Lægehåndbogen

Vitamin D

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Vitamin D er et fedtopløseligt vitamin, der er vigtigt for mange af kroppens funktioner, især knoglestofskiftet, immunsystemets funktion og cellevækst
  • Der er to former af vitamin D: vitamin D2 (ergocalciferol) og vitamin D3 (cholecalciferol). Vitamin D2 kommer primært fra svampe, mens D3 enten dannes i huden, når den eksponeres for sollys eller optages fra animalske kilder fx fed fisk eller æggehvide
  • Når vitamin D2 eller D3 enten indtaget via føden eller syntheseret, vil vitamin D i leveren hydroxyleres til 25-hydroxyvitamin D [25(OH)D], som dernæst i nyrerne omdannes til calcitriol - det aktive molekyle
  • Calcitriol opfører sig som et hormon og binder vitamin D receptorer i kroppen forskellige væv og via denne udøver sin biologiske funktion
  • Da Danmark befinder sig højt mod nord, får man ofte ikke nok D-vitamin. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor et dagligt tilskud
  • Vitamin D 25-OH har lang halveringstid (3 uger), hvorfor kontrol af vitamin bør foregå med mindst 3 mdr. intervaller

Definition

  • Koncentrationen af D-vitaminer i plasma, målt i nanomol per liter (nmol/l) eller picomol per liter (pmol/L)
  • Man kan måle plasmakoncentrationen af to former
    • 25-hydroxy-vitamin D (Synonymer: 25-OH-vitamin D; 25OHD; calcidiol; kalcidiol)
    • 1,25-dihydroxy-vitamin D (Synonymer: 1,25(OH)2-vitamin D; 1,25(OH)2D; calcitriol; kalcitriol)
    • Den sidstnævnte er den biologisk aktive form, som dannes i nyrerne ud fra 25-hydroxy-vitamin D ved stimulation med parathyroideahormon (PTH), men det er plasmakoncentrationen af den førstnævnte der anvendes til vurdering af D-vitaminstatus
  • For hver af de to former kan man yderlige bestemme koncentrationerne af
    • Vitamin D3 (Synonym: Cholecalciferol), som er den naturligt forekommende type i dyr, og som typisk udgør langt hovedparten
    • Vitamin D2 (Synonym: Ergocalciferol), som er af vegetabilsk oprindelse og typisk kun findes i større koncentrationer i plasma, hvis en patient er i behandling med ergocalciferol
    • De fleste laboratorier oplyser koncentrationerne af summen D3 og D2, f.eks. som "P-25-OH-Vitamin D3 + D2"
    • I særlige tilfælde kan det være relevant at kende koncentrationerne af D3 og D2 hver for sig, hvis man fx ønsker at vurdere den endogene mængde og den eksogent tilførte mængde hver for sig. Dette er en nefrologisk specialopgave
    • Alle oplysninger i det følgende gælder summen af de to

Synonymer

  • D-vitamin
  • Se i øvrigt ovenfor

Indikationer

25-OH-Vitamin D

Sundhedsstyrelsen overordnede anbefalinger

  • Personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og eventuelt en vitaminpille har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel. De skal derfor ikke rutinemæssigt have målt D-vitamin
  • Der er ikke grund til rutinemæssigt at måle D-vitamin hos patienter med kroniske sygdomme, som eksempelvis kræft, diabetes, demens, hjerte-kar-sygdomme, da det ikke er vist, at D-vitamintilskud bedrer den primære sygdom
  • Måling af D-vitamin bør forbeholdes personer i risiko for svær D-vitaminmangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom

Sundhedsstyrelsens konkrete anbefalinger for måling

  • Patienter med kliniske symptomer på, eller hvor man har mistanke om svær D-vitaminmangel som følge af deres livsførelse (ringe soleksposition, ophold inden døre, dækkende klæder)
  • Gravide med mørk hud eller tildækkende påklædning om sommeren
  • Familiemedlemmer (husstanden) til personer med mørk hud eller tildækkende påklædning, som har svær D-vitaminmangel
  • Patienter med en sygdom, hvor D-vitaminstatus er af betydning som ætiologi og/eller for behandlingseffekt
  • Patienter i behandling med lægemidler, som influerer på D-vitaminmetabolismen
    • Farmaka som fører til fedtmalabsorption (fx orlistat og colestyramin)
    • Leverinducerende antikonvulsiva (fx carbamazepin, phenytoin og phenobarbital)
    • Fotosensibiliserende lægemidler (fx amiodaron)
  • Det anbefales ikke at screene for vitamin D status

1,25-(OH)2-Vitamin D

  • Analysen er sjældent indiceret. Kan anvendes ved
    • Udredning af patienter med renal osteodystrofi og 1-alfa-hydroxylase mangel, hvor værdierne er lave
    • 1,25-dihydroxy-vitamin D receptordefekt
    • Hypercalkæmi forårsaget af sarkoidose og andre granulomatøse sygdomme
    • Forgiftning med 1-alfa hydroxyleret D-vitamin præparater, hvor plasmakoncentrationen er forhøjet

Fortolkninger

25-OH-Vitamin D

  • Se ovenfor

1,25-(OH)2-Vitamin D

  • Se ovenfor

Forhøjet s-25-OH D-vitamin (>150 nM)/forgiftning

  • Vitamin-D forgiftninger skyldes enten frivillig (overdrevet indtagelse af vitamin tilskud) eller ufrivillig indtagelse (fejlordination, fabrikationsfejl og lignende) af for store mængder vitamin D. Derimod giver overdrevet udsættelse for sollys ikke vitamin D forgiftning, pga. regulering og omdannelse af vitamin D til dets inaktive metabolitter. Overdrevet solbadning kan dog have andre sundhedsskadelige effekter, som er udenfor dette kapitel
  • Forhøjet s-25-OH D-vitamin (>150 nM): Flere analysemetoder angiver umåleligt høj værdi ved 175 eller 200 nM. Ved umåleligt høje værdier bør det eksakte niveau bestemmes akut/subakut (med LC-MS/MS metoden) efter aftale med vagthavende, klinisk biokemisk afdeling. Dette kan ikke gøres på alle sygehuse og kræver specielle glas, hvorfor dette skal sikres forud for blodprøvetagning. Blodprøverne gentages efter 4+4+4 dage (de samme prøver samt calcitriol)
  • Alle henviste børn med mistanke om D-vitaminforgiftning skal akut have målt
    • s-Ca-ion
    • s-25-OH-vitamin-D
    • væsketal
  • Ud fra disse resultater tages der stilling til det videre forløb

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Måling af 25-OH Vitamin D med immunassays er følsom for interferens. Desuden er disse assay ikke altid i stand til at frigøre alt vitamin D fra dets bindingsproteiner. Dette kan give nogen variation
  • Det der måles er den totale mængde 25-OH vitamin D i blodet. Mangel på f.eks. vitamin D bindende protein kan derfor føre til meget lave værdier
  • OBS 25-hydroxyvitamin D har en lang plasmahalveringstid (ca. 3 uger). Kontrol af D-vitamin niveauet bør derfor tidligst foretages efter 3 måneder 

Biokemisk baggrund

  • Kroppens depot af D-vitamin udgøres af det fedtopløselige 25-OH-vitamin-D, som dannes fra ergocalciferol (D2) eller cholecalciferol (D3)
  • 25-OH-vitamin-D aktiveres i nyrerne til 1,25-(OH)2- vitamin-D (calcitriol) af 1-alfa-hydroxylase. 25OHD og calcitriol inaktiveres af enzymet 24-hydroxylase, men kapaciteten for inaktivering er nedsat hos spædbørn, hvorfor disse er særligt vulnerable for forgiftning
  • 25-OHD elimineres langsomt (normal halveringstid er 2-3 uger, ved forgiftning muligvis længere), hvorfor relaps af hypercalcæmi må påregnes efter behandling
  • Vitamin D måles primært med immunassays, som efterhånden er blevet rigtig gode. Disse måler primært 25-OH vitamin D, men som alle immunassays har de ofte en lille interferens fra de andre former af vitamin D. Men immunassays har den styrke, at de dækker de langt fleste kliniske behov, er billige og har kort svartid
  • Har man derimod behov for at kunne skelne og kvantitere de forskellige former af Vitamin-D, skal det måles med massespektrotri. Dette er dog dyrere, kræver særligt oplært personale og har længere svartid og er derfor ikke så egnet til akutte forhold

Prøvetagning

  • Veneblodprøve i et rør uden antikoagulans (tørglas)
  • Afpipetteret serum er holdbart i 4 døgn ved stuetemperatur
  • OBS: 25-hydroxyvitamin D har en lang plasmahalveringstid (ca. 3 uger). Kontrol af D-vitamin niveauet bør derfor tidligst foretages efter 3 måneder og senest efter 6 måneder med henblik på effekt og evt. dosisjustering. Derfor har mange laboratorier også indført en prompt der aktiveres, hvis der foretages for hyppige målinger af D-vitamin

Referenceintervaller og kliniske grænseværdier

25-OH-Vitamin D

  • Referenceinterval: 50 - 160 nmol/L (Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital)
    • Dette interval er bestemt i en sensommer, hvor værdierne er maksimale efter sommerens eksposition for sollys. Der findes væsentligt lavere værdier efter vinteren, og især i marts og april
  • Kliniske grænseværdier1
    • Svær vitamin D-mangel, eventuelt med forekomst af osteomalaci eller rakitis: Under 12 nmol/L
    • D-vitaminmangel: 12 - 25 nmol/L
    • D-vitamininsufficiens: 25 - 50 nmol/L
    • Sufficient niveau for de fleste personer: Over 50 nmol/L
    • Optimalt niveau for patienter med osteoporose og/eller nyresygdom: 75 - 150 nmol/L
    • Toksiske niveauer: Over 200 nmol/L

1,25-(OH)2-Vitamin D

  • 60-180 pmol/L

NPU-koder og -navne

  • NPU10267 
  • NPU26810 
  • NPU01435 
  • NPU10266 

Navne

  • Langt navn
    • P—Calcifediol+25-Hydroxyergocalciferol; stofk. = ? nmol/l
    • P—25-Hydroxyergocalciferol; stofk. = ? nmol/l
    • P—Calcifediol; stofk. = ? nmol/l
    • P—Calcitriol+1,25-Dihydroxyergocalciferol; stofk. = ? pmol/l
  • Kort navn
    • 25-Hydroxy-Vitamin D(D3+D2);P
    • 25-Hydroxy-Vitamin D2;P
    • 25-Hydroxy-Vitamin D3;P
    • 1,25-Dihydroxy-Vitamin D(D3+D2);P

Vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel. Maj 2010. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen