet blodtryk hedder på lægesprog hypertension.
Højt blodtryk giver typisk ingen symptomer. Ved meget høje blodtryk, noget som er sjældent, kan du dog blive svimmel og få hovedpine. Højt blodtryk er en tilstand, der kan få alvorlige følger, ogderfor måler lægen ofte blodtrykket i forbindelse med en almindelig undersøgelse.
1 ud af 4 voksne danskere lider af for højt blodtryk
Et for højt blodtryk opdages ofte tilfældigt, og det kan da være nødvendigt at foretage flere undersøgelser. Undersøgelserne laves bl.a. for at finde ud af, om der er en bestemt årsag til det høje blodtryk, og om der er sket skade på grund af blodtrykket.
Hos de fleste bliver blodtrykket højere med alderen.
Hvilke undersøgelser kan ens egen læge foretage?
Blodtryksmåling
At måle blodtrykket er en enkel og hurtig undersøgelse, som har været brugt i mange år. For at få en korrekt måling, er det vigtigt, at undersøgelsen udføres korrekt og med et valideret apparat.
Blodtrykket angives med to tal adskilt af en skråstreg:
Det første tal er trykket i pulsårerne (arterierne), når hjertet trækker sig sammen. Dette kaldes det systoliske blodtryk
Det sidste tal er trykket i pulsårerne mellem hjerteslagene, og det kaldes det diastoliske blodtryk
Et blodtryk på 150/90 betyder altså, at blodtrykket for hvert pulsslag svinger mellem 150 og 90. Blodtryk angives i en måleenhed, som kaldes millimeter kviksølv (mm Hg), fordi blodtrykket tidligere blev målt med et kviksølvapparat. I dag bruges oftere elektroniske apparater til at måle blodtrykket.
Mild hypertension
Mild hypertension er når:
Det systoliske blodtryk målt hos lægen er 140-159 eller
Det diastoliske blodtryk målt hos lægen bliver 90-100
Det er ikke altid nødvendigt at tage medicin mod mild hypertension. Din læge vil ofte starte med at rådgive dig om kost, rygevaner, alkohol og motion. Læs mere om hvad du selv kan gøre mod forhøjet blodtryk.
Moderat og alvorlig hypertension
Moderat hypertension er når:
Det systoliske blodtryk målt hos lægen er 160-180 eller
Det diastoliske blodtryk målt hos lægen er 100-110
Hvis blodtrykket er endnu højere kaldes det alvorlig hypertension. Moderat og alvorlig hypertension skal næsten altid behandles med medicin.
Foto af læge, der tager blodtryk
Hvad skal du være opmærksom på, når du måler blodtrykket?
Blodtrykket måles som regel tre gange, for at få et så rigtigt resultat som muligt. Hvis blodtrykket måles hos din læge, kaldes det "klinikblodtrykket". Din læge tager et gennemsnittet af de to sidste målinger.
Det er dog endnu bedre at måle blodtrykket derhjemme over 3 dage. Det kaldes "hjemmeblodtryk". Et blodtryk derhjemme på 135/85 eller derover regnes for at være forhøjet.
Blodtrykket stiger og falder hurtigt, når vi er aktive. Du skal derfor sidde stille i minimum 5 minutter, inden du måler dit blodtryk. Kaffe og rygning kan øge blodtrykket. Du bør derfor ikke drikke kaffe eller ryge i timerne før, du måler dit blodtryk.
Stress og angst kan øge blodtrykket meget hos nogle mennesker. Blodtrykket kan derfor være meget højt hos lægen, selv om det ellers er normalt. Det kan lægen se, hvis du selv måler blodtrykket derhjemme, eller hvis du bliver udstyret med et apparat, der måler dit blodtryk gennem et helt døgn.
Blod-og urinprøver
Du får taget prøver fra dit blod og urin for at undersøge, om det er en anden sygdom, som er skyld i det høje blodtryk, eller om kroppen har taget skade af det forhøjede blodtryk. Nogle blodprøver kan også vise, hvor stor en risiko du har for at få komplikationer til det forhøjede blodtryk.
Kolesterol (total-, LDL- og HDL-kolesterol samt triglycerid)
Blodsukker (da diabetes oftere ses ved højt blodtryk)
Du kan få taget andre blodprøver, hvis din læge mistænker specielle problemer
Din urin undersøges for:
Protein
Sukker
Ketoner
Urinprøven kan vise, om dine nyrer er skadet, eller om du har diabetes.
EKG - elektrokardiografi
Elektrokardiografi (EKG) er en undersøgelse som viser, hvordan hjertet fungerer. Med EKG kan din læge se, om du har forstørret hjerte og forstyrrelser i hjerterytmen.
EKG undersøgelsen foregår ved, at du ligger på en briks og får sat 12 elektroder på brystkassen, armene og benene. Elektroderne måler de elektriske signaler fra hjertet. Undersøgelsen er ufarlig og gør ikke ondt.
Undersøgelser hos speciallæge eller på sygehus
Hvis din læge mistænker, at det er andre sygdomme, der er skyld i det høje blodtryk, eller at der er opstået komplikationer, kan der være behov for, at du bliver undersøgt af en speciallæge på et sygehus.
Ekkokardiografi - ultralydsundersøgelse af hjertet
Det være nødvendigt at foretage en ultralydundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) hos nogle personer med forhøjet blodtryk.
Ekkokardiografi er en god metode til at vurdere hjertets funktion. Metoden kan også vise en evt. fortykkelse af hjertevæggen, som kan komme hvis du har haft højt blodtryk længe. Under undersøgelsen ligger du på en briks, og lægen holder et lille apparat udenpå huden over hjertet. Undersøgelsen gør ikke ondt og er ufarlig.
De fleste, der har forhøjet blodtryk, behøver dog ikke at få foretaget en ekkokardiografi.
Undersøgelser af nyrerne
Nyrerne kan både være skyld i højt blodtryk og blive skadet af højt blodtryk. Det kan derfor være nødvendigt at få undersøgt dine nyrer, hvis du har forhøjet blodtryk. Der er forskellige måder at undersøge nyrerne på:
Ofte laves en ultralydundersøgelse, hvor et apparat placeres på huden over nyrerne. Billeder af nyrerne kommer frem på en TV-skærm under undersøgelsen
En anden undersøgelse der ofte laves er renografi, hvor en lille, ufarlig dosis af radioaktivt sporstof sprøjtes ind i en blodåre. Sporstoffet optages i nyrerne og kan måles udenpå kroppen. Sporstoffet bliver hurtigt udskilt i urinen
I nogle tilfælde er det bedre at undersøge nyrerne med røntgen. Undersøgelsen kan enten være en CT-skanning eller en angiografi. I andre tilfælde laves en MR-skanning
Undersøgelse af øjnene
Hvis blodtrykket er meget forhøjet, skal du evt. have undersøgt dine øjne hos en øjenlæge. Undersøgelsen hedder en oftalmoskopi. Øjenlægen kigger ind gennem pupillen og ser efter forandringer i de små pulsårer i nethinden.
Hvis dit blodtryk er mildt eller moderat forhøjet, behøver du ikke at blive undersøgt hos en øjenlæge.
