Primær hyperaldosteronisme

Thomas Almdal

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen stilles ved at påvises forhøjet aldosteron og lavt renin, efterfulgt af lokalisations diagnostik
  • Mistænk ved BT > 140/90 trods behandling med 3 antihypertensiva inklusive evt. diuretika
  • Mistænk ved hypertension og spontan hypokaliæmi
    • obs hypokaliæmi ses i < 1/3 af tilfældene

Behandling

  • Kirurgisk eller medicinsk, afhænger af konkret diagnose

Henvisning

  • Ved mistanke henvises til diagnostik i endokrinologisk ambulatorium

Diagnose

Diagnostiske kriterier ved primær hyperaldosteronisme

  • Dækker begrebet sekundær hypertension betinget af autonomt øget aldosteron produktion.
  • I praksis skal sekundær hypertension overvejes hos subgrupper af hypertensionspatienter

Sygehistorie

  • Fraset hypertension er tilstanden som regel asymptomatisk

Hvornår skal tilstanden mistænkes?

  • Det er uafklaret, hvor hyppigt primær hyperaldosteronisme er årsag til hypertension. Det vurderes dog, at det kan dreje sig om op til 5 - 10 % af personer med hypertension
  • Vurdering af hvilke patienter, der anbefales udredt, må individualiseres, med fokus på patienter der vil kunne profitere af operation eller specifik behandling
  • Den danske nationale behandlingsvejledning anbefaler fokus på følgende grupper:
    • Veldokumenteret (ubehandlet) hypertension, BT > 150/100 – døgn BT måling eller målt hjemme på 3 forskellige dage
      • primær hyperaldoteronisme prævalens: BT 140-159/90-99: 2 %; BT 160-179/100-109: 8 %; BT >180/110: 13 %
    • BT > 140/90 trods behandling med 3 antihypertensiva inklusive evt. diuretikum
      • primær hyperaldoteronisme prævalens 17-23 %
    • Behov for behandling med 4 eller flere antihypertensiva
    • Hypertension og spontan hypokaliæmi
    • Hypertension og binyre incidentalom
      • primær hyperaldoteronisme prævalens 1,1-10 %, median 2 %
    • Hypertension og familie anamnese med tidligt indsættende hypertension eller cerebrovaskulær katastrofe i ung alder (< 40 år)
    • Alle hypertensive førstegradsslægtninge til patienter med primær hyperaldoteronisme

Kliniske fund

  • Hypertension

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Natrium og kalium 
    • Formentlig har < 1/3 af patienter med primær hyperaldosteronisme hypokaliæmi
  • Måling af aldosteron og renin bør udføres af specialist, da det kræver nøje standardiserede prøvetagningsbetingelser 

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

Udredning på specialafdeling

Primær undersøgelse

  • Den primær undersøgelse er bestemmelse af ratio mellem Aldosteron og Renin (ARR)
    • Alle medikamenter der kan påvirke aldosteron og renin niveauer skal seponeres og eventuelt erstattes med andre, se tabel "Lægemidler og forhold der påvirker aldosteron/renin ratio (ARR)" i NBV for primær hyperaldosteronisme 
    • Patienten må ikke indtage lakrids i 2 uger før testen
    • Patienterne må ikke indtage koffein i døgnet før testen
    • Ved behov for antihypertensiv behandling kan calcium-antagonist og alfa-blokker anvendes
    • S-kalium skal være stabilt og normalt - dvs., eventuel hypokalæmi skal korrigeres med kaliumtilskud, således at plasma-kalium er normalt i ugen op til testen
  • Blodprøven tages om morgenen efter, at patienten har hvilet, siddende eller liggende, i 30 min 
      • Plasmaaldosteron, målt i pmol/l
      • Reninaktivitet målt i miU/l 
  • Referenceintervallet for aldosteronkoncentration er 102 - 1197 pmol/l og reninkoncentrationen 5,3 - 99,1  mIU/L.
  • I figur 1 fremgår, hvordan prøveresultater og den beregnede Aldosteron Renin Ratio (ARR) tolkes

Figur 1: Flowchart for udredning af PHA

Kilde: NBV: Primær hyperaldosteronisme (PHA)

Verifikation af mistanke om hyperaldosteronisme

  • Såfremt resultatet af aldosteron/renin ratio bestemmelsen bekræfter mistanke om primær hyperaldesteronisme, er der behov for at gennemføre en bekræftende test for definitivt at fastslå diagnosen
  • Der anvendes forskellige test på de endokrinologiske afdelinger i Danmark:
    • i.v saltbelastningstest
    • Captopril tests
    • Florinef suppressionstest
  • Ved positiv bekræftende test foretages CT eller MR af binyrer mhp. at udelukke adrenokorticalt adenom
  • Binyrevene katerisation foretages mhp. at afklare, om der er unilateral eller bilateral sygdom. Bør kun foretages, hvis patienten er interesseret i kirurgisk behandling. Tolkning af resultatet er en specialistopgave og ofte ikke entydig

Differentialdiagnoser 

  • Hypertensiv nyresygdom
  • Nyrearteriestenose
  • "Syndrome of Apparent Mineralocorticoid Excess = SAME" (pseudohyperaldosteronisme - mistænkes ved A/P ration < 25)
    • Mekanismen er en autosomal recessiv gendefekt (11betaHSD type 2) med nedsat omdannelse af kortisol til kortison i nyretubuli - herved bliver der højt kortisolniveau i nyretubuli (men ikke i plasma). Kortsol aktiverer aldosteron receptoren og har derved en mineralokorticoid effekt
    • Diagnosen stilles ved at bestemme kortisolmetabolitter i urin  - der påvises øget udskillelse af tetrahydroxykortisol i forhold til tetrahydrokortison
    • Tilstanden kan verificeres genetisk
    • Behandlingen består i dexamethason og kaliumbesparende diuretika
  • Lakridsrodsholdige fødevarer (udover lakrids, te, chokolade, nogle helseprodukter og naturmedicin). Mekanismen er en hæmning af 11betaHSD type 2 - jvf. ovenfor, dvs en lokal aktivering af mineralokorticoid receptorerne i nyretubuli
  • Essentiel hypertension
  • Fæokromocytom

Behandling

Behandlingsmål

  • Korrektion af hypertension og hypokaliæmi, hvis dette er tilstede

Generelt om behandlingen

  • Ved adenom er behandlingen sædvanligvis unilateral laparoskopisk adrenalectomi
  • Bilateral andrenal hyperplasi behandles medikamentelt med mineralokortikoid-receptorantagonister
  • Familiær hyperaldosteronisme er meget sjælden, formentlig < 5 % af alle tilfælde med primær hyperaldosteronisme

Håndtering i almen praksis

  • Ved mistanke henvisning til udredning i medicinsk/endokrinologisk ambulatorium

Medicinsk behandling

Bilateral nodulær hyperplasi og idiopatisk hyperaldosteronisme

Sekundær hyperaldosteronisme

Adenom

  • Unilateral laparoskopisk adrenalectomi foretrækkes
  • Et alternativ er medicinsk behandling med mineralkortikoid-receptorantagonister

Kirurgi

  • Unilateral laparoskopisk adrenalectomi foretrækkes ved adenom

Forebyggende behandling

  • Ved familiær ophobning af primær hyperaldosteronisme anbefales genetisk udredning 

Henvisning

  • Ved mistanke om primær hyperaldosteronisme bør patienten henvises til medicinsk afdeling eller endokrinologisk specialafdeling

Opfølgning

  • Bør ske i specialistregi indtil det er sikret, at elektrolytforstyrrelser er normaliseret og blodtrykket normaliseret. Det sker i løbet af de første 6 måneder, men en del patienter har trods succesrig operation vedvarende hypertension

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstanden er som regel symptomatisk men skal overvejes ved hypertension

Komplikationer

Prognose

  • Selv om den primær hyperaldosteronisme korrigeres ved operationen, vil hypertensionen i nogle tilfælde vedvare og skal behandles efter generelle retningslinjer for hypertension
  • Nogle data tyder på bedre organbeskyttelse (nyre og hjerte) ved kirurgisk behandling end ved medicinsk behandling

Baggrundsoplysninger1,2

Definition

  • Autonom overproduktion af aldosteron med deraf følgende symptomer
    • Primær hyperaldosteronisme er karakteriseret ved øget aldosteronsekretion/niveau og nedsat plasma-renin-niveau og symptomer i form af forhøjet blodtryk, og i nogen, men langt fra alle, hypokaliæmi og eventuelt metabolisk alkalose
      • Tilstanden kan have forskellig ætiologi. Den klassiske præsentation er et aldosteronproducerende adenom i en binyre - Conn's syndrom, men der er andre årsager: Unilateral binyrehyperplasi, bilateralt binyrehyperplasi, aldosteron producerende adrenocorticalt carcinom, familiær hyperaldosteronisme type I, II, III
    • Forhøjet aldosteron ses ved en række tilstande med primært forhøjet renin, f.eks.
      • Nyrearteriestenose
      • Hjerteinsufficiens, nefrose, levercirrose
      • Reninproducerende tumor
      • Bartters syndrom 

Forekomst

  • Prævalensen er ikke sikkert fastlagt. Blandt personer med hypertension, som for praktiske formål altid er tilstede, er medianprævalensen i studier fra primærsektoren ca. 6 % (1 - 18 %). Det vil sige, at forekomsten formentlig er betydelig højere end tidligere antaget
  • Der opereres < 100 patienter med primær hyperaldosteronisme betinget af binyrebarkadenom i Danmark per år. Dette taler for, at tilstanden er underdiagnosticeret

Ætiologi og patogenese

Aldosterons funktion

  • Aldosteron øger antallet af åbne natrium-kanaler ude i nyrernes kortikale samlerør. Konsekvensen er øget natrium-reabsorption
  • Det påfølgende tab af natrium skaber en elektrisk gradient, som øger udskillelsen af kalium til lumen
  • Effekterne på kalium og natrium-niveauerne er kortvarige og begrænsede, så der opstår hurtigt en ny "steady state" og øget diurese efter nogle dage, hvilket forhindrer ødemdannelse
  • Stigningen i blodtrykket skyldes den milde volumeekspansion som opstår

Primær hyperaldosteronisme skyldes

  • Aldosteronproducerende adenom i binyrebarken (Conns syndrom)
  • Uni og bilateralt kortical (nodulær) hyperplasi 
  • Aldosteronproducerende adrenalt carcinom
  • Familiære former for primær hyperaldosteronisme: Familiær hyperaldosteronisme type I, II, III               
  • Idiopatisk hyperaldosteronisme

Sekundær hyperaldosteronisme kan bl.a. skyldes

Disponerende faktorer

  • Se sekundær hyperaldosteronisme under ætiologi

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

llustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Funder JW, Carey RM, Fardella C et al. Case detection, Diagnosis, and treatment of primary Aldosteronism: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. J Clin Endocrinol Metab. 2008; 93.; 3266-81. Vis kilde
  2. Weiner ID. Endocrine and hypertensive disorders of potassium regulation: primary aldosteronism. Semin Nephrol. 2013; 33.; 265-76. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Thomas Almdal

overlæge, dr. med., Endokrinologisk klinik PE, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen