Indledning
- Metakromatisk leukodystrofi (MLD) er en medfødt aflejringssygdom i nervesystemet, der oftest viser sig i andet leveår
- MLD kan også begynde senere i barndommen eller først i voksenalderen
- Symptomerne er aftagende motoriske og kognitive færdigheder, syn og hørelse, og en række andre problemer af tiltagende sværhedsgrad
- Afhængig af debutalderen varierer forløbet fra få år til 20-30 år
- Knoglemarvstransplantation kan overvejes ved sent debuterende former af MLD
- Behandling med egne, genetisk modificerede stamceller kan bevare motoriske og kognitive funktioner og øge overlevelsen, hvis anvendt hos præsymptomatiske børn med en formodet tidligt debuterende type af MLD
Basisoplysninger
Synonymer
- MLD
- Arylsulfatase A mangel
- Metakromatisk leukoencefalopati
Forekomst
- Ukendt, formodentlig 1 per 40.000 til 1 per 160.000 nyfødte1, dvs. i gennemsnit 1 patient om året i Danmark
- Siden 1990 er der diagnosticeret 40 patienter, heraf 23 nulevende, med MLD i Danmark
Årsager
- Defekt(er) i ARSA-genet og deraf følgende nedsat aktivitet af enzymet arylsulfatase A og tiltagende ophobning af fedtstoffer med sulfat (sulfatider) i nervesystemet. Dette ødelægger nervecellernes isolerende myelinskeder og dermed nervecellernes funktion
- Enkelte patienter har en defekt af saposin B, der er en aktivator af arylsulfatase A, som følge af mutationer i prosaposin-genet PSAP (OMIM 249900)
Disponerende faktorer
- Tidligere tilfælde i samme søskendeflok
- Beslægtede forældre (konsangvinitet)
Sygdomstegn1,2
Metakromatisk leukodystrofi (MLD) forekommer i tre underformer med forskellig debutalder og varighed af forløb. I den enkelte familie er debutalderen nogenlunde den samme
- Sen infantil MLD
- Debut i andet leveår
- Tab af motoriske og kognitive færdigheder
- Nedsat muskelkraft, klodsethed, hyppige fald, tågang
- Aftagende syn og hørelse
- Epileptiske anfald
- Tiltagende paralyse/demens
- Død i 3-6-årsalder
- Juvenil MLD
- Debut i 6-10-årsalder (mellem 30 måneder og 16 år)
- Problemer med indlæring og adfærd
- Gangbesvær
- Tab af motoriske og kognitive færdigheder
- Forløb som ved sen infantile form, men langsommere
- Adult (voksen) MLD
- Debut efter 16 år, hos nogle først i 40-50-årsalderen
- Problemer med at klare skole eller job
- Forandringer af personlighed og/eller adfærd
- Psykiatriske symptomer, fx psykose
- Neurologiske symptomer, fx nedsat koordination, spasticitet, inkontinens, epilepsi
- Perifer neuropati
- Forløb med tiltagende forværring som kan strække sig over 20-30 år
- Comorbiditet/komplikationer
- Ataksi
- Epilepsi
- Polypper i galdeveje
- Inkontinens
- Neuropati
Diagnose
- Patient med tiltagende tab af motoriske og/eller kognitive færdigheder
- Påvirkning af hjernens hvide substans ved MR-skanning (leukoencefalopati)
- Nedsat nerveledningshastighed
- Øget koncentration af protein i spinalvæsken
- Øget udskillelse af sulfatider i urinen
- Nedsat aktivitet af arylsulfatase A i blodprøve (leukocyt lysosomale enzymer)
- Fund af to ens (homozygoti) eller forskellige (compound heterozygoti) mutationer i ARSA- eller PSAP-genet
Diagnosekode
ICD10
OMIM kode
Differentialdiagnoser
Behandling og andre tiltag1,3
- Modifikation af egne stamceller (autolog genterapi) med atidarsagene autotemcel ved sent infantile og juvenile former af MLD kan bevare motoriske og kognitive funktioner og forbedre overlevelsen, hvis anvendt hos præsymptomatiske børn (endnu ikke i Danmark)
- Overveje stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) ved juvenil og adult MLD, hvor den - hvis foretaget meget tidligt i forløbet eller før symptomdebut - kan stoppe eller forsinke den tiltagende forværring
- Støttende behandling af symptomer
Genetisk rådgivning
- MLD følger autosomal recessiv arvegang (vigende arv), hvor begge forældre er raske anlægsbærere med risiko på 25 % for MLD hos hvert barn
- Det er vigtigt at undersøge yngre søskende til patienter med MLD for at muliggøre behandling så tidligt som muligt
- Prænatal diagnostik er mulig ved moderkagebiopsi i første trimester, og ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT) er mulig, hvis familiens mutation(er) er kendt
Særlige behov
Sociale ydelser
Ressourcer
- VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
- DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
- Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
- Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom. Sjældne Diagnoser har et netværk for MLD
Placering i sundhedsvæsenet
- Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan for pædiatri 2023 er Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, godkendt som højt specialiseret funktion for sjældne medfødte stofskiftesygdomme
Links/Vidensressourcer
