Laktat-dehydrogenase (LD)

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • En hyppigt anvendt biokemisk analyse med et bredt indikationsområde, hvis resultater dog kan være lidt svære at fortolke, fordi laktatdehydrogenase findes i alle kroppens celler, og forhøjede værdier i plasma derfor er en uspecifik markør for cellehenfald1

Definition

  • Koncentrationen af enzymet laktatdehydrogenase (LD; alle isoformer) i plasma, målt som enheder (units) af dets katalytiske aktivitet per liter (U/L)
  • Koncentrationerne af isoenzymer af laktatdehydrogenase (fraktioneret P-Laktatdehydrogenase; laktatdehydrogenasetyper)
  • LD tilhører gruppen af celleskademarkører - dvs markører der normalt findes inden i cellerne. Når koncentrationen af disse markører stiger, er det udtryk for, at cellerne er gået i stykker
  • Findes især i høj koncentration i røde blodceller

Grupper

Synonymer

  • P- eller S-Laktatdehydrogenase; LD; LDH; Laktat-dehydrogenase; Lactatdehydrogenase; Lactat-dehydrogenase

Indikationer

  • Udredning af patienter med uklare sygdomsbilleder, herunder ved mistanke om cancer
  • Konkret mistanke om hæmolytisk anæmi og kontrol af patienter med hæmolyse
  • Udredning, prognosticering og kontrol af patienter med lymfom eller leukæmi
  • Diagnostik, prognosticering og kontrol af patienter med1
  • Bestemmelse af fordelingen af isoenzymer (fraktioneret LD; LD-typer) er kun indiceret ved vedvarende forhøjede værdier af ukendt årsag

Fortolkninger

Generelt

  • Da forhøjede værdier kan skyldes mange tilstande (se nedenfor), er det vigtigt at fortolke resultaterne i sammenhæng med andre informationer, inkl. resultaterne af andre laboratorieanalyser
  • Vær opmærksom på, at selv en lille smule hæmolyse i en blodprøve (in vitro), fx som følge af en vanskelig blodprøvetagning eller en hårdhændet håndtering af en blodprøve, medfører falsk forhøjede værdier

Forhøjede værdier

  • Ses ved en lang række forskellige sygdomstilstande med involvering af forskellige organer og væv
  • Hjerte og kar2
  • Leveren
    • Alle sygdomme med klart forhøjet P-ALAT medfører typisk også forhøjet P-LD, men sjældent i samme grad
    • Meget høje værdier kan ses ved hepatisk iskæmi (shocklever) og toksisk leverpåvirkning
    • Vedvarende forhøjede værdier kan ses ved infiltrerende maligne sygdomme (hvor P-Alkalisk fosfatase typisk også er forhøjet)
  • Skeletmuskulatur
  • Blod
  • Nyrer
  • Lunger
    • Infarkt
    • Svær infektion
  • Andet
    • Mononukleose (især hvis der er leverpåvirkning, men hvor P-LD typisk er højere end P-ALAT)
    • Testiscancer (seminom, germinalcelletumorer)
    • Germinalcelletumorer hos kvinder
    • Neuroblastom
    • Vedvarende let forhøjede værdier uden påviselig sygdom kan i sjældne tilfælde skyldes cirkulerende komplekser af enzymet og et immunoglobulin ("makro-LD")

Normale værdier

  • Udelukker ikke alvorlig sygdom

Lave værdier

  • Har ingen klinisk betydning

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Den mindste smule hæmolyse af prøven giver falsk forhøjede værdier
  • Kraftig fysisk aktivitet i dagene før prøvetagningen kan medføre let forhøjede værdier
  • Opbevaring af prøven i køleskab giver falsk for lave værdier

Biokemisk baggrund

  • Enzymet er sammensat af 4 peptidkæder af 2 forskellige typer: en H-type og en M-type, som kodes fra hvert sit gen.
  • Forskellige kombinationer af typerne giver 5 isoenzymer, som er forskelligt fordelt i forskellige væv2
    • LD-1 = HHHH (H4); findes især i hjertemuskulatur men findes også i pancreas, nyrer og erytrocytter
    • LD-2 = HHHM (H3M); samme fordeling som LD-1
    • LD-3 = HHMM (H2M2); findes især i hjerne, lungevæv, endo­krine kirtler, milten, lymfeknuder og lymfocytter
    • LD-4 = HMMM (HM3); findes især i lever og skeletmuskulatur
    • LD-5 = MMMM (M4); samme fordeling som LD-4
  • Ud over deres forskellige vævsfordeling har LD-1 og LD-5 også meget forskellige halveringstider i plasma, hhv. omkring 5 døgn for LD-1 og kun 8-10 timer for LD-52
  • Den intracellulære koncentration af LD er omkring 500 gange højere end i plasma, så lækager fra selv beskedne cellehenfald kan give forhøjet P-LD

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Plasma/serum skal afpipetteres hurtigst muligt og er holdbart i omkring 1 døgn ved stuetemperatur. Centrifugeret gelglas eller afpipetteret serum/plasma kan sendes.
  • Prøven må ikke anbringes i køleskab, da det ødelægger aktiviteten af LD-4 og LD-5 

Referenceintervaller

  • Der kan være betydelige forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, især afhængigt af de anvendte målemetoder
  • De nedenstående værdier for voksne er baseret på resultaterne fra en stor nordisk undersøgelse
  • Voksne mænd og kvinder:
    • Under 70: år 105-205 U/L
    • Over 70 år: 115-255 U/L
  • Hos fødende ses værdier mellem 125 og 300 U/L3
  • Hos børn og unge findes højere værdier (afrundede tal)
    • 1 - 30 dage: 130 - 750 U/L
    • 30 dage - 1 år: 180 - 430 U/L
    • 1 - 3 år: 160 - 370 U/L
    • 4 - 6 år: 140 - 350 U/L
    • 7 - 9 år: 140 - 290 U/L
    • 11- 12 år: 120 - 290 U/L
    • 13 - 15 år: 110 - 280 U/L
    • 16 - 18 år: 105 - 230 U/L
  • Normale fordeling af isoenzymer (afrundede tal) i procent af totalværdien i plasma:
    • LD-1: 15 - 30 %
    • LD-2: 30 - 40 %
    • LD-3: 15 - 25 %
    • LD-4: 5 - 15 %
    • LD-5: 3 - 15 %

Patientinformation

NPU-koder og -navne

  • P-Laktatdehydrogenase (LDH): NPU19658
  • LDH(P)-Laktatdehydrogenase 1 (H4): NPU04107
  • LDH(P)-Laktatdehydrogenase 2 (H3M): NPU04108
  • LDH(P)-Laktatdehydrogenase 3 (H2M2): NPU04109
  • LDH(P)-Laktatdehydrogenase 4 (HM3): NPU04110
  • LDH(P)-Laktatdehydrogenase 5 (M4): NPU04111

Navne

  • Langt navn
    • P—Lactatdehydrogenase; kat.k.(IFCC 2002) = ? U/l
    • LDH(P)—Lactatdehydrogenase H4; kat.fr. = ?
    • LDH(P)—Lactatdehydrogenase H3M; kat.fr. = ?
    • LDH(P)—Lactatdehydrogenase H2M2; kat.fr. = ?
    • LDH(P)—Lactatdehydrogenase HM3; kat.fr. = ? 
    • LDH(P)—Lactatdehydrogenase M4; kat.fr. = ? 
  • Kort navn
    • Laktatdehydrogenase;P
    • Laktatdehydrogenase 1;LDH(P)
    • Laktatdehydrogenase 2;LDH(P)
    • Laktatdehydrogenase 3;LDH(P)
    • Laktatdehydrogenase 4;LDH(P)
    • Laktatdehydrogenase 5;LDH(P)

Kilder

Referencer

  1. Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (eds). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. St. Louis, Missouri. Elsevier Saunders. 2006.
  2. Bishop M L, Duben-Engelkirk J L, Fody E P. Clinical Chemistry Principles, Procedures, Correlations. Philadelphia. Lippincott. 1996.
  3. Thomas L (ed). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main. TH-Books Verlagsgesellschaft mbH. 1998.

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen