Ophold i opvarmede, utilstrækkeligt rengjorte boblebade og spabade eller svømmebassin kan medføre, at hårfolliklerne koloniseres med Pseudomonas aeroginosa og giver follikulitis
Behandling
Forandringerne svinder ofte af sig selv over et par uger
Swimmingpool granulom
Årsag og fund
Ophold i utilstrækkeligt rengjorte svømmebassiner eller vand/hav i troperne er en risiko for at blive eksponeret for Mycobacterium marinum, som via små rifter i huden kan føre til, at der 2-3 uger senere opstår ømme erytematøse knuder i huden (fisketuberkulose)
Hudbiopsi og histologisk undersøgelse kan bekræfte diagnosen
Forebyggelse: Brug af sandaler ved ophold på stranden, undgå at sidde i vandkanten
Leishmaniasis
Årsag og fund
Findes i tropiske og subtropiske egne af verden og overføres med stik af sandmyg
Kutan leishmaniasis skyldes protozoer, som overføres fra gnavere via sandfluen Phlebotomos
Efter 2-8 ugers inkubationstid fremkommer en kløende papel som hurtigt vokser til et inflammeret ulcererende element. Ofte ses flere elementer i samme område
Diagnosen stilles ved histologisk undersøgelse
Behandling
Henvises til behandling hos infektionsmedicinere
Forebyggelse: Brug af imprægneret myggenet og myggemiddel kan forebygge smitte
Leishmaniasis i ansigt. Foto venligst udlånt af DermNet
Svampeinfektioner
Optræder hyppigere i varme omgivelser
Forskellige kliniske former
Fodsvamp i form af dermatofytinfektion mellem tæerne
Candida (gærsvamp) infektion i varme fugtige hudområder (intertrigo), især hos personer med højt BMI
Gærsvampinfektion med Mallassezia furfur i det seboroiske område, som kan give pityriasis versicolor og Pityrosporum-follikulit
Forebyggelse: Myggenet, myggemiddel og tildækning af arme og ben om natten
Toksiske hudreaktioner
Kan opstå under badning i troperne ved direkte kontakt med brandmænd og søanemoner
Specielt frygtet er berøring af tentakler fra brandmanden Portuguese man-of-war (Physalia psysalis), som via intradermal injektion af toxinholdige nematodecyster fremkalder umiddelbar brændende smerte og efterfølgende stribeformet vesikobulløst udslæt
Umiddelbar afvaskning med ferskvand bør undgås, idet cysterne med giften, som er aflejret på huden, så springer. Afvaskning med sprit/alkohol/eddike bør foretrækkes. Nematodecysterne kan skrabes af huden inden afvaskningen (f.eks. med et kreditkort)
Tilstanden behandles med potent lokalsteroid og heler med forbigående hyper- eller hypopigmentering
Forebyggelse: Tildækning af huden og brug af solcreme med højt faktortal mod både UVA og UVB med start nogle dage før soludsættelsen
Patienter, som medicineres med sulfonamider, tetracyklin, quinoloner, NSAID og tiazider - bør informeres om, at de kan udvikle fototoksiske reaktioner på lysudsatte hudområder. Også andre medikamenter (f.eks. isotretinoin) kan give øget lysfølsomhed
Medikamentelle eksantemer
Udslæt opstået under udenlandsrejse kan også være udløst af medikamenter, f.eks. klorokin mod malaria
Seksuelt overførte sygdomme
Seksuel omgang under rejser er forbundet med øget risiko for sexsygdomme
Udslæt og slimhindeforandringer efter hjemkomst giver anledning til undersøgelser for HIV-smitte eller syfilis
Forebyggelse: Brug af kondom
Illustrationer
Billeder
Kløe omkring myggestik, nedsættelse af hudbarrieren som følge af fugt og varme, maceration i hudfolderne, evt. nedsat hygiejne er faktorer, som kan øge risikoen for bakterielle hudinfektioner.
Svampeinfektioner optræder hyppigt ved langvarige ophold i troperne. Billedet viser interdigital fodsvamp.
Pityriasis versicolor forekommer hos 1-2 % i vores del af verden, men i subtropiske og tropiske områder er forekomsten højere, op til 50 %.
Soleksem. Patienter, som bruger visse medikamenter - sulfonamider, tetracyklin, quinoloner, NSAID og tiazider - bør informeres om, at de kan udvikle fototoksiske reaktioner på lysudsatte hudområder.
Leishmaniasis i ansigt. Foto venligst udlånt af DermNet
Kilder
Referencer
Sand C. Dermatologiske problemer under udlandsrejse. Ugeskr Læger. 2005; 167.; 4085-7.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Tove Agner
overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
Annika Norsk Jensen
speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.