Kighoste

Diagnose¹

Diagnostiske kriterier

• De kliniske symptomer ved kighoste varierer betydeligt, og sygdomsbilledet er i mange tilfælde atypisk. Derfor anbefales det, at diagnosen ikke kun bliver stillet på grundlag af kliniske fund, men også bekræftes af laboratorieundersøgelser

Sygehistorie

• Vaccinerede har som regel et mildere sygdomsforløb uden den typiske "kigen"
• Det kliniske billede kan variere meget og afhænger bl.a. af patientens alder - sygdommen er alvorligere, jo yngre barnet er
• Kighoste kan debutere med atypiske kliniske symptomer, og klassisk kigen kan mangle
• I 2017 blev der anmeldt 107 børn under 2 år: 61 % var indlagt en eller flere dage. 53 % var uvaccineret
• Forløbet inddeles i 3 kliniske faser

(1) Kataralske stadium

• Varer i 1-2 uger
• Kendetegnes af øvre luftvejssymptomer som hoste, løbende næse og feber
• I dette stadium kan kighoste ikke skelnes klinisk fra en almindelig øvre luftvejsinfektion

(2) Paroksysmale (konvulsive) stadium

• Varer i 2-4 uger, nogle gange 8 uger eller mere
• Hosteanfaldene tiltager, kommer i serier og afsluttes med en voldsom inspiration, hvor luften inspireres mod forsnævret glottis

  • Giver den karakteristiske "kigende" lyd

• Under hosteanfald kan der opstå cyanose, epistaxis, hypoxi og øget venestase i ansigtet med efterfølgende subkonjunktivale blødninger
• Opkast er et hyppigt ledsagende symptom
• Hosteanfaldene er ofte mest fremtrædende om natten
• Karakteristisk hoster patienten 5-10 gange i løbet af hver ekspirationsfase
• Hos spædbørn under 3 måneder kan sygdommen vise sig som apnøtilfælde og cyanose, og den kan i værste fald føre til død. Siden 1995 har der kun været 6 dødsfald i Danmark, alle hos uvaccinerede spædbørn 
• Hos voksne er symptomerne først og fremmest langvarig hoste uden karakteristisk kigen
• Typisk for det paroksysmale stadium er fravær af feber, ingen faryngitis og ingen symptomer på systemisk sygdom, men udtalt leukocytose (lymfocytose er mere udtalt end øgning i neutrofile granulocytter) observeres almindeligvis og er forårsaget af pertussistoksin
• Efter flere uger aftager hosteanfaldene i styrke og frekvens, men natlig hoste er plagsom, specielt i rekonvalescensfasen
• Patientens immunstatus påvirker forløbet af infektionen, og som regel er sygdomsforløbet mildere hos personer over 15 år og hos vaccinerede
• Atypiske sygdomsbilleder

  • Ses ofte hos personer, som er vaccineret mod kighoste eller har haft sygdommen tidligere

  • Hos unge og voksne kan sygdommen vise sig som en persisterende tør hoste og kaldes i engelsksprogede lande for «one-hundred-day cough»
  • Korrekt diagnose bliver ofte ikke stillet, og hyppigst bliver sygdommen diagnosticeret som bronkitis
  • En stor andel af primærinfektioner med Bordetella pertussis blandt uvaccinerede børn kan have forløb med varighed under 4 uger

(3) Rekonvalescensfase

• Varer i 1-4 uger
• Aftagende hoste, men patienten kan have persisterende hoste i måneder, og luftvejsinfektioner mange måneder senere kan udløse hosteanfald

Unge og voksne

• Unge kan have typiske kighostesymptomer, og de kan præsentere sig med langvarig sygdom og hoste
• Voksne har mindre typiske kighostesymptomer, men kighosteinfektion kan være ansvarlig hos op til 20 % af dem med langvarig sygdom og hoste i perioder med udbredt kighostetransmission
• Studier tyder på, at den kliniske alvor af kighoste hos voksne stiger med alderen

Kliniske fund

Kataralske stadium

• Rhinoré
• Subfebrilia
• Rubor i svælget

Paroksysmale stadium

• Karakteristiske hosteanfald i serier med "kigen"
• Under hosteanfaldene kan man se cyanose og epistaxis. Som følge af venestase i hoved og overkrop kan man også se subkonjunktivale blødninger og petekkier i ansigt og på overkroppen
• Rubor i svælget

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Kighoste kan påvises ved 3 forskellige metoder: PCR, dyrkning og serologi

  • PCR er den foretrukne metode hos patienter med op til 3 ugers symptomer med hoste, idet metoden har den bedste følsomhed og korteste analysetid
    

    • Bordetella pertussis kan påvises med PCR i op til 3 uger efter debut af hoste. Herefter anses patienten ikke længere for smitsom

  • Dyrkning kan anvendes, hvor det er vigtigt at vurdere smitsomhed. Da Bordetella pertussis kan påvises med PCR i op til 3 uger efter debut af hoste og patienten herefter ikke anses som smitsom, er den praktiske anvendelse af dyrkning begrænset
  • Serologi diagnostik kan fx anvendes hos voksne og børn 8 år eller ældre med længerevarende hoste foreneligt med kighoste i over 3 uger  

    • Det, har dog sjældent klinisk konsekvens, da patienten ikke længere smitter og antibiotisk behandling sent i forløbet ikke påvirker symptomer

    • Efter vaccination kan antistoffer påvises i op til 2 år, hvilket vanskeliggør serologisk diagnostik hos børn < 8 år
• Anbefalinger hvis der klinisk er mistanke til kighoste:

  • Hoste < 21 dage: PCR

  • Hoste > 21 dage hos voksne og børn > 8 år: serologi kan overvejes

PCR - genteknologisk påvisning

• Sensitiv, og giver hurtigt svar
• Klinisk epidemiologi

  • Har højere sensitivitet end dyrkning og samme høje specificitet

  • Testen kan påvise både døde og levende bakterier, således at sensitiviteten påvirkes mindre af antibiotikabehandling end dyrkning
  • Falsk-negative resultater ses blandt andet ved inadækvat prøvetagning og hvor transport, opbevaring eller prøvehåndtering ikke har været optimal
• Prøvetagning

  • Podning fra nasopharynx foretrækkes

• PCR kan kun anvendes de første 3 uger efter debut af hoste, hvorefter serologisk undersøgelse kan overvejes.

Dyrkningsprøve

• Dyrkning for Bordetella pertussis anbefales ikke som rutinemæssig diagnostisk metode (se ovenfor)
• Såfremt dyrkning anvendes, skal prøven tages i sygdommens 2 første uger
• Klinisk epidemiologi

  • Specificiteten er nær 100 %

  • Sensitiviteten er lav på grund af faktorer som inadækvat prøvetagning, at prøven bliver taget for sent i sygdomsforløbet, lang transporttid og antibiotikaanvendelse
• Prøvetagning

  • Podepinden føres op bag den bløde gane og gnides mod næsesvælgets bagvæg

• Hurtig transport er påkrævet 

  • Prøven bør så vidt muligt forsendes med det samme, da kighostebakterier er meget følsomme for temperatursvingninger. Eventuel opbevaring bør ske på køl (2-8 °C)

• Bordetella pertussis kan i nogle tilfælde påvises ved dyrkning flere dage efter påbegyndt antibiotikaterapi

Serologi

• Sjældent anvendeligt i den akutte fase diagnostisk
• Serologi kan anvendes til diagnostik efter 4 ugers sygdom hos børn 8 år eller mere. Hos børn < 8 år vil serologisk diagnostik ikke være sikker grundet temporært forhøjet niveau af vaccinations-antistoffer fra 5-års booster-vaccinen
• En prøve med forhøjet niveau af specifikke IgG antistoffer er nok til at diagnosticere kighoste, hvis klinikken passer eller har passet
• Serologi kan ikke benyttes mhp. vurdering af vaccinationsstatus

Leukocyttal

• Stigning i antal leukocytter (almindeligvis til 15-20, sjældent over 50), hvor 60-80 % er lymfocytter
• Lymfocytose er karakteristisk fra slutningen af det katarralske stadie og under anfaldsstadiet, men hos de mindste spædbørn er dette ikke pålideligt

Andre undersøgelser hos specialist

• Ved mistanke om komplikationer, f.eks. pneumoni kan det være relevant at foretage røntgen af thorax

Differentialdiagnoser

• Bordetella parapertussis giver et lignende, men mildere sygdomsforløb
• Laryngitis
• Mycoplasma infektion (giver også langvarig hoste)
• Viral luftvejsinfektion (RS-virus, adenovirus, parainfluenza- og influenzavirus)
• Fremmedlegeme i luftvejene
• Allergi og astma
• Sinuitis
• Cystisk fibrose

Behandling

Behandlingsmål

• Sanering af infektionen
• Lindre symptomer
• Åbne luftveje og sørge for tilstrækkelig ilttilførsel
• Reducere smitterisiko

Generelt om behandlingen

• Antibiotika

  • Alle børn < 6 måneder med tegn til eller kendt eksposition for kighoste efter forudgående podning

  • Alle ubeskyttede (< 2 vaccinationer) i alderen 6-24 måneder uanset symptomer efter forudgående podning 
  • Har terapeutisk effekt, hvis det gives i katarralsk stadium, så hos ældre børn og voksne med verificeret kighoste afhænger opstart af behandling af, hvor længe der har været symptomer (forebyggelse se nedenfor)
  • Makrolidantibiotika er førstevalg ved behandling og profylakse mod Bordetella pertussis
• Supplerende behandling

  • Symptomatisk behandling med ilttilskud og sugning af luftveje kan være nødvendig for små børn, og disse bør derfor behandles og observeres på sygehus

• Behandling 3 uger efter debut af symptomer, har ikke indvirkning på sygdomsforløb eller smitsomhed
• Børnehave/skole - se opfølgning

Håndtering i almen praksis

• Patienten kan være relativt symptomfri mellem anfald, og man bør ud fra anamnesen henvise spædbørn til hospital mhp. observation, diagnostik og evt. behandling ved mistanke

Råd til patienten

• Tag spædbarnet op ved hosteanfald, sikre sig, at barnet at barnet kan spise/amme. Informer om at søge læge igen ved forværring

Medicinsk behandling

Antibiotika

• Antibiotika kan forkorte sygdommen, hvis det gives i det katarralske stadie (første 2 uger)
• Antibiotikabehandling for sanering af bakterier kan gives i løbet af de første 3 uger fra debut af hostesymptomer
• Behandling med azithromycin eller clarithromycin foretrækkes
• Dosering børn < 2 år:

  • azithromycin mikstur: 10 mg/kg (max 500 mg) x 1 i 5 døgn

  Dosering børn >= 2 år og voksne:

  • clarithromycin mikstur el. tbl: 7,5 mg/kg (max 250 mg) x 2 i 7 døgn, eller
  • azithromycin mikstur el. tbl: se dosering ovenfor (kan gives til gravide) 
• Ved allergi overfor makrolider kan man overveje trimetoprim/sulfametoxazole
• Ophør af smittefare

  • Makrolidbehandling udrydder bakterien fra nasopharynx i løbet af 3-5 dage, og patienten kan regnes som ikke-smitsom 5 dage efter igangsat behandling

Anden behandling

• Ilttilskud og sugning af luftveje kan være nødvendig, og spædbørn bør af den grund indlægges
• Højt hovedleje og rigelig væsketilførsel
• Der er ikke holdepunkter for, at antihistaminer, inhalationssteroider eller beta₂-agonister er effektiv symptomatisk behandling

Smittefare

• Kighoste er mest smitsom i det tidlige stadium
• Ubehandlet

  • Kighoste smitter ubehandlet i op til 3 uger efter, at de typiske hosteanfald er begyndt

• Ved antibiotikabehandling tidligt i sygdomsforløbet

  • Er patienten almindeligvis smitsom i 5 dage efter igangsat behandling

• For at forebygge smitte kan det være nødvendigt at tilpasse vaccinationsprogrammet for raske nærkontakter under 2 år, og evt. vaccinere andre personer i lokalmiljøet ved et udbrud

Forebyggende behandling

Vaccination

• Formålet med vaccinen

  • Hindre at børn under 2 år får sygdommen

  • Vaccination udelukker ikke infektion, men det forhindrer sygdom hos mange og mildner forløbet ved sygdom
• Indgår i børnevaccinationsprogrammet

  • Vaccination i 3,5,12-månedersalder og revaccination ved 5-årsalder 

  • Minimumsintervallet er 2 måneder mellem 1. og 2. dose og 6 måneder mellem 2. og 3. dose
  • Ved øget smitterisiko kan første dosis gives så tidligt som ved 6-ugersalder. I så fald skal man give et firedosisprogram
  • Hvis et delvist vaccineret barn udsættes for kighostesmitte, kan en vaccinedosis tidligt i inkubationstiden bedre beskyttelsen
  • Den vaccineinducerede immunitet aftager gradvist efter småbørnsalderen. Efter fuld vaccination er der 80 % beskyttelse, men denne aftager gradvist efter 3-5 år
  • Antibiotikaprofylakse er indiceret, hvis et uvaccineret eller delvist vaccineret spædbarn udsættes for kighostesmitte (se over: medikamentel behandling)
• Vaccinevirkning

  • Vaccinen giver 80 % beskyttelse mod klassisk kighoste, og vaccinationsdækningen var for årgang 2021 i Danmark 96 % efter 3 vaccination, hvilket har ligget stabilt i mange år. Globalt er den 84 %²

  • Revaccination i 5-årsalder, hvor dækningen for årgang 2017 i Danmark var 91 %²
• Vaccination af voksne

  • Der er normalt ingen anbefalinger om kighostevaccination af voksne i Danmark. Sundhedsstyrelsen har i de senere år under epidemier eller ophobninger anbefalet kighostevaccination af gravide i 2. eller 3. trimester. Se kighostevaccination til gravide - Sundhedsstyrelsen. Vaccinationen har til formål at beskytte det nyfødte barn, indtil barnet kan få den første børnevaccine, når det bliver 3 måneder gammelt. Når den gravide bliver vaccineret, passerer moderens antistoffer over moderkagen til barnet, og beskytter det effektivt mod kighoste. Samtidig beskyttes moderen også mod at få kighoste, mens barnet er helt lille
    

    Ved samtidigt ønske om RSV-vaccination.  Sundhedsstyrelsen anbefaler, at RSV vaccinen gives ved den anden rutinemæssige graviditetsundersøgelse i uge 25. Det er dog stadig muligt, at den gravide kan få vaccinen ved den tredje graviditetsundersøgelse i uge 32 eller i forbindelse med anden kontakt i andet eller tredje trimester. Det anbefales, at der går  mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og vaccination mod RSV-sygdom for at sikre bedst mulig virkning af vaccinerne.
     

Tiltag ved smitteeksponering

Antibiotikaprofylakse

• Anbefales efter relevant eksposition til børn < 2 år, som endnu ikke har modtaget de to første kighostevacciner
• Kan overvejes til

  • gravide, som er eksponeret op til seks uger før termin (medmindre den gravide er vaccineret mod kighoste i graviditeten)

  • personer med svær lungesygdom eller nedsat immunforsvar ved relevant eksposition
• Profylaktisk behandling anbefales desuden til alle medlemmer af husstande, hvor der er børn under 2 år, som endnu ikke har modtaget de to første kighostevacciner, og hvor der er verificeret tilfælde af kighoste
• Valg af antibiotika og dosering - se ovenfor

Test før opstart af behandling 

• Alle eksponerede bør podes før opstart af behandling, og behandlingen bør gennemføres uanset negativt podesvar. Der testes med PCR for kighoste
• Børn, som er 8 år og derover og voksne, som har hostet i mere end 2 uger, bør testes serologisk

Vaccinationer

• Det anbefales, at man sikrer, at alle børn følger det danske børnevaccinationsprogram og sikrer, at alle bliver vaccineret til tiden
• Tidligere ufuldstændigt vaccinerede børn over 2 år anbefales vaccineret i serie sv.t. det danske børnevaccinationsprogram

Vaccination ved udbrud af kighoste

• Børn, som har haft kighoste

  • Det er ikke kontraindiceret at give vaccine til børn, som har haft kighoste. Det øger heller ikke risikoen for vaccinereaktioner

  • Selv om gennemgået sygdom giver beskyttelse mod kighoste, bør børn alligevel grundvaccineres med kombinationsvaccinen, da vaccination med de øvrige 4 enkeltkomponentvacciner er meget vanskelig at gennemføre i praksis
• Uvaccinerede spædbørn fra 6 uger

  • For uvaccinerede spædbørn kan første vaccinedose fremskyndes til tidligst ved 6-ugersalder

  • Der bør i så fald gives 4 doser kombinationsvaccine
  • De 3 første doser gives med korte intervaller, minimum 4 uger mellem hver dose. Den fjerde vaccinedosis gives mindst 1 års tid efter den tredje dosis
• Uvaccinerede spædbørn fra 8 uger

  • Normalt vaccinationsskema kan benyttes, hvis første vaccinedose gives ved minimum 8 ugers alder

  • De anbefalede intervaller på 2 måneder mellem første og anden dose og 6 måneder mellem anden og tredje dose skal overholdes
  • Beskyttelsen mod kighoste efter første vaccinedose er minimal, mens beskyttelsen efter 2 doser er større
  • Hvis det er ønskeligt at opnå hurtigere beskyttelse, kan det samme vaccinationsskema med 3 doser, 4 ugers interval også benyttes til større spædbørn
• Delvist vaccinerede børn under 2 år

  • Delvist vaccinerede raske nærkontakter under 2 år bør tilbydes en vaccinedose, hvis der er gået mere end 4 uger siden forrige dose

  • For disse børn vil det være nyttigt med en ny vaccinedose i en eventuel inkubationsperiode
  • Hvis forskydningen fører til, at de anbefalede intervaller ikke overholdes, bør en fjerde vaccinedose gives mindst 1 års tid efter tredje dose
• Delvist vaccinerede børn over 2 år

  • Delvist vaccinerede nærkontakter over 2 år bør gennemføre vaccinationen efter anbefalet program

• Vaccination af ældre børn og voksne ved udbrud i lokalmiljø

  • Ved udbrud af kighoste i lokalmiljøet kan vaccination af personer, som ikke længere har tilstrækkelig beskyttelse, overvejes

  • Personen kan tilbydes en boosterdosis mod difteri, tetanus og kighoste

Henvisning

• De mindste børn bør indlægges på børneafdeling med adækvat isolationsregime for luftvejssmitte
• Pertussis hos børn under 6 år er anmeldelsespligtig

Opfølgning

Anmeldelsespligt

• Kriterier for anmeldelse er

  • laboratorieverificeret diagnose hos børn under 6 år er skriftligt anmeldelsespligtigt (for den læge, som har patienten i behandling) og telefonisk anmeldelsespligtig, såfremt der er tale om et barn i dagtilbud eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn³

  • positive laboratoriefund i alle aldersgrupper (for laboratorier)

Børnehave og kighoste

• Styrelsen for Patientsikkerhed har ansvaret for at iværksætte foranstaltninger i daginstitutioner og skoler ved tilfælde af kighoste
• Ved enkelttilfælde i børnehave/skole er det som regel tilstrækkeligt at opspore nærkontakter i samme afdeling eller klasse
• Ved udbrud (2 eller flere tilfælde) bør forældre og ansatte informeres per brev
• Børn med kighoste, som i øvrigt ikke virker syge, må gerne komme i institution og skole i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko, da vaccinationsdækningen er høj i Danmark
• Ved behandling tidligt i forløbet af patienter, der virker syge af kighoste med hosteanfald, bør patienten holdes hjemme i den smitsomme periode de første 5 dage af behandlingen
• Ved behandling senere i sygdomsforløbet er der beskeden smittefare, og børn kan gå i skole/børnehave, selv om der fortsat er symptomer, og hvis barnet i øvrigt virker raskt
• Raske nærkontakter, som sættes på forebyggende behandling, behøver ikke holdes hjemme

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose¹

Sygdomsforløb

• Inkubationstiden er 7-10 dage (6-20 dage)
• Smitsomme periode fra begyndende katarralske symptomer og i 3 uger hvis ubehandlet, størst smittefare den første uge efter symptomdebut
• Tre kliniske faser: Katarralske, paroksystiske og rekonvalescens fase
• Kighoste kan være farlig for små børn, specielt spædbørn som kan få apnø

Komplikationer

Hos børn

• Sjældent, men størst risiko for komplikationer hos børn < 6 mdr.
• Primær kighostepneumoni

  • Mere end 90 % af mortaliteten ved pertussis hos små børn skyldes komplicerende pneumoni, som er en aspirationspneumoni med sekundær bakteriel infektion

• Encefalopati

  • Meget sjælden. Er den mest frygtede komplikation og er resultat af kramper og anoksi

  • Meningoencefalitis
• Otitis media er en hyppig komplikation
• Blødninger, hyppigst fra næsen, på grund af hosteanfald
• Lobær eller segmental atelektase af lungerne kan forekomme
• Inguinalhernie, rektalprolaps, dehydrering og vægttab

Hos voksne

• Andre kighostekomplikationer er pneumoni, pneumothorax, inguinalhernie, aspiration, emfysem, diafragmaruptur, brækkede ribben og carotisarteriedissektion
• Generelt rapporteres der flere komplikationer hos voksne end hos unge

Prognose

• Særdeles god
• Tidligere antog man, at immuniteten efter gennemgået kighoste var livslang, men nyere studier viser, at efter infektion varer beskyttelsen i 4-20 år, efter vaccination i 4-12 år
• Dødsfald på grund af kighoste forekommer, men er meget sjældne, siden 1995 kun 6 dødsfald, alle hos uvaccinerede spædbørn

Baggrundsoplysninger¹

Definition

• Infektion med bakterien Bordetella pertussis, der fører til en hoste, som hos uvaccinerede varer fra til 5-6 uger op til flere måneder, med anfaldsvise hostebyger og kraftige indåndinger (kigen)
• Kaldes også pertussis eller tussis convulsiva
• Kighoste er ikke kun en sygdom hos børn. Skønt de alvorligste tilfælde forekommer hos små børn, så er den totale sygdomsbyrde i færd med at flytte sig til større børn, unge og voksne³
• Den sygdomsfremkaldende bakterie, Bordetella pertussis, blev først isoleret af Bordet og Gengou i 1906⁵
• Diagnosen bør overvejes hos større børn, unge og voksne med tør hoste i mere end 2 uger

Forekomst^2,6

• Incidens

  • Betydelig reduktion af incidens som følge af vaccination i børnevaccinationsprogrammet

• I Danmark forekommer der estimeret 500-1000 tilfælde årligt på baggrund af laboratoriedata, heraf er ca. halvdelen hos personer > 14 år. Kighoste forekommer i epidemier hver 4-5 år. Seneste epidemi var i vinteren 2023-24 med 5641 laboratorieverificerede tilfælde fra september til og med januar
• Sygdommen er klinisk anmeldelsespligtig hos børn < 6 år i Danmark. I 2019 var der 299 anmeldte og i 2021 og 2022 < 5 anmeldelser, hvilket også er yderst usædvanligt
• Globalt

  • Forekommer 50 millioner tilfælde af kighoste, og der er estimeret 300.000 dødsfald per år, heraf 90 % i udviklingslande. Mortalitet hos spædbørn er estimeret til 4 % i udviklingslandene

  • Vaccination forhindrer estimeret mere end 600.000 dødsfald
• Verificeret kighoste hos børn under 6 år er telefonisk anmeldelsespligtig. Såfremt der er tale om et barn i dagtilbud eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn skal indberettes elektronisk til Statens Serum Institut via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2), når tilfældet er laboratoriepåvist. Kopi af indberetninger for relevante sygdomme sendes automatisk til Styrelsen for Patientsikkerhed
• Laboratoriepåvist kighoste for alle aldersgrupper er anmeldepligtig for det påvisende laboratorium. I praksis foregår dette via den danske mikrobiologidatabase, MiBa

Ætiologi og patogenese⁶

• Forårsaget af bakterien Bordetella pertussis

  • Dette er en lille, ubevægelig, aerob gramnegativ stav, som udelukkende er humanpatogen, og som producerer et sygdomsfremkaldende toksin¹

  • En mildere og sjældnere form skyldes Bordetella parapertussis
• Inkubationstid:

  • 7-10 dage, men varierer fra 6-20 dage

• Meget smitsom

  • Regnes for at være den mest smitsomme bakterielle infektion i vor del af verden

  • Smitter fra begyndende katarralske symptomer og i 3 uger efter, at de typiske hosteanfald er startet - undtagelsesvis i op til 4-6 uger
  • Patienten er mest smitsom i den katarralske fase og de 2 første uger efter, at hosten er startet
  • Dråbesmitte i forbindelse med hoste- og nyseanfald
  • Der er 90 % risiko for, at en ikke-immun kontaktperson får sygdommen
  • Smittekilderne for teenagere er overvejende skolekammerater og venner, mens voksne hovedsageligt smittes af børn eller arbejdskolleger
  • Spædbørn kan blive smittet af søskende, men også forældre, bedsteforældre og sundhedspersonale er mulige smittekilder

Epidemiologisk skift

• Den øgede forekomst af kighoste blandt unge og voksne skyldes formentlig ændringer i vaccinerne
• Omlægning fra helcelle-kighostevaccine til acellulære kighostevacciner i 1997 gav god kighostekontrol i den immuniserede aldersgruppe
• Samtidig observerede man et stigende antal tilfælde med kighoste blandt unge
• Hertil kommer, i modsætning til hvad man tidligere har troet, at immunitet efter naturlig kighosteinfektion ikke er livslang. Det betyder, at der er en betydelig gruppe af unge og voksne med risiko for at blive smittet³
• For at imødekomme behovet for bedre kighostekontrol er der udviklet en acellulær kighostevaccine til brug blandt unge og voksne. I Danmark revaccineres man i 5-årsalderen mod kighoste

Patogenese 

• Kighoste udvikles gennem 4 trin: Bakterien adhærerer til cilieret luftvejsepitel, undslipper værtens forsvarsmekanismer, udvikler lokal vævsskade og giver systemiske manifestationer via toksiner
• Bordetella pertussis overføres via dråbesmitte
• Bakterierne fæstner sig til luftvejsepitelcellernes cilier ved hjælp af flere adhæsiner
• Lokalsymptomerne, som giver den typiske kighoste, skyldes toksinmedieret skade af luftvejsepitelcellerne
• Kighoste giver som regel ikke systemisk sygdom

Disponerende faktorer

• Manglende vaccination
• Vaccinen giver ikke totalbeskyttelse

  • Vaccine givet i 3, 5 og 12-mdr. alder vil give beskyttelse hos over 90 % af børn op til 2-årsalder

  • Vaccinens virkning aftager gradvist efter 3-5 år
  • I 2003 indførte Sundhedsstyrelsen en kighostebooster i 5-årsalderen, der vil give forlænget beskyttelse og nedsætte smittetrykket mod ubeskyttede spædbørn

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Information om kighoste
• Smitsomme sygdomme hos børn og unge, Sundhedsstyrelsens vejledning 2020
• Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. kighostevaccination til gravide 2023
• Anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme | Fagperson | Sundhedsstyrelsen
• Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme (retsinformation.dk)

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb