Halten hos børn

Basisoplysninger

Definition

• Halten defineres som gangabnormalitet, hvor barnet begrænser vægtbelastningen på en ekstremitet, hvilket er forårsaget af smerte, svaghed eller deformitet
• Derved bliver gangens standfase kortere, og svingfasen længere^1,2. Se tabel 3 for de forskellige former for halten

Forekomst

• Hyppig kontaktårsag i almen praksis og i skadestuer, hvor 4 promille af henvendelser i den pædiatrisk skadestue skyldes dette
• I et studie fandt man 1,8 tilfælde per 1.000 børn yngre end 14 år med en medianalder 4,4 år³

Diagnostisk tankegang

• Når man halter, giver det et asymmetrisk eller ujævnt gangmønster, hvor barnet belaster mindre på det påvirkede ben. 'Formålet' med dette er at barnet ubevidst begrænser vægtbelastningen på et ben ved gang - typiske pga af en smertetilstand i benet i det akutte.
• Halten er en forholdsvis almindelig klage hos børn, og kan skyldes mange tilstande, som oftest stammer fra  hoften og knæet, hvor mindre traumer og synovitis i hoften er de typiske årsager til halten³
• Således vil de fleste børn med halten kunne evalueres i almen praksis, hvor årsagen til halten vurderes gennem en omhyggelig anamnese og objektiv undersøgelse og eventuelt udvalgte supplerende undersøgelser
• De fleste tilfælde af halten er forårsaget af godartede selvbegrænsende tilstande, der forsvinder spontant, men kan skyldes alvorlige sygdomme, som bør diagnosticeres umiddelbart
• Det kan være hensigtsmæssigt først at diffentiere mellem hyppige og benigne årsager og livstruende årsager - se tabel 1
• Diagnosticering af halten hos børn kan anskues ud fra flere vinkler, nemlig
  • Varighed af halten og typen af gangabnormitet
  • Barnets alder. Se tabel 3
  • Lokaliseringen af de abnormale fysiske fund. Se tabel 2 og tabel 4

Diagnostisk tankegang

Generelle betragtninger

• Start med at vurdere generelle årsagsmekanismer. Skyldes det et traume? Infektion? Neoplasme? Inflammation? Medfødt? Neuromuskulær? Er det et led i den tidlige udvikling?
• Den hyppigste årsag til halten er smerte, hvor akut indsættende halten ofte skyldes et traume eller anden patologisk tilstand, mens kroniske former for halten kan stamme fra muskelsvaghed eller deformitet.⁴ Varighed kan fortælle noget om årsagen; kronisk (> 6 uger), subakut (> 2 dage men mindre end 6 uger) eller akut (< 2 dage)⁵. Se i øvrigt tabel 2 
• Lokalisation: Ryg, bækken og underekstremiteter skal inddrages i undersøgelsen. Se i øvrigt tabel 4
  • Mindre børn kan have svært ved at stedbestemme smertelokalisation og kan fx. præsentere hofteledspatologi som knæ- og lårsmerter⁶, og rygsygdomme kan præsentere sig som smerter ned på bagsiden af benet eller til laterale del af låret
• Alder. Se i øvrigt tabel 2 
  • Et normalt gangmønster er veludviklet i 3-års alderen
  • Visse sygdomme er hyppigere end andre i givne aldersgruppe

Vokseværk

• Vokseværk er en udelukkelsesdiagnose, hvor man ikke finder anden årsag til bensmerterne hos barnet
• Vokseværk karakteriseres i øvrigt af 
  • Bilaterale bensmerter
  • Smerterne forekommer kun om aftenen og tidlig nat
  • Barnet halter ikke, har ingen smerter eller gener om dagen

Sygehistorie

Centrale elementer

• Debut
  • Hvordan og hvornår er det startet?
  • Traume?
  • Smerter?
• Progression
  • Værre, bedre, uændret?
• Lokalisering af smerte?
  • Større børn kan fortælle, hvor det gør ondt, men der kan foreligge "referred pain" 
  • Et mindre barn: Er bevægemønstret anderledes end det plejer at være? Mindre børn kan ikke altid differentiere lokalisationen af smerten (angiver at have knæsmerter) 
• Feber?
  • Tyder på infektion eller inflammatorisk tilstand
• Generel sygdomsfølelse?
  • Foreligger systemsygdom?
  • Systemiske symptomer som feber, vægttab, nattesved og tab af madlyst bør altid give mistanke om infektion, inflammation eller malign sygdom²
• Døgnvariation?
  • Overvejende gener om morgenen tyder på reumatisk sygdom
  • Natlige smerter er et alvorligt tegn og tilsiger hurtig udredning
• Har barnet haft andre sygdomme for nyligt?
  • Øvre luftvejsinfektion, gastroenterit: Tænk på serøs coxit.
• Familieanamnese?
  • Kan der foreligge arvelig reumatologisk eller neuromuskulær sygdom?
• Forsinket motorisk udvikling?
  • Tænk på cerebral parese

Klinisk undersøgelse

Generelt

• Afklar hvilken type halten som foreligger og forsøg at lokalisere smertekilden/lokalisationen
• Måle temperatur

Inspektion

• Åbenbare deformiteter?
• Beskriv barnets halten
  • Antalgisk gang - halten, hvor benets svingfase er forlænget
  • Trendelenburgs gang (insufficient gluteus medius)
    • Overkroppen føres lateralt og over mod den afficerede hofte. Dette for at reducere momentet eller kraften, som skal genereres for at holde bækkenet horisontalt og i balance
    • Hvis ikke abduktor-momentet er stort nok, vil bækkenet tippe ned mod den raske side
  • Stiv gang kan være udtryk for ryg-gener, fx diskit
• Kan barnet gå på tæer, hæle, hoppe på én fod?
• Inspicer fødderne for patologi - fodvorte, deformitet?
• Inspicer ryggen, når barnet bøjer sig fremover - tegn til asymmetri?
  • Nedsat bevægelighed og lokal ømhed tyder på diskit
• Bed barnet strække ryggen og bøje den bagover
  • Unge med spondylolyse eller spondylolistese kan opleve forværring af lumbosakrale smerter ved ryg ekstension
• Tjek alle led for hævelse, erytem, fejlstilling
  • Et inflammeret hofteled vil i hvile være noget flekteret, abduceret og lateralt roteret

Palpation

• Alle led
  • Tegn til lokal inflammation? Varme, ømhed
• Tegn til muskelatrofi i nogle dele af ekstremiteten?

Bevægelighed

• Alle led testes passivt og aktivt på en systematisk måde med barnet liggende
• Fleksion, ekstension, abduktion, adduktion, udadrotation, indadrotation
• Ryg
  • Jf. ovenfor
• Hofteled
  • Bør undersøges grundigt, fordi patologi her ofte giver svage smerter
  • Asymmetrisk abduktion kan være udtryk for hoftedysplasi, men også inflammation i hofteleddet
  • Tjek medial rotation med barnet i bugleje og bækkenet fladt mod underlaget - vil kunne fremprovokere smerter ved hoftepatologi
  • Hvis hofteleddet ved fleksion roteres udad, kan det være et tegn på epifysiolyse af caput femoris
  • En kombination af passiv fleksion, abduktion og udadrotation (Fabers test) kan fremprovokere smerter i SI-leddet ved inflammation
• Knæled - undersøges med samme systematik som ovenstående
• Ankelled- undersøges med samme systematik som ovenstående
• Fødderne- undersøges med samme systematik som ovenstående
• Muskelkraft kan ligeledes undersøges, hvis der ikke er afklaring om diagnosen

Specielt

• Neurologisk undersøgelse
  • Tjek reflekserne, vurder for spasticitet og hyperrefleksi (øgede refleksogene zoner) ved mistanke om cerebral parese

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

• Relevante prøver vil være CRP, Hb, leukocyttal, trombocyttal

Andre undersøgelser

• Ledpunktur evt.
  • Foretages på sygehus, ultraledsvejledt i hoften
  • Evt. dyrkning

Billeddiagnostik

• Røntgen
  • Flere projektioner
  • Af ryggen, kan evt. bekræfte en diskit
  • Af relevante led
  • Hofteleddet undersøges på knoglefragmentering (Perthes), udvidelse af ledrummet (sepsis, Perthes) og strukturelle forandringer (dysplasi)
  • Hos småbørn som ikke kan tale, kan der tages et billede fra hoften til fødderne for at udelukke en fraktur
  • Multiple eller påfaldende frakturer kan give mistanke om overgreb og omsorgssvigt mod barnet
• Ultralyd
  • Er mere sensitiv undersøgelse end røntgen ved mistanke om infektion i hofteleddet
  • Kan også være nyttig ved bløddelspatologi
• Knoglescintigrafi
  • Er en udmærket undersøgelse ved uklarhed om lokalisation af patologi
  • En negativ scintigrafi taler stærkt imod en infektion, en fraktur eller de fleste svulster
• CT eller MR
  • Ved konkret mistanke om patologi kan disse undersøgelser afklare forandringerne
  • CT er bedst til knoglestrukturer, MR er bedst til bløddele og ved inflammation i knoglevæv

Tiltag og råd

Henvisninger

• Ved usikkerhed om diagnosen og mistanke om alvorlig sygdom bør barnet hurtigt henvises til børnelæge eller ortopæd 
• For sen intervention ved fx en septisk artrit kan give avaskulær nekrose og deformering af femoralhovedet
• Knoglesvulster og leukæmier er sjældne, men livstruende

Henvisningsskabelon/tjekliste

Halten og hoftelidelser hos børn

• Formålet med henvisningen
  • Diagnostik? Konservativ behandling (ortopædiske hjælpemidler)? Kirurgi?
• Sygehistorie
  • Debut? Traume? Overbelastning? Udvikling/progression?
  • Beskriv lidelsen. Lokalisering? Feber? Generel sygdomsfølelse? Smerter? Hvilesmerter? Natlige smerter? Startsmerter? Gangbesvær?
  • Andre sygdomme af relevans?
  • Faste medikamenter?
• Kliniske fund
  • Almentilstand? Feber?
  • Deformitet? Beskriv barnets halten
  • Tjek alle led for hævelse, erytem, fejlstilling
  • Test passiv og aktiv bevægelighed i alle led
  • Muskelkraft
• Supplerende undersøgelser
  • Hb, CRP, leukocyttal, trombocyttal, SR
  • Røntgen?  Ved mistanke om Perthe's sygdom i hoften kan den radiologisk undersøgelse være normal i den tidlige fase af sygdommen
  • Ultralyd? Evt. scintigrafi? Andre undersøgelser?

Indlæggelser

• Frakturer
• Septisk artrit
• Epifysiolyse (i hoften)
• Osteomyelit
• Battered child syndrom
• Knoglesvulst
• Leukæmi

Råd

• Hos et haltende barn uden almensymptomer og uden lokale unormale fund, bør man overveje at tage et røntgenbillede for at udelukke fraktur og udføre en ultralydsundersøgelse af hoften for at undersøge for serøs coxit, efterfulgt af observation og reevaluering efter nogle dage, afhængig af alvorlighedsgraden af halten
• Hos et haltende barn med påvirket almen tilstand og med abnormale objektive fund, bør man henvise til pædiatrisk vurdering på sygehus

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Karakteristika ved forskellige diagnoser, set i relation til alder og differentialdiagnoser

For alle aldersgrupper

Forbigående synovit, "irritabel hofte", serøs coxit

• Årsag
  • En reaktiv stigning i mængden af ledvæske i forbindelse med en systemisk virussygdom
  • Tilstanden er som regel selvbegrænsende efter 1 til 4 uger
• Forekomst
  • Er den hyppigste årsag til hoftesmerter hos små børn, særligt i aldersgruppen 3-8 år
  • Er dobbelt så hyppig hos drenge som hos piger
• Sygehistorie
  • Et afficeret barn bliver ikke akut utilpas, men udvikler gradvist smerten. Barnet kan bevæge hoften, men med nogen stivhed. Barnet halter.
  • Ofte ensidig, men også bilateral (5 %)
• Kliniske fund
  • Let eller ingen feber, og ofte god almen tilstand
• Andre undersøgelser
  • Ved mistanke om bakteriel artrit; temperaturmåling, CRP
  • Ultralyd kan bekræfte øget mængde ledvæske, og artrocentese bør overvejes ved mistanke om bakteriel artrit
  • Radiologisk undersøgelse for at undersøge for traumatisk årsag eller Legg-Calvé-Perthes sygdom 

Septisk artrit

• Årsag
  • Infektion, oftest med Stafylococcus aureus
• Forekomst
  • Er forholdsvis sjælden
  • Ses i alle aldre, men er hyppigst hos børn under 3 år
• Sygehistorie
  • Påvirket almentilstand og barnet er ikke i stand til at gå
  • Akut indsættende smerter hindrer bevægelser i det afficerede led
  • Hofteleddet er oftest angrebet, dernæst knæleddet
• Kliniske fund
  • Feber (> 38 grader)
  • Barnet ligger helt i ro for at minimere smerterne, hofteleddet er flekteret, abduceret og udadroteret
  • Smertefuld ved passiv undersøgelse af leddet og ofte reduceret bevægelighed i det afficerede led
  • Vil ikke vægtbære på afficerede ben
• Andre undersøgelser
  • Forhøjet CRP og leukocytose (>12)⁷
  • Ultralyd viser evt. øget mængde ledvæske
• Tiltag
  • Umiddelbar ultralydsvejledt artrocentese til diagnostik og resistensbestemmelse, og herefter opstart af antibiotisk behandling
  • Røntgenundersøgelse af hofterne for at udelukke anden patologi
  • Ved manglende effekt kan kirurgisk drænage overvejes for at mindske risikoen for senere artrose

Osteomyelit

• Årsag
  • Infektion i knogle forårsaget af pyogen organisme, oftest stafylokokker
• Forekomst
  • Af patienter under 20 år er halvdelen under fem år og en tredjedel under to år
  • Incidensen er 10 per 100.000 børn per år
  • Drenge udsættes for sygdommen 1,2-3,7 gange hyppigere end piger
• Sygehistorie
  • Akut sygdomsbillede med feber, kulderystelser, betydelig påvirket almentilstand og knoglesmerter
  • Ofte er lokale betændelsessymptomer til stede
  • Små børn har ofte diffuse symptomer og tegn, og nedsat brug af afficeret ekstremitet
• Kliniske fund
  • Dårlig almentilstand med feber
  • Lokal ømhed og evt. andre inflammationstegn ved metafysen til afficerede knogle
  • Ofte nedsat bevægelighed i tilgrænsende led
• Andre undersøgelser
  • CRP vil ofte være forhøjede, men ikke altid hos små børn
  • MR og knoglescintigrafi

Stressfraktur

• Årsag
  • Træthedsfraktur forekommer oftest i underekstremiteterne og skyldes gentagne belastninger over en længere periode
• Forekomst
  • Forekommer hyppigst blandt idrætsudøvere, yngre end 19 år
• Sygehistorie
  • Træthedsbruddene typisk efter igangsætning af ny sport eller øget intensitet af igangværende 
  • Smerterne debuterer ganske akut, uden forudgående traume, er stærke og forværres ved belastning
  • Efter længere tid kan smerte blive konstant
  • Smerterne er lokaliserede (i underbenet) eller diffuse (i foden) og forsvinder ved hvile
• Kliniske fund
  • Lokaliseret ømhed og evt. nogen hævelse over brudstedet
  • Smerten forværres ved belastning
• Andre undersøgelser
  • Røntgen kan være negativ tidligt
  • Scintigrafi eller MR viser tidlige forandringer

Intervertebral diskit

• Årsag
  • Godartet, selvbegrænsende inflammation i en intervertebral discus
  • Skyldes hæmatogen spredning af en systemisk infektion, ofte infektion med S. aureus
• Forekomst
  • Sjælden, angives at ramme 1 af 100.000-250.000
  • Lidt hyppigere blandt drenge
• Sygehistorie
  • Har et subakut forløb med lav feber, rygsmerter, irritabilitet
  • Småbørn nægter at gå, eller de går langsomt og hellere forsigtigt end at halte
• Kliniske fund
  • Lokal ømhed over den involverede discus og samtidigt paraspinale muskelspasmer
  • Nedsat bevægelighed kan foreligge, hvis cervikal eller lumbal segment er involveret (vil ikke bøje sig forover)
• Andre undersøgelser
  • Forhøjet CRP
  • Røntgen viser først unormale fund sent i forløbet
  • Scintigrafi og MR viser tidlige forandringer

Knoglesvulst

• Årsag
  • Benigne og maligne svulster, primære eller metastaser
  • Benigne kan være et osteoidt osteom (natlige smerter, som forsvinder ved NSAID), knoglecyste, eller fibrøs dysplasi 
  • Kan udgå fra osteogent væv (osteogent sarkom), fra knoglemarv (Ewings sarkom) eller fra bløddele (rhabdomyosarkom)
• Forekomst
  • Meget sjældne tilstande
  • Knogletumores angives at forekomme med en incidens på 5,8 tilfælde per million børn, hyppigst i aldersgruppen 10-25 år
  • Ewings sarkom opgives med incidens ½-1 per million mennesker per år, hyppigst hos personer under 30 år (særlig 5-20 år)
  • Bløddelssarkomer angives med incidens 8,4 per million barn per år
• Sygehistorie
  • Debutsymptomer kan være smerter og halten, hvis svulsten er lokaliseret til underekstremitet
  • Kan være lokaliseret i distale femur eller proximale tibia, som kan give ensidige knæsmerter og halten
  • Smerterne kan være intermitterende
• Kliniske fund
  • Evt. lokale forandringer
• Andre undersøgelser
  • Billeddiagnostik

Leukæmi

• Årsag
  • Malign udvikling af en eller flere cellerækker i blodcelle-systemet
  • Akut lymfatisk leukæmi (ALL) (85 %) og akut myelogen leukæmi (AML)
• Forekomst
  • Årlig incidens blandt børn i alderen 0-15 år er 5/100.000
  • ALL er hyppigst i alderen 2-5 år
• Sygehistorie
  • Kan præsentere sig meget forskelligt, og behøver ikke have en akut sygdomsdebut
  • Almindelig præsentation er generelle symptomer som tiltagende træthed, appetitløshed, reduceret aktivitetsniveau
  • En præsentationsform er smerter og hævelse i knogler og led, evt. med halten
• Kliniske fund
  • Bleg hud, petekkier, feber, evt. lokale infektionsfund
  • Lymfeknudesvulst, som ofte er asymmetrisk, hepatosplenomegali
  • Hævelser i led
• Andre undersøgelser
  • Anæmi, leukocyttallet er variabelt, alt fra lavt til meget højt
  • Trombocytopeni er almindelig, men er ikke et obligat fund
  • Knoglemarvsundersøgelse giver diagnosen

Cerebral parese (neuromuskulær sygdom)

• Årsag
  • Samlebetegnelse for en række motoriske handicap, som skyldes hjerneskade opstået i en umoden hjerne
• Forekomst
  • I Danmark er frekvensen 2,4/1.000 levende fødte
• Sygehistorie
  • Tilstanden opdages som regel i løbet af de første 12-18 måneder med undtagelse af de mildeste tilfælde
  • Asymmetriske bevægelser og stillinger, går ofte på tæer
  • Usædvanlig muskelstivhed
• Kliniske fund
  • Tonusforstyrrelser, varierende spasticitet
  • Tiltagende kontrakturer i led
  • Inkoordination
• Andre undersøgelser
  • Vurdering af psykomotorisk udvikling
  • Diverse specialistundersøgelser

Alder 1-3 år

Hofteledsdysplasi

• Årsag
  • Multifaktoriel, sandsynligvis mekaniske og genetiske faktorer
• Forekomst
  • Forholdsvis sjælden fordi tilstanden ofte opdages ved neonatal eller tidlig screening efter fødsel
  • De fleste præsenterer sig før 5-års alderen
• Sygehistorie
  • Forsinket udvikling af gangfunktion, smertefri halten
  • Trendelenburgs gang, dvs. hoften synker ned på den afficerede side, når barnet står på denne ekstremitet
• Kliniske fund
  • Asymmetrisk abduktion
  • Benlængdeforskel
• Andre undersøgelser
  • Ultralyd eller røntgen bekræfter diagnosen
• Prognose
  • Overset diagnose giver inkongruent led og tidlig artroseudvikling

Okkulte frakturer

• Årsag
  • Oftest fraktur i midterste (CAST frakturer) eller nedre del (toddler's fraktur) af tibia efter fald/vridning hos småbørn
  • Kan være sekundære til overgreb og omsorgssvigt
• Forekomst
  • Oftest blandt småbørn
• Sygehistorie
  • Akut indsættende halten
• Kliniske fund
  • Påfaldende palpationsømhed over frakturstedet
• Andre undersøgelser
  • Røntgen

Benlængdeforskel, anisomeli

• Årsag
  • Funktionel eller faktisk benlængdeforskel
  • Kan skyldes bækkenskævhed 
• Forekomst
  • Ikke usædvanlig
• Sygehistorie
  • Unormal gang
  • Barnet kan kompensere benlængdeforskellen ved at gå på tæerne på den korte side eller bøje knæet på den lange side
• Kliniske fund
  • Påvist benlængdeforskel på mere end 2 cm er patologisk
  • Evt. skævhed i bækkenet eller i ryggen
• Andre undersøgelser
  • Røntgen

Børn 4-10 år

Legg-Calvé-Perthes sygdom

• Årsag
  • Opløsning af femoralhovedet med senere heling og deformitet i hoften
  • Den nøjagtige årsag er uklar, men sandsynligvis er forklaringen en delvis avaskulær nekrose
• Forekomst
  • Ses først og fremmest hos drenge i aldersgruppen 5-7 år, men kan forekomme fra 3 til 12 år
• Sygehistorie
  • Halten, smerter i hofte, indersiden af låret og i knæet kan komme gradvist over uger og måneder
  • Smerterne forværres ved bevægelser og lindres i ro
  • I den kroniske fase kan der være halten uden smerter
• Kliniske fund
  • Hoften holdes gerne let flekteret og udadroteret
  • Smertefulde passive og aktive bevægelser i afficeret led - særlig indadrotation og abduktion
• Andre undersøgelser
  • Røntgen - de første forandringer indtræder efter 3-4 uger
  • Ultralyd viser øget væske i leddet
  • Scintigrafi og MR viser patologiske forandringer tidlig i forløbet
• Tiltag
  • Tidlig intervention med aflastning kan reducere skaden på femurhovedet og reducere risikoen for fremtidig artrose

Juvenil kronisk artrit

• Årsag
  • Leddegigt hos børn
• Forekomst
  • 11-18:100.000 børn årligt får juvenil kronisk artrit (JCA) i Danmark
  • Der er to gange så mange piger som drenge, der får sygdommen
• Sygehistorie
  • Symptomerne kan udvikles langsomt, debuterer ofte i knæled
  • Almensymptomer som slaphed, feber og udslæt forekommer
  • Morgenstivhed og halten er almindeligt, smerte ofte mindre udtalt
• Kliniske fund
  • Bevægelsesindskrænkning med flektionskontrakturer udvikles hurtigere end hos voksne
• Andre undersøgelser
  • CRP, leukocyttal kan være forhøjede
  • Røntgen, evt. scintigrafi i tidlig fase

Børn og unge 11-16 år

Epifysiolysis caput femoris

• Årsag
  • En forskydning, glidning af femoralhovedet i forhold til femoralhalsen ved vækstzonen, epifysen
• Forekomst
  • Den hyppigste hoftelidelse i denne aldersgruppe
  • Drenge er dobbelt så hyppigt angrebet som piger
• Sygehistorie
  • Er bilateral hos 20-25 % og ses typisk hos en overvægtig, hypogonadal dreng
  • Præsenterer sig ofte med gradvist stigende smerter i hofte, lår eller knæ
  • Trendelenburgs halten, dvs. hoften går ned på den raske side, når den afficerede hofte belastes
• Kliniske fund
  • Den afficerede ekstremitet holdes ofte drejet udad og er noget forkortet
  • Indadrotation er indskrænket, udadrotation er øget
• Andre undersøgelser
  • Røntgen kan vise deformiteten
• Tiltag
  • Kirurgisk stabilisering snarest for at hindre yderligere glidning af epifysen
  • Modsatte hofte kan også rammes. Der skal informeres om at kontakte læge, hvis symptomer opstår

Osgood-Schlatters sygdom

• Årsag
  • Traktionsosteokondrit i senefæstet for ligamentum patellae på tuberositas tibiae
  • Overbelastning hvor gentagne mikrotraumer giver delvis afrivning af patellarsenens fæste til tibia
• Forekomst
  • Ses hyppigst hos fysisk aktive drenge i alderen 10-15 år
• Sygehistorie
  • Smerte eller ømhed svarende til tuberositas tibiae
  • Smerten øges ofte ved fysisk træning eller aktivitet og aftager i hvile
• Kliniske fund
  • Direkte tryk mod området er også smertefuldt
  • Smerterne øger ved ekstension af knæet mod modstand (isometrisk test)
• Andre undersøgelser
  • Røntgen ved tvivl om diagnosen

Patellofemoralt smertesyndrom

• Årsag
  • Eksklusionsdiagnose med forreste knæsmerter uden patoanatomiske fund
  • Patofysiologisk årsag er usikker og omdiskuteret
  • Habituel patellaluksation og svaghed i vastus medialis kan disponere til tilstanden, fx efter en knæskade med hydartron
• Forekomst
  • Meget hyppig tilstand, specielt blandt idrætsaktive unge og motionsløbere i 40-års alderen
• Sygehistorie
  • Anteriore knæsmerter, stivhed, låsningstendens og svigtfølelse
  • Smerterne er værst ved gang op og ned ad trapper og bakker, ved siddestilling i hug og ved rejsning efter langvarig siddestilling (biografsyndrom)
• Kliniske fund
  • Almindeligvis få kliniske fund; i de fleste tilfælde let quadricepsatrofi og kraftnedsættelse (sekundær), af og til krepitationer ved fleksion og ekstension, og følelse af låsning
• Andre undersøgelser
  • Eksklusion af andre forklaringer ved røntgen og evt. artroskopi

Patellarinstabilitet

• Årsag
  • Kan skyldes øget Q-vinkel eller unormal stramhed i de laterale strukturer i låret
• Forekomst
  • Hyppigere blandt piger
• Sygehistorie
  • Tilbagevendende eller habituel luksation af patella, almindeligvis lateralt, ved fleksion af knæet

Overbelastningslidelser

• Årsag
  • En eller anden form for overbelastning af underekstremiteter
  • Tendinitter
• Forekomst
  • Ganske hyppig
• Sygehistorie
  • Belastningsrelaterede smerter, kan medføre halten
• Kliniske fund
  • Positiv isometrisk test af afficeret muskel/sene
  • Direkte ømhed over den afficerede muskel/sene
• Andre undersøgelser
  • Ingen specielle

Spondylolyse, spondylolistese

• Årsag
  • Defekt i hvirvelbuen, medfødt eller som følge af træthedsbrud (spondylolyse)
  • Tilstanden giver først og fremmest symptomer hos unge (15-19 år) og er associeret til idræt med hyperekstension, rotation og torsion (jfr. kasteidræt, håndbold)
  • Glidning (spondylolistese) forekommer hos 30-80 %
• Forekomst
  • Prævalens er ca. 7 % i den voksne befolkning (spondylolyse), men kun 10 % af disse har symptomer
• Sygehistorie
  • Korsrygsmerter med udstråling til glutealmuskulaturen og til lår
  • Smerterne forværres gerne i løbet af dagen
• Kliniske fund
  • Smerterne kan forværres ved hyperekstension, men ikke ved fleksion
  • Et bens hyperekstension af kolumna, stående eller liggende, kan udløse smerte
• Andre undersøgelser
  • Røntgen kan bekræfte tilstanden

Andre diagnoser

• Ligeledes kan halten komme fra andre organsystemer eller opstå fra helt anden årsag:
  • Infektiøst; appendicit, psoas abces, urinvejsinfektion
  • Battered child syndrome
  • Kronisk regional smertesyndrom
  • Torsio testis
  • Fraktur 

Illustrationer

Billeddiagnostik

• Bækken, normal
• Hofte, front
• Hofteledsdysplasi
• Knæ, front
• Knæ, side
• Læg, front

Tegninger

• Knæ - Osgood-Schlatters sygdom

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Halten hos børn