Vægttab, ufrivilligt

Thomas Almdal

speciallæge

Basisoplysninger12

Definition

  • Hos voksne et ufrivilligt/ikke planlagt vægttab over en given tidsperiode, ofte anvendes 5 kg på 6 - 12 måneder
  • Hos børn anvendes i reglen reduceret vægtudvikling frem for vægttab

Hos spædbørn/småbørn 

  • Tegn på utilstrækkelig ernæring til optimal vækst og udvikling "failure to thrive"
  • Diagnosen bør overvejes, når
    • Vægt-for-alder ved to eller flere på hinanden følgende lejligheder er under 3-5 percentilen
    • Vægt-for-alder krydser to hovedpercentiler
    • Vægt-for-længde er under 3-5 percentilen

Hos voksne når

  • Vægttabet i løbet af 6 -  12 måneder udgør mere 5 kg eller  5 % af personens hidtidige vægt

Forekomst

  • Vægttab hos spædbørn og småbørn er relativ hyppigt i forbindelse med akutte infektionssygdomme
  • Hos voksne forekommer ufrivilligt vægttab på årsbasis hos 1- 5 % af den voksne befolkning og der er nogen overdødelighed i denne gruppe
  • Fænomenet ufrivilligt vægttab er dog ikke særlig velbeskrevet, og der mangler store observationelle studier som belyser emnet systematisk

Diagnostisk tankegang

  • I relation til utilsigtet vægttab hos voksne skal følgende årsager overvejes: 
    • Cancersygdom  - colon, lever-galde veje, lunger, mammae, genitalier, ovarie, prostata, hæmatologisk cancer
    • Ikke maligne gastrointestinale sygdomme - malabsorption, ulcus, inflammatorisk tarmsygdom, pancreasinsufficiens, cøliaki
    • Endokrin sygdom - hyperthyroidisme, diabetes mellitus, fæokromocytom, binyrebarkinsufficiens 
    • Hjertesygdom - iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt
    • Lungesygdom - emfysem, KOL
    • Neurologisk sygdom - apoplexi, Parkinsons sygdom, demens
    • Sygdomme i mundhulen - dårlig tandstatus, caries
    • Psykisk sygdom - depression, paranoia, alkoholisme, spiseforstyrrelser
    • Infektioner -  HIV, tuberkulose, endocardit, parasitære infektioner
    • Aldersbetinget - nedsat smags og lugtefunktioner, nedsat syn
    • Medikamenter - overvej tidsmæssig sammenhængen mellem start af medikament og vægttab
    • Socialt - isolation, fattigdom
  • Hos 10-20 % er årsagen ukendt. Prognosen blandt disse er som regel god
  • Signifikant vægttab skal ikke opfattes som en naturlig del af aldringsprocessen, hos raske topper vægten i 60 årsalderen og falder derefter kun langsomt

Kontakt til læge

  • Spædbørn/småbørn - opdages ofte ved rutineundersøgelser/børneundersøgelser ved den praktiserende læge, sundhedsplejersken eller skolelægen
  • Unge/voksne - ofte efter henvendelse fra pårørende eller skole

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Differentialdiagnostiske overvejelser

    Psykiske forhold

    • Stress er en hyppig årsag til vægttab
    • Depression - forsænket stemningsleje, initiativløshed, koncentrationsvanskeligheder, skyldfølelse, angst, søvnforstyrrelser, evt. selvmordstanker
    • Søvnløshed
    • Spiseforstyrrelser (anorexi, bulimi) er særlig udbredt blandt unge piger

    Cancer

    • Gastrointestinalkanalen - specielt øsofaguscancerventrikelcancer, pankreascancer og coecumcancer 
    • Lunge - spørg efter tobaksforbrug og rygevaner, hoste og dyspnø
    • Hæmatologisk - særlig myelomer og lymfomer - anæmitegn? Hudblødninger? Infektioner? Glandelsvulst? Lever- eller miltforstørrelse?
    • Urogenital 

    Infektioner

    • Akutte infektioner i luftveje og gastrointestinalkanalen er ofte forbundet med spisevægring og væsketab
    • Kroniske infektioner som tuberkulose er sjældne, men kan forekomme
    • Andre sjældne årsager er HIV, infektiøs endocarditis, brucellose

    Neurologiske lidelser

    Endokrinologiske årsager

    • Diabetes mellitus type 1 kan debutere med vægttab, oftest tørst og polyuri
    • Hyperthyreose kan medføre vægttab sammen med de klassiske tegn som indre uro, palpitationer, varmeintolerans, tremor, evt. exopthalmus

    Gastrointestinale årsager

    • Ulcus er typisk forbundet med dyspepsi, sultsmerter og spiselindring - medfører kun sjældent vægttab
    • Inflammatoriske tarmsygdomme (Crohns sygdom, ulcerøs colitis) er forbundet med ændrede afføringsvaner, diarré, blodig afføring og malabsorption
    • Cøliaki kan give meget vage symptomer, kan debutere i voksen alder, typisk er grålig, voluminøs, ildelugtende afføring
    • Motilitetsforstyrrelser kan give ernæringsvanskeligheder

    Ernæringsbetinget

    • Alkoholmisbrug medfører ofte reduceret ernæringsindtag
    • Reduceret kalorieindtag kan skyldes en række årsager som demens, spiseforstyrrelser, anorexi pga. alvorlig sygdom, mv.

    Kardiovaskulære årsager

    • Hjertesvigt - oftest ældre patienter, kendt hjertesygdom, hypertension, svækkelse, dyspnø, ødemer

    Lunge

    Nyresvigt

    • Hyppigst hos ældre, Ofte kendt grundlidelse som f.eks. diabetes

    Lægemidler og rusmiddel anvendelse

    • Lægemiddelfremkaldt vægttab, især hvis den indtagne medicin (stof) medfører kvalme, obs. navnlig digoxin og cytostatika
    • Alkohol- og narkotikamisbrug medfører ofte underernæring

    Kollagenoser

    • Ses sjældent, men forekommer, og kan debutere med vægttab

    Addisons sygdom, binyrebarksvigt

    • Yderst sjælden
    • Autoimmun destruktion er hyppigste årsag
    • Svigtende produktion af glukokortikoider, mineralokortikoider og androgener på grund af binyrebarkdestruktion
    • Symptomerne er svaghed, svimmelhed, træthed, anorexi, kvalme, vægttab, evt. abdominalsmerter og diarré
    • Hyperpigmentering kan ses i 90 % af tilfældene med primær binyrebarksvigt. Dette er mest udtalt i bøjefurer, ar og på soleksponerede områder
    • Diagnosen bekræftes ved måling af kortisol og ACTH, herunder synachten-test

    Sygehistorie

    Centrale elementer

    Vægttabets størrelse?

    • Hos voksne/ældre er ændring i påklædningens størrelse ofte en mere nøjagtig indikation på vægttab end patientens egen angivelse i kilo

    Madvaner?

    • Beskriv dagens madindtag (hvad der spises og hvor meget)
    • Nedsat appetit?
    • Nedsat smagsoplevelse?
    • Nedsat lyst til at tilberede mad?

    Feber?

    • Tegn til infektion?

    Brug af medikamenter?

    • Kan vægttabet skyldes bivirkninger af et medikament?

    Tidligere abdominaloperation?

    • Ventrikelresektioner, gastric banding, kolecystektomier

    Rusmiddel-misbrug?

    • Rusmiddel-misbrug betyder ofte reduceret kalorieindtag og ensidig kost

    Rygning?

    • Tobak reducerer en naturlig appetit

    Oral hygiejne?

    • Tandstatus - dårlig tandstatus kan vanskeliggøre adækvat ernæring

    Psykologisk betinget spisevægring hos børn?

    • Hos småbørn kan spisevægring skyldes interne vanskeligheder i familien

    Amenoré?

    • Primær og sekundær amenoré ses ved anorexia nervosa

    Oplysninger fra pårørende

    • Oplysninger fra pårørende kan specielt være nyttige - af og til afgørende - ved spiseforstyrrelser

    Familieanamnese

    • Familiens kostvaner og konstitution

    Klinisk undersøgelse

    Generelt

    • Sammenlign med patientens normalvægt
    • Se efter tegn på hyperthyreose
    • Lymfeknuder, hjerte- og karsystem, lunger og abdomen bør gennemgås i den kliniske undersøgelse, der ellers ofte vil være målrettet

    Supplerende undersøgelser

    I almen praksis

    Voksne

    • Hgb, leukocytter + diff.tælling, CRP, nyre-væsketal, calcium, albumin, HbA1c, bilirubin, ALAT, basisk fosfatase, pancreasspecifik amylase, LDH, lgG-A-M, TSH, M-komponent, Kappa + Lambda-kæder, INR, Ferritin, Folat, Haptoglobin, Jern, akut Hepatitis A, B, C, Transferrin, B12, CA125 (kvinder), PSA (mænd)
    • Urinprøve (stixes for glucose, protein, leukocytter, nitrit og blod)
    • Fæces for blod
      • Svulster i mave-tarmkanalen bløder ofte intermitterende, tag evt. prøver på forskellige dage

    Andre undersøgelser

    • Hos ældre patienter med vægttab har henvisning til koloskopi, røntgen af thorax samt endoskopiske undersøgelser af GI-kanalen vist høj diagnostisk gevinst

    Tiltag og råd

    Henvisninger

    • Henvis til pakkeforløb med henblik på hurtig udredning af ufrivilligt vægttab og mistanke om malign sygdom (cancer oculta pakke)

    Indlæggelse

    • Afhængig af grundlidelse og alvorlighed

    Råd

    • Hos patienter med påvist grundlidelse behandles denne
    • En vigtig undtagelse er ældre patienter, hvor genoprettelse af næringsbalancen i sig selv kan have stor betydning
      • Information om, hvor vigtig tilstrækkelig ernæring er, samt enkle råd i forbindelse med måltiderne kan være tilstrækkelig

    Patientinformation

    Hvad findes der af skriftlig patientinformation

    • For dig, der spiser lidt - råd om kalorierig mad

    Kilder

    Referencer

    1. Gaddey HL, Holder K. Unintentional weight loss in older adults. Am Fam Physician. 2014; 89.; 718-22. Vis kilde
    2. Dennis Kasper, Anthony Fauci, Stephen Hauser, Dan Longo, J. Larry Jameson, Joseph Loscalzo. Harrison's Principle of Internal medicine. Mc Graw Hill Education. 2021.

    Fagmedarbejdere

    Thomas Almdal

    overlæge, dr. med., Endokrinologisk klinik PE, Rigshospitalet

    Jette Kolding Kristensen

    praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen