Reaktiv artritis eller postinfektiøs artritis er en klinisk diagnose
Sygehistorie
Sygdomsbilledet varierer fra næsten asymptomatisk sygdom til akut indsættende systemisk sygdom med almen symptomer, mono- eller oligoartrit og ekstra-artikulære manifestationer herunder øjeninvolvering
Omtrent halvdelen kan berette om en sandsynlig udløsende infektion 1-3 uger før udbruddet af artritten. Resten, særligt kvinder, har sandsynligvis haft en subklinisk infektion. Det kan være vanskeligt at etablere diagnosen i den sidste gruppe
Reaktiv artritis er ofte selvlimiterende men kan være recidiverende og blive kronisk
Symptomer
Almensymptomer som sygdomsfølelse, træthed, feber, vægttab og nedsat appetit er sædvanlig i den akutte fase
Mono-eller oligoartritis oftest med involvering af store led på underekstremiteterne, men mindre led og led på overekstremiteterne kan også rammes. Hofteled kan være involveret og er sværere at undersøge for. Ofte har patienten udadroteret hofte i hvile og får smerteforværring ved indadrotation ved klinisk undersøgelse
Lænde- og eller bækkensmerter opleves af ca. hver fjerde patient og kan skyldes inflammation af sakroiliaca led (sakroiliitis) eller ligamenter langs columna
Inflammation i sternoklaviculærled og sternocostalleddene giver ofte lettere symptomer, sidstnævnte som stivhed/ømhed ved dyb inspiration
Smerter ved senetilhæftninger er ganske hyppige, f.eks. svarende til akillessenen og fascia plantaris
Andre symptomer
Fra hud og slimhinder er ligeledes hyppigt forekommende
En triade er uretritis, artritis og konjunktivitis
Uretritten kan variere fra asymptomatisk til svær med ledsagende prostatitis
Ved venerisk årsag har omkring en tredjedel af mændene balanitis, hos nogle kvinder kan man finde cervicitis
Kliniske fund
Generelt
Fuld somatisk undersøgelse bør foretages for at afsløre evt. udløsende infektion
Ledstatus
Typisk findes et eller flere meget hævede, ømme perifere led, som regel med udtalt bevægelsesindskrænkning
Ledstatus bør også omfatte ryggen med tanke på sakroilitis
Daktylitter kan påvises hos nogen (pølseformet hævelse af fingre og tæer pga. entesopati, periostitis og småleds-inflammation)
Foto af daktylitter, her hævelse af tæer.
Andre organfund
Hud og slimhinder
Orale sår ses ofte og kan være smertefri
Circinat balanitis, en smertefri erytematøs læsion på glans penis, findes hos omtrent 20 % af mænd med reaktiv artritis
Hos kvinder kan en cervicitis være udtalt med vaginal udflåd
Keratoderma blennorrhagica
Et typisk, men sjældent fund, er et stærkt skællende udslæt på fodsålerne med elementer af sterile pustler og er vanskelig at skelne fra pustulosis palmoplantaris
Øjensymptomer er ikke sjældne og kan indbefatte alt fra asymptomatisk konjunktivit til aggressiv uveitis
Andre sjældnere organfund kan være fra hjertet, lungerne, nervesystemet
Supplerende undersøgelser i almen praksis
I almen praksis kan man starte udredning i form af generel blodstatus samt overveje kontrol af gigtfaktoren anti-CCP målt i blodet. Desuden kan man afhængigt af symptomer overveje at undersøge for kønssygdomme samt virale og gastrointestinale infektioner
Ved debut af artritten er den udløsende infektion oftest overstået og derfor er der sjældent indikation for behandling af infektionen. Dog er det væsentligt at påvise en evt. kønssygdom, så denne kan blive behandlet.
Håndtering i almen praksis
Blodprøvestatus og undersøgelse for mulig infektion
Hos en patient med nyopstået ledhævelse bør man overveje henvisning til reumatologisk vurdering. Dette bl.a. pga. differentialdiagnostiske overvejelser.
Ved monoartrit og mistanke om septisk artrit skal patienten altid vurderes akut
Råd til patienten
Oftest en selvlimiterende tilstand som hyppigt opstår efter en infektion hos genetisk disponerede personer
Reaktiv artritis smitter ikke
Er ikke arvelig, men ses dog hyppigere i nogle familier
Medicinsk behandling
Førstevalgspræparatet ved reaktiv artritis er NSAID præparater såfremt patienten tåler disse. Ved sarkroiliitis er dette ligeledes førstevalgspræparatet. Man kan supplere med analgetisk behandling i form af
Der er ikke fundet nogen effekt på forløbet af artritten ved at behandle artritis efter gastrointestinal infektion med antibiotikum
Anden behandling
Kontrakturprofylakse og træning hos fysioterapeut i nogle tilfælde
Forebyggende behandling
Der findes ikke nogen forebyggende behandling af reaktiv artritis, men ved vedvarende ledhævelser og smerter er der indikation for immunhæmmende behandling
Henvisning
I akutfasen kan det være nødvendigt med indlæggelse mhp. udredning og udtømning af ledvæske, specielt ved forekomst af feber og leukocytose
Ved ledhævelse bør man overveje henvisning til reumatolog pga. differentialdiagnostiske overvejelser herunder septisk artritis og reumatoid artritis
Ved milde selvlimiterende tilstande kan behandling varetages i almen praksis
Patienter med øjensymptomer bør vurderes af øjenlæge
Opfølgning
Plan
En del patienter bliver indlagt i akutfasen
Efter udskrivelsen er kontrakturprofylakse og træning vigtig
Der bør etableres et samarbejde mellem alment praktiserende læge, fysioterapeut og evt. reumatolog
Hvad bør man kontrollere
Udvikling af komplikationer
Personer med øjensymptomer bør ses af øjenlæge
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb og prognose
Reaktive artritter er som regel selvlimiterende i løbet af 3-12 måneder
Betydelig risiko for recidiv
Op til 50 % har recidiverende episoder af artritis, beregnet til 15 % pr. år
15-30 % udvikler kronisk artritis eller sakroiliitis
Komplikationer
Kroniske ledsmerter (artralgier) trods ophørt inflammation
Reaktiv artritis er en tilstand med inflammatorisk reaktion i led, hud og slimhinder efter en infektion hos genetisk disponerede personer
Ses specielt i forbindelse med urogenitale- og intestinale infektioner
Reaktiv artritis betragtes som en del af spondylartritis (SpA) spektret
Forekomst
Ses først og fremmest i aldersgruppen fra 20-40 år
Det antages, at 1-2 % af patienterne med infektionerne nævnt under ætiologi, udvikler reaktiv artritis, risikoen øges hos patienter med vævstypen HLA-B27 til ca. 20 %. En del af tilfældene er formentlig milde
Urogenitalt udløst reaktiv artritis ses først og fremmest hos mænd (85 %), men underdiagnosticering af kvindelig urogenital infektion, specielt med klamydia, kan være forklaringen
Reaktiv artritis efter tarminfektion er lige fordelt på mænd og kvinder
60-80 % af patienterne med reaktiv artritis er HLA-B27 positive
Ætiologi og patogenese
En lang række agens kan associeres med reaktiv artritis, de hyppigste er patogene tarmbakterier som
Shigella
Salmonella
Yersinia
Campylobacter
Og urogenitale mikrober som
Klamydia
Gonokokker (som også kan give septisk artritis)
Patofysiologi
Reaktive artritter begynder almindeligvis 1-3 uger efter en urogenital eller gastrointestinal infektion
Artritten er som regel enten mono- eller oligoartikulær, oftest i underekstremiteternes led
Årsagen til at nogle personer udvikler reaktiv artritis er ukendt, men der er en velkendt sammenhæng med vævstypen HLA-B27
Ved reaktiv artritis formoder man, at immunsystemet i efterforløbet af en infektion tager fejl af overflademarkører på hhv. bakterier/virus og overflademarkører på kroppens egne celler og derfor angriber kroppens egne celler (molekylær mimicry)
Disponerende faktorer
Reaktiv artritis forekommer hyppigere hos personer som er født med vævstypen HLA-B27 og hos patienter, hvor nære slægtninge har haft sygdommen
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
Patienten skal have grundig information om sygdommen og prognosen
Selmi C, Gershwin ME. Diagnosis and classification of reactive arthritis. Autoimmun Rev. 2014; 13.; 546-9.
Vis kilde
García-Kutzbach A, Chacón-Súchite J, García-Ferrer H, Iraheta I. Reactive arthritis: update 2018. Clin Rheumatol. 2018; 37.; 869-874.
Vis kilde
Mathew AJ, Ravindran V. Infections and arthritis. Best Pract Res Clin Rheumatol. 2014; 28(6).; 935-59.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Sophine B. Krintel
afdelingslæge, Ph.d., Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet
Bo Christensen
professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
