Basisoplysninger
Definition
- Sundhedssvigt hos ældre, "failure to thrive", er defineret som et vægttab større end 5 % i forhold til udgangsvægten, nedsat appetit, dårlig ernæring og inaktivitet, ofte ledsaget af dehydrering, depressive symptomer, nedsat funktion af immunapparatet og reducerede kolesterolværdier1
- Svigtende sundhed hos ældre er forbundet med øget risiko for infektioner, svækket celle-medieret immunitet, hoftebrud, tryksår og øget dødelighed ved kirurgi2,3,4
- Nogle ældre patienter - både med akut eller kronisk sygdom - gennemgår en proces med tiltagende funktionssvigt, stigende apati, tab af lyst og vilje til at spise og drikke. En tilstand, der til sidst ender med, at patienten dør
Forekomst
- Prævalensen stiger med alderen og er forbundet med øget sygelighed og dødelighed
- Amerikanske tal5 viser, at tilstanden rammer:
- 5-35 % af hjemmeboende ældre
- 25-40 % af plejehjemsbeboere
- 50-60 % af patienter indlagt på hospital
Diagnostisk tankegang
- Svigtende sundhed hos ældre er en multifaktoriel tilstand, der ofte skyldes flere samtidige kroniske sygdomme og funktionssvigt6
- Det kan være svært eller umuligt at finde en enkeltstående konkrete årsag til svigtende sundhed hos ældre
- Svigtende sundhed hos ældre bør ikke uden videre opfattes som en naturlig ting og en naturlig ende på livet, og ofte vil en korrekt diagnose kunne føre til behandling2. Det skal således altid overvejes7:
- Hvorfor og hvordan tilstanden er opstået?
- Hvilke konsekvenser forandringerne har?
Initial vurdering
- Fire syndromer er hyppige og prædikterer dårlig prognose hos ældre mennesker med sundhedssvigt8
- Nedsat fysisk funktion
- Ernæringssvigt
- Depression
- Kognitiv svækkelse
Hvorfor henvender patienten sig?
- Det er som regel pårørende eller plejepersonale, som kontakter lægen
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Differentialdiagnoser
Aktuelle diagnoser
- Kræftsygdom
- Metastaser, ernæringssvigt
- Kronisk lungesygdom
- Kronisk nyresvigt
- Kronisk steroidbehandling
- Steroid myopati, diabetes, osteoporose, synstab
- Cirrhose
- Depression
- Deprimeret, psykotisk, dårlig funktions status, kognitivt tab
- Diabetes
- Malabsorption, dårlig glukoseregulering, organskade
- Knoglebrud
- Hjerteinfarkt, hjertesvigt
- Tidligere gastrointestinal kirurgi
- Malabsorption, ernæringssvigt
- Recidiverende urinvejsinfektioner eller lungebetændelser
- Kronisk infektion, funktionssvigt
- Reumatologisk sygdom
- Apopleksi
- Synkebesvær, depression, kognitivt svigt, funktionstab
- Tuberkulose, anden systemisk infektion
Medikamenter som kan give sundhedssvigt hos ældre
- Antikolinergika
- Kognitive ændringer, smagsforstyrrelser, tør mund
- Antiepileptika
- Kognitive ændringer, anoreksi
- Benzodiazepiner
- Anoreksi, depression, kognitive ændringer
- Betablokkere
- Kognitive ændringer, depression
- Diuretika
- Dehydrering, elektrolytforstyrrelser
- Glukokortikoider
- Steroid myopati, diabetes, osteoporose
- Neuroleptika
- Opioider
- Anoreksi, kognitive ændringer
- Centrale alfaagonister
- Kognitive ændringer, anoreksi, depression
- SSRI
- Tricykliske antidepressiva
- Smagsforstyrrelser, tør mund, kognitive ændringer
Polyfarmaci skal altid overvejes som årsag til svigtende sundhed hos ældre. Se artikel om polyfarmaci.
Sygehistorie
Centrale elementer
- Medicinforbrug
- Tjek både recept- og ikke-receptpligtig medicin
- Ernæring
- Andre sygdomme?
Funktionsvurdering
- Vurder patientens evne til at udføre daglige aktiviteter (fx Barthels skema)
- Badning
- Påklædning
- Toiletfunktioner
- Forflytning
- Kontinens
- Spisning
- Test evt. funktionsevne med fx "Timed Up & Go"
Kognitiv status
Kost
- Hvad spiser patienten?
- Kalorieindtag?
- Væskeindtag?
- Tilgang til mad?
- Antal måltider?
Klinisk undersøgelse
Generelt
- En fuldstændig klinisk undersøgelse bør foretages
- Vurder, om der foreligger depression
- Kan være både en årsag og en konsekvens til sundhedssvigt hos ældre
- Ældre med depression klager ofte over fysiske problemer
- Overvej differentialdiagnosen demens
- Depression foreligger ofte ved kroniske sygdomme
- Ernæringsstatus
- Vægt?
- Svind af muskulatur?
- Mundhulen
- Patologi?
- Tandproteser, som ikke passer?
- Synkebesvær?
- Talebesvær?
Supplerende undersøgelser
I almen praksis
- Vurder via blodprøve:
- Anæmi, infektion, inflammation (Hb, SR, CRP, leukocytter)
- Ernæringssvigt (S-albumin, kolesterol)
- Dehydrering, nyresvigt (kreatinin)
- Elektrolytforstyrrelser (Na, K)
- Diabetes (HbA1c)
- Thyreoideasygdom (TSH)
- Vurder via urinundersøgelse
- Infektion (relevant materiale til dyrkning, urin, ekspektorat, blod)
- Nyresvigt (albumin- kreatinin ratio)
Andre undersøgelser
- Røntgen af thorax
- Infektion? Malign sygdom?
- CT scanning
Tiltag og råd
Henvisninger
- Ved behov for udvidet diagnostik og terapeutiske tiltag
Indlæggelser
- Skal vurderes i det enkelte tilfælde
- Kan patienten passes hjemme?
- Udredning bør ske planlagt, evt. subakut eller med hjælp fra geriatriske teams
Råd
- Målet er at identificere sygdomme, som kan behandles, uden at udsætte patienten for ekstra (unødige) belastninger
- Sundhedssvigt hos ældre forekommer ofte ved livets afslutning, og fordele og konsekvens af behandling skal altid opvejes mod ulemper5
- En diagnose er ofte forudsætningen for den korrekte medicinering og behandling, også i tilfælde, hvor sygdommen i øvrigt et uhelbredelig
- Bedre ernæring er et centralt fokusområde
- Sørg for tilstrækkelig energi- og proteinindtag9
- Læg forholdene bedre til rette, så patienten bliver i stand til selv at spise
- Sørg for at der er nogen sammen med patienten under måltidet, sørg for tiltalende tilberedning og server måltiderne på hensigtsmæssige tidspunkter
- Evt. diætist og ernæringsrecept
- Antidepressiva ved depression?6
- SSRI er som udgangspunkt førstevalg
- Vurdering af fysioterapeut og ergoterapeut med henblik på om der er potentiale til genoptræning
Link til vejledninger
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation