Basisoplysninger
Definition
- Primær amenoré foreligger når:
- En 16-årig pige med normal pubertetsudvikling ikke har haft menstruation
- En 13-årig pige hverken har pubertetsudvikling eller menstruation
Pubertet1
- Pubertetsændringer sker almindeligvis over en treårsperiode
- Hos de fleste piger er det første pubertetstegn mammaudvikling, i gennemsnit i 10-årsalderen
- Pubesbehåring begynder oftest noget senere, men kan også være det første tegn på pubertet
- Begyndende vaginalt udflåd er et tegn på østrogenproduktion og en del af den normale pubertet
- Menarchen sker gennemsnitlig i 13-årsalderen
- Pubertetsudviklingen kan beskrives ved Tanner-stadier
- Den normale menstruationscyklus indebærer et komplekst samspil mellem hypotalamus-hypofyse-ovarier og uterus/vagina
- Enhver forstyrrelse af dette samspil kan forårsage amenoré
Tanners udviklingsstadier
- Bryst:
- Ingen brystudvikling
- En fast, ofte øm "knap" af kirtelvæv under areola
- Kirtelvæv kan palperes uden for areola i begge sider. Areolae er hævet over det omgivende væv
- Tydelige bryster. Areolae bliver mørkere og er hævet over brystvævet
- Voksen: Færdigudviklede bryster
- Kønsbehåring:
- Ingen behåring
- Enkelte lige hår på de store kønslæber
- Hårene breder sig over vulva, bliver mørkere, kraftige og krøllede
- Hele vulva dækket af hår
- Voksen: Det er normalt med hårvækst ud på lårene og op mod navlen
Forekomst
- En relativ sjælden tilstand, der foreligger ingen sikre tal for hyppigheden
Diagnostisk tankegang
- Årsagen kan være
- Anatomisk: Ovarier og hormonniveauer er normale, men vagina/uterus ikke udviklet, fx vaginalt transverselt septum, hymen imperforatus, MRKH-syndrom (Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser syndrom)
- Ovarierne er normale, men modtager ikke normal gonadotropinstimulation (hypotalamisk amenorré, sekundær ovarialsvigt): Sjældne endokrinologiske tilstande, tumorer, skader på CNS
- Ovarierne er ikke normale og reagerer ikke på normal gonadotropinstimulation (primær ovarialsvigt): Turners syndrom er den hyppigste årsag
- Undersøg altid om patienten kan være gravid, når der findes sekundære kønskarakteristika!
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Differentialdiagnoser
Sen pubertet
- Ingen påfaldende symptomer eller kliniske fund
- Ofte forældre med sen pubertet
- Normal udvikling, blot senere end jævnaldrende
Anatomiske årsager (ca. 20 %)
Hymen imperforatus eller transverselt septum i vagina
- Månedlige mavesmerter, men menstruationsblodet kan ikke løbe ud
- Hematokolpos (blod i vagina), hematometra (blod i uterus) og efterhånden hæmatosalpinx (blod i tubae) og hematoperitoneum
- Normal pubertetsudvikling og normal hormonprofil
Müller agenesi (Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser eller MRKH syndrom)
- Ingen eller mangelfuld udvikling af müllerske strukturer (salpinges, uterus, cervix, proksimale 2/3 af vagina)
- Oftest mangler uterus
- Der kan samtidig være anomalier sv.t. nyrer og skelet
- Normal pubertetsudvikling og normal hormonprofil
Androgen resistens (AIS, Morris' syndrom, testikulær femininisering)
- Defekt androgenreceptor
- Genetisk XY
- Gonaderne ligger oftest intraabdominalt og danner testosteron og AMH, men ikke østrogen
- Der er mammaudvikling pga. perifer omdannelse af testosteron til østrogen
- Sparsom hårvækst i aksiller og på pubes
- Vagina er oftest kort og uterus mangler, i øvrigt feminine genitalia eksterna
- Bør overvejes hos en pige, der opereres for inguinalhernie som spæd
- Normal mandlig hormonprofil
- Der findes en inkomplet form med varierende grad af maskulinisering
Perifere hormonale årsager
Gonadal dysgenesi
- Turners syndrom (karyotype X0)
- Lav højdevækst, ingen eller sparsom pubertetsudvikling, normale genitalia eksterna, vagina og uterus
- Swyers syndrom (karyotype XY)
- Normal højdevækst, ingen eller sparsom pubertetsudvikling, normale genitalia eksterna, vagina og uterus
- Intrabdominale streak-gonader, der skal fjernes pga risiko for malignitetsudvikling
- Forskellige sjældne syndromer
- Hos ovennævnte findes lav østrogen og høj FSH
PCOS-patienter har oftest østrogenværdier i normalområdet. Hvis de har amenoré, skyldes det, at østrogenværdien er konstant i stedet for at udvise normal cyklicitet.
- Giver oftest sekundær amenoré, men hos teenagere kan der ses primær amenoré
- Overvejes hos en pige med normal eller tidlig pubertetsudvikling, acne og hirsutisme
Iatrogene og idiopatiske
- Efter kemoterapi og strålebehandling mod gonaderne i barnealderen
- Ukendte
Centrale hormonale årsager (sekundær hypogonadisme, ca. 25 %)
Oftest er de nedenstående tilstande årsag til sekundær amenoré, men ved primær amenoré bør de haves in mente.
- Lavt BMI
- Fravalg af kalorierig mad, forstyrret kropsopfattelse, utilstrækkelighedsfølelse, overaktivitet bl.a. i form af fysisk træning
- Humørsvingninger, tvangstanker eller -handlinger, angst
- Lanugobehåring
- Lav FSH, normal prolaktin, lave østrogener
Træning
- "Female athlete triad" defineres som et syndrom omfattende lavt kalorieindtag, menstruationsforstyrrelser og osteoporose2
- Alle symptomer behøver ikke være til stede
- Rammer oftest yngre inden for sportsgrene der kræver stor udholdenhed (langdistanceløb) eller lægger vægt på kroppens udseende (kunstskøjteløb, ballet)
- Kan have livslange helbredsmæssige konsekvenser
- Fysisk aktivitet kan ikke beskytte yngre kvinder mod osteoporose som følge af østrogenmangel
- Højt prolaktin medfører lavt FSH og LH-niveau. Konsekvensen er, at ovarierne ikke stimuleres, og der ikke dannes østrogen
- Hos mange kvinder er amenoré eneste symptom, men galaktoré (30 %), svækket libido, tørhed i skeden og osteoporose (efter lang tid) forekommer
- Hormonanalyser viser højt prolaktin, lav FSH, LH og østradiol
- Der foretages MR af hypofysen med kontrast for at visualisere evt. adenom
- Førstevalgsbehandling er medicinsk med cabergolin
- Det er væsentligt at genoprette kvindens østrogen niveau
- Prævalens alle aldersgrupper ca. 1 %, > 90 % er kvinder
- Typiske symptomer er initiativløshed, kuldeintolerance, muskelsmerter, øget søvnbehov, vægtøgning (almindeligvis moderat), obstipation, svimmelhed, paræstesier, hårtab, hæs stemme
- Kliniske fund er tør og kølig hud, tørt og spaltet hår, sprøde og tynde negle, periorbitale ødemer, bradykardi, langsomme senereflekser, psykomotorisk træghed
- Blodprøver viser typisk høj TSH og lav FT4
Sygehistorie
Centrale elementer
Menarche og menstruationsanamnese
- Foreligger primær eller sekundær amenoré?
Fysisk aktivitet og ernæring
- Spørg til træning og spiseforstyrrelser, fx meget rigoristisk valg af mad
- Psykiske symptomer, depressioner eller angst?
Kønsmodning
- Er pubertetsudviklingen alderssvarende: Har hendes pubertet været samtidig med klassekammeraternes?
- Hvornår startede brystudviklingen?
- Er der kommet pubes- og aksilbehåring?
- Er der vaginalt udflåd?
Mavesmerter?
- Har hun haft mavesmerter?
- Har de i så fald været månedlige?
Arv?
- Hvornår har kvindelige 1. gradsslægtninge haft menarche?
- Genetiske defekter i familien?
Tidligere sygdomme?
- Strålebehandling eller kemoterapi som barn?
Andet
- Manglende lugtesans - tænk Kallmann syndrom
- Cykliske mavesmerter - tænk obstruktion
Klinisk undersøgelse
Generelt
- Gå ikke unødvendig langt i den kliniske undersøgelse af en ung pige ved første konsultation. Inspicer fx ikke genitalia eller bryster før pigen er fuldt ud motiveret og forstår meningen med undersøgelsen
- Højde og vægt: Vurder vækst ved hjælp af vækstkurver
- Vurder mammae samt pubes- og aksilbehåring - foreligger kun en konstitutionel forsinket vækst og pubertet?
- Dysmorfe træk?
- Bred hals, lav højde, stor afstand mellem brystvorterne - tænk Turners syndrom
Specielt
- Vaginal undersøgelse giver sjældent ny information og bør undgås
- Hymen imperforata eller vaginal aplasi er sjældne tilstande og kan ses ved forsigtig inspektion af genitalia eksterna
- Ved regelmæssige, månedlige mavesmerter bør vulva inspiceres
- Brystudvikling
- Vurder kirtelvævets omfang samt brystvorternes farve og størrelse
Supplerende undersøgelser
I almen praksis
- Østradiol, FSH, LH, TSH, FT4, prolaktin
- Højt FSH-niveau tyder på ovarialsvigt
- Lavt FSH-niveau tyder på svigt i hypofysen eller hypothalamus
- Evt. graviditetstest
Manglende sekundære kønskarakteristika
- Manglende pubertet ved 13-årsalder er altid indikation for henvisning til pædiater og genetisk undersøgelse
Tiltag og råd
Henvisninger
- Alle piger på 16 år, som ikke har fået menstruation henvises til gynækolog
- Henvisning også ved mistanke om hymen imperforata eller vaginal aplasi
Råd
- Behandling af primær amenoré er en specialistopgave
- Kirurgi eller hormontilskud kan blive aktuelt
Illustrationer
Plancher eller tegninger