Lægehåndbogen

Rygeafvænning - motivation

Peter Lange

speciallæge

I. Anamnese

  • Spørg når det er relevant, om patienten ryger
    • Hvor længe har patienten røget?
    • Hvor stort er det daglige forbrug?
    • Spørg om patienten tidligere har gennemført rygestop?
    • Spørg om patienten har tænkt på at stoppe?
    • Spørg om forhold, som taler for, og forhold som taler mod at kvitte tobakken
    • Gør opmærksom på mulige sammenhænge mellem aktuelle symptomer eller sygdomstegn og tobaksforbruget
    • Tilbyd hjælp til at stoppe med at ryge
  • Vis, at du er interesseret - men undlad "at prædike" i denne fase af rådgivningen

II. Bedøm nikotinafhængighed

  • 2 spørgsmål for at kortlægge nikotinafhængighed:
    • (1) Hvor lang tid går der, fra du vågner, til du tager din første cigaret?
    • (2) Vågner du om natten og ryger?
      • Den første cigaret inden for 30 minutter efter opvågning tyder på relativt kraftig nikotinafhængighed
      • Rygning om natten tyder på meget kraftig afhængighed

III. I hvilken fase er patienten?

  • Motivationen for adfærdsændringer er allerede for mange år siden beskrevet i en model (Prochaska og DiClementes model/motivationshjulet/forandringshjulet), som kan hjælpe til at placere patienterne i den mentale fase, de hører hjemme, i forhold til motivation til rygestop, og give individuel vejledning på baggrund af dette1. Man kan møde patienter i alle stadier af denne ændringscirkel. En stor udfordring består i at identificere den store andel af rygere, som er i fase 1 eller 2, og som ikke opsøger lægen på grund af rygningen
  • 1. Ignoreringsfasen
    • Jeg ved ikke, at jeg har et problem
  • 2. Før-overvejelse
    • Jeg ved, at jeg har et problem, men kan ikke gøre noget ved det
  • 3. Overvejelsesfase
    • Jeg ved, at jeg har et problem, hvilke muligheder har jeg for at gøre noget ved det?
  • 4. Forberedelsesfase
    • Jeg ved, at jeg har et problem, og jeg vil gerne gøre noget ved det
  • 5. Handlingsfase
    • Jeg ved, at jeg har et problem, jeg forsøger at gøre noget ved det
  • 6. Vedligeholdelse og håndtering af tilbagefald
    • Jeg er holdt op, men det er svært at holde fast, eller
    • Jeg er faldet i - hvad skal jeg gøre nu?

IV. Model for motivation (Prochaska og DiClementes model/motivationshjulet/forandringshjulet)

  • Efter en afklaring sammen med patienten om, hvilke mentale fase som er mest dækkende for patientens aktuelle situation:

1. Ignoreringsfase

  • "Jeg ved ikke, at jeg har et problem"
  • Virksomme forsvarsmekanismer
    • Minimering eller benægtelse af problemet
    • Rationalisering (bortforklaring)
  • Tiltag fra behandler
    • Hvis muligt, knytte aktuelle symptomer til tobaksforbruget
    • Rygeanamnese
    • Neutral information
      • Belys sammenhæng mellem helbredsproblemet og rygning
      • Tilbyd videre information, evt. kontrol
      • Lad være med at give advarsler eller råd i denne fase

2. Før-overvejelse

  • "Jeg ved, at jeg har et problem, men kan ikke gøre noget ved det"
  • Første step i ændringsprocessen
  • Virksomme forsvarsmekanismer
    • Minimering eller benægtelse af problemet
    • Rationalisering (bortforklaring)
    • Protest mod information
    • Resignation og opgivelse
  • Tiltag fra behandler
    • Bidrage til at øge den afhængiges opmærksomhed på farerne ved fortsat rygning
    • Evt. tilbyde registrering og kortlægning af forbruget
    • Understreg personlig kontrol og ansvar for handlinger
    • Aktuelle informationsskrivelser/fakta-ark tilpasset individuelt behov
    • Specielt for den opgivende ryger: har brug for håb og optimisme mht. chancerne for at stoppe, råd om nye måder at kvitte tobakken på, fokus på, hvad der har fungeret tidligere og lignende
    • Undgå egen frustration og konfliktfyldte diskussioner
    • Aftal ny konsultation

3. Overvejelsesfasen

  • "Jeg ved, at jeg har et problem, men hvad kan jeg gøre ved det?"
  • Denne fase er præget af ambivalens og konflikter: vil - vil ikke, og kan - kan ikke
  • Virksomme mekanismer
    • Vente på det rette øjeblik
    • Vente til at man er 100 % sikker på, at man vil
    • Ønsketænkning
    • Uovervejede handlinger, slutter mange gange
  • Tiltag fra behandler
    • Hjælpe til at udforske ambivalens
      • Hvad er positivt, og hvad er negativt ved tobaksforbruget?
    • Lav et regnskab:
      • Hvad kan du bedst lide ved at ryge?
      • Hvad er dårligt ved at ryge?
      • Hvad tror du, at du ville savne, hvis du holdt op med at ryge?
      • Hvad tror du, at du ville vinde, hvis du holder op?
      • Hvad er det vigtigste for dig nu? Hvad tror du, at der vil blive vigtigt for dig på længere sigt?
    • Aftale ny konsultation

4. Forberedelsesfasen

  • "Jeg ved, at jeg har et problem og vil gøre noget ved det!"
  • Brugeren har nu tydelig motivation for at holde op med at ryge
    • Fokus er nu flyttet fra, hvorfor stoppe til, hvordan man skal bære sig ad
  • Tiltag fra behandler

5. Handlingsfasen

6. Håndtering af tilbagefald

  • "Jeg er stoppet, men det er vanskeligt at holde ud", eller
  • "Jeg faldt i - hvad skal jeg gøre nu?"
  • Tiltag
    • Informer: Mange vil opleve trang til at ryge og nye perioder med ambivalens, og tilbagefald kan forekomme
    • Hold fast i tidligere argumentation
    • Tilbagefald aftager betydeligt efter 6 måneders rygestop
      • Gentag eventuelt patientinformation om fordelen ved rygestop
      • Ved varig genoptagelse af rygning - gå tilbage til tidligere fase
      • Videre kontrol efter behov

Medicinsk behandling3

  • I . Nikotinpræparater
    • Generelt kan man sige, at nikotinpræparater øger muligheden for rygestop 50-70 % (RR 1,5-1,7)
    • Plaster, tyggegummi, tablet eller inhalator for at dæmpe nikotinabstinenser
    • Kombination af plaster og selvdoseret nikotin er vist at være mere effektivt end kun et af alternativerne
      • Plaster giver jævn tilførsel af nikotin over døgnet, 16 eller 24 timer
      • Andre nikotinpræparater giver muligheder for varieret dosering
  • II . Cytisin 
    • Udtræk af planten Guldregn, som virker som en partiel agonist på nikotinreceptorerne og mindsker derved nikotinabstinenssymptomerne ved rygeophør
    • Nedsætter også den positive effekt (reward) af nikotin
    • Er mere effektiv end nikotinprodukter og kan anvendes som førstevalg til rygeafvænning
    • Bivirkninger er generelt på niveau med placebo, dog med højere forekomst af kvalme
    • Tages som en 25-dages kur (se dosisforslag på medicin.dk)
  • III. Bupropion
    • Antidepressivum med påvist effekt, som har nogenlunde samme effekt (måske lidt mere effektivt) som nikotinpræparater
    • Kan også kombineres med nikotinsubstitution, men dokumentation for dette er mangelfuld
      • Vedvarende behandling (f.eks. > 1 år) med bupropion mindsker risikoen for tilbagefald, men denne "beskyttelse" ophører ved seponering
    • Dosering:
      • Start, mens man fortsat ryger med 150 mg x 1 i 6 dage, derefter 150 mg x 2
      • Efter en uges behandling slutter man med at ryge, og fortsætter med bupropion i 7 uger
    • Der skal udvises forsigtighed med bupropion behandling ved nedsat krampetærskel, og stoffet er kontraindiceret ved samtidig afvænning fra alkohol eller benzodiazepiner
  • IV. Nortriptylin
    • Tricyklisk antidepressivum
    • Alternativ til bupropion og synes at have tilsvarende effekt, men dokumentationen er dårligere end for bupropion
    • Nortriptylin kombineret sammen med nikotinpræparater har ikke vist sig at være mere effektivt end hvert præparat hver for sig
    • Notriptylin bruges imidlertid sjældent på grund af hyppige generende bivirkninger (kvalme, svimmelhed, sløvhed, svedtendens, forstoppelse)

Patientinformation

Hvad findes af skriftlige patientinformationer

Vejledning

Animation

Kilder

Referencer

  1. Diclemente CC, Prohaska JO, Fairhurst SK et al.. The process of smoking cessation. J Consult Clin Psychol. 1991; 59.; 295-304. Vis kilde
  2. Okuyemi KS, Ahluwalia JS, Wadland WC. The evaluation and treatment of tobacco use disorder. J Fam Pract. 2001; 50.; 981-87. Vis kilde
  3. Livingstone-Banks J, Lindson N, Hartmann-Boyce J, Aveyard P. Effects of interventions to combat tobacco addiction: Cochrane update of 2019 and 2020 reviews. Addiction. 2021.. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Peter Lange

professor, overlæge, Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen