Diagnose
Polycystisk nyresygdom mistænkes ved positiv familiehistorie
Mistanken understøttes af tidlig debut af hypertension og anfald med flankesmerter og hæmaturi
Diagnosen bekræftes ved billeddiagnostik, primært ultralydsscanning af nyrerne
Ultralydsscanning af nyrerne er velegnet til screening af slægtninge
Genetisk udredning anvendes i stigende grad
Diagnostiske kriterier for polycystisk nyresygdom ved familiær forekomst af sygdommen
Ved ultralyds skanning
I aldersgruppen 15-39 år: ≥ 3 cyster i alt i begge nyrer
I aldersgruppen 40-59 år: 2 cyster i hver nyre
I aldersgruppen ≥ 60 år: 4 cyster i hver nyre
Ved MR-skanning
Udelukkelse af polycystisk nyresygdom ved familiær forekomst af sygdommen
Hos personer< 40 år med familiær forekomst af polycystisk nyresygdom kan ultralydsskanning af nyrerne ikke med sikkerhed udelukke sygdommen. Det kan være relevant, hvis personen ønsker at være nyredonor til et familiemedlem eller har graviditetsønske
I denne aldersgruppe anbefales derfor - hvis relevant - genetisk undersøgelse og rådgivning på en klinisk-genetisk afdeling
Screening af familiemedlemmer
Screening hos voksne familiemedlemmer anbefales, da tidlig diagnosticering giver mulighed for at iværksætte progressionshæmmende behandling; specielt antihypertensiv behandling
Det er dog en individuel beslutning, som altid skal drøftes og opvejes imod bekymring og evt. andre negative konsekvenser ved tidlig diagnostik
Der anbefales regelmæssig kontrol af blodtryk, hvis screening fravælges
Diagnostisk screening af børn anbefales ikke i Danmark, men der udredes ved symptomer på sygdommen
Sygehistorie
Hos ca. 85-90 % findes en positiv familiehistorie
Sædvanligvis ingen symptomer i barndom og ungdom
Hypertension ses hos de fleste, før nyrefunktionen begynder at aftage. Ved andre kroniske nyresygdomme vil hypertension typisk først opstå efter tab af nyrefunktion
Nogle oplever episoder med hæmaturi og flankesmerter som første tegn på sygdommen
Progredierende kronisk nyresygdom
Høj risiko for udvikling af nyresvigt og behov for dialyse og/eller nyretransplantation
Renale komplikationer
Mavesmerter på grund af infektion eller blødning i cyste, ruptur af cyste eller nyresten
Makroskopisk hæmaturi på grund af blødning i rumperet cyste eller ved nyresten
Feber på grund af infektion i cyster eller urinveje, evt. med påvirket almentilstand på grund af bakteriæmi
Ekstrarenale manifestationer
Levercyster ses hos 60-90 % med polycystisk nyresygdom; hyppigheden stiger med alderen og hos voksne over 35 år vil 90 % have cyster. Cysterne påvirker sjældent selve leverfunktionen
En betydelig forstørret lever kan medføre tryksymptomer i form af smerter, kvalme, refluks, tidlig mæthedsfornemmelse, åndenød samt infektion i levercyster
Intrakranielle aneurismer ses hos ca. 10 - 15 % med polycystisk nyresygdom og ved familiær disposition hos op til 21-27 %. Der er større risiko for ruptur i ung alder end i den generelle befolkning og ved tilfælde af subaraknoidalblødning i familien. Screening anbefales jf. nedenstående
Hernier, hvilket kan have betydning i forhold til mulighed for peritonealdialyse
En lang række andre, men sjældne ekstrarenale komplikationer, herunder cyster i andre organer, aortaaneurisme/dissektion, mitralklapprolaps og bronkieektasier
Kliniske fund
Hypertension udvikles hos 70-80 % af voksne med polycystisk nyresygdom; for over halvdelen sker det før den glomerulære filtrationshastighed (eGFR) falder
Nyrerne er store og ofte palpable. Ved fremskreden sygdom kan de tilsammen veje 3-6 kg eller mere
Ved levercyster vil leveren ligeledes være markant forstørret
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Andre undersøgelser hos specialist
Genetisk undersøgelse i udvalgte tilfælde såsom uklar billeddiagnostik, ingen kendt familiehistorik, vurdering af egnethed som nyredonor eller ved graviditetsønske
Screening for cerebrale aneurismer med MR angiografi anbefales hvert 5. år, hvis der er tilfælde med subaraknoidalblødning hos 1. grads slægtninge. Pludselig indsættende kraftig hovedpine hos en person med polycystisk nyresygdom skal føre til mistanke om subaraknoidalblødning og akut vurdering
Monitorering af sygdomsprogression
P-Kreatinin og eGFR følges måles i de tidlige sygdomsfaser som udgangspunkt hvert til hvert andet år såfremt, der er stabil nyrefunktion. Hyppigere ved aftagende nyrefunktion
P-Kreatinin kan ikke anvendes som markør for progression af cystevækst og nyrestørrelse
Vækst af cyster og nyrer følges ikke rutinemæssigt med MR- eller ultralydsscanning
Undersøgelser ved komplikationer
Ved infektion i nyrecyster eller urinveje laves urin- og bloddyrkning. Bloddyrkning kan være positiv og urindyrkning normal, hvis en inficeret nyrecyste ikke kommunikerer direkte med urinvejene
Eventuelt PET-CT skanning ved alvorlig eller recidiverende cysteinfektion
Diagnostisk ultralydsvejledt punktur af cyste kan være relevant
Ultralydsvejledt drænage gøres ikke rutinemæssigt
Kardiologisk udredning med EKKO ved svær hypertension eller klinisk mistanke om kardiologisk sygdom
Differentialdiagnoser
Simple cyster ses hyppigt i nyrerne, og prævalensen stiger med alderen. Det afspejler sig i de diagnostiske kriterier, hvor der ved højere alder skal være cyster bilateralt og et større antal cyster.
Sjældne sygdomme med cystedannelse:
Infantil autosomal recessiv polycystisk nyresygdom (ARPKD) med store cystefyldte nyrer, underudviklet lungevæv og leverfibrose
Multicystisk dysplastisk nyre er en urologisk anormali, hvor nyren udelukkende består af cyster og bindevæv. I reglen ensidig
Medullær cystenyre. Arvelig, sjælden nyresygdom med cystedannelse i nyrens marv. Til forskel fra polycystisk nyresygdom er nyrerne små
Medullær svampenyre med dilatation af de papillære samlerør, hvilket kan give et cystelignende billede
Nyrecyster som led i sjældne generaliserede syndromer, fx von Hippel-Lindau-syndrom og tuberøs sklerose
Behandling
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen
God blodtrykskontrol forsinker det progredierende tab af nyrefunktion og forebygger ligeledes vækst af cerebrale aneurismer samt den generelt høje kardiovaskulære risiko ved kronisk nyresygdom
Blodtrykket bør være under 120-125/80 mmHg
Nye internationale guidelines foreslår et blodtryksmål under 110/75 mmHg hos 18-50 årige med eGFR > 60 ml/min - om end dette kan give anledning til bivirkninger, og evidensen er begrænset. Det er ikke standardbehandling i Danmark
Antihypertensiv behandling skal inkludere ACE-hæmmer eller angiotensin II antagonist
Kronisk nyresygdom behandles efter vanlige retningslinjer fraset behandling med sodium-glukose 2 co-transporter inhibitor (SGLT2-hæmmer)
Håndtering i almen praksis
Behandling af hypertension
Analgetika ved anfaldvise flankesmerter/hæmaturi. NSAID kontraindiceret
Antibiotika ved urinvejsinfektion, gerne forudgået af urinprøve til dyrkning. Bakteriuri behandles ikke
Overvej screening af voksne familiemedlemmer med ultralydsskanning af nyrerne
Råd til patienten
Det tilrådes at drikke mindst 2-3 liter vand dagligt
Undgå rygning for at mindske risikoen for aneurismeruptur
Ved moderate smerter i abdomen/flanke, som kan skyldes blødning i cyste eller cysteruptur, anbefales roligt regime og analgetika
Hæmaturi vil som regel ophøre efter nogle dages roligt regime i hjemmet og god hydrering
Kontaktsport (ishockey, karate, brydning) frarådes pga. risikoen for nyretraumer, der kan give cysteblødning
Sund livsstil med planterig og varieret kost, ophør med rygning og motion. Ved hypertension anbefales saltfattig kost
Medicinsk behandling
Antihypertensiv behandling, førstevalgspræparater er ACE-hæmmere og angiotensin-II antagonister. Ofte behov for flerstofbehandling
Lipidsænkende behandling efter retningslinjer for behandling af kronisk nyresygdom
Lipidsænkende behandling med statin uanset p-kolesterol hos patienter med kronisk nyresygdom og
SGLT2-hæmmer anvendes ikke ved polycystisk nyresygdom
Behandling af renal anæmi, acidose, hyperkaliæmi og sekundær hyperparatyreoidisme ved fremskreden sygdom
Behandling af komplikationer
Kirurgi
Forebyggende behandling
Henvisning
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Polycystisk nyresygdom er en progredierende sygdom med langsom udvikling af cyster i barndom og ungdom
Sygdommen skyldes mutation i et af to gener og benævnes henholdsvis type 1 sygdom og type 2 sygdom
Type 1 sygdom debuterer før og progredierer hurtigere end type 2
Risikofaktorer for hurtig progression er udover genotype, alder ved udvikling af hypertension, mandligt køn, nyrestørrelse og grad af proteinuri
70-80 % udvikler hypertension med en gennemsnitlig debutalder på 27 år. Stort set alle med nyresvigt udvikler hypertension
Nyrefunktionen er normal indtil 30-40 årsalderen, men nyrecysterne kan give symptomer og forringe livskvaliteten tidligere i forløbet
Næsten alle patienter med type 1 sygdom udvikler dialysekrævende nyresvigt med en median alder på 54 år. Ved type 2 sygdom undgår en del patienter at komme i dialyse, idet nyrefunktionen kan forblive normal eller kun lettere nedsat
Den gennemsnitlige alder ved dialysestart er 62 år
Komplikationer
Smerter
Hæmaturi
Cysteinfektion
Nyresten
Hypertension
Nyresvigt
Dialyse- og nyretransplantationsrelaterede komplikationer
Kardiovaskulær sygdom, primært pga. den generelt høje kardiovaskulære risiko ved kronisk nyresygdom
Ekstrarenale komplikationer - herunder især
Prognose
Prognosen for overlevelse er god indtil kronisk nyresvigt
De fleste patienter med polycystisk nyresygdom og nyresvigt dør af kardiovaskulær sygdom, ligesom det er tilfældet hos patienter med kronisk nyresvigt af anden årsag
Profylakse
Baggrundsoplysninger1,2,3,4
Definition
Arvelig sygdom med patologisk udvikling af store væskefyldte cyster i nyrerne
I denne artikel omtales autosomal dominant polycystisk nyresygdom, som er relativ hyppig og manifesterer sig i voksenalderen
I daglig klinik bruges fortsat betegnelsen polycystisk nyresygdom, men i stigende grad anvendes betegnelsen ADPKD (autosomal dominant polycystic kidney disease)
Forekomst
Hyppigheden af polycystisk nyresygdom i Danmark er omkring 1 ud af 1000 nyfødte
Sygdommen er den hyppigste autosomalt dominant arvede sygdom
Polycystisk nyresygdom er årsag til kronisk nyresvigt hos omkring 10 % af de patienter, der starter i dialyse eller bliver nyretransplanteret i Danmark
Ætiologi og patogenese
Autosomal dominant arvelig sygdom, hvorfor et barn har 50 % risiko for at få sygdommen, hvis en af forældrene har polycystisk nyresygdom
Formentlig fuld penetrans, dvs. alle anlægsbærere udvikler sygdommen
10-15 % af patienter har negativ familieanamnese. Dette kan skyldes de novo mutation, ukendte forældre/manglende familieanamnese eller mild, subklinisk sygdom i familien
Sygdommen skyldes primært mutation i et af to gener. Hos ca. 80 % af patienterne er der mutation i PKD1-genet på kromosom 16 (type 1 polycystisk nyresygdom) og hos 15 % i PKD2-genet på kromosom 4 (type 2 polycystisk nyresygdom)
Patogenese
Patogenesen til cystedannelse er ikke fuldt afklaret. Mutationerne medfører at de to proteiner polycystin 1 og 2, er defekte. De er lokaliseret i de primære cilier, som fx findes på epitelcellerne i nyrens tubuli og i galdegangene. Når polycystin 1 og 2 ikke fungerer korrekt, påvirkes ciliernes signalveje, og epitelcellernes funktion ændres. De abnorme epitelceller danner udposninger på tubulusvæggen, som senere afsnøres til væskefyldte cyster. Sekretion af væske fra de abnorme epitelceller medfører vækst af cysterne og herved tiltagende nyrestørrelse
Vækst af cysterne fører til tab af fungerende nyrevæv og gradvis reduktion af nyrefunktionen
Som ved andre kroniske nyresygdomme bidrager kompensatorisk glomerulær hyperfiltration formentlig også til den aftagende nyrefunktion
En øget aktivitet i renin-angiotensinsystemet menes at spille en betydende rolle for udvikling af hypertension. Når cysterne vokser, opstår der iskæmiske områder i nyren, hvilket stimulerer reninfrigørelse. I overensstemmelse hermed er hypertension associeret med nyrestørrelsen
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Link til patientinformation?
Link til vejledninger
Illustrationer
Billeder