Q-feber

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

Diagnose

  • Globalt udbredt zoonose knyttet til landbrugsdyr
  • Påvisning af antistoffer mod Coxiella burnetti (fase I- og fase II-antistoffer)
  • Bakterielt DNA kan påvises ved PCR på vævsprøve

Behandling

  • Doxycyclin er førstevalg ved både akut og kronisk Q feber
  • Ved kronisk infektion kombineres doxycyclin med hydroxychlorokin (specialistopgave) 

Henvisning

  • Ved mistanke om kronisk eller kompliceret sygdom

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Påvisning af DNA fra bakterien Coxiella burnetii i vævsprøve, f.eks. levervæv eller udtagne hjerteklapper (PCR)
  • Antistofpåvisning i akut- og rekonvalescensfase
  • Histologisk påvisning af granulomer i lever og knoglemarv
  • Vokser ikke ved standard bloddyrkning

Sygehistorie

  • Kontakt med landbrugsdyr eller deres udsondringer (mælk, placentavæv)
  • Ca. halvdelen af de inficerede udvikler symptomer. Den anden halvdel serokonverterer

Akut Q-feber 

  • Akut indsættende febersygdom med kulderystelser, muskelsmerter og hovedpine er typisk, men symptomerne kan variere meget
  • Tør hoste som tegn på lungebetændelse
  • Hepatitis kan forekomme
  • Sjældnere som cutan (udslæt), neurologiske (aseptisk meningitis, encephalitis, perifer neuropati), inflammatorisk (hæmofagocytose, lymfom, adenit), oftalmisk (opticus neurit, chorioretinit)
  • Akut Q-feber hos gravide er ofte asymptomatisk, men kan resultere i abort, intrauterin død, væksthæmning og præterm fødsel

Kronisk Q-feber

  • Kronisk infektion udvikles hos ca. 1-5% efter primær symptomatisk/asymptomatisk infektion
  • Hyppigere hos gravide, personer >50 år, immunsupprimerede og hos patienter med strukturelle kardiovaskulære forandringer eller ledproteser.
  • Hyppigst endocardit, derudover ses vaskulær infektion, knogle- og ledinfektioner, granulomatøs hepatitis, interstitial lungesygdom og lymfadenit

Kliniske fund

  • Pneumoni med feber, tør hoste og åndenød
  • Sjældne manifestationer ved akut sygdom er involvering af CNS, hud og knoglemarv, cholecystitis, autoimmune fænomener og mediastinal lymfadenopati
  • Persisterende lymfadenitis ved kronisk sygdom

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Blodprøver

  • Hgb, leucocyt- og differentialtælling, CRP
  • Levertal
  • Serologi (fase II og fase I antistoffer mod C. burnetii)
  • PCR på væv, spinalvæske, knoglemarv eller kropsvæsker

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Histologisk undersøgelse af lever og eventuel knoglemarv mhp. påvisning af granulomer
  • Røntgen af thorax kan vise småplettede infiltrater

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Sanere infektion

Generelt om behandlingen

  • Antibiotika

Håndtering i almen praksis

  • Ved påvist Q-feber skal patienten behandles med doxycyclin - konfereres med infektionsmediciner
  • Gravide med Q-feber bør henvises til infektionsmedicinsk afdeling med henblik på behandling, og yderligere konferering med obstetrisk afdeling

Råd til patienten

  • Oplys lægen om evt. eksposition for husdyr (geder, kvæg)

Medicinsk behandling

  • Akut Q-feber er ofte selvlimiterende, men ved symptomer anbefales behandling så tidligt som muligt1
  • Akut Q-feber behandles med doxycyclin 100mg x 2 i 2 uger (moxifloxacin og sulfametoxazol/trimetoprim kan også anvendes)2
  • Gravide med akut Q-feber behandles med trimethoprim/sulfamethoxazol
  • Doxycyklin foretrækkes til børn >8 år og til alle børn med alvorlig sygdom. Til børn <8 år foretrækkes sulfamethoxazol/trimethoprim ved ukompliceret sygdom
  • Kronisk Q-feber kræver langvarig behandling med doxycyclin i kombination med hydroxychloroquin, (18-24 måneder) og er en specialistopgave2,3
  • Gravide med kronisk Q-feber behandles af hensyn til risikoen for intrauterine- og perinatale komplikationer, med sulfamethoxazol/trimethoprim (+folat). Amerikanske guidelines anbefaler behandling frem til uge 32, hvor der skiftes til azithromycin i de sidste 8 uger (specialistopgave). Se vejledning på Center for Gravide med Infektion

Andre medicinske behandlinger

  • Ikke relevant

Anden behandling

  • Operation kan komme på tale ved endocarditis og infektion i vaskulære grafts

Forebyggelse

Forebyggelse er baseret på kontrol af sygdommen hos dyr:

  • Undgå eller begræns kontakt med inficerede dyr, deres væv og vævsvæsker
  • Pasteurisering af mælk er vigtig
  • En vaccine bestående af formalin-inaktiverede C. Burnetii er godkendt i Australien til vaccination af højrisikogrupper

Vaccination ved rejser

  • Tilgængelig vaccine er ikke indregistreret til brug i Danmark

Henvisning

  • Ved mistanke om kompliceret infektion - konferer med infektionsmediciner ved påvist Q-feber

Opfølgning

  • Kun relevant hos henviste patienter og forestås da af infektionsmedicinsk ambulatorium

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Inkubationstiden er 2-4 uger
  • Det kliniske forløb varierer fra symptomfrihed over akut, selvlimiterende tilstand til kronisk og recidiverende sygdom

Komplikationer

  • Endocarditis, især hos patienter med bestående hjerteklapsygdom og kunstige hjerteklapper
  • Infektion i vaskulære grafts og aneurismer 
  • CNS-affektion

Prognose

  • Prognosen er vanligvis god ved ukompliceret akut sygdom, også uden behandling
  • Ved endocarditis og infektion i vaskulære grafts og aneurismer er prognosen alvorlig

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Infektionssygdom forårsaget af bakterien Coxiella burnetii

Forekomst4

  • Globalt udbredt zoonose knyttet til landbrugsdyr
  • Data tyder på, at infektionen er underrapporteret, idet der ofte er tale om en subklinisk infektion
  • Hyppigere i Mellemøsten (3,6 cases pr 100,000 i Israel) end i Europa (0,2 cases pr 100.000) og Nordamerika (0,045 cases pr 100.000)
  • Flere lokale udbrud i Europa de seneste år i tilknytning til landbrug (Tyskland, Frankrig og Spanien)
  • Bakterien er almindelig i danske kvæg, men der har aldrig været et verificeret udbrud i Danmark
  • Det hidtil største registrerede udbrud globalt set fandt sted i Holland med 4000 smittede i 2007-2010 i et område med store gede bedrifter
  • Hos risikogrupper, såsom landmænd, er der i flere studier fundet høj prævalens af antistoffer mod C. burnetii som tegn på tidligere infektion
    • Ud af godt 1600 personer testet for Q-feber på Statens Serum Institut i 2006-2007, påvistes antistoffer forenelig med akut Q-feber hos 37 personer (2,3 %), mens 140 personer (8,7 %) havde antistoffer forenelig med tidligere infektion med C. burnetii - hovedparten af de undersøgte var landmænd eller dyrlæger, som var erhvervsmæssigt eksponerede5
    • I 2010 havde 26 personer serologiske fund forenelig med akut eller tidligere infektion6
  • Der findes derudover ingen tal for forekomsten i Danmark. Sygdommen ikke er anmeldelsespligtig

Ætiologi og patogenese

  • Obligat intracellulær mikroorganisme3
  • Smitte sker ved inhalation af aerosoler eller støv, indeholdende bakterier fra inficerede dyr
  • Inokulums størrelse har betydning for sygdommens sværhedsgrad; fra forsøg på mennesker i 50’erne vides det, at få bakterier er tilstrækkeligt til at medføre sygdom
  • Pneumoni er den mest almindelige manifestationsform ved akut Q feber7
  • C. Burnetii forårsager subklinisk infektion hos dyrene (dog ses mastitis), men abortering hos drægtige dyr er almindelig
  • Bakterien overføres fra geder, får og kvæg gennem placentavæv, mælk, fæces og urin
  • C. Burnetii er resistent overfor varme og udtørring, og kan overleve i støv eller i utilstrækkeligt pasteuriseret mælk
  • Spredning fra menneske til menneske ser ikke ud til at forekomme, selv ved udtalt lungeinfektion, men transplancentær transmission til foster kan forekomme

Disponerende faktorer

  • Erhvervsmæssig eksponering hos personer, som arbejder med dyr, dvs. landmænd, slagteriarbejdere, dyrlæger og laboratoriearbejdere
  • Personer med bestående hjerteklapsygdomme (kunstige hjerteklapper, vaskulære grafts og vaskulære aneurismer) er i større risiko for at udvikle kronisk infektion med C. burnetii
  • Hos gravide ses øget risiko for føtale misdannelser, abort og dødfødsel
  • Sjælden hos børn

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Forsigtighed ved kontakt med dyr - især i Sydeuropa og Mellemøsten
  • Sygdommen har overordnet set et godartet forløb

Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Kilder

    Referencer

    1. Center for Disease Control and Prevention: Diagnosis and Management of Q Fever — United States, 2013: Recommendations from CDC and the Q Fever Working Group. Vis kilde
    2. Kersh GJ. Antimicrobial therapies for Q fever. Expert Rev Anti Infect Ther. 2013; 11.; 1207-14. Vis kilde
    3. Eldin C, Mélenotte C, Mediannikov O, Ghigo E, Million M, Edouard S, Mege JL, Maurin M, Raoult D. From Q Fever to Coxiella burnetii Infection: a Paradigm Change. Clin Microbiol Rev. 2017; 30.; 115-190. Vis kilde
    4. SSI, Q-feber, 2023. Vis kilde
    5. Bacci S, Villumsen S, Valentiner-Branth P, Smith B, Krogfelt KA, Mølbak K. Epidemiology and clinical features of human infection with Coxiella burnetii in Denmark during 2006-07. Zoonoses Public Health. 2012; 59.; 61-8. Vis kilde
    6. SSI, Epi-nyt Q-feber. Vis kilde
    7. Cillóniz C, Torres A, Niederman M, van der Eerden M, Chalmers J, Welte T, Blasi F. Community-acquired pneumonia related to intracellular pathogens. Intensive Care Med. 2016; 42.; 1374-86. Vis kilde

    Supplerende læsning

     

    Fagmedarbejdere

    Lene Fogt Lundbo

    Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen