Bronkodilatator respons (reversibilitetstest)

Peter Lange

speciallæge

  • Reversibilitetstest udføres først og fremmest initialt i diagnostisk øjemed hos patienter med ikke tidligere erkendt astma eller KOL
    • Ved påvist luftvejsobstruktion (FEV1/FVC < 0,7) bruges testen til at undersøge, i hvor høj grad obstruktionen er reversibel
    • Testen giver information om den maksimale postdilatoriske lungefunktion, som har prognostisk betydning (især ved KOL) og om den observerede stigning i FEV1, som kan relateres til sandsynligheden for at patienten har astma (jo større stigning desto større sandsynlighed for at der foreligger astma) 
  • Hos patienter som i forvejen er i inhalationsbehandling kan man udføre testen ved mistanke om forværring i astma, eller hvis man mistænker, at inhalationsteknikken er dårlig - i disse tilfælde er der ikke behov for, at patienten har holdt pause med inhalationsmedicin forinden testen
  • Hvis man er i tvivl om diagnosen og ønsker at udføre en reversibilitetstest hos patienter, som i forvejen er i inhalationsbehandling, kan man bede patienten om at holde pause med bronkodilatatorer forud for testen. Dette kræver, at man er sikker på, at patienterne kan undvære behandling: korttidsvirkende bronkodilatatorer pause i ca. 4-6 timer; langtidsvirkende bronkodilatatorer: pause i ca. 12-24 timer.
  • Testen findes i 2 udgaver

Gennemførelse

Beta2-agonist reversibilitetstest

Ipratropium reversibilitetstest 

  • Spirometri før og 30-60 minutter efter inhalation af 80 mcg ipratropium

Steroid reversibilitetstest

  • Spirometri før og efter prednisolon-kur: 37,5 mg prednisolon i 10 dage
  • Lignende kan gøres efter inhalation af f.eks. budesonid (400 mcg x 2) eller fluticason (250 mcg x 2) i ca. 4 uger
  • Det er vigtigt at gennemføre testen i stabilfasen (dvs. ikke under en eksacerbation), da den ellers kan være svær at tolke

Tolkning

  • Tolkning af reversibilitetstest er svær. Derfor kan testen ikke stå alene, når man skal afgøre, om der foreligger astma eller KOL1
  • Statistisk reversibilitet defineres som:
    • stigning i FEV1 på mindst 0,2 liter
  • En stigning i FEV1 på over ca. 300 -500 ml bør give mistanke om astma
  • Klinisk betydende reversibilitet ved kendt KOL
    • En stigning på ca. 100 ml betyder for de fleste patienter med svær eller meget svær KOL, at de vil kunne mærke gavnlig effekt af medicinen på åndenød2
  • Begrænsninger
    • Udtalt reversibilitet er karakteristisk for astma, men ved velbehandlet astma behøver der ikke at være nogen reversibilitet
    • Ved KOL kan reversibilitetstesten desværre ikke bruges til præcist at forudsige, om patienten på længere sigt vil have symptomatisk effekt af behandlingen med bronkodilatator. Man kan således godt se en god symptomatisk effekt ved langtidsbehandling, selv om den akutte reversibilitetstest er negativ. Dette skyldes udtalt dag til dag variation i den akutte reversibilitet og også, at bronkodilatatorer nedsætter hyperinflation og nedsætter derved vejrtrækningsarbejdet uden, at det nødvendigvis afspejles i effekten på FEV1

Praktisk gennemførelse af spirometri

  • Patienten bør sidde ned
  • Patienten skal trække vejret maksimalt ind
  • Mundstykket skal komme godt på plads i munden, før patienten starter med at puste ud gennem mundstykket
  • Udåndingen skal ske med maksimal kraft og skal fortsætte, indtil lungerne er helt tømt ud - dette kan tage mange sekunder
  • Spirometri-undersøgelsen kan være hård for patienten, når den laves med fuld intensitet. Lad patienten hvile et øjeblik, eventuelt nogle minutter. Gentag udåndingen 1-2 gange for at sikre, at teknikken er i orden, og resultatet er reproducerbart

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Calverley PM, Albert P, Walker PP. Bronchodilator reversibility in chronic obstructive pulmonary disease: use and limitations. Lancet Respir Med. 2013; 1.; 564-73. Vis kilde
  2. Jones PW, Beeh KM, Chapman KR, Decramer M, Mahler DA, Wedzicha JA. Minimal clinically important differences in pharmacological trials. Am J Respir Crit Care Med. 2014; 189.; 250-5. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Peter Lange

professor, overlæge, Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen