Bronkodilatator respons (reversibilitetstest)

• Reversibilitetstest benævnes i dag bronkodilatator responstest og udføres først og fremmest initialt i diagnostisk øjemed hos patienter med ikke tidligere erkendt astma eller KOL

  • Ved påvist luftvejsobstruktion (FEV₁/FVC < 0,7 (eller FEV₁/FVC < nedre normalgrænse) bruges testen til at undersøge, i hvor høj grad obstruktionen er reversibel

  • Testen giver information om den maksimale postdilatoriske lungefunktion, som har prognostisk betydning (især ved KOL) og om den observerede stigning i FEV₁, som kan relateres til sandsynligheden for, at patienten har astma (jo større stigning, desto større sandsynlighed for, at der foreligger astma) 

• Hos patienter, som i forvejen er i inhalationsbehandling, kan man udføre testen ved mistanke om forværring i astma, eller hvis man mistænker, at inhalationsteknikken er dårlig. I disse tilfælde er der ikke behov for, at patienten har holdt pause med inhalationsmedicin forinden testen

• Hvis man er i tvivl om diagnosen og ønsker at udføre en reversibilitetstest hos patienter, som i forvejen er i inhalationsbehandling, kan man bede patienten om at holde pause med bronkodilatatorer forud for testen. Dette kræver, at man er sikker på, at patienterne kan undvære behandling: korttidsvirkende bronkodilatatorer pause i ca. 4-6 timer; langtidsvirkende bronkodilatatorer: pause i ca. 12-24 timer

• Testen findes i 2 udgaver

  • Akut reversibilitet

    • med inhaleret beta₂-agonist

    • med inhaleret ipratropium

  • Langtids reversibilitet

    • peroral kortikosteroid (prednisolonreversibilitetstest) eller inhalationssteroid

Gennemførelse

• Udfør almindelig spirometri. Se video med demonstration af spirometri

Beta2-agonist reversibilitetstest

• Spirometri gennemføres før inhalation og 15-30 minutter efter inhalation af adækvat dosis af beta2-agonist (0,4 mg salbutamol eller 1 mg terbutalin)

Ipratropium reversibilitetstest 

• Spirometri før og 30-60 minutter efter inhalation af 80 mcg ipratropium

Steroid reversibilitetstest

• Spirometri før og efter prednisolon-kur: 37,5 mg prednisolon i 10 dage

• Lignende kan gøres efter inhalation inhalationsteroid af f.eks. budesonid (400 mcg x 2) eller fluticason (250 mcg x 2) i ca. 4 uger

• Det er vigtigt at gennemføre testen i stabilfasen (dvs. ikke under en eksacerbation), da den ellers kan være svær at tolke

Tolkning

• Tolkning af reversibilitetstest er svær. Derfor kan testen ikke stå alene, når man skal afgøre, om der foreligger astma eller KOL¹

• Der fokuseres primær på ændring i FEV₁, da stigningen i denne parameter er bedst relateret til nedsættelse af åndenød

• Der findes dog patienter med KOL, som primært øger deres FVC efter bronkodilatation. Dette kaldes for "volumenrespons" og har også gavnlig effekt, da det nedsætter hyperinflation og reducerer vejrtrækningsarbejdet² 

• Ændringen i FEV₁ eller FVC ved bronkodilator responstest kan udtrykkes på flere måder:

  • som % af forventet normalværdi: fx stigning fra 50 % af forventet værdi til 61 % af forventet normalværdi, hvilket svarer til en stigning på 11 %

  • som absolut antal ml: fx stigning fra 1,5 L til 1,6 L, hvilket svarer til 100 ml

  • som % af initialværdien: fx vil en stigning fra 1,5 L til 1,6 L svare til en stigning på 6,7 %

• Det anbefales i dag at man især fokuserer på ændring i forhold til forventet værdi (dvs. ændring i % af forventet værdi) eller absolut ændring i ml

• Statistisk reversibilitet defineres som:

  • Stigning i FEV₁ på mindst 10 % af forventet normalværdi

  • stigning i FEV₁ på mindst 200 ml

• En stigning i FEV₁ på over ca. 300 -500 ml bør give mistanke om astma

• Klinisk betydende reversibilitet ved kendt KOL

  • En stigning på ca. 100 ml betyder for de fleste patienter med svær eller meget svær KOL, at de vil kunne mærke gavnlig effekt af medicinen på åndenød³

• Begrænsninger

  • Udtalt reversibilitet er karakteristisk for astma, men ved velbehandlet astma behøver der ikke at være nogen reversibilitet

  • Ved KOL kan reversibilitetstesten desværre ikke bruges til præcist at forudsige, om patienten på længere sigt vil have symptomatisk effekt af behandlingen med bronkodilatator. Man kan således godt se en god symptomatisk effekt ved langtidsbehandling, selv om den akutte reversibilitetstest er negativ. Dette skyldes udtalt dag til dag variation i den akutte reversibilitet og også, at bronkodilatatorer nedsætter hyperinflation og nedsætter derved vejrtrækningsarbejdet uden, at det nødvendigvis afspejles i effekten på FEV₁

Praktisk gennemførelse af spirometri

• Patienten bør sidde ned

• Patienten skal trække vejret maksimalt ind

• Mundstykket skal komme godt på plads i munden, før patienten starter med at puste ud gennem mundstykket

• Udåndingen skal ske med maksimal kraft og skal fortsætte, indtil lungerne er helt tømt ud - dette kan tage mange sekunder

• Spirometri-undersøgelsen kan være hård for patienten, når den laves med fuld intensitet. Lad patienten hvile et øjeblik, eventuelt nogle minutter. Gentag udåndingen 1-2 gange for at sikre, at teknikken er i orden, og resultatet er reproducerbart

Patientinformation

• Spirometri

• Peak-flow-måling ved astma

• Video: Spirometri, sådan forløber undersøgelsen