Pyoderma gangraenosum

Mette Mogensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Et immunologisk sår af ukendt årsag
  • Starter som lille papel, og udvikler herefter karakteristiske underminerede sårrande
  • Diagnosen bliver stillet på det klassiske kliniske billede og ved eksklusion af andre sårsygdomme
  • Halvdelen af patienten har associerede sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom, artrit, hæmatologisk sygdom 

Behandling

  • Der eksisterer ingen specifik behandling, og kun få kontrollerede behandlingsstudier er udført
  • Både lokale og systemiske behandlinger anvendes, og er en specialist opgave
  • Den primære behandling er langvarig immunosuppresion, hvor kortikosteroider er førstevalg, ciclosporin andet valg, TNF-alfa antistoffer (infliximab) tredje valg
  • Vigtigt i håndteringen af såret er pathergi: at såret spreder sig ved manipulation af såret såsom revision eller vakuumbehandling. Kirurgi er derfor ikke indiceret

Henvisning

  • Hospitalshenvisning er nødvendig med henblik på hurtig specialiseret behandling

Seneste væsentlige ændringer

  • sprogligt

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Et karakteristisk immunologisk drevet, ofte spontant opstået sår med underminerede rande
  • Diagnosen bliver stillet på det klassiske kliniske billede og ved eksklusion af andre sygdomme
  • Biopsier viser ingen specifikke diagnostiske træk, men kan være nyttig for at udelukke malignitet, infektion eller kutan vaskulit

Sygehistorie

  • Patienter med pyoderma gangrenosum beskriver ofte den første læsion som et insektstik, med en lille, rød papel eller pustel som bliver til en større ulcererende læsion
  • Smerte er den dominerende klage
  • Ledsmerter og let påvirket almentilstand kan forekomme
  • Underliggende systemisk sygdom?
    • Det er vigtigt at afklare, idet dette er tilfældet hos ca. 50% af patienterne
    • Pyoderma gangrenosum kan forekomme før, samtidig med, eller efter den systemiske sygdom har manifesteret sig
    • Associerede sygdomme er inflammatorisk tarmsygdom, artrit, hæmatologisk sygdom som leukæmi

Kliniske fund

  • Flere varianter forekommer, se detaljer under ætiologi og patogenese
    • Klassisk pyoderma gangrenosum
    • Peristomal pyoderma gangrenosum
    • Pustuløs pyoderma gangrenosum
    • Bulløs pyoderma gangrenosum
    • Vegetativ pyoderma gangrenosum
  • Vigtigt i håndteringen af såret er patergi fænomenet; såret spreder sig ved manipulation af såret såsom revision eller vacuum behandling

Foto af pyodermasår med klassisk rødlilla undermineret sårrand

Foto af pyodermasår med omgivende erythem, der afspejler den kraftige inflammation.
Foto venligst udlånt af DermNet

Foto af et mere hæmorrrhagisk pyodermasår.
Foto venligst udlånt af DermNet

Foto af undermineret pyodermasår på lilletå

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Pyoderma gangraenosum er en alvorlig inflammatorisk hudsygdom, der er karakteriseret ved smertefuld sårdannelse. Sårene har typisk violetfarvede sårkanter og vokser sig hurtigt større.

  • Fuldt blodbillede bør tages for at afklare, om der er tegn på underliggende sygdom
  • Evt. udredning for inflammatorisk tarmsygdom ved symptomer på dette
  • Vurdering af eventuelle ledsymptomer
  • CRP, leukocytter, levertal og urinstix  

Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelser på sygehus

  • Hudbiopsi
    • Viser ingen specifikke diagnostiske træk, men kan være nyttig for at udelukke malignitet eller kutan vaskulit
  • Dyrkning fra såret
    • For at afklare om der foreligger infektion
  • Evt. knoglemarvsbiopsi ved mistanke om hæmatologisk sygdom
  • Andre blodprøver
    • Hepatitis-markører
    • Evt. ANA, anti-CCP, antifosfolipid antistof
  • Andre undersøgelser
    • Rtg. thorax
    • Udredning for inflammatorisk tarmsygdom
    • Evt. distal BT-måling, agiografi eller Doppler ved mistanke om arteriel eller venøs insufficiens

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Stoppe sygdomsprogressionen og begrænse arvævsdannelsen
  • Smertebehandling
  • Undgå spredning af såret pga. patergi
  • Diagnostik og behandling bør styres af dermatologer eller på højtspecialiseret sårcentre

Generelt om behandlingen

  • Der eksisterer ingen specifik behandling og kun få kontrollerede behandlingsstudier er udført
  • Både lokale og systemiske behandlinger anvendes
  • Suppleres ofte med kompressionsforbinding for at mindske ødemtendens
  • Den primære behandling er langvarig immunosuppression
    • Ofte med høje doser kortikosteroider eller lave doser af ciclosporin
    • En række andre immunosuppressiva er blevet brugt med varierende resultat, behandlingen er i hovedtræk empirisk, og valg af behandling bygger ofte på lokal erfaring
    • Nylig er der rapporteret om gode resultater med TNF-alfa antistoffer
  • Kortikosteroider er førstevalg, ciclosporin andet valg, TNF alfa antistoffer (infliximab) tredje valg

Håndtering i almen praksis

  • Ved mistanke om ulcus cruris eller arterioskerotisk sår udredes for dette
  • Smertebehandling
  • Udredning for en eventuelt udløsende årsag

Råd til patienten

  • Patergi kan medføre forværring i form af øget vækst af såret
  • Søge læge ved forværring, f.eks. tegn på infektion

Medicinsk behandling

Lokalbehandling

  • Potente lokale kortikosteroider - af og til som okklusionsbehandling - kan i en del tilfælde inducere en remission
  • Triamcinolon 40 mg/ml kan injiceres i sårkanten, enten alene eller som supplement til systemisk behandling
  • Lokal tacrolimus 0,1 % salve, er nylig vist at være effektivt hos patienter med peristomal sygdom

Kortikosteroider systemisk

  • De fleste patienter har behov for systemisk behandling for at inducere remission, og der startes ofte med perorale steroider på et tidligt tidspunkt
  • Prednisolon i høje doser (60-120 mg)
  • Højdosisbehandling øger risikoen for bivirkninger, hvorfor der altid bør gives supplerende behandling for at undgå osteoporose og mavesår
  • Hurtig bedring er rapporteret hos patienter behandlet med methylprednisolon intravenøst som puls-terapi i form af 1g dagligt i 3-5 dage

Ciclosporin

  • Der findes flere rapporter om god klinisk respons på lavdosis ciclosporin, og de fleste patienter viser klinisk bedring i løbet af tre uger med en dosis på 3-5 mg/kg/dag
  Anti-tumor nekrosefaktor (alfa) og andre biologiske behandlinger
  • Som f.eks. infliximab,
  • Etanercept er også rapporteret at have effekt
  • samt nyere typer biologisk behandling

Andre medicinske behandlinger

Anden behandling

  • Trykkammer behandling er forsøgt med vekslende resultater

Kirurgi

  •  Kirurgi bør undgås på grund af høj risiko for opblussen af sygdommen (patergi)

Forebyggende behandling

  • Tiltag for at forhindre læsioner af huden
  • Undgå ødem og erysipelas

Henvisning

  • Hurtig hospitalshenvisning er nødvendig med henblik på hurtig behandling. Afhængig af sårlokalisation til sårcenter, dermatologisk afdeling eller Gastroenhed

Opfølgning

  • Patienterne bør følges regelmæssigt for at monitorere behandlingen og vurdere læsionerne
  • Justering af smertebehandling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Morbiditet og risiko for hurtig progression er høj hos de fleste patienter
  • Smerte er en hyppigt til stede, og kræver ofte stærke analgetika

Komplikationer

  • Arvævsdannelse
  • Ved peristomal pyoderma gangrenosum manglende funktion af stomien, der i så fald er vanskelig at re-etablere

Prognose

  • Prognosen ved mindre udbredt pyoderma gangrenosum er generelt god, men recidiv forekommer og arvævsdannelse er hyppig. Ved svære tilfælde, er behandling ofte vanskelig og en specialistopgave
  • Tidlig behandling vil begrænse ardannelsen

Baggrundsoplysninger1,2,3

Definition

  • Pyoderma gangraenosum er en sjælden, men alvorlig ulcererende hudsygdom, hvis behandling er præget af empiri
  • Sygdommen kan manifestere sig på forskellige måder, hvilket kan vanskeliggøre og forsinke diagnosen og medføre alvorlige kliniske konsekvenser1
  • I mindst halvdelen af tilfældene er der en tilgrundliggende sygdom
  • Kirurgi og debridering er kontraindicerede i sårets aktive fase, da manipulation forværrer såret

Forekomst

  • Incidens
    • I USA rapporteres der om 1 nyt tilfælde per 100.000 per år
  • Alder og køn
    • Alle aldre kan afficeres, men pyoderma gangraenosum optræder hyppigst i aldersgruppen 30-50 år
    • Børn kan rammes, men de udgør kun 3-4 % af det totale antal
    • Der er ingen kønsforskel

     

    Ætiologi og patogenese

    • Årsagen kendes ikke, men i ca. halvdelen af tilfældene findes der en tilgrundliggende sygdom
    • Patofysiologisk er der formentlig en dysregulering af immunsystemet, specielt med en ændret neutrofil kemotaksi
    • Flere varianter findes, men hyppigst er den klassiske pyoderma gangrenosum

    Histopatologi

      • Ofte uspecifik. Afhænger af sygdomsforløbet og biopsistedet
      • Biopsi af en papel tidligt i forløbet viser ofte kun follikulit med neutrofile granulocytter.
      • Pyoderma gangraenosum tilhører derfor gruppen af såkaldte neutrofile dermatoser

    Klassisk pyoderma gangrenosum

    • Et dybt sår med en velafgrænset oftest blåviolet undermineret sårrand
    • Den omgivende hud er erytematøs og indureret
    • Såret starter ofte som en eller flere små papler, der ulcererer og danner en række små sår, der kan minde om en "kattepote" i formen
    • Sårene flyder sammen, og det centrale område nekrotiserer, så der fremkommer et større sår
    • Klassisk pyoderma gangraenosum kan forekomme på alle lokalisationer, men ses oftest på underekstremiteterne
    • Patienten kan føle sig alment syg og have feber, være træt med led- og muskelsmerter
    • Læsionerne er som regel meget smertefulde
    • Under ophelingen ses ofte si-agtige sår med mange små huller
    • En tidlig diagnose og hurtig behandling reducerer risikoen for arvævsdannelse
    • Læsionerne opstår hos 20-25 % på steder, som har været udsat for et mindre traume
    • Pga. patergi er kirurgi og debridering kontraindiceret i aktive faser

    Peristomal pyoderma gangraenosum

    • Ses omkring abdominale stomier, og udgør ca. 15 % af alle tilfælde med pyoderma

    Pustuløs pyoderma gangraenosum

    • En sjælden overfladisk variant af sygdommen
    • Oftest hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom og forekommer oftest på trunkus og ekstensorsiderne af ekstremiteterne

    Bulløs pyoderma gangraenosum

    • Den er oftest forbundet med hæmatologiske sygdomme

    Vegetativ pyoderma gangrenosum

    • Er en overfladisk form af sygdommen, som synes at være mindre aggressiv end de andre varianter
    • Den forekommer ofte som enkeltstående læsioner hos ellers raske patienter

    Ekstrakutane manifestationer

    • Andre organer kan være involveret i form af sterile neutrofile abscesser
    • Dyrkningsnegative lungeinfiltrater er den mest almindelige ekstrakutane manifestation
    • Andre organer, som kan være involveret, er hjerte, centralnervesystem, fordøjelseskanalen, øjne, lever, milt, knogler og lymfeknuder

    Disponerende faktorer

    • Omkring halvdelen af tilfældene er associeret med underliggende systemsygdomme som inflammatorisk tarmsygdom, reumatoid artrit, diabetes eller maligne hæmatologiske sygdomme
    • Inflammatorisk tarmsygdom:
      • Ca. 25 % af tilfældene forekommer hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom
      • Nogle gange optræder hudsygdommen før tarmsygdommen
      • Pyoderma gangrenosum er ikke relateret til aktiviteten i tarmsygdommen, og hudlidelsen optræder ofte hos patienter, hvor tarmsygdommen er i klinisk remission
    • Artrit og artopatier hos 20% af patienterne
    • Endokrine lydelser som diabetes og myxødem ses hos 37%
    • Solitær cancer ses hos 9%
    • Maligne hæmatologiske sygdomme, mere sjældent
      • Drejer sig oftere om myeloide end lymfomatoide sygdomme

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    • National klinisk retningslinje (er der én på området - indsæt link her: )
    • National behandlingsvejledning fra specialeselskab (er der én på området - indsæt link her: )
    • Eventuelle links til andre vejledninger (indsæt venligst links nedenfor
    • Ugeskriftet, statusartikel 2021
    • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

    Kilder

    Referencer

    1. Harris AJ, Regan P, Burge S. Early diagnosis of pyoderma gangrenosum is important to prevent disfigurement. BMJ. 1998; 316.; 52-3. Vis kilde
    2. Reichrath J, Bens G, Bonowitz A, Tilgen W. Treatment recommendations for pyoderma gangrenosum: an evidence-based review of the literature based on more than 350 patients. J Am Acad Dermatol. 2005; 53.; 273-83. Vis kilde
    3. Brooklyn T, Dunnill G, Probert C. Diagnosis and treatment of pyoderma gangrenosum. BMJ. 2006; 333.; 181-4. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Mette Mogensen

    overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen