Resumé
- PTH stimulerer frigivelse af Ca fra knoglerne og måles ved knoglesygdomme og hypercalcæmi. Ved hypercalcæmi bruges til at dele det i to grupper: Hypercalcæmi med lav PTH eller høj PTH
Definition
- Parathyroideahormon er relevant i forbindelse med calciumomsætningen1,2
- Koncentrationen af parathyroideahormon i plasma, målt i nanomol per liter (nmol/L)
Synonymer
- PTH; Parathyrin; Intakt PTH; (1-84)-PTH; PTH 1-84; Parathormon; Parathyroideahormon
Indikationer
Fortolkninger
- Resultaterne skal fortolkes sammen med resultaterne af målinger af især calcium, og eventuelt også fosfat, magnesium og D-vitamin, samt parathyroideahormonrelateret peptid (PTH-rP)
Forhøjede værdier, eller værdier højt i referenceintervallet
Hyperparathyroidisme inddeles i flere former:
- Primær hyperparathyroidisme3, dvs. en tilstand med primær hypersekretion af PTH fra glandulae parathyroideae, oftest fra et adenom eller sjældnere som følge af generel hyperplasi eller helt sjældent cancer
- Sekundær hyperparathyroidisme4, som er tilstande med kompensatorisk øget PTH-sekretion som følge af langvarig hypocalcæmi udløst af anden sygdom (eller sjældent nedsat perifer følsomhed for PTH; pseudohypoparathyroidisme), især
- Tertiær hyperparathyroidisme er tilstand med vedvarende hypercalcæmisk hyperparathyroidisme udviklet på baggrund af langvarig hypocalcæmisk stimulation af glandulae parathyroideae (sekundær hyperparathyridisme). Kan f.eks. ses ved
- Renal osteodystrofi
- Efter korrektion af en svær, kronisk D-vitaminmangel med osteomalaci
- Efter langvarig fosfatbehandling ved hypofosfatæmisk rakitis
- Anden baggrund: Behandling med litium disponerer for hyperparathyroidisme5
Nedsatte værdier, eller værdier lavt i referenceintervallet
- Hypercalcæmi ved maligne sygdomme (se artiklen om calcium)
- Hypoparathyroidisme
- Postoperative tilstande efter thyroidea- eller parathyroideakirurgi, eller ekstensiv cancerkirurgi på halsen
- Andre årsager til destruktion af glandulae parathyroideae
- Magnesium-mangel
- En række sjældne kongenitte tilstande
Fejlkilder (og kilder til normal variation)
- Se ovenfor
- Det letter tolkningen, hvis det anvendte assay måler det biologiske aktive hormon: PTH 1-84. PTH 7-84 medbestemmes i nogle assays og kan komplicere tolkningen. Især ved tilstande hvor PTH 7-84 udgør en stor del af de cirkulerende PTH produkter, fx ved kronisk nyresygdom (CKD)
Biokemisk baggrund
-
PTH produceres i parathyroidea og er sammen med 1,25-dihydroxyvitamin-D (1,25(OH)2D) et såkaldt calcitrop hormon
- Det er det intakte PTH 1-84 der har biologisk aktivitet
-
Frigivelse af PTH reguleres af plasmakoncentrationen af Ca2+
-
PTH øger P-calcium ved at stimulere calciumreabsorptionen i nyretubuli, øge udpumpningen af calcium fra skelettet over blod-knoglebarrieren, øge den osteoklastiske aktivitet og stimulere nyrernes produktion af 1,25(OH)2D
-
Ved måling af Intakt PTH medbestemmes også visse PTH metabolitter ud over det biologisk aktive molekyle PTH 1-84
-
De fleste laboratorier er gået over til kun at analysere det aktive PTH
Prøvetagning
Patientforberedelse
- Der er døgnvariation i koncentrationen, med laveste værdier om morgenen og højeste værdier om eftermiddagen, og der ses stigninger efter måltider
- Nogle laboratorier anbefaler derfor, at prøven tages om morgenen efter 10 timers faste, eller mindst en til to timer efter sidste måltid
- Det vigtigste er, at man ved gentagne kontrolanalyser tager prøverne på samme tidspunkt af døgnet og i samme relation til et måltid
Prøvetagning
- Veneblod i EDTA-rør eller Heparin-gelglas - afhænger af det anvendte laboratorium
- Det er vigtigt, at røret bliver helt fyldt, da der ellers kan fås falsk for lave værdier af PTH på grund af en høj EDTA-koncentration i plasma
Referenceintervaller
- Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, både afhængigt af de anvendte målemetoder og referencepopulationen. Nedenstående anvendes i Region Midtjylland:
NPU-koder og -navne
- NPU03028
- NPU03027
- NPU27646
- NPU19879
Navne
- Langt navn
- P—Parathyrin; stofk. = ? pmol/L
- P—Parathyrin; arb.stofk.(IRP 79/500; proc.) = ? IU/L
- B—Parathyrin; massek. = ? ng/L
- P—Parathyrin; massek. = ? ng/L
- Kort navn
- Parathyrin [PTH];P
- Parathyrin [PTH];B