Hvad er overvægt hos børn?
Børn regnes for overvægtige, når deres BMI (Body Mass Index) ligger 1 standarddeviation over gennemsnittet for deres køn og alder. Ved svær overvægt ligger BMI 2 standarddeviationer over gennemsnittet for alder og køn.
Tidligere var overvægt hos børn et sjældent fænomen. Gennem en del år har overvægt hos børn og unge nu været et af de mest udbredte problemer i sundhedsvæsenet i "udviklede" lande, men også i den tredje verden er det et stigende problem.
I Danmark er 10-12 % af børn i 3-årsalderen overvægtige eller svært overvægtige. 19-25 % af unge i 14-16-årsalderen i Danmark er overvægtige, herunder er 4-5 % svært overvægtige
Problemet har været stigende de sidste årtier, men ser nu til at være stabilt på et højt antal.
Overvægt fører ikke kun til sociale og følelsesmæssige problemer hos børn. Det øger også risikoen for, at børn bliver overvægtige som voksne, og får øget risiko for alvorlige tilstande som blodprop i hjerne og hjerte samt en lang række andre følgetilstande.
Hvornår er et barn overvægtigt?
Der er flere måder at vurdere overvægt på, men den mest almindelige er nok med udgangspunkt i vægttabeller. En beregning, som er meget brugt for voksne, er BMI (kropsmasseindeks).
Hos børn bruges særlige vækstskemaer og BMI-skemaer i forhold til alder og køn. Ud fra dem kan man vurdere, om barnet er overvægtigt ud fra ovenstående definition.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ud fra vækst og BMI-kurven.
Hvad skyldes overvægt hos børn?
Kort fortalt skyldes overvægt, at vi spiser mere, end vi forbruger ved fysisk aktivitet. Men andre faktorer spiller også ind.
Vi ved, at børn med nære slægtninge, som er overvægtige (mor, far, søskende), er mere tilbøjelige til selv at blive overvægtige. Modsat ser det ud til, at børn, som er blevet ammet, har en noget mindre risiko end andre børn for at blive overvægtige som voksne.
Ændrede madvaner
Vores madvaner har ændret sig. Før spiste vi mere sund mad i form af frugt, grøntsager og grove kornprodukter. I dag drikker vi flere drikke med sukker og spiser mere "fast food" og snacks af forskellige slags.
Fælles for de produkter vi får flere af er, at de indeholder mange "tomme kalorier". Det vil sige, at de er rige på kalorier i form af sukker og fedt, men kun indeholder lidt af andre vigtige næringsstoffer som proteiner, vitaminer og mineraler.
Flere stillesiddende aktiviteter
Børn er også mindre fysisk aktive i dag end tidligere. Vores livsstil har ændret sig. Og computer, tablets, smartphones og TV har ført til, at børn bevæger sig mindre end tidligere. Vi har erstattet fysiske aktiviteter med noget, som giver et meget lavere forbrug af kalorier. Oveni dét ser vi reklamer, der opmuntrer os til at spise flere snacks og slik.
Børnefamilier ser også ud til at have en travlere hverdag nu end før. Derfor tyr de oftere til "genveje" både, hvad gælder mad (fx fastfood), og hvad gælder fysiske aktiviteter (fx at tage bilen i stedet for at gå eller cykle). Det smitter af på barnets adfærd.
Sjældne årsager til overvægt
Overvægt kan i sjældne tilfælde være hormonbetinget eller skyldes stofskiftet. Der findes også medicin, som medfører øget vægt.
Er overvægt hos børn arveligt?
Uanset hvad er det til syvende og sidst balancen mellem indtag og forbrug af kalorier, som er afgørende for, om et barn bliver overvægtigt.
Forbrænder barnet samme antal kalorier, som det indtager, stiger vægten ikke. Arv - overvægtige forældre og søskende - er ikke årsag til overvægt. Men arv kan øge risikoen for, at balancen forskydes i ugunstig retning.
Hvordan behandles overvægt hos børn?
Det er først og fremmest forældrene, som kan hjælpe barnet i dets forsøg på at undgå overvægt. Sundhedspersonale og kosteksperter kan give råd, men de kan ikke hjælpe barnet til at følge disse råd i samme grad, som forældrene kan.
Det allervigtigste du kan gøre som forældre, er at være støttende:
- Husk at det syn, du har på barnet, ofte genspejles i barnets syn på sig selv
- Lad barnet være klar over, at du er glad for det uanset vægt
- Prøv at opmuntre til bedring i stedet for at kritisere
- Det er også vigtigt at være opmærksom på signaler fra barnet om ting, som har med udseende og sociale forhold at gøre
Brems vægtøgning frem for at opnå vægttab
Normalt forsøger man ikke at slanke et barn. Det er mere fornuftigt at bremse og standse vægtøgningen, og så lade barnet "vokse sig ind i" den normale vægt.
Dette kan ofte tage lang tid, men er en hensigtsmæssig måde at slanke barnet på.
Det er vigtigt at huske, at selv om barnet er overvægtigt, behøver det ikke blive overvægtigt som voksen.
Familiens livsstil bør ændres
En omlægning i livsstil omfatter normalt ændringer i dagliglivet for hele familien. Det er vigtigt, at barnet ikke er alene om at ændre livsstilen.
Husk at ændringer til en sundere livsstil har alle godt af, og det er lettere at ændre vanerne hos børn end hos voksne.
Balance i indtag og kalorieforbrug
Princippet bag vægtbalancen er enkel "købmandsregning". Du indtager og forbrænder kalorier. Forbrænder du flere kalorier, end du indtager, går vægten ned.
Al energi tilføres kroppen i form af mad eller drikke. Der kommer ingen "ekstra" ting ind i regnestykket.
Alle personer har et forskelligt forbrug af kalorier til at holde kroppens almindelige funktioner i gang. Men forbruget styres først og fremmest af, hvor aktive vi er.
Medicinsk behandling
Nye præparater til medicinsk behandling af overvægt er kommet på markedet og tilgængelig til børn/unge under 12 år. Erfaringen er dog begrænset, og den er sekundær i forhold de primære forebyggende ændringer i livsstil.
Det en opgave, som kun kan opstartes af speciallæger i børnesygdomme.
Hvad kan jeg selv gøre?
Råd om fysisk aktivitet
- Stillesiddende aktiviteter som TV-kigning, computerspil og tablets/mobiler giver ikke kun et lavt forbrug af kalorier. Det inviterer også til, at du hygger med "snacks". Sæt en tidsramme for, hvornår og hvor længe barnet må lave disse aktiviteter om dagen. Sæt rammerne ud fra barnets alder. Barnet kan godt selv bestemme over denne tid
- Deltag i fysiske aktiviteter sammen med barnet som svømning, boldspil, cykelture med mere
- Stimuler til fysisk udfordrende aktiviteter som boldspil, sjippetov, svømning, cykling, skiløb og skøjter. Dette skal du allerede gøre fra barnet er helt lille, hvor fysisk aktivitet er en naturlig del af et barns hverdag. De mest effektive aktiviteter giver lidt højere puls og let sved. Undgå aktiviteter, som gør barnet helt udmattet, overophedet eller tager vejret helt fra barnet
- Lad barnet eksperimentere med forskellige aktiviteter, så barnet finder ud af, hvad det trives med
- Målet bør være, at barnet er aktivt med noget let anstrengende mindst 60 minutter hver dag
- Prøv at være et forbillede for dine børn. Hvis de ser, at du er aktiv, og du trives med det, er der større chancer for, at de tager det med sig, og forbliver aktive ind i de voksnes rækker
- Planlæg aktiviteter sammen som familie. Træning bør kombineres med hygge, fx cykelture, dans, skiture med mere
- Stimuler barnet til at deltage i idræt. Det betyder, at pulsen kommer. Det giver samtidigt barnet nogle færdigheder, som det nyder gavn af resten af livet
- Tving ikke barnet til at deltage i aktiviteter, som det synes er ukomfortabelt eller flovt
- Pas på, at de aktiviteter barnet deltager i, passer til dets alder og udvikling
Råd om kost
Størstedelen af barnets behov for næring bør dækkes af frugt, grøntsager og grovkornet mad (brød og lignende), samt mejeriprodukter med lavt indhold af fedt.
Sådan sænker du indholdet af fedt i kosten
Indholdet af fedt i maden bør ikke udgøre mere end 30 % af kaloriebehovet. Det kan du opnå ved at:
- Skifte til mejeriprodukter med lavere indhold af fedt
- Skære fedt fra kødpålæg og kød væk
- Undgå friturestegt mad
- Vælge godbidder som ikke har højt indhold af fedt - som frugt, oste og yoghurt med lavt indhold af fedt
- Erstat gerne flødeis med yoghurtis eller vandis
Fedtniveauet i maden til børn under 2 år bør dog ikke begrænses.
Bliv bevidste om, hvad barnet drikker og spiser
Hvor meget energi, barnet bruger, styres af, hvor aktivt barnet er. Men I kan også forsøge at bedre balancen mellem indtag og forbrug af kalorier ved at blive mere bevidste om, hvad barnet indtager.
Nogle råd her omfatter:
- Brug vand til at slukke tørsten - ikke sodavand eller andre sukkerholdige drikke. Drikke med kunstige sødemidler er ikke gode, da de vedligeholder ønsket om en sød smag
- Få barnet til at deltage i indkøb og tilberedning af maden
- Prøv ikke at styre den nøjagtige mængde mad, som barnet skal spise. Lad barnet styre det selv (til en vis grad hvad)
- Tving ikke barnet til at spise, når det ikke er sultent, og tving det ikke til at spise op
- Brug ikke mad som belønning eller trøst
- Sørg for, at dit barn får en varieret kost, og at der er forskellig mad at vælge mellem
- Lad kun barnet få slik og snacks ved særlige lejligheder og i moderate mængder
- Opfordre barnet til at spise langsomt. Det gør det lettere for barnet at vurdere, når det er mæt
- Familien bør spise samlet, såfremt det kan lade sig gøre. Prøv at gøre måltiderne til en hyggelig familiestund
- Forbyd ikke usund mad og slik. Et stort forbrug af slik og usund mad fører som regel til vægtøgning. Men et moderat og planlagt indtag kan være del af en sund kost for børn. Nogle gange er det nødvendigt med en ekstra godbid før middag, for at barnet skal klare at holde aktivitetsniveauet oppe med leg, idræt eller lektielæsning
- Undgå måltid og snacks ved TV-kigning. Det er let at spise for meget, når du afledes af fjernsynet
- Der skal være forskel på hverdag og fest. Nægt ikke barnet ting som is og chips ved de rette anledninger, som fx i selskab eller fest
- Hvis du føler, at du ikke ved nok om kost og ønsker råd, kan du tage det op med lægen, sundhedsplejersken, eller eventuelt kontakte en diætist
Hvis forældrene spiser en sund kost, er det meget lettere for barnet at gøre det samme, og dermed lettere at opretholde en normal vægt.
Husk at disse råd bør gælde alle i familien, ikke kun dem som er overvægtige. Prøv at undgå, at barnet udvikler en dårlig selvopfattelse som led i overvægten.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal tage kontakt til sundhedsplejersken på skolen eller din læge, hvis:
- Du mener, at dit barn er overvægtigt
- Dit barn er tydeligt ked af sin vægt og dermed ikke trives psykisk og socialt
- Dit barn ikke kan følge med sine jævnaldrende i aktiviteter og sport
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis ikke der gribes ind, vil de fleste også blive overvægtige som voksne, med den dertilhørende risiko for en lang række følgesygdomme.
Er overvægt hos børn farligt?
Børn med overvægt har lettere ved at blive ramt af sygdomme som:
- Astma
- Ledgener (særlig i nederste halvdel af kroppen)
- Vækstforstyrrelser
- Sociale eller følelsesmæssige problemer
- Snorken
- Søvnproblemer
- Dårlig hud (udslæt og svampeinfektioner)
Overvægt i barndommen giver også øget risiko for overvægt som voksen, med de helbredsproblemer det kan medføre (hjertesygdom, type 2-diabetes, ledproblemer, og enkelte typer kræft).
Hvor udbredt/hyppig er overvægt hos børn?
10-12 % af børn i førskolealderen er overvægtige eller svært overvægtige.
Vil du vide mere?
Overvægt og slankning
