Hovedpine

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Basisoplysninger1,2 

Definition3 

  • Der findes klare diagnostiske kriterier for de fleste hovedpine tilstande
  • Primær hovedpine opstår uden påviselig underliggende sygdom; herunder regnes migræne, spændingshovedpine, klyngehovedpine 
  • Monitorering ved hjælp af en hovedpinedagbog øger sikkerheden i diagnosen 
  • Sekundær hovedpine har en påviselig underliggende sygdom
  • Inddeling efter forløbsmønster skelner mellem kronisk, subakut (episodisk) og akut hovedpine

Forekomst

  • Hovedpine rammer direkte eller indirekte de fleste mennesker
  • 15-20% vil på et tidspunkt få migræne
  • Ca. 1/3 har spændingshovedpine flere gange om måneden
  • Ca. 2% har medicinoverforbrugshovedpine
  • I en gennemsnitlig almen praksis er der: 
    • 150 voksne og 30 børn med generende migræne
    • 65 voksne og 10 børn med daglig hovedpine

Diagnostisk tankegang

  • Under 1 % af akutte hovedpineepisoder i almen praksis skyldes anden sygdom
  • Nationalt Videnscenter for Hovedpine har i samarbejde med Dansk Hovedpine Selskab udviklet Hovedpine 1·2·3. Det er et enkelt diagnostisk værktøj udviklet med henblik på at gøre diagnosticering og behandling af hovedpine mere overskuelig og enkel4

Akut hovedpine

  • De fleste med akut hovedpine får dette som led i en recidiverende hovedpineform
  • Mennesker, som oplever en pludselig indsættende, intens og ukendt hovedpine, skal undersøges grundigt for at udelukke livstruende tilstand5

"Røde flag"

    • Nyopstået eller uventet hovedpine
    • Akut indsættende svær hovedpine (tordenskraldshovedpine)
    • Hovedpine med atypisk aura (varer over 1 time eller inkluderer motoriske udfald)
    • Hovedpine med aura udviklet under brug af p-piller
    • Nyopstået hovedpine hos en patient, der er kendt med cancer eller HIV-infektion
    • Ledsagende af feber
    • Neurologiske udfald fraset migræne aura
    • Progredierende hovedpine over uger
    • Nyopstået hovedpine hos patienter over 40 år eller under 10 år
    • Stillingsafhængig hovedpine

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Hovedpine er et af de symptomer, som hyppigst fører til lægekontakt
  • Kun et fåtal af de der oplever hovedpine søger dog lægehjælp
  • Hos mange fører hovedpine til uro for alvorlig sygdom, f.eks. hjernetumor

Diagnostiske faldgruber

ICPC-2

ICD-10

Differentialdiagnoser

Kroniske og recidiverende hovedpineformer

Hovedpine af spændingstype

  • Kan udløses af muskelspændinger i ansigt, nakke og skulder ved bl.a. uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller holdningsanormalier. Kan forværres ved ændret livsmønster og smertetolerance som ses ved stress eller belastende psykosociale faktorer
  • Kronisk eller episodisk forløb
  • Varighed fra 30 min til 7 dage
  • Ofte bilateral; trykkende, pressende (ikke pulserende)
  • Ingen forværring ved fysisk aktivitet
  • Ingen kvalme eller opkast
  • Normal klinisk status, evt. ømme nakke-, hals- og ansigtsmuskler og indskrænket nakkebevægelighed

Migræne

  • Yngre til midaldrende personer, hyppigere blandt kvinder, ofte familiær disposition
  • Anfald med som regel ensidig hovedpine, ofte pulserende, moderat til svær intensitet og forværres ved fysisk aktivitet
  • Ledsagesymptomer er fonofobi, fotofobi, kvalme og/eller opkastning
  • En tredjedel har aura i form af syns, føle- eller taleforstyrrelser af maksimalt 60 minutters varighed pr symptom
  • Migræneanfaldet varer 4-72 timer, forekommer med ujævnt interval. Ca. en tredjedel af migræne uden aura er menstruationsrelateret
  • Kommer ikke sjældent efter arbejde, i weekender eller ferier
  • Normalt ingen kliniske fund eller neurologiske udfald (fraset forbigående ved aura)
  • Kronisk migræne med daglige gener kan opstå hos nogle, men ses dog sjældent. Her skal medicinoverforbrugshovedpine først udelukkes

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)

  • Mænd rammes  hyppigere end kvinder
  • Periodisk hovedpine med flere daglige anfald. Kommer i klynger som oftest varer 4-12 uger
  • Anfaldene varer 15-180 min og kommer flere gange i døgnet
  • Stærke smerter, unilateral lokalisation oftest bag et af øjnene - næsten altid samme side ved nye anfald
  • Autonome symptomer som tåreflåd, næsetæthed, rindende næse og/eller sved i ansigtet på den side, som hovedpinen sidder
  • Medfører rastløs adfærd, modsat migræne hvor hvile lindrer
  • Normal neurologisk undersøgelse fraset de autonome symptomer

Posttraumatisk hovedpine

  • Omdiskuteret tilstand, men ofte invaliderende for dem som oplever det, med hyppige lægekontakter
  • Kommer oftest indenfor 7 dage efter et hovedtraume og har typisk karakter af en spændingshovedpine kan dog også have lighed med migræne, især hvis personen tidligere har historie med migræne
  • Den akutte form forsvinder indenfor 3 måneder. Ved længere varighed bruges betegnelsen kronisk
  • Den kroniske form indgår ofte i postcomotiosyndrom - hovedpine, nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, øget trætbarhed
  • Obs. mulighed for subduralt hæmatom

Trigeminusneuralgi

  • Gennemsnitlig debutalder 55 år
  • Anfald, ofte på sekunders varighed, med kraftig, ensidig ansigtssmerte, som elektriske stød, ofte mekanisk udløst fra triggerzoner
  • Kan udløses af lette sensoriske stimuli (tandbørstning, barbering, kold vind)
  • Følger 2. og 3. trigeminusgren dvs. på kind og underkæbe 
  • Primære form skyldes morfologiske ændringer i nerven
  • Sekundære form (15%) skyldes strukturel læsion (f.eks. multipel sklerose eller tumor)
  • Der er hos nogle en neurovaskulær kontakt. Dette kan hverken be- eller afkræfte diagnosen

Medicinoverforbrugs hovedpine

  • Hyppig årsag til kronisk, daglig hovedpine, kan ligne både svær spændingshovedpine og migræne
  • Bivirkning af medicin, særligt analgetika og migrænemidler, specielt hvis indtaget er hyppigere end 10 dage om måneden 
  • Hovedpine mere en 15 dage per måned hos en patient med kendt hovedpinesygdom
  • Kan ses ved overforbrug af alle typer analgetika
  • Kronisk forløb med daglige gener

Subakutte hovedpineformer

Bihulebetændelse, akut

  • Varighed kortere end 30 dage
  • Forskellige typer i forhold til inflammation (serøs, mukopurulent) og lokalisation
  • Næsetæthed, ensidig smerte, purulent næsesekret, rådden lugt eller smag
  • Pus i næsekaviteten, evt. perkussions- eller palpationsøm
  • Forhøjede leukocytter og CRP efter én uge tyder på purulent sinuitis

Hypertension

  • Essentiel hypertension hos 95 %
  • Hypertension defineres som systolisk blodtryk over 140 mmHg eller diastolisk over 90 mmHg
  • Normalt en asymptomatisk tilstand, men akut og kraftig blodtryksøgning kan give hurtigt indsættende stærk, borende hovedpine    
  • Der kan være endeorganskade i hjerte, blodårer, retina, nyrer

Hjernetumor

  • Primær eller sekundær tumor, almindeligvis langsom progression
  • Tidlige symptomer kan være neurologiske symptomer med kramper, langsomt udviklede pareser, afasi afhængig af lokalisation
  • Hovedpine er sjældent et tidligt symptom, men bliver et fremtrædende symptom hos 2/3. Initialt ofte mest fremtrædende i liggende stilling (morgenhovedpine)
  • Typiske andre symptomer kan være kvalme, opkast, svimmelhed, kranienervepareser og hydrocephalus
  • Efterhånden tiltagende neurologiske udfald, papilødem og personlighedsændring

Arteritis temporalis

  • Ældre mennesker (>50 år), kæmpecellevaskulitis i arteria temporalis
  • Pludselig synsnedsættelse, variabelt sygdomsbillede - kan være smerte og ømhed i tindingeregionen og hårbund samt tyggeclaudicatio. Nogle har symptomer foreneligt med polymyalgia reumatica
  • Synstab (ene øje), ømme og fortykkede temporalarterier kan nogle gange palperes
  • SR og CRP er ofte forhøjet
  • Kræver hurtig behandling især ved synspåvirkning. Evt. påbegyndelse af steroidbehandling før transport til sygehuset. Histologi af temporalisbiopsi kan give diagnosen

Akutte hovedpiner

Febersygdomme/infektioner

  • De fleste febersygdomme giver hovedpine
  • Vær specielt opmærksom på meningitis, encefalitis og sinuitis

Apopleksi og TCI

  • Giver meget sjældent hovedpine fraset ved blødninger
  • Ses især ved dissektioner af præcerebrale kar, a. vertebralis og a. carotis (obs Horners Syndrom
  • Ofte tilstedeværelse af risikofaktorer som hypertension, diabetes mellitus, klapsygdom, atrieflimren eller aterosklerose
  • Typisk akut indsættende
  • Symptomer varierer med lokalisation og alvorlighedsgrad - fokale udfald
  • TCI - symptomer og tegn forsvinder inden 24 timer, som regel inden 1 time, giver kun meget sjældent hovedpine 
  • Hovedpine kan forekomme ved alle typer apopleksi, dog hyppigst ved hjerneblødning

Subaraknoidalblødning

  • Kan forekomme i alle aldre
  • Akut blødning fra store og middelstore intrakranielle arterier i subaraknoidalrummet
  • Hovedpinen begynder som regel pludseligt med maksimal smerte og aftager derefter ofte
  • Ledsagende symptomer er ofte nakkestivhed, kvalme og opkastninger, eventuelt påvirket bevidsthed
  • Bevidsthedspåvirkning kan også udvikles senere som led i hydrocephalus
  • Nogle kan have oplevet en pludselig hovedpine som gik over (warning leak)

Glaukom, akut

  • Sjældent, optræder som regel fra 40-50 års alderen, skyldes snæver kammervinkel
  • Ensidig, kun meget sjældent bilateralt. Forvarsler som regnbuesyn og farvede ringe omkring lys, uskarpt syn især i dæmpet belysning. Rødt og akut smertefuldt øje, visusnedsættelse og kvalme
  • Cornea mat og ødematøs, ciliær injektion, dårlig eller manglende pupilreaktion, pupillen ofte semidilateret og oval, ofte påvirket almentilstand
  • Forhøjet tryk ved palpation eller tonometri - som regel ensidig
  • Hurtig behandling påkrævet for at undgå synstab

Dissektion af præcerebrale arterier

  • Dissektion af a. carotis- eller a. vertebralis kan opstå spontant eller som følge af mindre traumer, som patienten ofte ikke husker6
  • Ses først og fremmest hos yngre mennesker og er sandsynligvis underdiagnosticeret
  • Debutsymptomet er almindeligvis akut smerte i samme side af hovedet og nakken eller i ansigtet
    • Den akutte hoved- og nakkesmerte kan forudgå symptomer på apopleksi med flere timer, og smerten er ofte meget intens
  • Fund af Horners syndrom (ptose, miosis, anhidrose) på samme side bør lede til mistanke om dissektion af a. carotis eller a. vertebralis

Sinustrombose (cerebral vene trombose)

  • Trombedannelse i intrakranielle vener/sinus   
    • Kvinder i puerperiet er specielt udsat for tilstanden
    • Kan ses som bivirkning til hormonbehandlling
  • Tilstanden kan give akut eller subakut hovedpine og være ledsaget af kvalme, opkastninger, lysskyhed og påvirket bevidsthed eller synsobskurationer som udtryk for øget intrakranialt tryk
  • Fokalneurologiske udfald, afhængig af trombens lokalisation, sekundær blødning eller infarkt, kan optræde, ligesom fokale eller generaliserede krampeanfald
  • Ved lumbalpunktur er det intraspinale tryk ofte forhøjet, ligesom protein og celletal kan være let øget
  • CT eller MR med angiografi til fremstilling af vener er nødvendig for at stille diagnosen

Idiopatisk intrakraniel hypertension - (tidl. pseudotumor cerebri)

  • Tilstanden ses hyppigst hos overvægtige kvinder i fertil alder
  • Hovedsymptomerne er hovedpine som er tiltagende og stillingsafhængig (værst i liggende stilling), nakke/rygsmerter, pulserende tinnitus, visuelle obskurationer, synstab, dobbeltsyn, svimmelhed og kognitive klager.
  • Stasepapiller
  • Cerebral CT er som regel normal
  • MR kan vise indirekte tegn (Empty sella, distenderede og evt. snoede opticusskeder, affladning af posteriore pol af bulbus oculi og sinus transversus stenose)
  • Det intrakranielle tryk ved lumbalpunktur er altid forhøjet

Andre tilstande

  • Også de kroniske og recidiverende hovedpineformer som anført ovenfor, har akutte episoder
  • Hovedpine er sjældent et fremtrædende symptom ved underliggende systemsygdom, uden at der foreligger andre symptomer7

Sygehistorie

Centrale elementer

Tidsprofil?

  • Akut, subakut eller kronisk mønster?
  • Ændringer i hovedpineform over tid?
  • Anfald - beskriv anfaldet, varighed og hyppighed, gerne ved hovedpinedagbog

Forandringer?

  • Har hovedpinen ændret sig?
  • Hvordan?

Lokalisation?

  • Ensidig?
  • Over hele hovedet?
  • I tindingen?
  • Bag øjet?
  • Over bihulerne?

Karakter og ledsagefænomener?

  • Pulserende, trykkende, skærende etc.?
  • Synsforstyrrelser, kvalme, opkast, almensymptomer, irritabilitet, foto- og fonofobi?

Intensitet?

  • Kraftig, moderat eller let?

Udløsende faktorer?

  • Døgnvariation?
  • Ændring under ferier?
  • Udløsende faktorer?

Tidligere behandling?

  • Hvad er forsøgt?
  • Hvilken effekt?

Tegn til andre sygdomme?

  • Ører, bihuler, øjne?

Tidligere sygdom, arv og psykiske lidelser?

  • Sekundær hovedpine?
  • Meget hovedpine i familien?
  • Intrakranielle aneurismer i familien?
  • Andre funktionelle gener?

Psykosociale forhold?

  • Belastninger i forhold til job, parforhold, økonomi?

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Almentilstand?
  • Ser patienten syg ud?
  • Er der feber eller andre tegn til generel sygdom?
  • Angst og depression er hyppige komorbide tilstande
  • Er der neurologiske udfald
  • Er der nedsat bevidsthed eller personlighedsændring? Komparentoplysninger er vigtige
  • Nakkestivhed?

Specielt

Ved mistanke om spændingshovedpine

  • Vurder tandstatus, bid, kæbeled, tygge- og nakkemuskulatur
  • Vurder bevægelighed i nakken - passiv, aktiv
  • Spørg ind til søvnmønster

Neurologisk undersøgelse

  • Mental status?
  • Er talen normal?
  • Tegn til cerebral irritation eller øget intrakranielt tryk? Nakkestivhed og oftalmoskopi?
  • Blodtryk, visus, øjetryk, synsfelt og pupilreaktion
  • Kraft og sensibilitet i ansigt?
  • Symmetri kan også vurderes ved testning af muskelstyrke i over- og underekstremiteterne. Det samme gøres ved sensibilitetstestning og vurdering af dybe senereflekser og plantarreflekser
  • Står og går patienten normalt?

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Blodprøver kan være aktuelle ved mistanke om anæmi, infektionssygdom, arteritis temporalis eller malign sygdom
  • Kontrol af blodtryk

Andre undersøgelser

  • Røntgen af kranium, bihuler og cervikalkolumna er normalt til ringe nytte ved fravær af fokale tegn eller symptomer5
  • Cerebral CT eller MR? Sjældent indiceret med mindre sekundær årsag mistænkes
  • Ved mistanke om intrakraniel årsag - jfr. røde flag

Undersøgelser på sygehuset

Akut, alvorlig hovedpine

  • CT
    • Adækvat i de fleste tilfælde med subaraknoidal eller anden intrakranial blødning og hydrocephalus
    • CT-undersøgelse vil påvise 95 % af blødningerne, hvis undersøgelsen udføres i løbet af første døgn
      • Afklarer også andre årsager som en fokal ekspansiv proces, svulst eller absces, eller subduralt hæmatom
    • En negativ CT ekskluderer ikke subaraknoidalblødning, og patienten skal lumbalpunkteres 12 timer efter symptomdebut, da blodnedbrydningsprodukter skal nå at dannes inden
    • Bihulerne bør beskrives i forbindelse med CT-undersøgelsen
  • Lumbalpunktur
    • Bør udføres hvis der foreligger klinisk mistanke om subaraknoidalblødning, såfremt der ikke er kontraindikationer (f.eks. obstruktiv hydrocephalus)
    • Ved kontraindikationer mod lumbalpunktur kan CT- eller MR-angiografi overvejes
    • Ved lumbalpunktur undersøges om spinalvæsken er
      • Blodtilblandet (xantokromi)
      • Blakket eller misfarvet
      • Eventuelt om det intraspinale tryk er unormalt højt
      • Celler og protein samt glucose indhold undersøges som rutine
    • Blodnedbrydningsprodukter (xantokromi i form af bilirubin og oxhæmoglobin) kan påvises ved lumbalpunktur
      • Lunbalpunktur bør først udføres 12 timer efter start af hovedpinen, fordi det tager tid, før xantokromi udvikles
      • Xantokromi af spinalvæsken vedvarer i op til få uger
      • Xantokromi bør udelukkes ved spektrofotometri, også hvis spinalvæsken er farveløs
    • Hvis patienten er højfebril og i dårlig almentilstand, skal bakteriel meningitis mistænkes. Man bør lumbalpunktere patienten umiddelbart efter ankomst på sygehus
  • MRI
    • Er bedre end CT ved inflammatoriske årsager og til afdækning af sinusvenetrombose
  • Angiografi
    • Bør gøres hvis man påviser subaraknoidalblødning ved cerebral CT eller lumbalpunktur, eller ved mistanke om arteriedissektion

Tiltag og råd

Henvisninger

Generelt

  • Akut henvisning er nødvendig, når anamnese eller undersøgelse tyder på alvorlig patologisk proces, f.eks. øget intrakranielt tryk, nakkestivhed eller systemsygdom
  • Hvis patienten er diagnostisk uafklaret

Indikatorer på alvorlig sygdom med behov for akut indlæggelse eller snarlig udredning hos specialist

  • Hyperakut indsættende kraftig hovedpine
  • Gradvis tiltagende, relativt nyligt opstået hovedpine
  • Nakkestivhed (obs meningitis og subaraknoidalblødning) 
  • Hovedpine som forværres i liggende stilling
  • Morgenhovedpine
  • Hovedpine som udløses af Valsalvalignende manøvre (hoste, nys, tunge løft, pres under afføring osv.)
  • Hovedpine med debut <10 år eller >40 år
  • Oplysninger om neurologiske udfald
  • Personlighedsændringer
  • Epileptiske anfald
  • Vægttab

Henvisning/tjekliste - hovedpine hos børn

Hovedpine hos børn

  • Formålet med henvisningen
    • Diagnostik? Behandling? Andet?
  • Sygehistorie
    • Akutte, subakutte eller kroniske gener? Debuttidspunkt? Udvikling? Har mønstret ændret sig? Hvor hyppige anfald?
    • Varighed af anfald? Intensitet? Lokalisation? Ledsagesymptomer? Neurologiske tillægssymptomer? Udløsende faktorer? Almentilstand mellem anfald? Søvn og spisevaner?
    • Er behandling forsøgt? Hvilken - og med hvilken effekt?
    • Andre sygdomme af relevans? Familiær disposition?
    • Fast medicin?
    • Konsekvenser. Vækst- og udviklingshæmning? Andet?
  • Kliniske fund
    • Almentilstand? Generel status? Angst? Depression? Evt. neurologiske udfald?
    • Vægt og højde

Indlæggelser

Alarmsymptomer og fund - akut indlæggelse

  • Nakkestivhed - mulig meningitis eller subaraknoidalblødning
  • Stasepapil - højt intrakranielt tryk
  • Ømme temporalisarterier og høj sænkningsreaktion - sandsynlig arteritis temporalis (alder over 50 år)
  • Ledsagende neurologiske udfald som pareser, afasi, ataksi, spasticitet, ekstensiv plantarrefleks
  • Synstab
  • Mistanke om subaraknoidalblødning - akut debut, nakkehovedpine

Medicinoverforbrug

  • Ved blandingshovedpine, hvor overforbrug af medikamenter er en årsag, kan indlæggelse på neurologisk afdeling ofte være nyttig eller nødvendig i forbindelse med ophør af medicin

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Referencer

Kilder

Referencer

  1. Neurologisk National Behandlings Vejledning (nNBV). Dansk Neurologisk Selskab. Vis kilde
  2. Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS) The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition. Cephalalgia. 2018; 38.; 1-211. Vis kilde
  3. Videncenter for Hovedpine - Hovedpine 1 - 2 - 3. Diagnose, behandling og forebyggelse. Vis kilde
  4. The Royal College of Radiologists. Making the best use of a Department of Clinical Radiology. Guidelines for doctors. Fourth edition. London. The Royal College of Radiologists. 1998.
  5. Sturzenegger M. Headache and neck pain: the warning symptoms of vertebral artery dissection. Headache. 1994; 34.; 187-93. Vis kilde
  6. Maizels M. The patient with daily headaches. Am Fam Physician. 2004; 70.; 2299-306. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen