Ammonium

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Ammonium frigives ved nedbrydning af aminosyrer og nukleotider i kroppen og fra bakterier i tarmen
  • Ammonium er meget reaktivt og dermed meget toksisk især for nerveceller, hvorfor leveren via urinstofcyklus sørger at holde koncentrationen af ammonium lav ved at omdanne ammonium til  urinstof/karbamid som er atoksisk
  • Ved leversvigt nedsættes leverens evne til at omsætte ammonium, der så ophobes. Derfor er måling af ammonium et godt mål for leverfunktionen og en god prædiktor for forløbet
  • Brugen af ammonium er begrænset, trods den høje informationsværdi i monitoreringen af patienter med leversvigt, og ved udredning af patienter med uspecifikke neurologiske symptomer

Definition

  • Koncentrationen af ammoniumioner (NH4+) i plasma, målt i µmol/L

Grupper

  • Indgår i analysegruppen "Levertal" som en markør for den globale leverfunktion, men anvendes ikke rutinemæssigt og aldrig i almen praksis (af flere grunde, se nedenfor)

Synonymer

  • NH4+; Ammoniak; NH3; Salmiak

Indikationer

Analysen anvendes kun på sygehuse

  • Monitorering af patienter med leversvigt og hepatisk encefalopati
  • Udredning af patienter med (svær) bevidsthedspåvirkning af uklar årsag
  • Udredning af nyfødte med uspecifikke neurologiske symptomer af ukendt årsag, især hvor der er mistanke om medfødte metaboliske defekter i urinstofcyklus fx ornithin transkarbamylase-mangelcitrullinæmi (arginosuccinat syntase-mangel) og karbamylfosfat syntase-mangel, men fx også ved mistanke om aminoacetæmier og visse typer af defekter i fedtsyreomsætningen
  • Mistanke om mildere (delvise, inkomplette) former af metaboliske defekter med senere debut, og fx udløst af infektioner eller belastninger af aminosyreomsætningen
  • Mistanke om Reyes syndrom hos børn akut encefalopati og leversvigt i forløbet af skoldkopper og influenza B, hvor patienten har fået acetylsalicylsyre
  • Monitorering af patienter med ammoniakforgiftning

Fortolkninger

Forhøjede værdier

  • Levercirrhose og kronisk leversvigt med udvikling af porto-caval shunt, og eventuelt encefalopati (typiske værdier mellem 100 og 150 μmol/L). Der er ikke en klar sammenhæng mellem ammoniumkoncentrationen og graden af cerebral påvirkning eller dybden af koma. Nogle patienter kan være forholdsvis upåvirkede, trods koncentrationer omkring 100 μmol/L
  • Akut leversvigt, fx i forløbet af en akut virushepatit eller ved toksisk leverpåvirkning, herunder medikamentinducerede leverskader (typiske værdier mellem 150 og 350 μmol/L)
  • Reyes syndrom, som typisk er associeret med værdier over 60 μmol/L
  • Medfødte metaboliske sygdomme (se ovenfor), hvor der kan findes ammoniumkoncentrationer op til 3.000 μmol/L
  • Svær nyreinsufficiens, på grund af forhøjede koncentrationer af karbamid i tarmkanalen
  • Svære grader af hæmolytisk anæmi
  • Total parenteral behandling
  • Behandling med valproat (transiente forhøjelser, især hos børn)
  • Højdosis kemoterapi uden (alvorlig) leverpåvirkning

Lave værdier

  • Har ingen klinisk betydning

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • En dårlig venepunktur, for lidt blod i prøverøret, for lang tid før analyse, utætte prøverør, hæmolyse, for høj temperatur, tobaksrygning og forurenede omgivelser giver falskt forhøjede værdier

Biokemisk baggrund

  • NH3/NH4+ dannes under nedbrydningen af aminosyrer/proteiner i alle væv, men også af protein- og karbamidnedbrydende bakterier i tarmen
  • Portalveneblod har meget høje koncentrationer af [NH3 + NH4+]
  • NH3 (ammoniak) udgør kun omkring 1% af [NH3 + NH4+] ved fysiologisk pH, men er den toksiske fraktion, som også ubesværet kan passere blod-hjerne-barrieren
  • NH4+ (ammonium) bliver i ekstrahepatiske væv indfanget i alanin og glutamin, som transporteres til leveren
  • Ammonium bliver (sammen med alanin og glutamin) indfanget i hepatocytternes urinstofcyklus (ureacyklus; ornitincyklus), hvis slutprodukt er karbamid (urinstof; urea), som udskilles via nyrerne

Prøvetagning

Forberedelser til prøvetagning

  • Der anvendes som regel fasteprøver
  • Patienten må ikke ryge de sidste to timer før prøvetagningen. Der skal være fuldstændig røgfrit i prøvetagningsomgivelserne (tøj, lokale), da tobaksrøg kan medføre falsk forhøjede værdier

Prøvetagning m.m.

  • Der skal anvendes EDTA-plasma fra en ukompliceret venepunktur, som helst skal tages uden stase. Alternativt kan anvendes heparin-plasma fra en arterieblodprøve
  • Prøven skal kølecentrifugeres indenfor 15 minutter efter prøvetagningen og herefter umiddelbart analyseres, men plasma kan eventuelt nedfryses 1-2 døgn
  • På grund af den korte holdbarhed kan prøven ikke tages i almen praksis1,2

Referenceintervaller3

  • Voksne: 5 - 50 µmol/L
  • Børn
    • 0 – 1 uge: 32 – 192 μmol/L
    • 1 – 2 uger: 34 – 102 μmol/L
    • 2 – 4 uger: 21 – 50 μmol/L
    • Over 4 uger: 11 – 32 μmol/L

Patientinformation

NPU-koder og -navne

  • NPU03928

Navne

  • Langt navn
    • P—Ammonium; stofk. = ? µmol/L
  • Kort navn
    • Ammonium;P

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2. udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Shalimar, Acharya SK. Management in acute liver failure. J Clin Exp Hepatol. 2015; 5.; S104-15. Vis kilde
  3. Ucar F, Erden G, Ozdemir S, Ozcan N, Bulut E, Ozturk A. First data on the biological variation and quality specifications for plasma ammonia concentrations in healthy subjects. Clin Chem Lab Med. 2016; 54.; 857-63. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen