Ultralyd af nyrer og urinveje

Basisoplysninger

• Undersøgelsen fremstiller nyrer, nyrebækken og urinblære
• Ultralyd er førstevalg af undersøgelsesmodalitet til at vurdere indholdet i skrotum 
• Ultralyd kan laves uden at tage hensyn til nyrefunktionen (modsat CT-urografi), dvs. undersøgelsen kan også udføres ved alvorligt nyresvigt
• Ultralydapparatet sender lydbølger ind i kroppen. Disse reflekteres fra vævet i forskellig grad, og det mønster, som så registreres af lydhovedet i "lyttemodus", bruges til billeddannelsen
• Blodhastighedsmålinger kan laves med Doppler-teknik
• Ultralydskanning giver ikke direkte oplysninger om nyrefunktionen

Aktuelle indikationer

• Ultralyd er førstevalg i udredningen ved nyresvigt
• Måling af nyrestørrelse ved akut og kronisk nyresvigt
• Opfølgning af patienter med transplanterede nyrer eller forskellige kroniske nyresygdomme
• Opfølgning og vurdering af nyrestørrelse, hydronefrose og evt. ardannelse hos børn med urinvejsinfektioner. Hos voksne anvendes CT-urografi ved gentagne urinvejsinfektioner, bl.a. med henblik på at påvise sten
• Vejledning ved perkutane interventioner, fx biopsi og nefrostomianlæggelse
• Vurdering af blodperfusion ved hjælp af Doppler-teknik
• Vurdering af prostata og blære

Undersøgelsen

• Patienten undersøges almindeligvis liggende
• Ultralydgelé påsmøres huden for at give bedre kontakt med lydhovedet
• For at visualisere øvre del af nyrerne skal patienten trække vejret dybt ind og holde det, når der gives besked om det
• Efter visualisering af urinblæren bliver patienten bedt om at lade vandet. Efterfølgende skannes igen for at se efter eventuel residualurin
• Ved undersøgelse af prostata bruges et dedikeret lydhoved, som føres ind i rektum (foretages oftest af urologer)     
• Samlet undersøgelsestid er ca. 10-30 min.

Forberedelser

• Forklar hensigten og proceduren
  • Ultralyd kan ikke foretages over åbne sår eller gennem bandager
  • Informer patienten om, at radiologen kan finde på at give lidt ultralydkontrast i en armvene. Normalt giver det kun anledning til den gene, det er at blive stukket i en armvene. Ellers ses de samme bivirkninger som de andre kontraststoffer (jod og gadolinium baserede stoffer)
  • Undersøgelsen er smertefri, medmindre man i forvejen har smerter i det område, der skal undersøges
  • Gel smøres på abdomen for at give kontakt med lydhovedet
  • Patienten vil blive instrueret i, hvordan man skal trække vejret under specielle billedoptagelser

Fejlkilder

• Adipositas giver nedsat billedkvalitet 
• Luft i tarmen kan blokere for lydbølgerne

Vurdering af unormale fund

Nyrerne

• Ikke-fungerende nyrer
  • Kan give information om størrelse, beliggenhed og interne strukturer i nyren
• Proces i nyreparenkymet
  • Skelner mellem cyste og solid svulst
  • Simple cyster er meget hyppige - findes hos op til 50 % hos patienter over 50 år
  • Ved fund af svulst vil undersøgeren foreslå henvisning til nærmere udredning med CT-urografi
• Ændringer i nyrestørrelse
  • Store nyrer
    • Differentiering mellem bilateral hydronefrose og polycystiske nyrer
  • Små nyrer
• Nyresten
  • Kan nogle gange påvises med ultralyd i nyrer, calyces eller nyrebækkenet, men sjældent i ureter; CT af urinveje (uden anvendelse af kontraststof) er dog standardundersøgelsen
  • Sten mindre end 5 mm overses ofte ved ultralyd og MR
  • Der er ikke nødvendigvis dilatation af nyrebækkenet i forbindelse med sten i urinvejene. Manglende dilation udelukker således ikke, at der er en sten
• Obstruktion af urinvejene
  • CT-urografi og ultralyd er ligeværdige til at visualisere udvidelsen af nyrebækkenet (hydronefrose), men CT-urografi giver oftest den mest præcise billedfremstilling af årsagen til aflukningen
  • Hyppigste årsag er nyresten
  • Andre årsager er svulster, arforandringer efter infektion, kongenitte misdannelser, aberrante nyrekar og retroperitoneale forandringer
  • Afløbshindringer højt oppe i urinlederen kan ofte påvises, mens afløbshindringer længere nede ofte er vanskelige at se på grund af overliggende luftfyldt tarm
• Medfødt hydronefrose
  • Ultralyd er primære undersøgelse til at monitorere nyreudviklingen hos børn
• Perirenale væskeansamlinger
  • I forbindelse med transplantationer
  • Abscesser, hæmatomer, urinom, lymfocele
• Nyrearteriestenose
  • Doppler-teknik kan anvendes i erfarne hænder 
  • Der screenes for nyrearteriestenose ud fra en række kliniske kriterier, og udredningen bør altid have en mulig terapeutisk konsekvens. Indfaldsvinklen er som regel svær eller behandlingsresistent hypertension kombineret med andre højrisikokriterier

Urinblæren

• Cystoskopi er bedre til at vurdere slimhindeforandringer (og giver mulighed for biopsi). CT er bedre til stadieinddeling af svulster
• Svulster, papillomer
• Udbredelse af evt. kræft i urinblæren
• Fortykkelse af blærevæggen
• Fund af udfyldninger bag blæren
• Blæredivertikler
• Ureterocele
• Blæresten

Prostata

• Transrektal ultralyd bruges især til biopsitagning
• Viser den totale størrelse på prostata
• Skelner ikke særligt godt mellem benigne og maligne forandringer - hertil er MR meget bedre
• Svulster i periferien er ofte maligne, svulster centralt er ofte benigne

Skrotum og testikler

• Udredning af tumor i testes og glandulae epididymis
• Epididymale cyster adskilles let fra testikulære svulster
• Doppler-teknik kan ofte skelne mellem testistorsion, akut epididymitis og akut orkitis, men intermitterende torsion kan ikke udelukkes

Opfølgning af unormale fund

• Nyrer og øvre urinveje
  • CT eller MR 
  • Biopsi
  • Ureteroskopi
• Urinblæren
  • Ultralyd sammen med CT og MR bruges i diagnostikken, men vigtigst er cystoskopi, som gør det muligt at inspicere svulster direkte samt at tage biopsier

Patientinformation

• Ultralyd af nyrer og urinveje 
• Video af ultralyd, abdomen

Illustrationer

• Nyrecyste (UL)
• Ultralydsskanner, foto af