Lægehåndbogen

Aldosteron

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • P-Aldosteron især ved anvendes ved mistanke om hyperaldosteronisme. Da hypertension kan skyldes forstyrrelser i renin-angiotensin-aldosteron systemet, kan det være relevant at undersøge aldosteron ved behandlingsresistent hypertension
  • For at undgå fejlkilder er forberedelse til prøvetagningen vigtig. Der er flere medikamenter, der skal undgås før prøvetagning
  • Aldosteron vurderes som regel i en ratio overfor renin-koncentrationen

Definition

  • Koncentrationsmåling af aldosteron i serum, målt i pmol/L

Synonymer

  • Aldosteron

Indikationer1,2,3

  • Differentiering mellem sekundær og  primær hyperalsteronisme. Der skal samtidig undersøges for P-Renin 
  • Udredning af behandlingsresistent hypertension (manglende effekt ved behandling med 3 antihypertensive medikamenter, herunder et diuretikum) 
  • Hypertension ved patienter yngre end 40 år
  • Spontan eller thiazid indiceret hypokaliæmi  (P-Kalium < 3,5 mmol/L) ved patienter med hypertension
  • Mistanke om binyrebarksygdom
  • Elektrolytforstyrrelser

Fortolkninger1,2

Høje værdier af P-Aldosteron

  • Primær hyperaldosteronisme adenom/hyperplasi
    • Lavt P-Renin
    • Lavt P-Kalium
    • Højt U-Kalium (>30 mmol/L)
    • Væskeretension
    • Højt pH (baseose)
  • Primær hyperaldosteronisme – adenom (Conns syndrom)
    • Ingen forskel i P-Aldosteron på blodprøve taget hvilende og ikke-hvilende
  • Primær hyperaldosteronisme – hyperplasi
    • Betydelig stigning i P-Aldosteron på blodprøve taget ikke-hvilende i forhold til hvilende
  • Hyperkaliæmi kan medføre højt P-Aldosteron
  • Sekundær hyperaldosteronisme

Lave værdier af P-Aldosteron

Samtidig lavt P-Cortison

Samtidigt normalt P-Cortisol

  • Lavt reninniveau
    • Nyresygdom
  • Højt renin-niveau kompensatorisk
    • Atrofi af zona glomerulosa
  • Nedsat syntese af aldosteron
    • Langvarig heparinbehandling
  • Ved hypoaldosteronisme ses
    • Højt P-Kalium (5,5 – 6,5 mmol/L)
    • Lavt P-Natrium
    • Lavt pH (acidose)
  • Hypokaliæmi kan medføre lavt P-Aldosteron
  • Pseudohyperaldosteronisme (P-Aldosteron lavt)
    • Stort indtag af lakrids (mineralokortikoid virkning)
      • Hypertension
      • Hypokaliæmi
  • Diabetes mellitus

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Aldosteron øges af:
    • Diuretika, spironolacton, hydralazin, klonidin, amilorid, chlortalidon, østrogener, laksantia, metoklopramid og kalium
  • Aldosteron sænkes af:
    • Heparin, metyldopa, β-blokkere, calciumantagonister, ACE- hæmmere, glukokortikoider, aminoglutetimid og indometacin
  • Lave værdier af aldosteron ses ved højt saltindtag
  • Biotinholdige kosttilskud kan give falsk forhøjet aldosteron-niveau, der bør derfor holdes pause i 3 dage

Fysiologi og biokemi1

  • Relaterede analyser: P-Renin, P-kalium, U-Kalium, P-Natrium, U-Natrium, dU-Aldosteron, pH
  • Aldosteron er et mineralokortikoid (steroidhormon), som dannes i binyrebarkens zona glomerulosa
  • Sekretionen af aldosteron stimuleres af angiotensin II, høj plasmakoncentration af kalium og lavt plasmavolumen. Corticotropin (ACTH) har en generel trofisk virkning på binyrebarken og således også en indirekte fremmende virkning på aldosteronsekretionen
  • Sekretionen af aldosteron hæmmes af lav plasmakoncentration af kalium
  • Aldosteron indgår i renin-angiotensin-aldosteron systemet (klik på tegningen for at se den i stor størrelse)

     
    • Renin spalter angiotensinogen til angiotensin I, som i bl.a. lungerne omdannes til angiotensin II katalyseret af angiotensin converting enzyme (ACE). Angiotensin II virker dels vasokonstriktorisk dels stimulerende på sekretionen af aldosteron
    • Renin-angiotensin-aldosteron systemet vil være aktiveret ved saltmangel, lavt blodtryk og høj sympatikusaktivitet
  • Aldosteron virker ved at øge natriumreabsorptionen i den kortikale del af samlerørene og øge udskillelsen af kalium og H+
  • Både renin-angiotensin-aldosteron systemet og det sympatiske nervesystem har betydning for reguleringen af
    • Blodtryk
    • Vand- og saltbalancen
    • Kaliumbalancen
  • Forstyrrelser i renin-angiotensin-aldosteron systemet er ansvarlig for mellem ½ og 1 % af de hypertensionstilfælde, der ses i almen praksis
  • Aldosteron nedbrydes i leveren, og metabolitter og konjugeret aldosteron udskilles i urinen

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
    • Serum – rør uden antikoagulans - rød prop med eller uden gel
  • Prøvetagning anbefales i morgentimerne (kl 07-10) og efter almindelig oppegående aktivitet (minimum 30 minutter) samt 5-10 minutters siddende hvile 4
  • Der ses døgnvariation
  • Lægemidler, som nedsætter plasmavolumen, fx diuretika, laksantia, ACE-hæmmere og NSAID præparater øger niveauet af aldosteron – hvis muligt anbefales seponering 14 dage før prøvetagning. For β-blokkere og spironolacton dog 4 uger
  • Lakrids skal undgås de sidste 4 uger
  • Peroral østrogen anbefales pauseret 6 uger forud
  • Biotinholdige kosttilskud bør pauseres i minimum 3 dage før prøvetagning
  • Hypokaliæmi pga. diuretika substitueres før blodprøvetagning

Referenceintervaller3

P-Aldosteron

  • 0,5 times forudgående hvile - liggende i mindst 30 minutter:
    • >18 år: < 859 pmol/L
  • Ingen forudgående hvile - oppegående i mindst 30 minutter:
    • >18 år: <1197 pmol/L
  • Højere værdier hos nyfødte – falder i løbet af første leveår til værdier under voksenniveau. Når voksenniveau omkring 15-årsalderen
  • Gravide har et niveau, som er dobbelt eller tredobbelt af ikke-gravide
  • Referenceintervallet er forskelligt afhængigt af analyseudstyr/analysemetode
  • Tolkes som regel sammen med Renin som en Aldosteron/renin ratio 
  • Aldosteron/renin ratio > 31 tyder på primær hyperaldosteronisme (renin referenceinterval 4,2 - 60  mIU/L)
  • Aldosteron/renin ratio < 31 og/eller aldosteron < 240  pmol/l taler imod primær hyperaldosteronisme  (renin referenceinterval 4,2 - 60  mIU/L)

NPU-koder og -navne

  • NPU01135

Navne

  • Kort helterm
    • P—Aldosteron; stofk. = ? pmol/L
  • Brugsnavn
    • Aldosteron;P

Opfølgning på unormale resultater

  • P-Aldosteron bør altid analyseres samtidig med P-Renin og væsketal i plasma og blod. Undersøgelserne kan suppleres med bestemmelse af aldosteron i døgnurin samt stimulations- og suppressionstest

Illustration

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged S, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Giacchetti G, Ronconi V, Lucarelli G, Boscaro M, Mantero F. Analysis of screening and confirmatory tests in the diagnosis of primary aldosteronism: need for a standardized protocol. J Hypertens. 2006; 24.; 737-45. Vis kilde
  3. Faconti L, Kulkarni S, Delles C, Kapil V, Lewis P, Glover M, MacDonald TM, Wilkinson IB. Diagnosis and management of primary hyperaldosteronism in patients with hypertension: a practical approach endorsed by the British and Irish Hypertension Society. J Hum Hypertens. 2024; 38.; 8-18. Vis kilde
  4. NBV. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen