Klyngehovedpine og andre trigeminale autonome hovedpiner

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Resumé

Diagnose

  • Intense og voldsomme anfald af hovedpine
  • Hovedpinen halvsidig og jagende  - og der kan være borende smerter i, omkring eller bag det ene øje eller temporalt
  • Anfaldene kommer i serier som typisk varer 4-12 uger, de såkaldte klynger
  • Det enkelte anfald varer typisk 15-180 minutter og kan komme flere gange i døgnet.
  • Der er ledsagende ipsilaterale autonome symptomer som f.eks. tåreflåd, næseflåd, ptose, miosis og øjenlågsødem
  • Smerteintensiteten er ekstremt voldsom og i modsætning til under migræneanfald, er patienten typisk rastløs, urolig og agiteret under anfald

Behandling

  • Akut behandling
  • Iltbehandling
  • Triptaner
  • Forebyggende behandling
    • Calciumantagonist (verapamil)

Henvisning

  • Henvises til neurolog 

Diagnose

Diagnostiske kriterier

Klyngehovedpine ifølge International Headache Society

A. Mindst fem anfald som opfylder punkterne B-D

B. Meget intens ensidig smerte som er lokaliseret orbitalt eller supraorbitalt og/eller i tindingen, og som varer mellem 15 og 180 minutter ubehandlet

C. Ledsages af mindst et af følgende:

  • Samsidig konjunktival injektion/tåreflåd
  • Samsidig tæthed i næsen/næseflåd
  • Samsidig øjenlågsødem
  • Samsidig sved i ansigt/pande
  • Samsidig pande- og ansigtsrødmen
  • Propfornemmelse i øret
  • Samsidig miosis/ptose
  • Oplevelse af rastløshed/agitation

D. Anfaldsfrekvens: Fra 1 hver 2. dag til 8 pr. dag

E. Hovedpinen kan ikke tilskrives anden bedre diagnose

Sygehistorie

  • Anfald
    • Unilateral, intens hovedpine, skærende eller sprængende, ikke-pulserende, i orbita- og temporalregionen af 15-180 minutters varighed1
    • Anfaldene optræder fra en til otte gange per døgn i en periode fra 2 uger til 3 måneder, efterfulgt af komplet remission
    • Anfaldsperioderne gentager sig typisk 1 til 2 gange årligt, ofte forår/efterår 
    • Smerteanfaldene kommer ofte om natten, 1-2 timer efter at man er faldet i søvn
    • 10-15 % af patienterne har kronisk klyngehovedpine
    • Patienten vandrer hvileløst omkring
    • Et eller flere symptomer på autonome forstyrrelser som tåreflåd, konjunktival injektion, næsetæthed/flåd, sved i pande og ansigt, miose, ptose eller øjenlågsødem på samme side som smerterne

Kliniske fund

  • Mellem anfaldene er neurologisk status normal

Under anfald

  • Urolig patient, der ofte ses at presse hånden mod øjet
  • Evt. tåreflåd, konjunktival injektion, næsetæthed/-flåd, sved i pande og ansigt, miosis, ptose eller øjelågsødem på samme side som smerterne

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodprøver og EKG før start af profylaktisk behandling 

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Hovedpinedagbog
  • Cerebral MR-skanning evt. med angio hvis nødvendigt for at udelukke intrakraniel patologi
  • Evt. angiografi ved mistanke om dissektion af halskar (carotis)

Differentialdiagnoser

Paroxysmal hemikrani

  • Minder om klyngehovedpine, men kortere anfald af 2-20 minutters varighed
  • Responderer altid på indometacin (150 mg) - (rekvireres på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen)

Short-lasting unilateral neuralgiform headache attacks with conjunctival injection and tearing (SUNCT)

  • Ligner klyngehovedpine i smertetypen, men endnu kortere anfald 5-250 sekunder og eventuelt multiple daglige anfald

Behandling2,3

Behandlingsmål

  • Symptomlindring under anfald
  • Forebyggelse af anfald

Generelt om behandlingen

  • Information om lidelsens godartede omend meget ubehagelige natur
  • Anfaldsbehandling med oxygen eller triptaner  eller en kombination af de to
    • Oxygenbehandling giver lavere responsrate end sumatriptan. Er rimelig god og uden bivirkninger, men upraktisk
    • Fravær af effekt af ilt udelukker ikke klyngehovedpine
  • Medicinsk forebyggelse 

Håndtering i almen praksis

  • Behandling er generelt en specialistopgave, og ved mistanke om diagnosen bør der henvises subakut til praktiserende neurolog eller en neurologisk afdeling3

Råd til patienten

  • Oxygenbehandling
    • Oxygen effektivt hos 60 %
    • Ved klyngehovedpine kan patienten udstyres med oxygen hjemme
    • Under anfald tilføres 100 % oxygen på ikke gen-åndbar maske siddende let foroverbøjet stilling, 12-15 l/min i 15-20 minutter
  • Undgå alkohol i perioder med klyngehovedpine

Medicinsk behandling (specialistbehandling)

Akut anfald

  • Oxygen 100 % med 12-15 l/min i op til 20 min. (kræver en maske uden genindånding), ubegrænset anvendelse, idet vanlige kontraindikationer for højdosis iltbehandling skal respekteres
  • Sumatriptan 6 mg subkutant maksimalt 2 gange dagligt
    • Afbryder anfaldet hos ca. 75 % indenfor 10-15 minutter
    • Næsespray kan anvendes men har langsommere indsættende virkning
    • Bedøm risikoen for bivirkninger og kontraindikationer som koronar eller perifer karsygdom, hypertension og sygdomme i lever og nyre
    • Dosisøgning bedrer ikke effekten, men giver flere bivirkninger
  • Opioider bør ikke anvendes, da der ikke er effekt af behandlingen, og da der er misbrugspotentiale3

Forebyggende behandling af episodisk klyngehovedpine

  • Verapamil  er førstevalg til forebyggelse af klyngehovedpine. Der kan f.eks. startes med depottabletter 100 mg x 2 i 3 dage herefter 200 mg x 2. Døgndosis kan øges med 100 mg med minimum en uges interval. Terapeutisk dosis er typisk 400-600 mg i døgnet. Der skal kontrolleres EKG før behandlingsstart (ved hver ny klynge) og igen ved øgning over 400 mg i døgnet, og derefter hver gang døgndosis øges med 200 mg (risiko for AV-blokade)
  • Prednisolon 75 mg dagligt i 5 dage, herefter udtrapning ved dosisreduktion på 12,5 mg dagligt 
  • Blokade af greater occipital nerve (GON) med f.eks. betamethason injektion kan anvendes, men der skal gå minimum 3 måneder mellem hver behandling
  • Forebyggende behandling påbegyndes, når patienten er kommet ind i en periode med anfald og fortsætter i hele den forventede periode

Kronisk klyngehovedpine

Andre medicinske behandlinger

Anden behandling

  • Oxygen 100 % med 12-15 l/min i op til 20 min.

Forebyggende behandling

Henvisning

  • Behandling af klyngehovedpine er en specialistbehandling

Opfølgning

  • Patienterne følges ved neurologisk speciallæge

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ofte samme symptomer fra gang til gang, men det første anfald i en periode kan være usædvanligt smertefuldt. Smerterne sidder ofte i samme side af hovedet
  • Anfaldene kommer ofte på samme tidspunkt
  • Mellem anfaldene er patienten helt velbefindende, dog kan ses en mildere baggrundssmerte i klyngeperioden
  • Perioderne (klynger) med daglig hovedpine varer fra uger til måneder
  • De anfaldsfrie perioder varer fra måneder til mange år

Komplikationer

  • Kronificering
  • Medicinoverforbrug

Prognose

  • 10 % har daglige anfald sammenhængende i mere end et år
  • Sygdommen er oftest livslang, men som regel vil klyngehovedpine bedres med alderen

Baggrundsoplysninger 4,3

Definition

  • Trigeminale autonome hovedpiner (TAC) har alle samme type hovedpine samt udtalte kranielle parasympatiske manifestationer
  • Omfatter klyngehovedpine (Cluster eller Hortons hovedpine), paroxysmal hemikrani og short-lasting unilateral neuralgiform headache attacks with conjunctival injection and tearing (SUNCT)
  • Det er hovedpine med gentagne korte kraftige anfald ofte indenfor en begrænset tidsperiode
  • Beskrives at være et af de mest udtalte smertesyndromer, som mennesket kan udsættes for og kaldes også "selvmordshovedpine"

Forekomst

  • Prævalens
    • Prævalens 0,01 % - 0,4 %
    • Tilstanden er formentlig underdiagnosticeret
  • Køn
    • Mænd: kvinder er 4:1
  • Alder
    • Debuterer normalt mellem 20 og 40 års alderen hos mænd, sandsynligvis senere hos kvinder
  • Omtrent 10-15 % har en kronisk form uden anfaldsfrie perioder

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen er ukendt
  • Mulig arvelig komponent
    • Klyngehovedpine: Sammenlignet med normalbefolkningen er der rapporteret 18 til 48 gange øget risiko hos 1-grads slægtninge og 2-8 gange øget risiko hos 2-grads slægtninge
    • Der er ikke fundet et specifikt gen, der kan forklare arveligheden

Patogenese

  • Den udtalte periodicitet af sygdommen menes at skyldes involvering af pacemaker neuroner i posteriore hypothalamus
  • Smerten i første trigeminusgren er formentlig udløst af en trigeminal autonom refleks
  • Der foreslås en defekt i descenderende smertekontrol

Disponerende faktorer

  • Anfaldene kan udløses af alkohol og nitroglycerin under periode med anfald
  • Mange patienter er rygere

ICPC-2

ICD-10

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Omfattende information til patienten er meget vigtig
  • Selv om smerterne er meget intense, vil de ikke føre til skade eller have negative konsekvenser for den generelle sundhedstilstand

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS) The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition (2018). Vis kilde
  2. Klyngehovedpine. National behandlingsvejledning. Dansk neurologisk Selskab. Vis kilde
  3. Dansk Hovedpine Selskab: Referenceprogram: Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter (2020). Vis kilde
  4. Bendtsen L, Birk S, Kasch H, Aegidius K, Sørensen PS, Thomsen LL, Poulsen L, Rasmussen MJ, Kruuse C, Jensen R. Referenceprogram – Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter. Eget forlag: Dansk Hovedpine Selskab; 2010. Vis kilde

Supplerende læsning

 

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen