Bilirubin, total

Nete Hornung

speciallæge

Resumé

  • Total bilirubin er et samlet mål for ukonjugeret/konjugeret og delta-bilirubin
  • Måling af total bilirubin er indiceret ved mistanke om eller kontrol af lever- og galdevejssygdomme eller hæmolytisk anæmi
  • En meget lang række sygdomme er associeret med forhøjet total bilirubin, der derfor altid skal vurderes sammen med andre biokemiske og kliniske parametre 
  • Døgnvariationen er ret stor, hvilket man skal være opmærksom på ved sammenligning af to målinger hos en patient

Definition

  • Den totale koncentration i plasma af bilirubiner, målt i mikromol per liter (μmol/L)
  • Bilirubinerne omfatter:
    • Ukonjugeret (ikke-glukuronideret) bilirubin, som er bundet til albumin med høj affinitet og normalt udgør omkring 80 %
    • Konjugeret (glukuronideret) bilirubin, som er vandopløseligt og kun løst bundet til albumin
    • Bilirubin som er kovalent bundet til albumin (delta-bilirubin)
    • Betegnelserne direkte og indirekte bilirubin anvendes ofte i engelsk sproget litteratur, og udspringer af en målemetode, der tidligere blev anvendt. Direkte bilirubin svarer til konjugeret bilirubin og indirekte bilirubin til ukonjugeret bilirubin

Synonymer

  • Synonymer: P- eller S-Bilirubin, -Bilirubin (total), -Bilirubiner

Indikationer

  • Mistanke om lever- eller galdevejssygdom, og kontrol af patienter med kendte sygdomme
  • Mistanke om hæmolytisk anæmi, og kontrol af patienter med kendte sygdomme
  • Udredning af ikterus, dvs. klinisk mistanke om hyperbilirubinæmi
  • Analysen bruges og fortolkes altid sam­men med an­dre analyser, der kan bidrage med relevant infor­mation, typisk:
  • Fraktionerede bilirubin-analyser anvendes hyppigst ved udredning af årsager til hyperbilirubinæmi hos børn og til efterfølgende kontrol, men kan f.eks. også være relevante i udredningen af syndromer med hyperbilirubinæmi, som manifesterer sig senere i livet (se nedenfor)

Fortolkninger1

  • Hyperbilirubinæmi kan ses ved et utal af forskellige tilstande. Hvis der ikke er en umiddelbar forklaring 
  • De følgende afsnit opregner en række årsager, set fra forskellige synsvinkler
  • Der er medtaget en oversigt over genetisk betingede tilstande med hyperbilirubinæmi. De er samlet set ret almindelige, og manifesterer sig med hyperbilirubinæmi som et helt isoleret fund2
  • Se også artiklen om ikterus for en klinisk orienteret tilgang

Årsager til hyperbilirubinæmi efter patogenese3

  • Øget produktion, f.eks. ved hæmolytisk anæmi, ineffektive erytropoiese (makrocytær anæmi) og resorption af større hæmatomer. Det er en præhepatisk årsag, og bilirubinen er derfor ukonjugeret og bundet til albumin
  • Nedsat optagelse eller binding af bilirubin i hepatocytter, som det f.eks. ses ved Gilberts syndrom (se nedenfor). Bilirubinen i plasma er ukonjugeret
  • Nedsat glukuronidering af bilirubin i hepatocytter, som det f.eks. ses ved Gilberts og især ved Crigler-Najjars syndrom (se nedenfor). Bilirubinen i plasma er ukonjugeret
  • Nedsat transport af glukuronideret bilirubin fra hepatocytter til galden, som det ses ved de fleste akutte og kroniske leversygdomme, inklusive infiltrerende processer. Det medfører et ’back-flow’ af glukuronideret bilirubin til blodet
  • Hel eller delvis obstruktion af de intra- eller ekstrahepatiske galdeveje (kolestase), som det f.eks. ses ved galdesten, skleroserende kolangitis og cancer caput pancreatis. Det medfører også et ’back-flow’ af glukuronideret bilirubin til blodet

Årsager til hyperbilirubinæmi efter hyppighed i forskellige aldersgrupper4

  • Nyfødte (se også artiklen om gulsot hos nyfødte)5:
    • Skyldes langt hyppigst øget hæmolyse, kombineret med en relativt lav konjugeringsaktivitet, dvs. "den fysiologiske icterus" som ses hos 50-80 % af alle nyfødte i de første uger, og især blandt præmature
    • Glukuronidase i modermælk3 kan i nogle tilfælde medføre hyperbilirubinæmi
    • Distinkte patologiske årsager kan f.eks. være blodtype-uforligelighed, virale eller bakterielle infektioner, ekstrahepatisk galdevejsatresi og forskellige metaboliske defekter
  • Børn og unge:
    • Oftest Gilberts syndrom, eller akut virushepatitis
  • Midaldrende:
    • Oftest alkoholisk eller ikke-alkoholisk cirrose, kronisk hepatitis B eller C, galdesten eller medikamentelt udløst leverpåvirkning
  • Ældre:
    • Oftest ekstrahepatisk galdevejsokklusion (som følge af sten eller malign sygdom), eller leverpåvirkning på grund af metastaser eller hjerteinsufficiens

Årsager til hyperbilirubinæmi efter sværhedsgrad

  • Svær hyperbilirubinæmi (over 250 μmol/L hos voksne) kan ses ved akut hepatitis B, sjældnere ved hepatitis A og C, ved udbredte toksiske eller iskæ­miske leverskader, ved intra- eller ekstrahepatisk kolestase, samt i nogle tilfælde af HELLP-syndromet hos gravide. Bilirubinen er overvejende konjugeret, men ved udtalt eller fremskreden leverpåvirkning ses også stigning i koncentrationen af ukonjugeret bilirubin. Værdier over 700 µmol/L tyder på en hepatisk, snarere end en præ- eller posthepatisk årsag
  • Mere moderat hyperbilirubinæmi (60 til 250 μmol/L hos voksne) ses ved hæmolytisk anæmi, autoimmun hepatitis og infektioner med ikke-hepatotrofe vira (f.eks. cytomegalovirus), ved kronisk hepatitis, levercirrose og graviditetsbetinget leverpåvirkning
  • Let hyperbilirubinæmi (op til 60 μmol/L) kan have mange forskellige årsager, f.eks. kronisk hæmolyse, medikamentelle leverpåvirkninger (inkl. P-piller), staselever (højresidig hjerteinsufficiens), alkoholoverforbrug, makrocytær anæmi og visse genetiske tilstande eksempelvis Glucose-6-fosfat-dehydrogenase (G6PD)-mangel med > 80 % ukonjugeret bilirubin, og syndromer (se nedenfor)

Årsager til langvarig eller temporær hyperbilirubinæmi uden kliniske symptomer eller påviselig årsag

  • En påfaldende langvarig hyperbilirubinæmi efter et sygdomsforløb (f.eks. hepatitis) kan skyldes, at der er dannet meget delta-bilirubin, som har en halveringstid på ca. 20 dage (følger albumin)
  • Der findes en håndfuld benigne syndromer, som medfører midlertidigt eller kronisk forhøjet P-Bilirubin (se nedenfor)

Oversigt over genetiske årsager til hyperbilirubinæmi (syndromer)6,7

  • Gilberts syndrom (Gilbert-Meulengrachts syndrom). En ret hyppigt forekommende benign tilstand, som skyldes en genetisk betinget lav aktivitet af UDP-glukuronyl-transferase. Den viser sig som fluktuerende, let hyper­biliru­bin­æmi (25 – 50 μmol/L), som kan forværres ved faste og i forbindelse med feber. Alle andre levertal er helt normale, men personerne er f.eks. mere sensitive for forgiftninger med paracetamol, som også metaboliseres ved glukuronidering
  • Crigler-Najjars syndrom. Type I er en sjælden tilstand med totalt fravær af UDP-glukuronyl-transferase. De fleste patienter dør af hjerne­ska­de (kernicterus) indenfor det første leveår, medmindre de bliver levertransplanterede. Type II er associeret med nedsat enzymaktivitet og manifesterer sig først med hyperbilirubinæmi (90 - 350 μmol/L) omkring puberteten
  • Lucey-Driscolls syndrom. Skyldes forekomsten af et antistof hos nyfødte, der hæmmer konjugeringen af bilirubin, og som medfører let hyperbilirubinæmi i de første 2-3 ugers levetid
  • Dubin-Johnsons syndrom. En benign tilstand som skyldes nedsat ekskretionshastighed af bilirubin til galden. Tilstanden manifesterer sig først i ungdomsårene, og medfører vekslende, let hyperbilirubinæmi (30 – 80 μmol/L), hvoraf ca. 50 % er konjugeret. Der kan optræde ret uspecifikke kliniske symptomer (f.eks. træthed, anoreksi), og hyperbilirubinæmien kan f.eks. forværres efter alkoholindtagelse og under menstruation. Patienternes lever har en påfaldende grønligsort farve
  • Rotors syndrom. En benign tilstand som også skyldes nedsat ekskretionshastighed af bilirubin til galden, og som medfører let til moderat konjugeret hyperbilirubinæmi (typisk under 85 μmol/L)

Normale eller lave værdier af P-Bilirubin

  • Normale værdier udelukker ikke sygdom, men den negative prædiktive værdi er antageligt ret høj
  • Lave niveauer ses ved forskellige reumatoide sygdomme (f.eks. rheumatoid arthritis, systemic lupus erythematosus, primary Sjögren syndrom) og menes at hænge sammen med nedsat antioxidant og anti-inflammatorisk forsvar8
  • Lave værdier kan ses ved anæmi med nedsat hæmoglobinomsætning

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Længevarende eksponering af en prøve for lys medfører falsk lave værdier
  • Der er stor døgnvariation, og total bilirubin hos normale er næsten dobbelt så højt om morgenen som om aftenen. 
  • Der skal være noget mere end 50 % forskel på to resultater før de er signifikant forskellige 

Fysiologi og biokemi

  • Bilirubin dannes ved nedbrydningen af hæm. Omkring 80 % stammer fra hæmoglobin, som især nedbrydes i det retikuloendoteliale system (RES) i milt, lever og knoglemarv. Resten stammer især fra myoglobin og cytokromer
  • Bilirubin optages i hepatocytter, hvor det bliver konjugeret med glu­kuron­syre (og i mindre omfang med andre kulhydrater) og derefter udskilt i galden. Glukuronideringen katalyseres af UDP-glukuronyl-transferase og udskillelsen i galden er aktiv, dvs. energiforbrugende

Fraktionerede bilirubin-analyser

  • En del laboratorier kan måle 'fraktionerede bilirubiner' eller 'bilirubin-typer', dvs. separate koncentrationsbestemmelser af hhv. P-Bilirubin ikke-glukuronideret, P-Bilirubin-glukuronid og P-Bilirubin-Albumin

Prøvetagning

  • Veneblodprøve eller kapillærblodprøve
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Prøven skal beskyttes mod lys, både sollys og kunstigt lys
  • Holdbarheden er omkring 1 døgn ved stuetemperatur og 3 døgn i køleskab
  • Hos spædbørn anvendes nogle steder transcutan måling af bilirubin med et særligt reflektometer.  Hvis resultatet er forhøjet bør der følges op med analyse på blod9

Referenceintervaller

  • Der kan være mindre forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium
  • Voksne over 18 år: 5 - 25 µmol/L
  • 0 - 18 år:
    • Navlesnorsblod: 20 - 60 µmol/L
    • 0 - 1 døgn: < 100 µmol/L (beslutningsgrænse)
    • 1 - 7 dage: < 250 µmol/L (beslutningsgrænse)
    • 7 dage - 5 år: 5-25 µmol/L
    • Piger 5 - 18 år:3-18 µmol/L
    • Drenge 5 - 14 år: 3-20 µmol/L
    • Drenge 14-18 år: 3-25 µmol/L
  • Der findes særlige grænseværdier for præmature børn, hvor bilirubin-niveauet afhænger af vægt og alder
  • Der er stor døgnvariation, og total bilirubin hos normale er næsten dobbelt så højt om morgenen som om aftenen

Faregrænser

  • Hyperbilirubinæmi hos nyfødte kan medføre udvikling af kernicterus. Der findes retningslinjer for, hvilke koncentrationer af P-Bilirubin der skal udløse lysbehandling og eventuelt udskiftningstransfusion (se artiklen om gulsot hos nyfødte)
  • Grænserne afhænger af barnets maturitet, vægt, alder i dage og eventuelle sygdomme

Patientinformation

NPU-koder og -navne

  • NPU01370
  • Kort helterm
    • P—Bilirubiner; stofk. = ? µmol/L
  • Brugsnavn
    • Bilirubiner;P

Kilder

Referencer

  1. Kalas MA, Chavez L, Leon M, Taweesedt PT, Surani S. Abnormal liver enzymes: A review for clinicians. World J Hepatol. 2021; 13.; 1688-1698. Vis kilde
  2. Fabris L, Cadamuro M, Okolicsanyi L. The patient presenting with isolated hyperbilirubinemia. Dig Liver Dis. 2009; 41(6).; 375-81. Vis kilde
  3. Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (eds.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. St. Louis, Missouri. Elsevier Saunders. 2006.
  4. Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. Vilstrup H, Ott P, Ring-Larsen H. Lever- og galdevejssygdomme, p. 1678-761. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2009.
  5. Retningslinje børn med hyperbilirubinæmi. Vis kilde
  6. Chen HL, Wu SH, Hsu SH, Liou BY, Chen HL, Chang MH. Jaundice revisited: recent advances in the diagnosis and treatment of inherited cholestatic liver diseases. J Biomed Sci. 2018; 25.; 75. Vis kilde
  7. Memon N, Weinberger BI, Hegyi T, Aleksunes LM. Inherited disorders of bilirubin clearance. Pediatr Res. 2016; 79.; 378-86. Vis kilde
  8. Zinellu A, Mangoni AA. The role of bilirubin as a biomarker of rheumatic diseases: a systematic review and meta-analysis. Front Immunol. 2024; 15.; 1369284. Vis kilde
  9. Okwundu CI, Olowoyeye A, Uthman OA, Smith J, Wiysonge CS, Bhutani VK, Fiander M, Gautham KS. Transcutaneous bilirubinometry versus total serum bilirubin measurement for newborns. Cochrane Database Syst Rev. 2023; 5.; CD012660. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen