Antistoftest for coronavirus SARS-CoV-2 Ab (COVID-19 ab)
Lennart Friis-Hansen
speciallæge
Fakta
Denne artikel omtaler de to typer antistoftests for COVID-19
Den omtaler ikke test for, om du lige nu er smittet med COVID-19 og heller ikke de fingerpriktest og prøver, du eventuelt selv kan købe på apoteker og andre steder
Der findes to typer test:
Den ene er en normal blodprøve i armen
Den anden er en hurtigtest, der typisk tages i bloddråber på fingeren
Svaret på antistoftesten viser, om du har haft COVID-19
Derfor gælder nu følgende, hvis du mistænker, du er smittet/har COVID-19:
Hvis du får symptomer på COVID-19 og føler dig syg, anbefales du at blive hjemme, til du er rask igen
Du bør kun blive testet for COVID-19, hvis du får symptomer på infektion i luftvejene og samtidig er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Du kan tage en selvtest derhjemme eller kontakte din læge
Hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb, kan du være i målgruppen for tidlig tabletbehandling mod COVID-19 (eller anden behandling for COVID). Her kan det være vigtigt hurtigt at komme i behandling. Tal med din læge om hvilke retningslinjer, der gælder for dig
Hvis du ikke er i øget risiko for et alvorligt forløb, behøver du ikke at blive testet, heller ikke hvis du har symptomer. Hvis du har symptomer på sygdom, bør du blive hjemme, til du er rask igen
Antistoftest for coronavirus SARS-CoV-2 Ab (COVID-19 ab)
Coronavirus er gruppe af de såkaldte RNA-vira, der kan give infektioner hos både mennesker og dyr, og som giver symptomer fra luftvejene. Nogle giver lette symptomer fra luftvejene (”forkølelsesvirus”), mens andre giver alvorlige infektioner i luftvejene hos mennesker, bl.a. SARS-coronavirus-1 og -2 og MERS-coronavirus.
Den seneste coronavirus, der opstod i årsskiftet 2019/2020, omtales som ny Coronavirus (nCOV) eller Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2), og giver sygdommen Coronavirus disease 2019 (COVID-19).
Når du får dit prøvesvar, der viser om du har dannet antistoffer eller ej mod COVID-19, står det ofte omtalt som: Coronavirus SARS-CoV-2 Ab. Der kan også stå noget om:
Den klasse af antistof, der er målt: IgM, IgG eller IgA
Hvor de antistoffer der er målt på, er målrettet på COVID-19 virusset, fx
Spikeproteinet eller
Nucleoproteinet
I hvilket omfang antistofferne kan neutralisere COVID-19
Artiklen omtaler ikke de fingerpriktest og prøver, du eventuelt selv kan købe på apoteker og andre steder
Hvad bliver målt?
Målingen indeholder information om:
Den klasse af antistof, der er målt: IgM, IgG eller IgA
Hvilken del af COVID-19 er de antistoffer, der er målt, rettet i mod
Eventuelt også om i hvilken grad antistofferne kan neutralisere COVID-19
Antistofklasser
Der findes 5 forskellige typer antistoffer: IgA, IgD, IgE, IgG og IgM.
Antistoffer er et af kroppens forsvar mod infektion. De virker ved, at de binder sig til virus. Bindingen kan gøre det lettere for kroppens forsvarsceller at ødelægge virus. Det kan også føre til, at virus mister evnen til at trænge ind i kroppens celler og dele sig.
Antistoffer, der virker ved at hæmme eller neutralisere virus biologiske virkning, kaldes neutraliserende antistof.
Ved SARS-COV-2 danner kroppens forsvarsceller især tre typer af antistoffer: IgA, IgG eller IgM.
Det er forskelligt, hvilke af de tre antistoffer, de forskellige antistoftest måler. Nogle test måler den totale mængde af antistoffer (det vil sige summen af IgA, IgG og IgM). Andre måler mængden af hver enkel type antistof - IgA, IgG eller IgM.
Hvilken del af COVID-19 er de antistoffer, der er målt, rettet imod?
SARS-CoV-2 virus (COVID-19) består af nogle proteiner, fedtmembraner og RNA, som er virusarvemateriale. De to proteiner der oftest måles antistoffer i mod er:
Spike protein antistoffer
Nucleoprotein antistoffer
Spike antistoffer
Virus bruger sit ”spike-protein” (piggene på virus) til at binde sig til menneskets celler. Virus binder sig til menneskets såkaldte ACE2 receptor, som findes i tarmen, nyrerne og i mindre grad i lungerne. Den findes dog også på andre celler
Den del af spikeproteinet, som binder sig til ACE2 receptoren, hedder det receptorbindende domæne (RBD)
Vaccinerne virker hovedsageligt ved at danne antistoffer mod RBD. Når antistoffer bindes til RBD, hæmmer de virus evne til at trænge ind i cellerne. De neutraliserer derfor virus
Nucleoprotein antistoffer
Virus bruger nucleoproteinet til at vikle sit RNA rundt om
Hver viruspartikel har ca. 40 gange flere nucleoproteiner (ca. 1200) end spikeglycoproteiner (ca. 30). Derfor er analyser for antistoffer mod nucleoproteinerne særligt gode til at se, om du har været smittet
Ud over at fremme dannelsen af antistoffer bruger immunsystemet også af de såkaldte T-celler til at forsvare kroppen mod mikroorganismer og vira. T-celler er en del af de hvide blodlegemer og således en del af kroppens normale forsvar.
Hvis man ikke har dannet antistoffer, kan T-cellerne give dig god beskyttelse mod infektion. Derfor giver måling af både T-celler og antistoffer et mere komplet billede af din immunitet mod SARS-CoV-2.
Lige nu anvendes antistoftests til følgende formål:
Ved særlige patientforløb, fx hos børn, der har haft uafklarede og længere sygdomsforløb. Antistoftesten vil da være en del af den samlede udredning
At overvåge antallet af personer, der har været smittet. Dette undersøges ved at lave regelmæssig tests, så smittetrykket kan følges i en udvalgt del af befolkningen
Hvis man er vaccineret og har svækket immunsystem eller behandles med lægemidler, der hæmmer immunsystemet, kan testen bruges til at vurdere, hvordan man har reageret på vaccinen
Vurdere om man har været smittet med COVID-19 (nucleoprotein antistoffer)
Vurdere om man har hybrid immunitet, dvs, både har været smittet og haft COVID-19 og er vaccineret
Antistoftests bør ikke generelt anvendes til at give raske personer individuelle svar på, om man tidligere har været smittet, eller hvordan man har reageret på vaccination. Se Sundhedsstyrelsens vejledning. Testene bør kun bruges, hvor resultaterne har en konsekvens. Fx at vide hvordan man responderet på vaccination, eller om man har været smittet, fx i forbindelse med longCOVID/Post COVID syndrom)
Hvordan måles antistoftest for COVID-19, Coronavirus SARS-CoV-2 Ab?
Der er to typer af antistoftest for COVID-19.
Blodprøve (ELISA-testen), hvor du får taget en blodprøve i armen (som regel albuen), og der tappes blod i et almindeligt blodprøveglas
Hurtigtest udført på en bloddråbe, hvor du typisk får et prik i fingeren, og i løbet af 10-20 minutter får du at vide, om du har dannet antistoffer eller ej
ELISA-testen
ELISA-testen er mere præcis end en hurtigtest og svaret viser, hvor mange antistoffer du har dannet.
Elisa-testen udføres i dag fuldautomatisk på laboratoriernes standardudstyr. Denne type test kan både måle den totale mængde antistof mod SARS-COV-2 og mængden af hver enkel klasse SARS-COV-2 antistof hver for sig. Svaret vil typisk være klar i løbet af en dag efter, at prøven er kommet til laboratoriet.
Elisa-testen er den foretrukne test på hospitaler, da det er den mest følsomme af de to test.
Hurtigtesten (fingerpriktesten)
Der prikkes hul i fingeren med en lancet (en lille tynd kniv, skalpel eller lignende), og der dryppes 1-2 dråber blod ned i en lille plastikkassette (æske/boks). Herefter tilsættes 1-2 dråber reaktionsvæske, som får blod og væske til at trække op i kassetten.
Hvis der ud over kontrolstriben også kommer en stribe ud for den klasse antistoffer, der bliver målt, er testen positiv.
Princippet i disse test minder om hjemme graviditetstest. Disse test måler typisk enten IgG eller IgM eller begge. Disse testtyper bruges stort set ikke på hospitaler.
En af udfordringerne er, at nogle af testene ikke er lige så følsomme som ELISA-testen. Det betyder, at du kan have SARS-COV-2 antistoffer uden, at hurtigtesten kan måle det (en såkaldt falsk negativ test).
En anden udfordring har været, at nogle af testene en gang i mellem er blevet positive, selvom du ikke har dannet SARS-COV-2 antistoffer (en såkaldt falsk positiv).
Hvad viser antistoftesten for Coronavirus SARS-CoV-2 Ab?
Positiv = du har dannet antistoffer
ELISA-testen (blodprøve)
Hvis du har dannet antistoffer mod Coronavirus SARS-COV-2, vil der stå ”positiv”/”påvist” i dine prøveresultater fra laboratoriet. Hvis der er undersøgt en specifik antistofklasse, vil klassen være angivet sidst i analysenavnet; Coronavirus SARS-CoV-2-IgA, IgG eller IgM.
Hvis de enkelte antistofklasser er målt, kan du godt være positiv for nogle og negativ for andre. Det afhænger af, hvor i sygdomsforløbet du er. Ofte vil det kun angives om din test er positiv, men ikke hvilke antistoffer, som du har dannet.
Hvis du er positiv for SARS-CoV-2 antistoffer, giver typen af antistoffer du er positiv for forskellig information.
Tabel til vejledende brug i forbindelse med tolkning af de fire forskellige mulige svar-kombinationer:
Tabel til vejledende brug i forbindelse med tolkning af de fire forskellige mulige svar-kombinationer ved antistoftesten for coronavirus
OBS: Hvis du er i behandling med lægemidler, der kraftigt dæmper immunsystemet (fx tacrolimus, ciclosporin, everolimus, sirolimus, ocrelizumab, ofatumumab, rituximab, mycophenolat, celcept, 5-floururacil, methotrexat m.fl.) eller har fået kemoterapi, kan dannelsen af antistoffer mod SARS-CoV-2 være helt eller delvist hæmmet. I disse tilfælde kan T-cellerne i sig selv yde beskyttelse.
Hurtigtest (stik i finger)
Hvis du har dannet antistoffer, viser hurtigtesten, at du er positiv, men ikke hvor mange og hvilke antistoffer du har dannet.
Negativ = du har ikke dannet antistoffer
ELISA-testen
Hvis du ikke har dannet antistoffer, står der "negativ"/”ikke påvist” i dine prøveresultater fra laboratoriet.
Hurtigtest
Hvis du ikke har dannet antistoffer, viser hurtigtesten, at du er negativ. Der kommer ikke nogen ”streg” ud for det antistof, der undersøges for (IgG eller IgM)).
Er jeg blevet immun, hvis jeg har dannet antistoffer?
Hvad betyder det at være immun?
Immunitet handler i bund og grund om kroppens evne til at huske de infektioner, som man tidligere har været udsat for eller er vaccineret i mod. Det er det antistof- og T-celle test undersøger.
Er man vaccineret mod eller har haft COVID-19 husker immunforsvaret, hvordan det skal reagere mod COVID-19. Så kan det hurtigt og effektivt øge mængden af celler og antistoffer. På den måde kan immunforsvaret nedkæmpe virussen næste gang, at den forsøger at smitte en person. Dette er en del af grundlaget for at blive immun.
En person forventes at være beskyttet mod COVID-19, hvis vedkommendes immunforsvar i forbindelse med infektion eller vaccination reagerer ved at danne specifikke antistoffer og/eller udvikler et specifikt T-celle respons. .
Kan man miste immunitet?
Med tiden kan immunsystemets evne til ”at huske” tidligere infektioner aftage. I takt med dette stiger risikoen for, at en person kan blive smittet med en virus/bakterie, som vedkomne tidligere har været smittet med – dette kaldes gennembrudsinfektioner.
Immunsystemet evne til at huske afhænger af flere forhold, blandt andet:
Alder
Køn
Om man har andre sygdomme
Om man tager medicin der hæmmer immunsystemet
Om man har en medfødt defekt i immunsystemet
Hvad sker der efter en SARS-COV-2 infektion og efter en vaccination?
Efter infektion med SARS-COV-2 vil du i langt de fleste tilfælde udvikle antistoffer mod virus. Mængden af disse antistoffer synes kun at aftage langsomt, og du vil som udgangspunkt være dækket mere end 12 måneder.
Hvis du er vaccineret, aftager mængden af antistoffer noget hurtigere, igen afhængigt af alder, køn og om du eventuelt har andre sygdomme. Det betyder, at der kan være behov for en såkaldt boosterdosis. Derfor vil alle nu få tilbudt en booster ca. 7 måneder efter første vaccination.
Da vi kun har haft vaccinerende i et år, er det i sagens natur uvist, hvor lang tid man vil være dækket af en booster. Det formodes dog at være mindst svarende til 2 doser vaccine (9-12 måneder) og formentlig betydelig længere.
Der er to forhold ved immunitet, der er vigtige.
I hvilket omfang forhindrer immuniteten, at man bliver smittet ("steril immunitet"). For vira i luftvejene er dette i stor udstrækning afhængigt af slimhindeimmunitet
I hvilket omfang forhindret immuniteten, at man bliver alvorligt syg eller dør, når man bliver smittet. Det er primært afhængigt af systemisk immunitet.
For luftvejs vira varer slimhindeimmuniteten som regel kortere end den systemiske immunitet. Derfor vil vi formentlig fremover opleve, at vi med mellemrum (år) bliver smittet (aftagende/svigtende slimhindeimmunitet), men at vi i de fleste tilfælde på grund af systemisk immunitet ikke bliver alvorligt syge.
Kan man sige noget om, hvor immun man er?
Mængden af spikeprotein antistoffer fortæller noget om graden af immunitet. Men disse test-procedurer er stadig ikke fuldkomne, og standardiseringen af analyserne er først lige begyndt.
Desuden kan der være forskel på, ”hvor gode” de dannede antistoffer er til at neutralisere COVID-19. Derfor er din læge nødt til at tale med det laboratorium, der har lavet dine antistofundersøgelser, om hvordan netop dine resultater skal fortolkes.
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette.
Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning.
