PCR-test, COVID-19, SARS-CoV-2 DNA/RNA

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

FAKTA

  • Test for COVID-19 kaldes også populært for PCR-test, hvor PCR blot er en betegnelse for selve testmetoden 
  • Testen/prøven foregår ved, er at du bliver podet i svælget, typisk med en podepind der minder om en vatpind
  • Når du får dit prøvesvar for COVID-19, står det ofte omtalt som: Coronavirus SARS-CoV-2 DNA/RNA
    • Der bruges også andre navne, fx Coronavirus 2019-NCOV. Fælles er dog Coronavirus, evt. forkortet til COV/NCOV/COVID og årstallet 19/2019

HVAD VISER PRØVESVARET

  • "Positiv" eller "Påvist" betyder, at du er smittet med COVID-19
  • "Negativ" eller "Ikke påvist" betyder, at du IKKE er smittet med COVID-19
  • "Inkonklusiv" eller "Ubedømmelig" betyder, at din virustest ikke har vist et klart svar. Du skal derfor have taget en ny test

OBS. Pr 1. april 2023 er COVID-19 ikke længere kategoriseret som en alment farlig sygdom SST notat af 23-02-2023.

Derfor gælder nu følgende, hvis du mistænker du er smittet/har COVID-19

  • Hvis du får symptomer på covid-19 og føler dig syg, anbefales du at blive hjemme, til du er rask igen
  • Du anbefales kun at blive testet for covid-19, hvis du får symptomer på luftvejsinfektion og samtidig er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Du kan tage en selvtest derhjemme eller kontakte din læge
  • Hvis du i øget risiko for et alvorligt forløb, kan du være i målgruppen for tidlig tabletbehandling mod covid-19 (eller anden behandling for COVID) - her det kan være vigtigt hurtigt at komme i behandling. Tal med din læge om, hvilke retningslinjer der gælder for dig
  • Hvis du ikke er i øget risiko for et alvorligt forløb, behøver du ikke at blive testet, heller ikke hvis du har symptomer. Hvis du har symptomer på sygdom, bør du blive hjemme, til du er rask igen

Hvad er PCR-test for COVID-19, coronavirus SARS-CoV-2 DNA/RNA?

Coronavirus omfatter flere alvorlige luftvejs-virus hos mennesker, bl.a. SARS-coronavirus og MERS-coronavirus. Den seneste coronavirus, der opstod i årsskiftet 2019/2020, omtales som Ny coronavirus eller COVID-19.

Når du får dit prøvesvar for COVID-19, står det ofte omtalt som: Coronavirus SARS-CoV-2 DNA/RNA.

Der bruges også andre navne, fx Coronavirus 2019-NCOV. Fælles er dog coronavirus, evt. forkortet til COV/NCOV/COVID og årstallet 19/2019.

PCR-testen er blot betegnelsen for den testmetode, som bliver anvendt.

Alle organismer og vira indeholder arvemateriale (DNA eller RNA), som er specifikt for den enkelte organisme. PCR (Polymerase Chain Reaction) er en meget følsom og specifik metode, der kan undersøge, om en specifik mikroorganisme eller virus findes hos en person. 

Der findes også andre måder at undersøge for en mikroorganisme eller virus – man kan fx forsøge at få den til at vokse frem i en prøve på et laboratorie, det kaldes også at ”dyrke”. I modsætning til klassisk dyrkning af bakterier eller virus er PCR en hurtig metode - ½-2 timer.

Bemærk:

  • Artiklen omtaler IKKE test for antistoffer for COVID-19
  • Artiklen omtaler IKKE antigentesten for COVID-19, også kaldet hurtigtesten
  • Artiklen omtaler IKKE de test og prøver, du evt. selv kan købe på apoteker og andre steder

Hvordan måles COVID-19, Coronavirus SARS-CoV-2 DNA/RNA?

Prøvemateriale fra øvre eller nedre luftveje kan undersøges for at se, om der er COVID-19 til stede.

Prøven foregår ved, er at du bliver podet nede i svælget, typisk med en podepind der minder om en vatpind. Når prøven tages, oplever nogle at få kvalme, eller føler de skal kaste op, når podepinden rører den bagerste del af svælget. Men det går som regel over med det samme. 

Se video om, hvordan prøven foregår. Videoen viser både, hvad den sundhedsfaglige skal gøre, og hvad du kan forvente, når prøven tages. Videoen er optaget af Rigshospitalet og vises på deres hjemmeside.

Når prøven er negativ/ikke påvist

Hvis dit prøvesvar er "Negativ" eller "Ikke påvist", betyder det, at du IKKE er smittet med COVID-19.

Når prøven er positiv/påvist

Hvis dit prøvesvar er "Positiv" eller "Påvist", betyder det, at du ER smittet med COVID-19.

Hvis du er testet positiv/påvist med smitte af COVID-19, kan du læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger her 

Hvis dit prøveresultat er usikkert

Hvis dit prøvesvar er "Inkonklusiv" eller "Ubedømmelig", betyder det, at din virustest ikke har vist et klart svar. Du skal derfor have taget en ny test. 

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen