FG syndrom

Indledning

• Medfødt, X-koblet sygdom hos drenge/mænd med udviklingshæmning, nedsat muskeltonus, forstoppelse og/eller misdannelser af endetarmsåbningen samt hel eller delvis mangel på hjernebjælken, som forbinder de to halvdele af hjernen
• Andre symptomer kan være små, enkle ører, høj pande, brede og flade tommelfingre/storetæer og udad/nedad hældning af øjenspalter
• FG syndrom er en del af spektret af MED12-relaterede sygdomme, der også omfatter Lujans syndrom og X-koblet Ohdos syndrom

Basisoplysninger

Synonymer

• FGS1, FG syndrom type 1 (FG er initialerne fra to fornavne i den første familie rapporteret af Opitz og Kaveggia)
• Opitz-Kaveggias syndrom

Forekomst

• Ukendt
• Der er rapporteret <20 familier på verdensplan¹

Årsager

• Mutation i MED12 (mediator of RNA polymerase II transcription, subunit 12)-genet på kromosom Xq13.1 eller i et af mindst fire andre gener på X-kromosomet (FG syndrom type 2-5)

Disponerende faktorer

• Anlæg for MED12- eller anden X-koblet mutation hos mor, der oftest er uden symptomer

Sygdomstegn

FGS1 blev oprindeligt beskrevet som et X-koblet syndrom med udviklingshæmning, muskelslaphed, stort hovedomfang, brede tommelfingre og manglende endetarmsåbning, men mange andre, uspecifikke symptomer er siden beskrevet hos andre patienter, og der er ingen vedtagne diagnostiske kriterier

Ansigt

• Små, enkle ører det mest karakteristiske dysmorfe træk. Se billeder i ref.2
• Aflangt, smalt ansigt
• Høj pande med opadstræbende pandehår (frontal hair upsweep)
• Udad/nedad hældning af øjenspalter
• Stor øjenafstand
• Evt. også
  • Høj gane
  • Lille hage (mikrognati)
  • Åben mund
  • Smalle øregange
  • Fyldige øvre øjenlåg

Vækst

• Stort hovedomfang (makrocefali), absolut eller relativt i forhold til højden
• Aflangt kranium (dolikocefali)

Udvikling

• Forsinket psykomotorisk udvikling  
• Udviklingshæmning i let-svær grad

Adfærd

• Hyperaktiv, snakkende, imødekommende, evt. senere aggressiv, angst²

Centralnervesystem

• Muskelslaphed (hypotoni)
• MR-scanning af hjernen: helt eller delvist manglende hjernebjælke (corpus callosum)
• Evt. epilepsi

Øjne

• Skelen (strabismus)

Mave-tarm

• Misdannelser af endetarmsåbningen 
• Spiseproblemer, refluks, forstoppelse

Kønsdele-urinveje

• Kryptorkisme (manglende nedfald af testikler)
• Lyskebrok

Bevægeapparat

• Brede, flade tommelfingre og storetæer

Hjerte-lunger

• Medfødte hjertefejl hos 60 %

Prognose

• Hyppige spontane aborter (hos mødrene) og dødsfald indtil 1-års alderen

Anlægsbærere

• Kvindelige anlægsbærere er oftest raske

Diagnose

• Mistænkes på baggrund af kliniske fund hos dreng/mand og stamtræ; kan være vanskelig
• Bekræftes ved fund af mutation i MED12-genet

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

• 305450

Differentialdiagnoser

• FGS2-5
• Lujans syndrom
• X-koblet Ohdos syndrom
• ATRX syndrom
• Coffin-Lowrys syndrom
• Fragilt X syndrom
• Phelan-McDermids syndrom
• Mowat-Wilsons syndrom
• Opitz G/BBB syndrom type 1
• Rubinstein-Taybis syndrom
• Greigs syndrom
• Townes-Brocks' syndrom

Behandling og andre tiltag

• Rettet med symptomer; der er ingen helbredende behandling
• Fysioterapi, ergoterapi, logopædi ved forsinket udvikling
• Psykosocial intervention ved udviklingshæmning og abnorm adfærd
• Indsatser efter behov til barn, familie og netværk for at støtte barnets sociale deltagelse, udvikling og læring
• Psykosocial støtte til familien efter behov
• Standardbehandling af epilepsi, strabismus, hjertesygdom, mavetarmsygdom

Genetisk rådgivning

• FGS1 følger X-koblet arvegang, dvs. en kvindelig anlægsbærer har 50 % risiko for at føre sin mutation videre til sine børn
• Alle drenge med mutationen bliver syge (fuld penetrans); det er ikke rapporteret at mænd med FGS1 har fået børn
• De fleste piger/kvinder med mutationen (anlægsbærere) er symptomfri
• Hvis familiens genvariant (mutation) er kendt, er der mulighed for prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester og for ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT)

Særlige behov

Sociale ydelser

• Støttemuligheder til forældre med handicappet eller alvorligt sygt barn

Ressourcer

• VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
• DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
• Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
• Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom 

Placering i sundhedsvæsenet

• Børneafdelinger i samarbejde med klinisk genetik og centrene for sjældne sygdomme på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet

Links/Vidensressourcer

• GeneReviews 
• NORD, National Organization for Rare Diseases 
• Orphanet - Den europæiske portal for sjældne sygdomme 
• OMIM - Online Mendelian Inheritance in Man
• Forløbsbeskrivelse. Børn og unge med sjældne handicap, aldersgruppe 0-25 år, Socialstyrelsen