En sjælden hud-og bindevævssygdom der debuterer med nyopstået Raynauds fænomen, synkebesvær, fibrose i huden på fingrene og ansigtet (sleroderma) - samt hos nogle patienter sårdannelse fingre og calcinoser i huden
Positiv ANA-screening (anti-nukleære antistoffer) oftest med positivt centromer-antistof eller SCL-70 antistof
Øvrige kriterier ud over skleroderma, kapillaroskopiske ændringer af neglefolds kapillærer, GI-symptomer, lungefibrose/interstitiel lungesygdom m.m.
Behandling
Valg af terapi afhænger af symptomerne og deres kompleksitet og er en specialistopgave
Nye immunosuprimerende og modulerende behandlinger er under udvikling som følge af ny indsigt i patofysiologien
Ofte vil patienten henvende sig med komplicere digitale ulcera, der kræver både medicinsk kardilatation, smertebehandling og evt antibiotika
Reflux kan lindres med protonpumpe-hæmmere
Henvisning
Ved mistanke om systemisk sklerodermi henvises patienten til reumatolog eller dermatolog afhængigt af symptomerne, mange patienter har også andre autoimmune sygdomme som Sjøgren og RA.
Ved massive sklerodermiske hudforandringer og/eller fingersår henvises til dermatolog i hospitalsregi
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Systemisk, formentlig autoimmun bindevævssygdom der debuterer med Raynauds fænomen, synkebesvær og fibrosering af huden på fingrene og ansigtet
Fibrosering af huden, såkaldt skleroderma, starter altid distalt for MCP-led og ofte skleroderma distalt lokaliseret på arme, ben samt i ansigtet
Positiv ANA-screening oftest med centromer-antistof eller SCL-70 antistof
Kriterier beskrevet af ACR/EULAR 2013 skal opfyldes, de omfatter skleroderma, specifikke ANA-markører, sekundært Raynauds fænomen, kapillaroskopiske ændringer af neglefolds kapillærer, ar på fingerpulpae, lungefibrose/interstitiel lungesygdom m.m.
Forskellige kliniske former
Diffus systemisk sklerodermi, den alvorligste form, hvor de sklerodermiske forandringer breder sig ind på selve truncus og til overarme og lår
Limiteret systemisk sklerodermi, den hyppigste form, debuterer ofte senere
Systemisk sklerodermi sine scleroderma (meget sjælden)
Sygehistorie
Systemisk sklerodermi er en hud-og bindevævssygdom med forskellige præsentationsformer. Den afficerer huden og indre organier i varierende grad. Symptomerne vil derfor variere fra patient til patient, men fælles er sekundært Raynauds fænomen.
Træthed forekommer hos 80 %
Hud
Stramning af huden, dvs. skleroderma
Sekundært, dvs nyopstået Raynaud's fænomen med rød/blå/hvid farveskift af fingre og hænder ved kuldeeksposition er et hyppigt fund.
Sår specielt distalt på fingre, evt. autoamputation
Hudkløe er almindelig
Fordøjelseskanalen
Besvær med at synke fast føde kan efterfølges af besvær med at synke flydende føde og kan efterhånden give kvalme, opkastninger, vægttab og mavesmerter
Reflux
Fækal inkontinens
Melæna
Lunger
Anstrengelsesdyspnø, efterhånden også hviledyspnø
Irritationshoste ofte pga. reflux
Hjerte og Kredsløb
Atypiske brystsmerter, træthed, dyspnø
Nyrer, evt. symptomer med skummende urin
Muskuloskeletal
Ledsmerter, nedsat bevægelighed, muskelsmerter
Raynauds fænomen. Foto venligst udlånt af DermNet
Kliniske fund
Hudforandringer, der gennemgår tre faser:
Mange patienter har puffy fingers/sclerodactylit
Skleroderma, der altid starter på fingrene og medfører, stram, fibrotisk ueftergivelig hud
Atrofi især af subcutis, ofte problematisk under fødderne. Ofte svære kontrakturer af senerne i fingrene
Derudover ses i huden:
Makulære telangiektasier ofte i ansigtet
Digitale ulcera med smertefulde, nekrotiske sår der opstår pga. karspasmer og kronisk, ikke-arteriosclerotisk karsygdom. Autoamputation forekommer
Ofte ses hyperpigmenteringer, hårtab på den afficerede hud og kalkaflejringer i huden (kutane dystrofiske calcinoser) ofte på fingre og albuer
Andre organer, der kan være involveret
Fordøjelseskanalen
Dysfagi og vægttab
Reflux
Malabsorptions diarré
Fækal inkontinens
Blødning fra dilaterede kar i antrum ventriculi (vandmelonmavesæk/GAVE)
Systemisk sklerodermi er en kompliceret formentlig autoimmun bindevævssygdom, det er et syndrom ligesom SLE, systemisk-lupus-erytematosus-sle
Sjælden multiorgan sygdom karakteriseret ved akkumulering af store mængder kollagen og ekstracellulær-matrix-molekyler samt dysfunktion af mikrovaskulære endotelceller og autoimmunitet
Afficerer udover hud oftest spiserør, tarme, lunger og hjerte
Raynauds fænomen er næsten altid til stede, og det er almindeligt med nekrotiske sår på huden, specielt distalt på fingrene
Immunologiske forstyrrelser i form af autoantistoffer ledsager disse fund
Forekomst
Sjælden bindevævssygdom
Incidens angives i DK til at være 24 per 1 million i
Prævalens i Europe og Nordamerika er 7-34 cases per 100.000
Alder: Kvinder i 30-40 års-alderen er hyppigst afficeret, sygdommen forekommer hos mænd lidt senere. 85 % af patienterne debuterer i alderen mellem 20-60 år.
Køn: Overordnet er kvinde:mand ratio er 3-6:1. Men diffus systemisk sklerodermi er lige hyppig hos mænd og kvinder imens den limiterede har en kønsration på 10 kvinder:1 mand
Ætiologi og patogenese
Formentlig autoimmun sygdom men ukendt ætiologi
De patologiske forandringer består af fibrose i hud og indre organer, forsnævring af lumen i arterier og arterioler pga. intima fortykkelse samt produktion af autoantistoffer
Patofysiologi
Genetiske, miljømæssige, vaskulære, autoimmunologiske faktorer trigger immunsystemet og endoteliale forandringer udløser en kaskade af formentlig reaktive forandringer og ændringer i de forskellige væv
Vaskulopatien afficerer hovedsageligt små arterier og kapillærer, og medfører reduceret blodtilførsel og vævsiskæmi
Ved systemisk sklerodermi er nydannelse af kar nedsat i forhold til raske personer. På trods af nedsat blodflow og vævsiskæmi ses gigakapillærer ved kapillaroskopi initialt, senere tab af kapillærer
Udtalt aflejring af kollagen giver forandringer i huden og de indre organer, og er et karakteristisk træk ved systemisk sklerodermi
Systemisk sklerodermi er karakteriseret ved scleroderma forandringer i på fingrene og ofte hænderne, ansigtet, fødderne og underarmene.. Foto venligst udlånt af Danderm
Systemisk sklerodermi giver atrofiske forandringer. Mikrostomi og radiær furing af og omkring munden. Foto venligst udlånt af DermNet
Salt og peber-pigmentering ved systemisk sklerodermi. Foto venligst udlånt af DermNet
Sklerodermiske fingersår. Foto venligst udlånt af DermNet
Kilder
Referencer
Update of EULAR recommendations for the treatment of systemic sclerosis. Publ. 2016.
Vis kilde
Gran JT, Molberg Ø, Midtvedt Ø, Patofysiologiske aspekter ved systemisk sklerose. Tidsskr Nor Lægeforen 2005;125: 2622-3.
Vis kilde
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.