Overvægt hos børn

Diagnose^1,2,3

Diagnostiske kriterier

BMI

• Overvægt
  • BMI SDS på over 1eller isoBMI over 25 kg/m2 for alder og køn 
• Adipositas/svær overvægt
  • BMI SDS på over 2 eller isoBMI over 30 kg/m2 for alder og køn 

Sygehistorie^4,3

• Dispositioner 
• Kost- og motionsanamnese
• Psykosocial anamnese
• Medicin og tidligere medicin
• Rus- og nydelsesmidler  

Klinisk undersøgelse^4,3

• Generel klinisk gennemgang med særlig fokus på hud (striae, acanthosis nigricans, hirsutisme), abdomen, muskuloskeletalt, genitalia 
• Højde og vægt til beregning af BMI
• Vækstkurve til vurdering af væksthastighed
• Taljemål
• Pubertetsvurdering
• Blodtryk
• Relevant neurologisk undersøgelse mhp. udvikling (patologi i hypothalamus-området)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Vurdering af vægt og vægtudvikling ved hjælp af Vækst og BMI kurver for alder og køn
• BMI-kalkulator
  • Vurder resultatet ud fra BMI kurverne

Differentialdiagnoser

• Overvægt som følge af sygdom som f.eks. hypotyreose og Cushings syndrom m.fl.

Behandling^1,2,3

Behandlingsmål

• Reducere BMI hos overvægtige og adipøse
• At forebygge de op mod 240 komplikationer og følgesygdomme til svær overvægt
• Normalisering af aktivitets- og spisevaner, søvnmønster og rus/nydelsesmidler

Generelt om behandlingen

• Effektiviteten er afhængig af en samlet familieindsats
• Princippet er at reducere kalorieindtaget samtidig med at øge den fysiske aktivitet, hvis der ikke findes andre årsager til overvægt

Håndtering i almen praksis

• Forebyggelsesindsats og intervention skal starte i praksis i samarbejde med sundhedsplejen. Hvis der er behov for udredning henvises til Børn og Ungeafdeling.

Råd til patienten

• Patienten og patientens familie bør sætte sig ind i anbefalinger om en sund livsstil og forsøge at efterleve disse råd  
• Understøtte deltagelse i sportsaktiviteter, herunder holdsport
• Begrænse skærmtid (hvor meget afhænger af alderen og skolearbejde)
• Fysisk aktivitet
  • Børn bør være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter
  • Deltagelse i holdsport skal understøttes
  • Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden

Anden behandling

• En række fagpersoner kan være til hjælp i omlægning til en sundere livsstil
  • Sundhedsplejerske/skolesundhedstjeneste
  • Klinisk diætist
  • Fysioterapeut
  • Pædiater
• Af børn og unge med adipositas og kompliceret overvægt: Team på børne- og ungeafdeling, hvor der arbejdes tværfagligt ud fra en fælles pædagogisk tilgang, hvor der er set relativt gode resultater flere steder, hvor op mod 70-80 % har let/moderat effekt med stabilisering eller reduktion af BMI med denne tilgang. Generelt er effekten dog højst de første 1-1½ år. Interventionen er systemisk helhedsorienteret familiebaseret basalbehandling 
• Det er muligt at behandle overvægt kirurgisk (bariatrisk eller gastric bypass), men det er kontroversielt og anbefales kun i særlige tilfælde til børn og unge. Dette tilbydes ikke i Danmark

Medicinsk behandling³

• GLP-1 agonister er nu godkendt fra 12 år. Behandlingen har effekt, men der er stort set 100% recidiv ved ophør, hvorfor det er en specialistopgave på særlig indikation og i kombination med de øvrige tværfaglige indsatsområder i forhold til ernæring, aktivitet osv.

Forebyggende behandling

• Amning
  • Spædbørn ernæret med modermælkserstatning synes at have lettere ved at blive overvægtige
• Generelt nedsætte det glykæmiske index i føde- og drikkevarer, herunder reduceret indtag af sukkerholdige sodavand
• Øget fysisk aktivitet fra småbarnsalderen 
• Reduktion af passive aktiviteter, herunder skærmtid
• Undgå mobning i skolerne

Henvisning³

• Forebyggelse og håndtering af overvægt er primært en kommunal opgave, men flere steder foregår der et tæt samarbejde mellem primærsektorens sundhedspleje i skolerne samt sekundærsektoren. Egen læge har en vigtig rolle i primærsektoren
• Ved behov for bistand til at få kontrol med vægtproblemet kan en række instanser i primærsektoren være behjælpelige. Ved svær overvægt kan det være relevant, at barnet/den unge henvises og screenes for andre årsager til overvægten og dermed henvises til hospitalsforløb
  • F.eks. skolesundhedstjeneste, idrætsinstruktører, fysioterapeut, diætist, pædiater m.fl. kan være behjælpelige med forløb i primærsektoren
  • Flere børne- og ungeafdelinger har overvægtsklinikker i dag, hvor svær overvægt kan henvises til mhp. udredning og forløb, og hvor der hovedsageligt arbejdes ud fra Dansk Pædiatrisk Selskabs anvisninger til, hvorledes svær overvægt skal udredes og håndteres

Opfølgning

• Ved forløb på lokal/regional overvægtsklinik vil der typisk være opfølgning 4 gange pr. år

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose^1,2,3

Sygdomsforløb

• Overvægt i barndommen fortsætter meget ofte i voksenlivet og kan både i barn- og ungdom, men særligt i voksenalderen, føre til op mod 240 kendte komplikationer

Komplikationer

• Man må skelne mellem komplikationer af overvægten i barneårene og konsekvenser af overvægten, hvis problemet fortsætter i voksenalderen
• Allerede i barnealderen ses begyndende hypertension, fedtlever, dyslipidæmi, søvnapnø og prædiabetes m.fl., i alt op mod 20 kendte komplikationer, som kan ses i barneårene, som også øger risikoen for cancer senere i livet
• Overvægt i barneårene øger risikoen for hypertension og kardiovaskulær sygdom i voksenalderen

Psykosociale problemer i børneårene

• Komplikationer i barneårene er dog primært psykosociale
• Spiseforstyrrelser
  • Er hyppigere blandt overvægtige børn, og især sygelig overspisning
  •  Nationalt Center for Overvægt har udviklet materialer til alment praktiserende læger, børn og unge med BED samt deres pårørende
• Stigmatisering
  • Overvægtige børn bliver stigmatiseret af andre børn, og de kan blive voldsomt mobbet
• Selvopfattelse og selvværd
• Depression
• Ensomhed, skam, isolation

Relation til andre sygdomme

• Overvægt giver øget risiko for højt blodtryk, højt kolesterol, vejrtrækningsproblemer, herunder astma, snorken, søvnproblemer, leverproblemer (risiko for non-alkoholisk fedtlever), dårlig hud (udslæt, akne og svampeinfektioner)
• Overvægtige børn har nedsat glukosetolerance og større disposition til diabetes type 2
• Der ses en stigning i overvægt blandt børn med psykiatriske diagnoser

Socioøkonomiske problemer i voksenalderen

• Overvægtige anses for i mange samfund at mangle selvdisciplin, være dovne, mindre samvittighedsfulde, mindre kompetente og sjuskede
• Overvægtige har mindre tro på egne færdigheder, og har en dårligere selvopfattelse
• Social status
  • Overvægt påvirker også senere sociale forhold

Prognose

• Ubehandlet er prognosen bekymrende, jf. de forskellige komplikationer
• Forebyggelse og tidlig intervention er essentielt

Baggrundsoplysninger

Definitioner^1,3

• BMI (body mass index) = vægt (kg)/[højde (m)]²
• Overvægt hos børn og unge defineres efter danske forhold:
  • Overvægt/adipositas som BMI SDS over 1 eller isoBMI (hvor barnets/den unges BMI ”korreleres” i forhold til, hvad det ville svare til for en voksen) over 25 kg/m2 for alder og køn
  • Svær overvægt/adipositas som BMI SDS over 2 eller isoBMI over 30 kg/m2 for alder og køn
• Kompliceret tilfælde af overvægt ses ved     
  • Mistanke om medicinsk årsag til overvægt, herunder
  • Dyskrine træk
  • Vigende højdevækst
  • Forsinket psykomotorisk udvikling
  • Persisterende overspisning og søgen efter mad
  • Begge forældre slanke med BMI < 25 nu eller tidligere
  • Hastigt stigende BMI
  • Andre associerede tilstande, f.eks. hypertension, dyslipidæmi, forhøjede leverparametre, (præ)diabetes eller type 2 diabetes, søvnapnø m.fl.

Forekomst^1,4,2,3

• Prævalens
  • WHO estimerer, at globalt er op mod 45 millioner børn < 5 år overvægtige eller svært overvægtige 
  • For børn født 2005 var 12,8 % overvægtige ved indskolingsundersøgelsen i Danmark
  • 10-12 % af børn i 3-årsalderen i Danmark er overvægtige eller svært overvægtige
  • 19-25 % af unge i 14-16-årsalderen i Danmark er overvægtige, herunder er 4-5 % svært overvægtige
  • Overvægt i barneårene er fortsat et problem af stigende omfang
  • I USA er op mod 33 % af børn og unge overvægtige eller svært overvægtige - et tal der er tredoblet fra 1970 til 2000
• Risiko for overvægt i voksenalder 
  • Overordnet er risikoen 50-80 %, men afhænger af alder, sværhedsgrad af overvægt, og om forældre er overvægtige 
  • Svinger fra oddsratio 1,3 hvis overvægt i 1-2 årsalderen til 22,3, hvis overvægt i 10-14 årsalderen
  • 1 af 3 førskolebørn og ca. halvdelen af skolebørn, som er overvægtige, forbliver overvægtige i voksenalderen
• Årsagsforhold
  • Svær overvægt er en kompleks sygdom, som ikke kun vedrører livsstil i forhold til ernæring og fysisk aktivitet 
  • Genetik, endokrin og metabolisk regulering, miljøfaktorer (neglect, psykosocial belastning, søvn m.m), tarmbakterier m.m 
  • Børn fra lavere sociale lag, børn fra dårligt fungerende familier og børn med skoleproblemer har en øget risiko for overvægt, og overvægtige opnår gennemgående en lavere social status end normalvægtige
  • I USA er overvægt generelt et større problem i lavere sociale lag og blandt latinoer og sorte

Ætiologi og patogenese^1,2,3

• Hovedforklaringen på den stigende og høje forekomst af overvægt hos børn er betinget af livsstil med et for højt kalorieindtag i forhold til aktivitet
• Fedtmasseregulering foregår via et komplekst neuroendokrinologisk system, hvor hormonerne insulin og leptin er 2 væsentlige komponenter for regulering
  • Et kalorieindtag på 200 kcal dagligt ud over et barns behov (½ flaske sodavand svarer til 225 kcal) vil give en vægtstigning på 10 kg i løbet af et år
  • Højere glykæmisk index i fødevarer, drikkevarer m.m 
  • Øget indtag af "fast-food" og større madportioner
  • Øget mekanisering, mere stillesiddende arbejde og fritid - øget skærmtid derhjemme og i skolerne
  • Fysisk inaktivitet bidrager til børnefedme. Skolebørnsundersøgelsen viser, at aktivitetsniveauet for danske børn og unge falder med alderen. Drenge er mere aktive end piger. Således lever 42 % af de 11-årige drenge op til anbefalingerne, mens dette blot gælder for 6 % af de 15-årige piger. Der er en tydelig social gradient i fysisk aktivitetsniveau, hvor 27 % af de 11-15-årige i høj socialgruppe efterlever anbefalingerne, mens dette gælder for 17 % i lav socialgruppe
  • Kortvarigt søvnmønster kan muligvis have en betydning
  • Tarmbakterier og andre mikrobielle agens, som huser tarmen naturligt, kan muligvis have en betydning
  • Metabolisk programmering i f.eks. fosterlivet er ligeledes formentlig af betydning for overvægt senere i livet
  • Genetik: Mange forskellige polymorfe arvelige faktorer estimeres til at udgøre 40-85 % af variation af overvægt
• Nogle sjældne medicinske tilstande og lægemidler (f.eks. antipsykotika) kan give vægtstigning

Disponerende faktorer^1,2,3

• Alder
  • Tiltagende andel overvægtige med stigende alder
• Køn
  • Drenge har højere risiko for overvægt
• Forældres vægt
  • Hvis forældrene er overvægtige, stiger risikoen for overvægt hos barnet
  • Dette kan skyldes genetiske forhold, men formentlig har miljø og især kopiering af omsorgspersoners livsstil vigtig indvirkning
• Sociale forhold
  • Overvægtsepidemien har også nået lavindkomstlande 
  • Børn fra lavere sociale kår har højere risiko for overvægt end børn fra højere sociale lag 
  • Det samme gælder børn fra dårligt fungerende familier og børn med skoleproblemer
• Polymorfe genetiske forhold har betydning i 40-85 % i variationen indenfor overvægt 
• Ernæring som spædbarn
  • Børn, som får bryst, synes at have mindre risiko for overvægt end børn, som får modermælkserstatning

• Psykisk sygdom
• Hormonel ubalance
  • F.eks. hypotyreose eller kortisontilskud

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

• Råd og betydning af god kost og aktivitet
• Konsekvenser af vedvarende overvægt
• Andre behandlingstilbud

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Overvægt hos børn
• Overvægt
• Kost og forebyggelse af sygdom
• Sund kost
• Overvægt og fedme, fysisk aktivitet
• Fedtfattig mad
• Fuldkorrn i kosten
• Metabolisk syndrom
• Overvægt og kost - mad gennem dagen
• Overvægt og kost - når du skal ud at spise
• Fødevarestyrelsen: De officielle kostråd

Animationer

• Fordøjelse
• Gastrisk bypass

Link til vejledninger

• Adipositas hos børn og unge - udredning og behandling, DPS vejledning maj 2024
• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb