Thoracale rygsmerter, smerter i brystkassen

Søren Kold

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Thoraxsmerter
  • Smerter i brystkassen anteriort, lateralt og/eller posteriort

Diagnostisk tankegang

  • Ved pludseligt opståede smerter, tænk på alvorlig kardiopulmonal sygdom
  • Også artikulære tilstande i thorakalcolumna kan give pludselige smerter, f.eks. facetledssyndrom
  • Pleurale smerter tyder på infektion
  • Intercostal myalgi er den almindeligste forklaring på recidiverende smerter
  • Hvis smerterne forværres ved rygbevægelser, især bagoverbøjning (ekstension) og rotation, kan det skyldes facetsyndrom eller forandringer i thorakalcolumna, hvor intercostalnerven kan blive trykket

Diagnostiske faldgruber

  • Pneumothorax
  • Hjerteinfarkt

ICPC-2

ICD-10/SKS-kode

Differentialdiagnoser

Akutte smerter

Hjerteinfarkt 

  • Midaldrende eller ældre patient
  • Retrosternale smerter, som ikke lindres af nitroglycerin, og varer mere end 15 minutter
  • Atypiske smerter (ryg, mave) kan forekomme
  • Kan også debutere med akut hjertesvigt
  • Ofte kvalme, svimmelhed og dyspnø, samt påvirket cirkulation med hypotension
  • EKG og laboratorie (enzym) -prøver bekræfter diagnosen

Lungeemboli

  • Øget risiko postpartum, postoperativt, ved langvarig sengeleje, ved p-pillebrug, og ved trombose i underekstremiteterne
  • Symptomernes alvorlighed afhænger af emboliens størrelse - fra moderat dyspnø, hoste og forbigående pleurale brystsmerter til pludseligt indsættende kraftige brystsmerter, udtalt dyspnø, hæmoptyse, cyanose, akut højre ventrikelsvigt og hurtig shock-udvikling
  • Få kliniske fund udover at patienten er generelt påvirket med tachypnø og ængstelse
  • Diagnosen bygger på en triade af klinisk vurdering, D-dimertest og billeddiagnostik med CT-pulmonal angiografi eller lungescintigrafi (SPECT eller SPECT/CT)1

Pneumoni med pleurit

  • Produktiv hoste med gulgrønt eller rustbrunt ekspektorat
  • Feber og dårlig almentilstand, evt. kulderystelser
  • Pleurale smerter, kortåndethed, evt. nedsat thoraxbevægelse på den afficerede side
  • Dæmpning over lungeafsnit med infiltrater. Knitren og/eller bronkial respirationslyd ved auskultation
  • Øget CRP
  • Diagnosen kan bekræftes ved røntgen

Pneumothorax, spontan

  • Akut indsættende, stikkende, respirationsrelateret, ensidig brystsmerte og dyspnø
  • Hyppigst hos unge mænd
  • I milde tilfælde få fund, i mere udtalte tilfælde hyperresonans, svækket respirationslyd
  • Rtg. af thorax viser pneumothorax

Subakutte smerter

Intercostale myalgier

  • Almindeligt forekommende
  • Ofte associeret til stress og ophidselse, smerter eller ubehag er mest fremtrædende i ro
  • Dominerende lokalisering er venstre forflade på thorax
  • Palpationsøm

Facetledsyndrom

  • Smerter som provokeres ved bevægelser i columna, specielt rotation, ofte ledsaget af smerter ved dyb vejrtrækning
  • Positiv skinrolling
  • Kommer ofte efter forkert bevægelse uden belastning

Costafraktur

  • Traume indtil en uge tidligere
  • Smerter ved dyb inspiration
  • Lokaliseret palpationsømhed
  • Evt. spring eller vinkling i costae

Angina pectoris

  • Tre kardinalsymptomer - retrosternale smerter, smerter i relation til anstrengelse og hurtig smertelindring ved hvile
  • Ustabil angina pectoris er angina anfald, som optræder ved stadig mindre anstrengelser, eventuelt i hvile
  • Myokardieiskæmi kan også udløses af anæmi, aortastenose, arytmier, coronarspasme, myokardiehypertrofi
  • Diagnosen kan ofte klinisk stilles med sikkerhed, arbejds-EKG kan bekræfte, og koronarangiografi kan demonstrere forandringerne
  • Effekt af glyceryltrinitrat

Herpes zoster

  • Begyndende herpes zoster kan give brystsmerter
  • Karakteristisk udslæt - grupper med vesikler

Tietzes syndrom

  • Osteokondrit i en eller flere costokondrale overgange
  • Områderne kan blive røde, varme og hævede
  • Smerterne kan forværres ved hoste eller dyb respiration

Costochondrit

  • Costochondritis er en selvbegrænsende tilstand, defineret som inflammation i de costochondrale overgange til ribben
  • Hævelse og induration er fraværende

Kroniske smerter

Lungekræft

  • Oftest hos personer som har røget i lang tid
  • Hæmoptyse er første tegn hos 20-30 %, almindelige symptomer er desuden hoste, dyspnø, anoreksi og vægttab
  • Nogle præsenterer sig kun med påvirket almentilstand
  • Klinisk fund afhænger af, hvor langt sygdommen har udviklet sig
  • Ved mistanken henvises til kræftpakkeforløb for lungecancer

Bechterews sygdom

  • Ankyloserende spondylit er en inflammatorisk sygdom særlig i rygskelettet og sacroilliacaled, men også i andre led og i ekstraartikulære strukturer
  • Reduceret bevægelighed i lumbalkolumna i alle tre plan - ventralfleksion, lateralfleksion og ekstension
  • Tidligere eller nuværende tegn på inflammatorisk betingede rygsmerter, dvs. debut < 40-årsalder, gradvis og snigende debut, varighed i mere end 3 måneder, morgenstivhed og bedring ved aktivitet
  • Reduceret thoraxudvidelse til 2,5 cm eller mindre, målt i niveau med fjerde interkostalrum - korrigeret for alder og køn
  • Røntgenologisk artrit i sacroiliacaleddene viser sig først lang tid efter symptomdebut

Kronisk bindevævssygdom

  • LED, morbus Sjøgren2 
  • Pleuraaffektion
  • Perikardieaffektion

Sygehistorie

Centrale elementer

Feber?

  • Indikerer infektion
  • Kan også forekomme ved hjerteinfarkt

Smertens debut?

  • Pludselige smerter kan indikere akut infarkt, lungeemboli, pneumothorax eller mekanisk lidelse i thorakalcolumna

Smertens karakter?

  • Stikkende smerter indikerer myalgi eller mekanisk lidelse i torakalkolumna
  • Trykkende, klemmende smerter indikerer koronarsmerter
  • Sting eller hold som er respirationsafhængig - tænk på pleurit, costaskade, evt. mekanisk lidelse i thorakalcolumna
  • Sviende smerter - tænk på begyndende herpes zoster

Natlige smerter eller morgenstivhed?

  • Tænk på Mb. Bechterew

Relation til fysiske anstrengelser?

  • Tænk på mekanisk betinget lidelse
  • Ingen relation - tænk på myalgi
  • Klar relation til generel belastning - tænk på koronarsygdom

Holdnings- eller positionsafhængighed

  • Tænk på mekanisk lidelse

Vægttab?

  • Underliggende malign sygdom?

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Tegn til generel sygdom?
  • Tegn til Bechterew
    • Stiv ryg, bækkensmerter, hyppige tendinitter

Specielt

Inspektion

  • Ved Tietzes syndrom finder man smertefuld hævelse, i sjældne tilfælde rødme og varme over kostokondral-zonerne lige lateralt for sternum

Bevægelighed

  • Nedsat thorax ekskursion ved Bechterews
  • Smerteprovokation ved bagoverbøjning (ekstension) og ved rotationses ved faceledsyndrom

Palpation

  • Ved palpation vil man kunne finde ømhed over led, og mistanke om ribbensbrud kan være til stede ved kompression af thorax
  • Palpable svulster over sternum eller costae vil give mistanke om f.eks. metastaser eller i meget sjældne tilfælde en primær tumor
  • ntercostalmuskulatur bør palperes og vurderes med henblik på myalgier
  • Lokal ømhed over facetleddene 
  • Positiv skin rolling ved facetledsyndrom - kan dog ikke stå alene, da det ikke er en specifik eller valid undersøgelse

Perkussion

  • Tøndelyd/tympanisme ved pneumothorax

Auskultation

  • Ved mistanke om hjerte - eller lungesygdomme

Thorakal columna

  • Funktionsundersøgelse af thorakalcolumna

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Når hjerte- og lungesygdomme er ekskluderet, vil laboratorieprøver kun have lille værdi
    • EKG ved mistanke om hjertesygdom
    Ribbensbrud er ikke en indikation for røntgen, diagnosen stilles klinisk. Røntgen anvendes kun ved mistanke om komplicerende pneumothorax eller hæmothorax
  • Ved Tietzes syndrom vil røntgenundersøgelse ikke vise noget

Andre undersøgelser

  • Ved almindelig rtg. af thorax vil man kunne se sternum, ribben og columna. Men ved mistanke om svulster eller metastaser skal patienten henvises i kræftpakke

Billeddiagnostik

  • Røntgen af thorax er ikke indiceret som rutineundersøgelse
  • Degenerative forandringer i columna ses med øget forekomst hos midaldrende
  • Undersøgelsen er sjælden til nytte, hvis ikke der foreligger klinisk abnorme lungefund, neurologiske udfald eller mistanke om metastaser eller infektion
  • Overvej tidlig henvisning hos ældre patienter med pludseligt opståede rygsmerter for at afklare, om der foreligger osteoporotisk brud eller andre former for knogledestruktion
    • MR ved mulige metastatiske læsioner
    • MR-skanning kan være indiceret ved lokale smerter, som vedvarer og er vanskelige at håndtere, eller når der er tegn til neurologiske skader

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Røntgen af thorax ved mistanke om pneumothorax
  • Reumatolog ved mistanke om reumatisk sygdom
  • Ved mistanke om cancer henvis i kræftpakkeforløb

Indlæggelser

  • Akut indlæggelse ved mistanke om hjerteinfarkt eller lungeemboli
  • Sikre tegn på pneumothorax og åndedrætsbesvær kræver akut indlæggelse

Råd

  • Ukomplicerede ribbensbrud behandles konservativt med eventuel sygemelding og information om muligheden for øgede smerter efter nogen dage
  • Intercostalmyalgier kan have nytte af fysioterapi eller egen træning. Men det er vigtigst at berolige patienten med, at der ikke er tegn på hjerte- eller lungesygdom
  • Behandlingen ved Tietzes syndrom er NSAID
  • Facetledssyndrom kan have effekt af manipulationsbehandling men vigtigt med muskeltræning, evt. ved vejledning af fysioterapuet 

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Nielsen JM, Mortensen J. [The choice of diagnostic modality for acute pulmonary embolism]. Ugeskr Laeger. 2018; 180.. Vis kilde
  2. Sturm C, Witte T. Musculoskeletal bedingter thorax schmertz. Internist. 2017; 58.; 39-46. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen