Rosacea

Tove Agner

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Kronisk inflammatorisk tilstand med rødme, papler, pustler og teleangiektasier i ansigtet
  • Forekommer især i alderen 30-50 år
  • Hyppigere hos kvinder end hos mænd, men mænd har ofte sværere rosacea, som kan kompliceres med rhinophyma (hypertrofi af talgkirtlerne på næsen)
  • Hyppigere hos personer med lys hud
  • Kompliceres undertiden af oculær rosacea
  • Der ses overhyppighed af migræne hos rosaceapatienter

Behandling

  • I lette tilfælde er lokalbehandling effektivt (azelainsyre, metronidazol creme, ivermectin creme)
  •  I sværere tilfælde systemisk behandling med tetracyclin eller anden antibiotika

Henvisning

  • Svær eller behandlingsresistent rosacea henvises til behandling hos dermatolog
  • Ved oculær rosacea henvisning til øjenlæge

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles på baggrund af klinikken. Morfologiske forandringer ved rosacea er erythem, papler, pustler og teleangiektasier

Sygehistorie

  • Debut
    • Debuterer med rødme og flushing centralt i ansigtet, som efterhånden udvikles til permanent erythem
    • Erythemet forværres af sollys, varme og stress. Krydret mad og alkohol giver umiddelbart forværring af symptomer
    • Symptomer i form af stikken, prikken og varmefølelse i huden
  • Efterhånden udvikles telangiektasier
  • Senere i forløbet
    • Papler og pustler, ofte med let ødem i ansigtshuden, senere tiltagende inflammation.
    • Der er ingen komedoner, og det enkelte element heler langsomt uden ar
    • Ledsages hos nogle af konjunktivitis (oculær rosacea)
  • Rhinophyma
    • Nogle patienter, næsten udelukkende mænd, udvikler rhinophyma
    • Rhinophyma er et resultat af talgkirtelhyperplasi, fibrose og telangiektasier. Rhinophyma udvikles oftest hos mænd med rosacea, men rhinophyma kan også ses uden forudgående rosacea

Kliniske fund

  • Udslæt i ansigtet med erythem og flushing
  • Efterhånden permanent erythem og telangiektasier
  • Aknelignende papler og pustler i ansigtet
  • Ingen komedoner
  • Evt. talgkirtelhyperplasi på næsen hos mænd (rhinophyma)
  • Mindst halvdelen har også symptomer fra øjnene, og der kan være blefaritis eller konjunktivitis

Rosacea, mild
 

Rosacea, rhinophyma
 

Rosacea, alvorlig
 

Rosacea

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Spørge ind til om varme, stress, alkohol og krydret mad forværrer symptomerne

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Diagnostik vedrørende oculær rosacea

Co-morbiditet

  • Der er en øget hyppighed af migræne hos patienter med rosacea1
  • En sammenhæng mellem rosacea og flere systemiske sygdomme, herunder kardiovaskulære og gastrointestinale, har været mistænkt og derfor kan en holistisk tilgang til sygdommen være hensigtsmæssig
  • Forståelse af den patofysiologiske sammenhæng mellem migræne og rosacea mangler

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Normalisering af hudforandringer

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen koncentreres om at reducere symptomerne, ingen behandling er kurativ i sig selv
  • Teleangiektasier kan behandles tilfredsstillende med laser
  • Rhinophyma kan kun behandles kirurgisk (laserkirurgi, CO2-laser)

Håndtering i almen praksis

  • De fleste tilfælde af rosacea kan håndteres i almen praksis

Råd til patienten

  • Undgå forværrende faktorer
    • Varme drikke
    • Stærkt krydret mad
    • Alkohol
    • Stress
    • Soleksponering, brug solbeskyttelse med høj solfaktor
    • Store temperatursvingninger
    • Vasodilaterende medikamenter

Medicinsk behandling 

Der findes en række lokalbehandlinger og systemiske behandlinger til rosacea. Behandlingerne er rettet mod forskellige symptomer (rødme, inflammation mm). Behandlingen stiler mod at minimere symptomerne, ingen behandling er kurativ i sig selv. En trinvis tilgang til behandling, hvor de lokale behandlinger introduceres først, kan anbefales

Papulopustuløs rosacea

  • Ved middelsvær eller svær rosacea suppleres med perorale antibiotikabehandling:2 
  • Seponer antibiotika efter sikker bedring, det vil ofte sige efter ca. 12 uger
  • Efter antibiotika:
    • Lokal vedligeholdelsesbehandling i nogle måneder
  • Ved recidiv under vedligeholdelsesbehandling:
    • Gentag antibiotika, brug samme præparat som virkede sidst
  • Ved svær rosacea henvises til dermatolog med henblik på anden systemisk behandling (isotretinoin)

Erythematøs-teleangiektatisk rosacea

  • Lokalbehandling medfører ofte let hudirritation
  • Ved blandingsbillede med papulo-pustler kan perorale antibiotika forsøges
  • Laserbehandling til teleangiektasier - kan gives når inflammationen er behandlet i bund

Rhinophyma

  • Rhinophyma behandles kirurgisk (CO2-laser), henvises med henblik på dette

Oculær rosacea

  • Ved milde symptomer:
    • Topikal behandling
  • Ved mere udtalte symptomer:
    • Peroral tetracyclin behandling
    • Henvisning til øjenlæge  

    Anden behandling

    • Teleangiektasier kan behandles effektivt med laser
    • Rhinophyma behandles effektivt med CO2-laser

    Forebyggende behandling

    • Efter afsluttet systemisk behandling kan recidiv forebygges ved at anvende lokalbehandling 

    Henvisning

    • Svær rosacea
    • Behandlingsresistent rosacea
    • Rhinophyma
    • Ved mange teleangiektesier, og hvis der i øvrigt er ro i hudlidelsen, kan patienten henvises til laserbehandling
    • Henvisning til øjenlæge
      • Okulær rosacea med synssvækkelse af ukendt årsag
      • Hvis keratitis ikke kan udelukkes

    Opfølgning

    • De fleste behandlinger er først rigtigt effektive efter ca. 8 uger

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Ubehandlet vil rosacea antage et kronisk svingende forløb, men huden vil ofte forblive noget ødematøs og erythematøs og præget af teleangiektasier

    Komplikationer

    • Hos mænd kan man samtidig med rosacea se udvikling af kraftig forstørrede talgkirtler på og omkring næsen, rhinophyma. Dette kan behandles med CO2-laser
    • Oculær rosacea forekommer hos en mindre del af patienter med rosacea.
    • Rosacea fulminans (pyoderma faciale) - tilstand med svær inflammation og pusdannelse. Behandles i speciallægeregi

    Prognose

    • Med behandling opnås ofte hurtig bedring, og prognosen er god

      Baggrundsoplysninger

      Definition

      • Kronisk inflammatorisk hudlidelse lokaliseret til ansigtet, hyppigst hos midaldrende personer 
      • Morfologien ved sygdommen omfatter erythem, papler, pustler og teleangiektasier lokaliseret i ansigtet, overvejende på kinderne

      Forekomst

      • Rosacea debuterer mellem 30 og 50-årsalderen
      • Hyppigst hos kvinder
      • Global prævalens ca. 5 % 5

      Etnicitet, geografi og klima

      • Rosacea rammer overvejende personer med lys hud og øget solfølsomhed, og forekommer langt hyppigere i Nordeuropa end fx i Afrika. Rosacea er ligeledes mindre hyppig hos personer fra Asien.

      Ætiologi og patogenese

      • Faktorer der kan medvirke til patogenesen for rosacea omfatter immunologiske faktorer lokalt i huden, vaskulære faktorer, neurogen dysregulering samt overvækst af mikroorganismer i huden6 
      • Mikroorganismer er især demodex-miden, som formodes at bidrage til inflammation. UV-betingede hudforandringer er også medvirkende, ligesom genetiske faktorer har betydning. Langvarig brug af binyrebarkhormon-cremer i ansigtet kan være en medvirkende årsag til udvikling af rosacea

      Patofysiologi 

      • En vaskulær komponent i form af erythem og teleangiektasier og en tendens til at rødme let
      • En aknelignende komponent i form af papler og pustler (men ingen komedoner)
      • Man kan, især hos mænd, se ledsagende hyperplasi af talgkirtler på næsen (rhinophyma)

      Disponerende faktorer

      • Lys hud
      • Langvarig brug af binyrebarkhormoncremer i ansigtet

      ICPC-2

        ICD-10/SKS-koder

        Patientinformation

        Link til patientinformation

        Link til vejledninger

        • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

        Illustrationer

        Billeder

        Rosacea, mild
         

        Rosacea, erythematøs, telangiektatisk type

        Rosacea, udtalt grad

        Svær rosacea, (pyoderma faciale)

        Rosacea, alvorlig
          

        Rosacea med knopper og bumser

         

        Rosacea, rhinophyma

        Rhinophyma

        Plancher eller tegninger

        Kilder

        Referencer

        1. Christensen CE, Andersen FS, Wienholtz N, Egeberg A, Thyssen JP, Ashina M. The relationship between migraine and rosacea: Systematic review and meta-analysis. Cephalalgia. 2018; 38.; 1387-1398. Vis kilde
        2. Two AM, Wu W, Gallo RL, Hata TR. Rosacea - part II. Topical and systemic therapies in the treatment of rosacea. J Am Acad Dermatol. 2015; 72(5).; 761-70. Vis kilde
        3. Ebbelaar CCF, Venema AW, Van Dijk MR. Topical Ivermectin in the Treatment of Papulopustular Rosacea: A Systematic Review of Evidence and Clinical Guideline Recommendations. Dermatol Ther (Heidelb). 2018.. Vis kilde
        4. Layton AM, Schaller M, Homey B, Hofmann MA, Bewley AP, Lehmann P, Nohlgård C, Sarwer DB, Kerrouche N, Ma YM. Brimonidine gel 0.33% rapidly improves patient-reported outcomes by controlling facial erythema of rosacea: a randomized, double-blind, vehicle-controlled study. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2015; 29.; 2405-10. Vis kilde
        5. Gether L, Overgaard LK, Egeberg A, Thyssen JP. Incidence and prevalence of rosacea: a systematic review and meta-analysis. Br J Dermatol. 2018.. Vis kilde
        6. Picardo M, Ottaviani M. Skin microbiome and skin disease: the example of rosacea. J Clin Gastroenterol. 2014; 48 Suppl 1.; S85-6. Vis kilde

        Fagmedarbejdere

        Tove Agner

        overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

        Annika Norsk Jensen

        speciallæge i almen medicin, ph.d.,

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen