Diagnose
Diagnostiske kriterier
- Påvisning af DNA fra bakterien Coxiella burnetii i vævsprøve, f.eks. levervæv eller udtagne hjerteklapper (PCR)
- Antistofpåvisning i akut- og rekonvalescensfase
- Histologisk påvisning af granulomer i lever og knoglemarv
- Vokser ikke ved standard bloddyrkning
Sygehistorie
- Kontakt med landbrugsdyr eller deres udsondringer (mælk, placentavæv)
- Ca. halvdelen af de inficerede udvikler symptomer. Den anden halvdel serokonverterer
Akut Q-feber
- Akut indsættende febersygdom med kulderystelser, muskelsmerter og hovedpine er typisk, men symptomerne kan variere meget
- Tør hoste som tegn på lungebetændelse
- Hepatitis kan forekomme
- Sjældnere som cutan (udslæt), neurologiske (aseptisk meningitis, encephalitis, perifer neuropati), inflammatorisk (hæmofagocytose, lymfom, adenit), oftalmisk (opticus neurit, chorioretinit)
- Akut Q-feber hos gravide er ofte asymptomatisk, men kan resultere i abort, intrauterin død, væksthæmning og præterm fødsel
Kronisk Q-feber
- Kronisk infektion udvikles hos ca. 1-5% efter primær symptomatisk/asymptomatisk infektion
- Hyppigere hos gravide, personer >50 år, immunsupprimerede og hos patienter med strukturelle kardiovaskulære forandringer eller ledproteser.
- Hyppigst endocardit, derudover ses vaskulær infektion, knogle- og ledinfektioner, granulomatøs hepatitis, interstitial lungesygdom og lymfadenit
Kliniske fund
- Pneumoni med feber, tør hoste og åndenød
- Sjældne manifestationer ved akut sygdom er involvering af CNS, hud og knoglemarv, cholecystitis, autoimmune fænomener og mediastinal lymfadenopati
- Persisterende lymfadenitis ved kronisk sygdom
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Blodprøver
- Hgb, leucocyt- og differentialtælling, CRP
- Levertal
- Serologi (fase II og fase I antistoffer mod C. burnetii)
- PCR på væv, spinalvæske, knoglemarv eller kropsvæsker
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
- Histologisk undersøgelse af lever og eventuel knoglemarv mhp. påvisning af granulomer
- Røntgen af thorax kan vise småplettede infiltrater
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen
Håndtering i almen praksis
- Ved påvist Q-feber skal patienten behandles med doxycyclin - konfereres med infektionsmediciner
- Gravide med Q-feber bør henvises til infektionsmedicinsk afdeling med henblik på behandling, og yderligere konferering med obstetrisk afdeling
Råd til patienten
- Oplys lægen om evt. eksposition for husdyr (geder, kvæg)
Medicinsk behandling
- Akut Q-feber er ofte selvlimiterende, men ved symptomer anbefales behandling så tidligt som muligt1
- Akut Q-feber behandles med doxycyclin 100mg x 2 i 2 uger (moxifloxacin og sulfametoxazol/trimetoprim kan også anvendes)2
- Gravide med akut Q-feber behandles med trimethoprim/sulfamethoxazol
- Doxycyklin foretrækkes til børn >8 år og til alle børn med alvorlig sygdom. Til børn <8 år foretrækkes sulfamethoxazol/trimethoprim ved ukompliceret sygdom
- Kronisk Q-feber kræver langvarig behandling med doxycyclin i kombination med hydroxychloroquin, (18-24 måneder) og er en specialistopgave2,3
- Gravide med kronisk Q-feber behandles af hensyn til risikoen for intrauterine- og perinatale komplikationer, med sulfamethoxazol/trimethoprim (+folat). Amerikanske guidelines anbefaler behandling frem til uge 32, hvor der skiftes til azithromycin i de sidste 8 uger (specialistopgave). Se vejledning på Center for Gravide med Infektion
Andre medicinske behandlinger
Anden behandling
- Operation kan komme på tale ved endocarditis og infektion i vaskulære grafts
Forebyggelse
Forebyggelse er baseret på kontrol af sygdommen hos dyr:
- Undgå eller begræns kontakt med inficerede dyr, deres væv og vævsvæsker
- Pasteurisering af mælk er vigtig
- En vaccine bestående af formalin-inaktiverede C. Burnetii er godkendt i Australien til vaccination af højrisikogrupper
Vaccination ved rejser
- Tilgængelig vaccine er ikke indregistreret til brug i Danmark
Henvisning
- Ved mistanke om kompliceret infektion - konferer med infektionsmediciner ved påvist Q-feber
Opfølgning
- Kun relevant hos henviste patienter og forestås da af infektionsmedicinsk ambulatorium
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
- Inkubationstiden er 2-4 uger
- Det kliniske forløb varierer fra symptomfrihed over akut, selvlimiterende tilstand til kronisk og recidiverende sygdom
Komplikationer
- Endocarditis, især hos patienter med bestående hjerteklapsygdom og kunstige hjerteklapper
- Infektion i vaskulære grafts og aneurismer
- CNS-affektion
Prognose
- Prognosen er vanligvis god ved ukompliceret akut sygdom, også uden behandling
- Ved endocarditis og infektion i vaskulære grafts og aneurismer er prognosen alvorlig
Baggrundsoplysninger
Definition
- Infektionssygdom forårsaget af bakterien Coxiella burnetii
Forekomst4
- Globalt udbredt zoonose knyttet til landbrugsdyr
- Data tyder på, at infektionen er underrapporteret, idet der ofte er tale om en subklinisk infektion
- Hyppigere i Mellemøsten (3,6 cases pr 100,000 i Israel) end i Europa (0,2 cases pr 100.000) og Nordamerika (0,045 cases pr 100.000)
- Flere lokale udbrud i Europa de seneste år i tilknytning til landbrug (Tyskland, Frankrig og Spanien)
- Bakterien er almindelig i danske kvæg, men der har aldrig været et verificeret udbrud i Danmark
- Det hidtil største registrerede udbrud globalt set fandt sted i Holland med 4000 smittede i 2007-2010 i et område med store gede bedrifter
- Hos risikogrupper, såsom landmænd, er der i flere studier fundet høj prævalens af antistoffer mod C. burnetii som tegn på tidligere infektion
- Ud af godt 1600 personer testet for Q-feber på Statens Serum Institut i 2006-2007, påvistes antistoffer forenelig med akut Q-feber hos 37 personer (2,3 %), mens 140 personer (8,7 %) havde antistoffer forenelig med tidligere infektion med C. burnetii - hovedparten af de undersøgte var landmænd eller dyrlæger, som var erhvervsmæssigt eksponerede5
- I 2010 havde 26 personer serologiske fund forenelig med akut eller tidligere infektion6
- Der findes derudover ingen tal for forekomsten i Danmark. Sygdommen ikke er anmeldelsespligtig
Ætiologi og patogenese
- Obligat intracellulær mikroorganisme3
- Smitte sker ved inhalation af aerosoler eller støv, indeholdende bakterier fra inficerede dyr
- Inokulums størrelse har betydning for sygdommens sværhedsgrad; fra forsøg på mennesker i 50’erne vides det, at få bakterier er tilstrækkeligt til at medføre sygdom
- Pneumoni er den mest almindelige manifestationsform ved akut Q feber7
- C. Burnetii forårsager subklinisk infektion hos dyrene (dog ses mastitis), men abortering hos drægtige dyr er almindelig
- Bakterien overføres fra geder, får og kvæg gennem placentavæv, mælk, fæces og urin
- C. Burnetii er resistent overfor varme og udtørring, og kan overleve i støv eller i utilstrækkeligt pasteuriseret mælk
- Spredning fra menneske til menneske ser ikke ud til at forekomme, selv ved udtalt lungeinfektion, men transplancentær transmission til foster kan forekomme
Disponerende faktorer
- Erhvervsmæssig eksponering hos personer, som arbejder med dyr, dvs. landmænd, slagteriarbejdere, dyrlæger og laboratoriearbejdere
- Personer med bestående hjerteklapsygdomme (kunstige hjerteklapper, vaskulære grafts og vaskulære aneurismer) er i større risiko for at udvikle kronisk infektion med C. burnetii
- Hos gravide ses øget risiko for føtale misdannelser, abort og dødfødsel
- Sjælden hos børn
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
- Forsigtighed ved kontakt med dyr - især i Sydeuropa og Mellemøsten
- Sygdommen har overordnet set et godartet forløb
Link til patientinformation
Link til vejledninger
- Eventuelle links til andre vejledninger
- Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb