Kaffe, livsstilssygdomme, kognitive funktioner og reproduktion

Basisoplysninger  

Hvad er kaffe?

• Kaffe er en drik med distinkt aroma og duft, som fremstilles ved at blande tørrede, ristede og malede kaffebønner med varmt vand
• Der er fire overordnede måder at brygge kaffe på. De afhænger af, hvordan det varme vand introduceres til de malede kaffebønner:
  • 1. kogning (fx kogekaffe)
  • 2. iblødsætning (fx stempelkaffe)
  • 3. filtrering (fx filterkaffe) 
  • 4. tryk (fx espressokaffe)
• Kaffe serveres i kopper, hvis størrelse ofte afhænger af, hvor koncentreret kaffedrikken er. De mest koncentrerede kaffetyper, fx espressokaffe, serveres typisk i små 30-50 ml kopper, mens almindelig filterkaffe eller café latte typisk serveres i kopper på 150-300 ml¹
• Den kemiske sammensætning af kaffe er kompleks. Kaffe indeholder en række stoffer, der hos kaffedrikkere med et moderat indtag på 3-4 kopper eller mere om dagen kan have biologiske effekter
• Blandt de væsentligste bioaktive indholdsstoffer i kaffe er koffein, cafestol, kahweol, klorogensyrer, trigonellin og magnesium
• Indholdsstofferne kan bl.a. virke på centralnervesystemet, glukose- og fedtstofskiftet samt på omsætningen og udskillelsen af fremmedstoffer¹

Hvor meget kaffe drikker vi i Danmark?

• Danskerne drikker i gennemsnit 3-4 kopper kaffe dagligt, og Danmark er det fjerde mest kaffedrikkende land i verden
• Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 86 % af danske mænd og 76 % af danske kvinder drikker kaffe
  • Mænd drikker i gennemsnit dagligt ca. 1 kop mere end kvinder¹
  • ¹For både danske mænd og kvinder er der et stigende forbrug af kaffe med alderen op til 45-64 år
• Personer med den længste uddannelse drikker mindst kaffe¹
• I dansk sammenhæng opfattes et dagligt indtag på mere end 5 kopper kaffe som højt, 3-5 kopper som moderat og mindre end 3 kopper som lavt

Kaffe og livsstilsygdomme

Kaffe og dødelighed

• Et moderat kaffeforbrug er ikke associeret med øget dødelighed hos raske personer og hos personer med diabetes, kræft eller hjerte- og karsygdom¹
• De seneste metaanalyser tyder derimod på, at
  • kaffeforbrug er associeret med 15-20 % reduceret total og kardiovaskulær dødelighed²,³,⁴
  • død af kræftsygdomme kun var marginalt nedsat⁵
  • dødelighed for personer med diabetes der drikker kaffe, er også lavere sammenlignet med dem, der ikke drikker kaffe⁶. Se Tabel 1 nedenfor¹
• Selv en daglig indtagelse på mere end 8 kopper kaffe er tilsyneladende associeret med nedsat dødelighed³
• En enkelt undersøgelse tyder på, at filterkaffe er associeret med lavere dødelighed end ikke filtreret kaffe (stempelkaffe, espresso mm.) ⁴

Kaffe og kræft

• Hver tredje dansker vil blive diagnosticeret med en kræftsygdom, før de fylder 75 år
• De fem hyppigste kræftformer for kvinder er brystkræft, almindelig hudkræft, lungekræft, tyktarmskræft og livmoderkræft
• For mænd er de fem hyppigste kræftformer almindelig hudkræft, lungekræft, prostatakræft, tyktarmskræft og kræft i urinblæren 
• Det har været den almindelige opfattelse, at kaffedrikning øger risikoen for kræft, formentlig baseret på en række studier fra starten af 1980’erne, hvor der blev rapporteret en sammenhæng mellem kaffeindtagelse og risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen¹. Den sammenhæng har imidlertid ikke kunnet bekræftes i nyere og bedre observerende, prospektive epidemiologiske undersøgelser. Konklusionen i en rapport fra World Cancer Research Fund fra 2007⁷ var, at der ikke er nogen dokumenteret sammenhæng mellem kaffeindtagelse og risikoen for kræft i bugspytkirtlen og nyrerne
• Et paraply review fra 2017 af metaanalyser viser, at højt versus et lavt dagligt kaffeforbrug er associeret med en 18 % lavere risiko for cancerudvikling² 
• Med hensyn til de specifikke kræftformer peger flere metaanalyser på, at et moderat forbrug af kaffe på 3-4 kopper om dagen
  • ikke øger risikoen for kræft for en række af de almindeligste kræftsygdomme (kræft i mavesæk, brystkræft, spiserørskræft, æggestokskræft og kræft i de øvre luftveje)
  • tværtimod ser ud til at have en mulig beskyttende effekt, specielt i relation til kræft lever, mundhule, svælg, livmoder samt tyk- og endetarm.
• En nyere metaanalyse tyder på, at et større sammenlignet med et lavere kaffeindtag er associeret med en lavere risiko for prostata kræft⁸
• Hos personer, der aldrig har røget, er der ikke øget risiko for lungekræft hos kaffedrikkere² (se Tabel 1¹)

Kaffe og hjerte- og karsygdom

• Hjerte- og karsygdomme er fortsat de hyppigste årsag til død og sygelighed i Danmark. Den største gruppe af hjerte- og karsygdomme er iskæmisk hjertesygdom, som er forårsaget af åreforkalkning, mens den næststørste gruppe er apopleksi¹,²
• Hovedparten af den videnskabelige litteratur om sammenhænge mellem kaffe og hjerte- og karsygdomme stammer fra filterkaffe, og det kan derfor ikke udelukkes, at indtag af kaffe brygget på andre måder påvirker risikoen for de omtalte sygdomme anderledes, idet disse kaffetyper fx har et noget højere indhold af de kolesterolforøgende forbindelser cafestol og kahweol end filterkaffe⁴
  • En metaanalyse af kontrollerede, randomiserede studier viser, at specielt ufiltreret kaffe kan medføre en øgning i total kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerid⁹
  • ⁹Filterkaffe har ikke samme virkning, fordi dens indhold af bl.a. cafestol og kahweol er betydeligt mindre¹,⁹
• Nyere undersøgelser viser, at moderat indtagelse af filterkaffe er associeret med lavere risiko for hjerte- og karsygdom, herunder iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens ¹
• Der er ingen association mellem kaffeforbruget og risiko for atrieflimren¹⁰
• For filterkaffens vedkommende peger den epidemiologiske forskning på, at der ikke er sammenhæng mellem indtag af filterkaffe og udvikling af forhøjet blodtryk¹
• Der er fundet sammenhæng mellem kaffeforbrug og nedsat risiko for udvikling af blodprop og blødning i hjernen¹ (se tabel 1)
• I 2021 har ”European Society of Cardiology” for første gang inkluderet kaffe i deres nye guidelines om forebyggelse af hjerte- og karsygdomme¹¹

Kaffe og osteoporose 

• Osteoporose viser sig ved knoglebrud efter mindre traumer og er hyppigt forekommende. Livstidsrisikoen for osteoporoserelaterede knoglebrud er 35 % for kvinder og 12 % for mænd¹
• Livsstil kan indvirke på risikoen for osteoporose på forskellig vis: Dels indvirker livsstilen på knoglernes vækst og modning, herunder opnåelse af den maksimale knoglemasse (peak bone mass), som typisk nås i 25 til 30-års alderen, dels kan det aldersbetingede knoglemineraltab påvirkes ¹
• Der foreligger ikke undersøgelser, som kan belyse kaffens indvirkning på den maksimale knoglemasse
• De forholdsvis få undersøgelser, der foreligger, vedrører først og fremmest postmenopausale kvinder og til dels midaldrende mænd¹
  • ¹Forskningen hos disse grupper peger på, at kaffens koffein nedsætter knoglemineralindholdet, hvis kalciumindtaget er lavt (mindre end 700 mg/dag). Dette skyldes øget kalciumudskillelse i nyrerne og dermed øget knoglenedbrydning
  • Et kalciumindtag svarende til 40 mg (fx 30 ml mælk) pr. kop kaffe kan dog kompensere for dette tab ¹. Andre gode kalkkilder er fisk og fiskeprodukter samt grønne grøntsager (fx grønkål, spinat og broccoli)¹²
  • Kvinder med øget risiko for osteoporotiske frakturer bør sikre et højt kalciumtilskud, hvis de drikker kaffe²
    I to svenske undersøgelser er der ikke fundet holdepunkt for, at kaffe forårsager øget risiko for osteoporotiske brud, hvis kalciumindtagelsen er over 700 mg/dag ¹³,¹⁴.
• En ny metaanalyse viser ingen sikker association mellem kaffeindtagelse og osteoporotiske frakturer, men antyder mulighed for øget risiko for hoftefrakturer¹⁵. Der efterlyser studier som fokuserer på effekten af kaffe på knoglesundhed¹⁵

Kaffe og type 2-diabetes 

• Diabetes omfatter stofskiftesygdomme med forhøjet plasmaglukose, der skyldes en defekt insulinsekretion, nedsat insulinfølsomhed (insulinresistens) eller begge dele
• Ifølge Videncenter for Diabetes var det totale antal danske personer med diabetes i januar 2023 i alt 348.901, hvoraf ca. 90 % havde type 2-diabetes. Type 2-diabetes er associeret med høj sygelighed og stor dødelighed - primært pga. hjerte- og karsygdomme
• Hovedparten af den videnskabelige litteratur om sammenhænge mellem kaffe og type 2-diabetes stammer fra filterkaffe, ligesom det er tilfældet for hjerte- og karsygdomme, og det kan derfor heller ikke her udelukkes, at kaffe, som ikke er filtreret, kan påvirke risikoen for at udvikle type 2-diabetes anderledes
  • Indtag af filterkaffe har i en lang række observerende undersøgelser vist en overbevisende association med nedsat risiko for udvikling af type 2-diabetes¹,¹⁶
  • ¹⁶Seneste metaanalyse viser fx, at et moderat indtag på 3-4 kopper filterkaffe om dagen er associeret med ca. 25 - 30 % lavere risiko for udvikling af type 2-diabetes sammenlignet med et forbrug på 0-2 kopper filterkaffe om dagen¹⁶
• Det skal bemærkes, at for filterkaffes vedkommende er risikoen for udvikling af type 2-diabetes reduceret for såvel koffeinholdig som koffeinfri kaffe¹,¹⁶ (se Tabel 1)

Neuropsykiatriske sygdomstilstande

• En gennemgang af 26 observationsstudier viser derimod næsten samstemmende en beskyttende association mellem kaffeforbrug og udvikling af Parkinsons sygdom på 25 % ²,¹⁷ (se Tabel 1)

Demens

• Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande med permanent eller længerevarende svækkelse af mentale funktioner. De hyppigste årsager til demens er de neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom, frontotemporal demens og Lewy body demens, efterfulgt af vaskulær demens og demens ved Parkinsons sygdom
• Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens var antallet af ældre med demens i 2020 omkring 87.000, hvoraf over halvdelen havde Alzheimers sygdom
• Demens som følge af neurodegenerativ sygdom forekommer sjældent hos personer yngre end 60 år. I aldersgruppen 60-64 år ligger prævalensen på omkring 1 % og herefter fordobles den for ca. hvert 5. eller 6. leveår ¹
• Den seneste metaanalyse – som omfatter 328.885 personer, hvoraf 7.486 udviklede demens over 5 – 25 år – finder ikke sammenhæng mellem kaffeindtaget og Alzheimer eller andre demenssygdomme¹⁸

Psykiatri

• Observerende undersøgelser tyder på, at kaffedrikkere har en lavere risiko for depression end ikke-kaffedrikkere², ¹⁹
  • ¹⁹Personer med højt kaffeindtag sammenlignet med lavt indtag var associeret med en 24% lavere forekomst af depression¹⁹
• Sammenhængen mellem kaffeforbrug og tanker om selvmord viser
  • en potentiel beskyttende virkning hos kvinder ved indtagelse af mellem 1-4 kopper pr. dag
  • ingen sammenhæng hos mænd ²⁰,¹ (se Tabel 1)
  • et dagligt indtag af koffeinholdig kaffe er tilsyneladende associeret med lavere risiko for udført selvmord ²¹
  • Dog er der behov for yderligere forskning inden, før en endelig konklusion kan drages
• En dosis på 400 mg koffein eller mere (svarende til 4 kopper kaffe eller mere) har en umiddelbar angstfremkaldende effekt på personer, der i forvejen har en angstlidelse ¹,²²          
  • Metaanalysen viser, at en koffeindosis svarende til 5 kopper kaffe dagligt udløser panikangst hos mere end halvdelen af dem, der har panikangstsygdom ²². (se Tabel 1)

Kaffe og kognitive funktioner

• Det er bemærkelsesværdigt, at kaffedrikkere, der i en kortere periode har været uden kaffe, på kort sigt oplever en øgning i det kognitive præstationsniveau inden for områder som reaktionshastighed, årvågenhed, selektiv opmærksomhed og koncentration efter en koffeindosis svarende til indholdet i 1–5 kopper kaffe¹
• Det er dog muligt, at denne tilsyneladende præstationsfremmende effekt primært afspejler, at koffein afhjælper træthed og andre negative kognitive virkninger forbundet med koffeinabstinens ¹ (se Tabel 1)
• Med hensyn til indlæring og hukommelse synes koffein ikke at have nogen specifik effekt¹ (se Tabel 1)

Kaffe og reproduktion

• Den vigtigste kilde til koffein er kaffe. Når forskningen beskæftiger sig med uønskede graviditetsudfald, har det primært været koffein, der har været i søgelyset, og dermed kun indirekte kaffe. Koffein findes også i te, cola, kakao, chokolade, energidrikke samt visse lægemidler
• Forskningen har gennem de seneste 30 år set på koffeins betydning for graviditetsudfald¹. Studierne er imidlertid præget af stor heterogenitet. Derfor er entydige konklusioner om koffeins, og dermed indirekte om kaffes, betydning for gravide kvinder vanskelige at drage
• Sammenfattende tyder de observerende undersøgelser imidlertid på, at et dagligt koffeinforbrug på mindre end 300 mg pr. dag (svarende til mindre end 3 kopper kaffe pr. dag), er uden betydning for evnen til at opnå graviditet eller risikoen for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller reduceret fostervækst. Det er usikkert, om et større kaffeforbrug kan have negativ betydning for graviditetsudfaldet ¹ (se reviderede Tabel 1)
• Sammenhængen mellem koffeinindtag, fødselsvægt og gestationsalder er ikke velundersøgt, og der findes kun et enkelt randomiseret studie, der viser, at en moderat reduktion i koffeinindtaget ikke havde nogen positiv effekt på fødselsvægt eller gestationsalder ¹ (se reviderede Tabel 1)
• Et stort kaffeindtag hos gravide har i enkelte undersøgelser været associeret med lavere fødselsvægt, for tidlig fødsel og øget abort risiko ². Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen et dagligt forbrug af kaffe hos gravide på under 3 kopper kaffe

Tabel 1

Samlet oversigt over sammenhængen mellem kaffeindtag og hhv. total dødelighed, forskellige kræfttyper, hjerte- og -karsygdom, osteoporotisk brud, knoglemineraltab, type 2-diabetes, neuropsykiatriske sygdomstilstande, kognitive funktioner og reproduktion fordelt på evidensniveau (overbevisende eller mindre overbevisende data). Evidensniveau kan både relateres til omfang, kvalitet og entydighed i de videnskabelige studier på området.

Hovedparten af vores viden om associationer mellem kaffeindtag og udvikling af sygdom stammer fra observerende undersøgelser, som ikke gør det muligt at drage konklusioner om årsag og virkning. [Tabel 1 er gengivet med tilladelse fra Ugeskrift for læger].

Forklaring til tabel 

1 filterkaffe med og uden koffein 
2 filterkaffe
3 kortvarig effekt hos kaffedrikkere, der i en kortere periode har været foruden kaffe. Mange forskere mener, at koffein medfører en normalisering snarere end en absolut forbedring af det kognitive funktionsniveau
4 hos kvinder
5 flere befolkningsundersøgelser finder tendens til sammenhæng mellem kaffeindtag og nedsat risiko for let kognitiv svækkelse samt kognitiv svækkelse over tid
6 hos personer med normalt blodtryk og hos personer med kendt forhøjet blodtryk
7 ved et højt kalciumindtag (over 700 mg pr. dag) og højt koffeinindtag (mere end 330 mg pr. dag) 
8 der er ikke fundet forhøjet sygdomsrisiko for kogekaffe, stempelkaffe og espresso – trods det, at undersøgelser viser, at de øger total- og LDL-kolesterolkoncentrationerne. Det kan muligvis skyldes forekomst af andre bioaktive stoffer i kaffen, som modvirker åreforkalkning 
9 hos personer der i forvejen har angstlidelser og indtager > 400 mg koffein
10 ikke observeret ved et dagligt koffeinindtag på mindre end 300 mg (svarende til mindre end 3 kopper kaffe pr. dag)
11 høj indtagelse (mindst 10 kopper kaffe pr. dag)
12 ved et lavt kalciumindtag (mindre end ca. 700 mg pr. dag) og højt koffeinindtag

Patientinformation

Patienter med et meget lavt kalkindtag

• Patienter, der har et lavt kalciumindtag (< 700 mg/dag), har en øget risiko for osteoporose, hvis de drikker koffeinholdig kaffe. Koffein i kaffe øger nemlig kalciumudskillelsen i urinen og kan dermed øge knoglenedbrydningen
• Indtages der samtidigt kalcium svarende til 40 mg pr. kop kaffe (fx i form af 30 ml mælk), kan der fuldstændigt kompenseres for det koffeinbetingede kalciumtab. Ved højt kalciumindtag (> 700 mg/dag) giver kaffe ikke øget risiko for osteoporose
• Patienter med osteoporose bør have et dagligt kalktilskud på 1000 – 1200 mg.

Gravide patienter

• Et dagligt koffeinforbrug på mindre end 300 mg pr. dag - svarende til mindre end 3 kopper kaffe pr. dag, - er uden betydning for evnen til at opnå graviditet eller risikoen for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller reduceret fostervækst
• Der er nogle undersøgelser, der tyder på, at et større kaffeforbrug kan have negativ betydning for graviditetsudfaldet. Gravide bør derfor begrænse deres indtag af koffeinholdig kaffe og andre koffeinholdige drikkevarer som cola, te, kakao og visse energidrikke

Patienter med angstlidelse

• Hos personer med en angstlidelse har en dosis på 400 mg koffein eller mere - svarende til 4 kopper kaffe eller mere - en umiddelbar angstfremkaldende effekt
  • Disse personer bør derfor være tilbageholdende med at drikke koffeinholdig kaffe og andre koffeinholdige drikkevarer som cola, te, kakao og visse energidrikke

Skriftlig patientinformation

• Kaffe 
• Kaffe og graviditet
• Amning og koffein
• Koffein
• Kaffe, sundhed og sygdom - Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse