Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Vægttab

Tip en ven

Oprettet: 15.12.2010

Basisoplysninger

Definition

  • Hos børn anvendes i reglen reduceret vægtudvikling frem for vægttab

Hos spædbørn/småbørn når

  • Vægten er <90% i forhold til medianvægten
  • Barnets vægt ligger under 5-percentilen
  • Eller når vægtkurven krydser to percentilkurver indenfor kort tid

Hos voksne når

  • Vægttabet på mindre end 6 måneder er mere end 5% af personens normale vægt
  • Eller når vægttabet er 10% på mindre end et år

Forekomst

  • Vægttab hos spædbørn og småbørn er relativ hyppigt i forbindelse med akutte infektionssygdomme
  • Frivilligt vægttab hos voksne kan være
    • Tilsigtet og med positiv sundhedsmæssig gevinst hos overvægtige
    • Udtryk for spiseforstyrrelse hos normalvægtige voksne og store børn
  • Op til 29 pct. af unge piger i Danmark har et så problematisk forhold til mad, krop og vægt, at de har risiko for at kunne udvikle en spiseforstyrrelse, mens 0,4 - 1% af unge piger/kvinder udvikler anorexia nervosa

Diagnostisk tankegang

  • Ufrivilligt vægttab har tre hovedårsager:
    • reduceret kalorieindtag
    • øget stofskifte
    • øget energitab
    • hertil kommer akut vægttab i forbindelse med væsketab
  • Hos ca. ¼ er årsagen ukendt. Prognosen er som regel god
  • Dårlig vægtudvikling hos småbørn og vægttab hos voksne hænger ofte sammen med psykiatriske og psykosociale forhold
  • Signifikant vægttab skal ikke opfattes som en naturlig del af aldringsprocessen
  • Antallet af voksne patienter med vægttab, der viser sig at have en kræftlidelse, varierer fra 1-36% i forskellige studier

Lægeopsøgning

  • Spædbørn/småbørn - opdages ofte ved rutineundersøgelser/børneundersøgelser ved den praktiserende læge, sundhedsplejersken eller skolelægen
  • Unge/voksne - ofte efter henvendelse fra pårørende eller skole

Diagnostiske faldgruber

  • Behandlingskrævende infektioner
  • Ondartede lidelser, obs: mave-tarmkanal, lunger, urogenitale og hæmatologiske organer
  • Depressioner
  • Spiseforstyrrelser
  • Endokrinologiske sygdomme, f.eks. diabetes mellitus og hyperthyreose
  • Hjertesvigt hos ældre
  • Misbrug (rusmidler)

ICPC-2

  • T08 Abnormt vægttab
  • A26 Frygt for kræft IKA

ICD-10

  • R634 Abnormt vægttab

Differentialdiagnoser

Psykiske forhold

  • Stress er en af de hyppigste årsager til vægttab
  • Depression - forsænket stemningsleje, initiativløshed, koncentrationsvanskeligheder, skyldfølelse, angst, søvnforstyrrelser, evt. selvmordstanker
  • Spiseforstyrrelser ( anorexi, bulimi) er særlig udbredt blandt unge piger

Cancer

  • Gastrointestinalkanalen - specielt ventrikelcancer, pankreascancer og coecumcancer - spørg efter ændringer i afføringsvaner, undersøg for blod i afføringen på selv svag indikation ved vægttab. Rekto-koloskopi kan være indiceret
  • Lunge - spørg efter tobaksforbrug og rygevaner, hoste og dyspnø, rekvirer rtg af thorax på mindste indikation hos ældre med vægttab
  • Hæmatologisk - særlig myelomer og lymfomer - anæmitegn? hudblødninger? infektioner? glandelsvulst? lever- eller miltforstørrelse?
  • Urogenital - urin stix er sensitiv, men kun med lav specificitet

Infektioner

  • Akutte infektioner i luftveje og gastrointestinalkanalen er ofte forbundet med spisevægring og væsketab
  • Kroniske infektioner som tuberkulose er sjældne, men kan forekomme
  • Andre sjældne årsager er HIV, infektiøs endocarditis, brucellose

Neurologiske lidelser

  • Demente kan ofte have mangelfuld ernæring

Endokrinologiske årsager

  • Diabetes mellitus type 1 kan debutere med vægttab, oftest tørst og polyuri
  • Hyperthyreose kan medføre vægttab sammen med de klassiske tegn som indre uro, palpitationer, varmeintolerans, tremor, evt. exopthalmus

Gastrointestinale årsager

  • Ulcus er typisk forbundet med dyspepsi, sultsmerter og spiselindring - medfører kun sjældent vægttab
  • Inflammatoriske tarmsygdomme ( Crohns sygdom, ulcerøs kolitis) er forbundet med ændrede afføringsvaner, diaré, blodig afføring og malabsorption
  • Cøliaki kan give meget vage symptomer, kan debutere i voksen alder, typisk er grålig, voluminøs, ildelugtende afføringer
  • Motilitetsforstyrrelser kan give ernæringsvanskeligheder

Ernæringsbetinget

  • Alkoholmisbrug medfører ofte reduceret ernæringsindtag
  • Reduceret kalorieindtag kan skyldes en række årsager som demens, spiseforstyrrelser, anorexi pga. alvorlig sygdom, mv.

Kardiovaskulære årsager

  • Hjertesvigt - oftest ældre patienter, kendt hjertesygdom, hypertension, svækkelse, dyspnø, ødemer

Lunge

Nyresvigt

  • Hyppigst hos ældre, kendt grundlidelse som f.eks. diabetes

Lægemidler og rusmiddel anvendelse

  • Lægemiddelfremkaldt vægttab, især hvis den indtagne medicin (stof) medfører kvalme, obs. navnlig digoxin og cytostatika
  • Alkohol- og narkotikamisbrug medfører ofte underernæring

Kollagenoser

  • Ses sjældent, men forekommer, og kan debutere med vægttab

Addisons sygdom, binyrebarksvigt

  • Yderst sjælden
  • Autoimmun destruktion er hyppigste årsag
  • Svigtende produktion af glukokortikoider, mineralokortikoider og androgener på grund af binyrebarkdestruktion
  • Symptomerne er svaghed, svimmelhed, træthed, anorexi, kvalme, vægttab, evt. abdominalsmerter og diaré
  • Hyperpigmentering kan ses i 90% af tilfældene med primær binyrebarksvigt. Dette er mest udtalt i bøjefurer, ar og på soleksponerede områder
  • Diagnosen bekræftes ved måling af kortisol og ACTH, herunder synachten-test

Sygehistorien

Centrale elementer

Vægttabets størrelse?

  • Hos voksne/ældre er ændring i påklædningens størrelse ofte en mere nøjagtig indikation på vægttab end patientens egen angivelse i kilo

Madvaner?

  • Beskriv dagens madindtag
  • Nedsat appetit?
  • Nedsat smagsoplevelse?
  • Nedsat lyst til at tilberede mad?

Feber?

  • Tegn til infektion?

Brug af medikamenter?

  • Kan vægttabet skyldes bivirkninger af et medikament?

Tidligere abdominaloperation?

  • Ventrikelresektioner, gastric banding, kolecystektomier

Rusmidde-misbrug?

  • Rusmiddel-misbrug betyder ofte reduceret kalorieindtag og ensidig kost

Rygning?

  • Tobak reducerer en naturlig appetit

Oral hygiejne?

  • Tandstatus - dårlig tandstatus kan vanskeliggøre adækvat ernæring

Psykologisk betinget spisevægring hos børn?

  • Hos småbørn kan spisevægring skyldes interne familievanskeligheder

Amenoré?

  • Primær og sekundær amenoré ses ved anorexia nervosa

Oplysninger fra pårørende

  • Oplysninger fra pårørende kan specielt være nyttige - af og til afgørende - ved spiseforstyrrelser

Familieanamnese

  • Familiens kostvaner og konstitution

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Sammenlign med patientens normalvægt
  • Lymfeknuder, hjerte- og karsystem, lunger og abdomen bør gennemgås i den kliniske undersøgelse, der ellers ofte vil være målrettet

Specielt

  • Se efter tegn på hyperthyreose
  • Senereflekser

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

Voksne

  • SR, Hb, plasma glukose, urinundersøgelse
  • Test for okkult blod i afføringen
    • Svulster i mave-tarmkanalen bløder ofte intermitterende, således at flere prøver bør tages på forskellige dage
  • Total eller frit T4 og TSH

Andre undersøgelser

  • Hvis sygehistorien eller kliniske fund indicerer det
  • Hos ældre patienter med vægttab har rektoskopi, rtg. af thorax samt endoskopiske undersøgelser af GI-kanalen vist høj diagnostisk gevinst

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Afhængig af grundlidelse og alvorlighed

Indlæggelse

  • Afhængig af grundlidelse og alvorlighed

Råd

  • Hos patienter med påvist grundlidelse behandles denne
  • En vigtig undtagelse er ældre patienter, hvor genoprettelse af næringsbalancen i sig selv kan have stor betydning
    • Information om, hvor vigtig tilstrækkelig ernæring er, samt enkle råd i forbindelse med måltiderne kan være tilstrækkelig

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Gisle Roksund, spesialist i allmenn- og samfunnsmedisin, Klyve legesenter, Skien
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?