Klamydiapneumoni

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Langvarig tør hoste og feber
• Påvisning af agens ved PCR i nasofarynxprøve - Chlamydia psittaci (ornitose) påvises dog ofte kun i nedre luftvejssekret
• Signifikant antistofstigning (sjældent relevant)
• Manglende effekt af penicillin/betalaktam-antibiotika støtter diagnosen

Sygehistorie

• Inkubationstiden er cirka tre uger for Chlamydia pneumoniae (tidligere kaldet Chlamydophila pneumoniae)¹. For C. psittaci er den 11 dage, med variationsbredden 6-22 dage²
• Kan manifestere sig med stor variation i symptomer og klinisk påvirkning
• Symptomerne udvikler sig gradvist og langsommere end ved "typiske" pneumonier
• Patienten er ofte moderat medtaget
• Hovedpine, faryngitis, myalgier, langvarig tør hoste og feber under 38,5^oC er almindelig
  • Hosten kan vare i mange uger, hvis tilstanden ikke behandles tidligt
• Udslæt og ørekomplikationer ses oftere end ved "typiske" pneumonier
• Ved ornitose kan der ses perimyokarditis, lever- og miltsvulst
• Andre ekstrapulmonale symptomer kan forekomme, som fx neurologiske symptomer

Kliniske fund

• Stetoskopiske forandringer forenelig med lungebetændelse
• Længerevarende subfebrilia og hoste

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Let-moderat CRP-forhøjelse
• Leukocytter er som regel kun beskedent forhøjede ved C. pneumoniae infektion
• Nasofarynx-/svælgprøve (kun C. pneumoniae), eller bedre, ekspektorat fra de nedre luftveje
  • PCR på luftvejssekret i det akutte forløb påviser både C. pneumoniae, C. psittaci, M. pneumoniae og Legionella pneumophila
  • Påvisning af specifikke antistoffer mod bakterien efter nogle ugers sygdom

Serologi³,⁴

• Undersøgelse for IgG og IgM-antistoffer med C. pneumoniae, samt den såkaldte chlamydia-komplementbindings-test (CKT) mod alle Chlamydia-arter (Statens Serum Institut)
  • Sjældent klinisk relevant
  • Prøven tages tidligst muligt i sygdomsforløbet, derefter ny prøve efter 1-3 uger og evt. tredje prøve 6-8 uger senere
  • Ved primær infektion påvises IgM-antistoffer som regel 2-3 uger, og IgG antistoffer som regel 5-6 uger efter smittetidspunktet
  • IgG antistoffer kan hos mange patienter påvises i flere år efter overstået infektion
  • Krydsreaktion med antistoffer mod C. trachomatis og C. psittaci forekommer
  • Ved negative resultater for antistoffer mod C. pneumoniae og positiv CKT hos patienter med luftvejsinfektion bør det overvejes, om patienten har ornitose, hvorfor prøven kan undersøges for antistoffer (IgM og IgG) mod C. psittaci

Andre undersøgelser

• Røntgen af thorax viser oftest uspecifikke forandringer med uskarpt afgrænsede infiltrater
  • Ved ornitose er det beskrevet, at forandringerne oftest starter basalt i lungerne

Differentialdiagnoser

• Mykoplasmapneumoni
• Bakteriel pneumoni
• Viruspneumoni
• Akut bronkitis
• Eksacerbation af astma eller KOL

Behandling

Behandlingsmål

• Eradikation af bakterien, hvilket forkorter sygdomsforløbet

Generelt om behandlingen

• Antibiotika-behandling
• Makrolidantibiotika og tetracycliner er effektive

Håndtering i almen praksis

• Skift af antibiotika til makrolid eller doxycyclin ved påvisning
• Opmærksomhed på tilstanden hos dyrehandlere, dyrlæger, der håndterer fugle og hos personer med privat tamfuglehold/fodring af vildfugle
• Gør diagnostik for atypisk pneumoni ved pneumoni, der ikke responderer på penicilliner eller ved klinisk mistanke

Råd til patienten

• Opmærksomhed på smitte fra fugle

Medicinsk behandling

Voksne

• Chlamydia pneumoniae-pneumoni
  • 1. valg azithromycin 500 mg som engangsdosis 1. dag, efterfulgt af 250 mg hver 24. time, i.v./p.o. de følgende 4 dage alternativt
  • doxycyklin 100mg hver 12. time, i 10 dage (moxifloxacin 400 mg hver 24. time, i 10 dage)
• Ved svær pneumoni forlænges behandlingen op til 14 dage
• Chlamydia psittaci-pneumoni (ornitose) 
  • doxycyklin 100 mg hver 12. time i.v./p.o, i 10 dage eller
  • azithromycin 500 mg som engangsdosis 1. dag, efterfulgt af 250 mg hver 24. time, i.v./p.o. de følgende 4 dage
• Ved svær pneumoni forlænges behandlingen op til 14 dage

Anden behandling

• Rigeligt at drikke

Forebyggende behandling

Henvisning

• De fleste vil kunne håndteres i almen praksis

Opfølgning

Plan

• Kontrol og opfølgning, hvis symptomerne vedvarer
• Overvej kontrol af de radiologiske forandringer

Hvad bør man kontrollere

• Røntgen af thorax ved manglende effekt af gennemført behandling

Anmeldelse

• Ornitose er på listen (1b) over anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, og skal anmeldes skriftligt af den behandlende læge til Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest via SEI2. Sygdomme på liste 1b skal i tillæg til den skriftlige anmeldelse anmeldes telefonisk førstkommende hverdag, hvis patienten er et barn i dagtilbud (daginstitution, dagpleje el.lign.) eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn. Formålet er at sikre, at der hurtigt kan iværksættes relevante foranstaltninger for at hindre smittespredning blandt øvrige børn i dagtilbuddet. Såfremt sygdommen først mistænkes eller konstateres efter dødens indtræden, skal den anmeldes på samme vis som beskrevet i det ovenstående. Dette gælder både i forbindelse med retslægeligt og almindeligt ligsyn, donation fra afdøde eller obduktion

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Sygdomsforløbet er typisk langstrakt (adskillige uger)
• Forløbet varierer meget fra person til person

Komplikationer

• Der er sjældent alvorlige komplikationer⁵
• Dødelig udgang
  • Kan forekomme hos ældre patienter med samtidig KOL og/eller hjertesvigt
  • Meget sjældnere end ved pneumokokpneumoni

Prognose

• God i de fleste tilfælde - selv uden antibiotisk behandling
• Blandt ældre med komorbide sygdomme er mortaliteten højere

Baggrundsoplysninger

Definition

• Pneumoni forårsaget af Chlamydia pneumoniae og C. psittaci
• Forårsager såkaldt atypisk pneumoni
• Betegnedes tidligere som TWAR-infektion (opkaldt efter de to første isolater TW-183 og AR-39)

Forekomst

• C. pneumoniae
  • Antages at være årsag til få procent af pneumonier erhvervet uden for sygehus¹,⁶
  • I perioden 2011-2016 var der i DK mellem 7 og 25 anmeldte tilfælde årligt, men tilstanden er sandsynligvis underdiagnosticeret
• Alder
  • Klamydiapneumoni forbindes som regel med teenagere og unge voksne, men der er større risiko for alvorligere infektion blandt ældre mennesker med komorbiditet
  • C. trachomatis er en sjælden årsag til lungebetændelse og forekommer udelukkende som perinatal smitte

Ætiologi og patogenese

• C. pneumoniae
  • Er udelukkende humanpatogen, dvs. der er ikke noget dyrereservoir
  • Er en obligat intracellulær organisme
  • Smitter fra person til person, ofte som små epidemier, f.eks. i militærlejre
• C. psittaci
  • Kontakt med fugle er oftest baggrund for smitte
  • Fuglene udskiller organismen i fæces og luftvejssekret, og smitte sker ved efterfølgende inhalation af forstøvet materiale
  • Indbyrdes smitte mellem mennesker forekommer næppe

Disponerende faktorer

• Kontakt med fugle - C. psittaci
  • Ansatte i dyrehandler
  • Veterinærer, der håndterer fugle
  • Personer med fuglehold som hobby

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Langvarig rekonvalescens og gradvis optræning efter at symptomerne er aftaget

Link til patientinformation

• Klamydialungebetændelse

Link til vejledninger

• CDC's webside om atypisk pneumoni 
• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

• Anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme | Fagperson | Sundhedsstyrelsen
• Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme (retsinformation.dk)
• Anmeldelse af smitsomme sygdomme | Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)

Illustrationer

Animationer

• Lungebetændelse
• Hvordan fungerer lungerne? 

Billeder

• Røntgen thorax, normalt

Plancher eller tegninger

• Oversigtsbillede af lunger