Williams' syndrom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Medfødt sygdom karakteriseret ved:
    • Hjerte- og karsygdom
    • Særlige ansigtstræk
    • Udviklingshæmning med særlig profil og adfærd
    • Vækstproblemer
    • Hormonproblemer, bl.a. forhøjet kalk i blodet

Basisoplysninger

Synonymer

  • WS 
  • Williams-Beuren syndrome

Forekomst

  • 1 per 7.500 nyfødte1
  • Der er formodentlig omkring 400 personer med WS i Danmark
  • Mange voksne med WS er ikke diagnosticeret

Årsager

  • Deletion (mangel) af et bestemt stykke af den lange arm af kromosom 7 (7q11.23) med Williams-Beuren syndrome critical region (WBSCR), der bl.a. omfatter ELN-genet for elastin
  • Elastin er en del af bindevævet i blodkar, hud og sener, og det har en rolle i forsnævningen af blodkar i WS (elastin arteriopati)

Disponerende faktorer

  • WS hos en af forældrene

Sygdomstegn1,2

  • Alle med deletion af kromosom 7q11.23 har symptomer, men omfang og sværhedsgrad varierer. Se billeder i ref. 1

Spædbørn

  • Ofte født efter termin med relativt lav fødselsvægt
  • Spiseproblemer og dårlig trivsel
  • Forhøjet kalk i blodet (hyperkalcæmi, årsag ukendt) kan bidrage til spiseproblemerne
  • Gastroøsofageal refluks, opkastninger, langvarig kolik
  • Muskelslaphed, hypermobile led, forsinkede milepæle

Hjerte- og kar

  • Elastin arteriopati hos 75-80 % kan påvirke en eller flere blodkar (arterier), men giver hyppigst
    • Forsnævring af hovedpulsåren, lige over hjerteklapperne (supravalvulær aortastenose), der kan tiltage over tid
    • Forsnævring af nyrepulsåren, der kan give forhøjet blodtryk
    • Forsnævring af mindre lungepulsårer (perifer pulmonalstenose) hos spædbørn, bedres som regel over tid
  • Hjerterytmeforstyrrelser (forlænget QT interval)
  • Forøget risiko for komplikationer i forbindelse med anæstesi
  • Forhøjet blodtryk hos 50 %, hos nogle pga. forsnævring af nyrearterie
  • Risiko for klapproblemer og hjertesvigt hos voksne

Ansigtstræk

  • Bred pande
  • Fyldige øjenomgivelser 
  • Stjerneagtigt mønster på regnbuehinder
  • Skelen
  • Kort næse med fyldig næsetip
  • Fyldige kinder med flade kindben
  • Lang afstand mellem næse og overlæbe
  • Bred mund med fyldige læber
  • Lille underkæbe
  • Store ører
  • Mindre børn har mongolfolder (epicanthusfolder) ved øjnene, fyldige kinder og små tænder med store mellemrum
  • Voksne har typisk et aflangt ansigt og en lang hals, der fremhæves/forstærkes af nedadskrånende skuldre og giver et afmagret udseende
  • Se billeder i GeneReview

Udvikling

  • Udviklingshæmning, let til moderat
  • Ujævn kognitiv profil med god verbal korttidshukommelse og store svagheder i opfattelse af helheder og rum-retningsorientering
  • Forsinket motorisk udvikling, gang uden støtte i 2-årsalderen
  • Forsinket sproglig udvikling, første ord i 2-3-årsalderen, men senere relativt gode sproglige evner
  • Mange lærer at læse, men kan ikke forstå eller genfortælle hvad de læser
  • Store problemer med at skrive, tegne og regne3

Adfærd

  • Præget af åbenhed, snakkesalighed, manglende social hæmning, overdreven empati
  • Hos nogle overlapning med autismespektret med begrænsede interesser og repetitiv adfærd
  • Opmærksomhedsforstyrrelser
  • ADHD
  • Angst og specifikke fobier hos 57 % af børn, hos 80 % af alle på langt sigt

Sanseapparat

  • Øjne
    • Langsynethed (67 %), skelen (50 %), forsnævring af tårekanal
    • Grå stær (katarakt) hos voksne
  • Ører
    • Overfølsomhed for støj/specifikke lyde
    • Let-moderat høretab hos 90 % af voksne
  • Hæshed eller dyb stemme, måske pga. elastindefekt i stemmebånd
  • Tandproblemer (små tænder, manglende tænder, emaljehypoplasi, malokklusion)

Mavetarm

  • Spiseproblemer
  • Refluks 
  • Hyppige mavesmerter
  • Forstoppelse
  • Divertikulitis (udposninger på tyktarm) hos unge og voksne

Urinveje

  • Sengevædning (enuresis)
  • Misdannelser af urinveje, blæredivertikler
  • Nefrokalcinose (forkalkninger i nyrerne)

Bevægeapparat

  • Muskelslaphed og hypermobile led hos mindre børn
  • Større børn og voksne er præget af muskelstivhed, stramning af led og stiv, klodset gang
  • Skæv ryg hos 18 % af voksne

Vækst

  • Se vækstkurver i ref. 1 
  • Langsom vækst før og de første fire år efter fødslen
  • Langsom vægtstigning hos 70 % af spædbørn
  • Tidlig pubertet hos 50 %
  • Den gennemsnitlige sluthøjde er under 3-percentilen for normalhøjde

Hormoner

  • Tidlig pubertet
  • Nedsat stofskifte (hypotyreose) hos 10 %
  • Nedsat glukosetolerance med risiko for diabetes hos unge voksne

Andet

  • Søvnproblemer er hyppige
  • Balancebesvær og rysten (cerebellar ataksi og tremor) kan forekomme og tiltage med alderen
  • Epilepsi er sjælden, men infantile spasmer er beskrevet4
  • Tidligt gråhåret

Diagnose

  • Baseret på fund af hjerte- og karsygdom med forsnævring af arterier, især hovedpulsåren (supravalvulær aortastenose), ansigtstræk og udviklingshæmning
  • Bekræftes ved fund af 1,5-1,8 Mb (millioner baser) deletion på kromosom 7q11.23 ved mikroarray eller anden moderne kromosomundersøgelse (blodprøve). Deletionen er ikke synlig ved konventionel båndfarvning af kromosomerne 

Diagnosekode

ICD10

 

OMIM kode

  • 194050

Differentialdiagnoser

Behandling og andre tiltag2,5

  • Forhøjet kalk i blodet
    • Væsketilskud
    • Kost med begrænset kalcium (kalk), superviseret af diætist
    • Undgå tilskud af vitamin D
    • I sjældne tilfælde medicinsk behandling
  • Hjerte- og kar
    • Operation for supravalvulær aortastenose (forsnævning af hovedpulsåren) hos 30 %
    • Evt. operation for nyrearteriestenose eller problemer med hjerteklapper
    • Medicin for forhøjet blodtryk
    • Kardiologisk vurdering inden narkose6
  • Udvikling
    • Tidlig intervention og støtte
  • Psykiatrisk
  • Sanseapparat
    • Optimering af syn (langsynethed, skelen)
    • Høreværn ved overfølsomhed for støj
  • Mavetarm
    • Ernæringsterapi ved dårlig trivsel, især i første leveår
    • Behandling af refluks
    • Forebyggelse af forstoppelse pga. øget risiko for divertikulose/divertikulitis (udposninger på tyktarmen)
  • Urinveje
    • Udredning af urinveje ved infektioner
  • Endokrin

Genetisk rådgivning

  • WS følger autosomal dominant arvegang, dvs. risikoen for at føre sygdommen videre til børn er 50 %
  • Langt de fleste tilfælde er opstået ved nymutation, dvs. forældrene er raske med lav risiko for gentagelse ved kommende graviditeter (teoretisk risiko for gonademosaik hos en af forældrene; prænatal diagnostik er mulig)

Særlige behov

  • Livslang opfølgning ved hjertelæge med kendskab til WS
  • Regelmæssig kontrol af blodtryk, kalk i blodet, stofskifte, blodsukker
  • Øget risiko for komplikationer ved anæstesi1

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Dansk forening for Williams syndrom

Placering i sundhedsvæsenet

  • Centrene for Sjældne Sygdomme ved Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, i samarbejde med centrene for medfødte hjertesygdomme

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Morris CA, Braddock SR, COUNCIL ON GENETICS.. Health Care Supervision for Children With Williams Syndrome. Pediatrics. 2020; 145.. PubMed
  2. Walton JR, Martens MA, Pober BR. The proceedings of the 15th professional conference on Williams Syndrome. Am J Med Genet A. 2017; 173.; 1159-1171. PubMed
  3. Howlin P, Udwin O. Outcome in adult life for people with Williams syndrome-- results from a survey of 239 families. J Intellect Disabil Res. 2006; 50.; 151-60. PubMed
  4. Nicotera AG, Spanò M, Decio A, Valentini G, Saia M, Di Rosa G. Epileptic Phenotype and Cannabidiol Efficacy in a Williams-Beuren Syndrome Patient With Atypical Deletion: A Case Report. Front Neurol. 2021; 12.; 659543. PubMed
  5. Pober BR, Morris CA. Diagnosis and management of medical problems in adults with Williams-Beuren syndrome. Am J Med Genet C Semin Med Genet. 2007; 145C.; 280-90. PubMed
  6. Matisoff AJ, Olivieri L, Schwartz JM, Deutsch N. Risk assessment and anesthetic management of patients with Williams syndrome: a comprehensive review. Paediatr Anaesth. 2015; 25.; 1207-15. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen