Disialo-transferrin (CDT)

Definition

• Fraktionen af disialo-transferrin af den totale mængde af transferrin i plasma, dvs. alle isoformer med op til 5 sialsyrekæder 

Synonymer

• Carbohydrat-deficient transferrin; CDT; % CDT; Karbohydratfattigt transferrin; Sialsyrefattigt transferrin; Desialiseret transferrin; Deglykoliseret transferrin

Indikationer

• Analysen anvendes næsten ikke i Danmark, fordi den er teknisk krævende og relativt dyr at udføre
• Den kan have en plads i udredning og kontrol af patienter, som mistænkes for at have et højt alkoholforbrug eller -misbrug, hvor helhedsbilledet kan være kompliceret af forhold, der påvirker andre markører
• CDT har lav sensitivitet især hos patienter med cirrose og kan derfor ikke anbefales som markør for alkoholforbrug hos patienter med leversygdom ¹

Alternative analyser/markører

• En måling af P-Gamma-Glutamyltransferase (GGT) vil i mange tilfælde være et brugbart alternativ i almen praksis, dog fx forudsat at patienten ikke har leversygdom med galdestase²
• En simpel påvisning af ethanol i udåndingsluft (eller i en blodprøve) en formiddag på en almindelig hverdag vil ofte kunne signalere et alkoholmisbrug

Fortolkninger^2,3,1

Effekter af alkohol

• Forhøjede værdier (2-5 gange grænseværdien) ses sæd­van­ligvis efter indtagelse af mere end 5-7 genstande (60-85 gram alkohol) dagligt i mindst en uge
• Sensitiviteten er højst hos alko­holiserede patienter, mens andre patienter (og raske) godt kan have haft et midlertidigt højt alkoholforbrug i flere uger, uden at CDT bliver forhøjet. Et studie har vist, at CDT er bedre end GGT til at skelne mellem intet/let alkoholforbrug og et stort alkoholforbrug, med en cut-off på 2,08 % for "heavy drinkers" (mere end 60 gram dagligt)³. Dette kan indgå i en vurdering af, hvorvidt en leverpåvirkning er alkoholrelateret eller er NAFLD (Nonalkoholisk fedtleversygdom)
• CDT har en halveringstid på ca. 14 dage, dvs. at forhøjede værdier hos alkoholmisbrugere vil normaliseres i løbet af 3 uger, hvis de følger en afvænningsbehandling. Analysen kan derfor bruges til kontrol i sådanne behandlingsforløb
• Antabus har ingen selvstændig indfly­delse på måleværdierne af CDT

Andre tilstande

• Forhøjede værdier ses også ved ikke-alkoholisk lever­sygdom, fx cirrose efter kronisk aktiv hepatit, ved primær biliær cirrose og ved hepatocellulært carcinom
• Meget høje værdier kan ses ved det sjældne hereditære carbohydrat-deficient glykoprotein syndrom, og hos nogle patienter med cystisk fibrose
• Let forhøjede værdier kan ses ved jernmangel, under graviditet og ved behandling med østrogener, hos patienter med demens, ved misbrug af organiske opløsningsmidler ("snifning"), samt ved colorektalt carcinom og ved ubehandlet galaktosæmi
• CDT er lavere hos personer med højt BMI 

Generelt om biokemiske markører for højt alkoholforbrug¹

• Der findes ingen enkelte eller få biokemiske analyser, der kan anvendes til sikker påvisning af et højt alkoholforbrug, eller til at udelukke det³
• Det skyldes især at:
• Der er store interindividuelle forskelle i de biologiske effek­ter af et givet alkoholforbrug
• De biokemiske effekter af alkoholindtagelse er afhængigt af forbrugs­mønsteret
• Der er mange andre tilstande og påvirkninger, som har en effekt på værdierne af de biokemiske analyser, herunder især leversygdomme (uanset ætiologien)
• Udover forhøjede værdier af CDT og GGT, eller påvisning af etanol i udåndingsluft (eller i en blodprøve) en formiddag på en almindelig hverdag, kan man ofte, men langt fra altid, også se:
• Et højt erytrocyt-middelcellevolumen (MCV)
• Forhøjet alanin-aminotransferase (ALAT)
• Forhøjet aspartat-aminotranferase (ASAT)
• Højt HDL-kolesterol
• Forhøjet triglycerid
• Højt immunoglobulin A
• Forhøjet urat
• Der findes andre biokemiske markører^1,1, som p.t. dog ikke anvendes i Danmark

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

• Forurening af serumprøven med mikro­orga­nis­mer skal undgås, da mange producerer neuramidase og derfor kan give falsk forhø­jede værdier af CDT
• Hvis CDT bestemmes med andre metoder end den nedennævnte, kan meget høje eller lave værdier af P-Transferrin give forkerte resultater, ligesom der også kan være problemer ved forekomsten af visse genetiske varianter af proteinet
• Højt BMI kan give falsk for lave resultater
• Cirrose kan påvirke den kromatografiske adskillelse af transferrin-isoformerne, hvilket forringer den anvendelighed hos disse patienter ¹

Biokemisk baggrund 

• Transferrin er et jernbindende protein, som i plasma findes i forskellige isoformer med et varierende antal kæder af sialsyre (et kulhydrat; arbo­hydrat)
• Den almindeligste isoform har 4 kæder (tetrasialo-transferrin), mens isoformer med 5 eller 3 kæder findes i mindre mængder, og isoformer med 2, 1 eller 0 kæder normalt kun findes i små mængder
• Hos personer med et stort forbrug af alkohol øges mængden af disse tre kulhydratfattige isoformer (disialo-, monosialo- og asialo-transferrin), og især disialo-transferrin

Målemetode

• Metoden bestemmer fraktionen af disialo-transferrin med brug af kapillarelektroforese
• Der findes en international referencemetode for analysen, som betyder, at analyseresultater er mere sammenlignelige fra laboratorium til laboratorium, end det tidligere var tilfældet
• Den angivne grænseværdi nedenfor gælder for målinger udført med den anbefalede metode
• Cirrose kan påvirke den kromatografiske adskillelse af transferrin-isoformerne, hvilket forringer den anvendelighed hos disse patienter ¹

Prøvetagning

• Veneblodprøve i et rør uden antikoagulans (tørglas)
• Serum skal afpipetteres indenfor 4 timer og er kun hold­bart 1-2 døgn ved stuetem­peratur. Kan sendes til laboratoriet med almindelig post
• Nedfrosset serum er stabilt i flere år

Referenceintervaller

• Under 0,020, dvs. mindre end 2,00 %

Patientinformation

• Kulhydratfattigt transferrin

NPU-koder og -navne

• NPU19601

Navne

• Langt navn
  • Transferrin(P)—Disialotransferrin; stoffr. = ?
• Kort navn
  • Disialotransferrin [CDT];Transf.(P)