Pemfigus

Mette Mogensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Sårdannende autoimmun hud-og slimhindesygdom, der forårsager slappe blærer der nemt brister og bløder
  • Ofte alment påvirket patient, inficeret, dehydreret og hypoalbumin
  • Diagnosen baseres på klinik og histologi inkl. immunfluorescens
  • Der findes flere sjældne undertyper af pemfigus

Behandling

  • Prednisolon er central i behandlingen, ofte suppleres med anden systemisk immunsupprimerende behandling 
  • Tilstanden er potentielt livstruende hos svækkede ældre
  • Ved udbredte hudforandringer bør patienten hospitaliseres
  • Ofte er antibiotisk og understøttende i.v. behandling nødvendig
  • Topikale steroider anvendes ved milde tilfælde

Henvisning 

  • Ved mistanke om pemfigus henvises patienten til en hudlæge, evt. direkte til en dermatologisk afd.

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen baseres på klinik, hudbiopsi og histologi inkl. immunfluorescens samt evt. måling af cirkulerende autoantistoffer 
  • Klinik
    • Nyopståede eller recidiverende slappe bullae på huden
    • Affektion af slimhinder med sår og erosioner, ofte kan bullae ikke identificeres
    • Udbredte erosioner og ulcerationer på kroppen
    • Overfladisk afløsning af huden efter tryk eller traume er i varierende grad til stede
  • Histologi
    • Akantolyse og intraepidermale bullae
  • Immunfluorescens farvning af hudbiopsi bekræfter diagnosen med påvisning af auto-antistoffer på keratinocytternes overflade

Sygehistorie

Her gennemgås de mest almindelige undertyper, der præsenterer sig lidt forskelligt

Pemfigus vulgaris

Den hyppigste form, udgør ca. 70% af tilfældene

  • Slimhindelæsioner i starten
    • Begynder almindeligvis med smertefulde sår på mundslimhinden
    • Blærer ses sjældent, da de brister kort tid efter, at de er dannet og efterlader et sår
    • Multiple sår der er overfladiske og uregelmæssige i form og opstår på en tilsyneladende normal slimhinde
    • Sårene heler ikke, i modsætning til mundsår ved aftøs stomatit eller virusinfektioner, som heler i løbet af dage til få uger
    • Da tilstanden er sjælden, bliver diagnosen ofte ikke stillet i starten
  • Hudlæsioner
    • Efter uger til måneder kommer der hudlæsioner - som regel i hårbund, ansigtet og øvre del af trunkus (ofte medialt og centralt) - og med symptomer, som indikerer involvering af næse (tilstoppet næse, løbende næse) og spiserør (smerter ved synkning, hæshed)
    • Nogle gange kan hudlæsioner være de første manifestationer
    • Slappe bærer, da blæretaget er tyndt og ikke kan modstå væsketrykket
    • Da blæretaget er tyndt, brister blærerne efter nogle få dage og erstattes af skarpt afgrænsede, møntstore, overfladiske læsioner
    • Nikolskys tegn: Et fast, glidende tryk mod tilsyneladende normal hud medfører, at epidermis løsner fra underliggende dermis. Udløses bedst i huden nær en aktiv læsion
    • Hudlæsionerne bliver ofte sekundærinficerede, hvilket forsinker ophelingen

Foto af patient med pemfigus på ryggen

Nærbillede af de karakteristiske slappe blærer ved pemphigus
Foto venligst udlånt af DermNet 

Foto af yngre patient med mere spredte pemfigus læsioner

Foto af patient med udbredt penfigus og sårdannelse på brystet

Kilde til foto

Pemfigus i læbe og mundslimhinden

Foto af typiske crustae, der kan ses ved pemphigus foliaceus i en hårbund

Pemfigus foliaceus

  • Sygdommen sidder så overfladisk i epidermis, at der ikke dannes blærer
  • Læsionerne debuterer med multiple, kløende, crustadannende, møntstore sår på øvre del af trunkus, ansigt og skalpen
  • De ses på tilsyneladende normal hud og er blevet beskrevet som "cornflakes"
  • Skorperne lader sig let fjerne og efterlader overfladiske erosioner
  • Ubehandlede læsioner opheler ikke og vil over uger og måneder øge i antal
  • Mundhule-involvering er sjælden

Paraneoplastisk pemfigus

  • Det er vigtigt at identificere den underliggende malignitet og behandle denne.

  • Oral affektion er hyppigst forekommende med stomatitis og cheilitis

  • Herudover kan der forekomme svær cikatriciel conjunktivit og keratit samt genital involvering

  • I svære tilfælde kan der forekomme pulmonal involvering (bronchiolitis obliterans, lungefibrose, alveolitis) 

Pemfigus erytematosus 

  • Sygdommen er lokaliseret til ansigtet
  • Ofte i sommerfugleområdet som ved lupus erytematosus

Endemisk pemfigus foliaceus (brasiliansk pemfigus) 

  • Forekommer endemisk i visse områder af verden
  • Klinisk, histologisk og immunologisk er tilstanden ellers identisk med pemfigus foliaceus

Medikamentelt udløst pemfigus

  • Visse medikamenter kan udløse både pemfigus vulgaris og foliaceus
  • Selv om det er usædvanligt, bør denne mulighed udelukkes hos alle med nyopstået pemfigus
  • Forskellige medikamenter kan virke som triggere: fx penicillamin, ACE-hæmmere, beta-blokkere og cephalosporiner

Pemfigus i svangerskab

  • Er forbundet med øget risiko for præmatur fødsel og fosterdød
  • Nyfødte kan være afficeret på grund af passiv overførelse af antistoffer fra moderen, men sygdommen vil da spontant regrediere

Bulløs hudsygdom hos små børn

  • IgA dermatose - er en sjælden tilstand, der kan ramme både børn og voksne.
  • Ofte hudfolder, skalp, arme og ben. Kan have cicinat mønster med slappe bullae
  • Ofte mere lokaliseret, kan være lineær

Foto af barn med IgA dermatose på underarmene

Foto af lineær IgA dermtose
 

Kliniske fund

  • Pludseligt indsættende forekomst af slappe blærer på hud og slimhinder, evt. forudgået af sviende slimhinder og sår i munden
  • Udbredte sår og erosioner af slimhinder og hud
  • Smerter og brændende fornemmelse i huden er karakteristisk for pemfigus.
  • Alment påvirket patient, ofte inficeret, dehydreret og hypoalbuminæmisk

Foto af slimhinde pemfigus i munden

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Øjensymptomer: Forværring af syn?
  • Slimhindeinvolvering af cavum oris. Dysfagi, dysphonia og vægttab.
  • Genitale gener.
  • B-symptomer (Paraneoplastisk pemfigus).
  • Oversigt over medicinliste
  • Vurdering af almen tilstand med fokus på væske- og proteintab
  • Hgb, CRP, albumin 

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Biopsi fra kanten af en frisk bulla samt fra tilstødende normal hud. Det vil være en fordel at henvise til en dermatologisk afdeling ved begrundet mistanke.
  • Histologi
    • Der ses intraepidermale blærer, akantolytiske celler og eosinofil spongiose
    • Blærerne befinder sig lige over basallaget ved pemfigus vulgaris og vegetans og lige under strateum corneum ved pemfigus foliaceus og erytematosus
  • Immunfluorescensundersøgelse
    • Viser intercellulære IgG aflejringer i bikubemønster, samt eventuelt C3 og andre komplementkomponenter eller immunglobuliner1
  • Serologi
    • Der kan påvises antistoffer mod desmoglein 1 og 3
    • Antistoffer mod både desmoglein 3 (og nogle gange endvidere desmoglein 1) er typisk for pemfigus vulgaris, mens antistoffer mod desmoglein 1 alene er typisk for pemfigus foliaceus2
    • Påvisning og koncentration af disse antistoffer er normalt relateret til sygdomsaktiviteten, og de forsvinder almindeligvis hos patienter i remission

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Stabilisering af patienten
  • Inducere komplet remission med minimale bivirkninger og efterhånden seponering af behandling eller en lav vedligeholdelses behandling
  • Hindre infektion og andre komplikationer
  • Ernæring ved stort proteintab

Generelt om behandlingen

  • Diagnosen sikres ud fra klassisk klinik, histologi og immunfluorescens
  • Da sygdommen er sjælden, findes få kontrollerede behandlingsstudier 
  • Systemiske steroider er centrale i behandlingen, men høje doser og langvarig behandling kan give alvorlige bivirkninger
  • Orale læsioner kan være vanskelige at behandle
  • Ved udbredte forandringer bør patienten hospitaliseres med henblik på eventuel antibiotika og intravenøs ernæring

Medicinsk behandling

Den initiale behandling

Terapivalg

Vedligeholdelse fasen

  • Starter, når de fleste læsioner er ophelede
  • Medicinen reduceres gradvist til laveste dosis, som forhindrer nye læsioner
  • Målet er at kunne seponere al systemisk behandling, hvilket kan opnås hos de fleste over tid
  • Hvis patienten bruger flere medikamenter, bør de trappes ned en ad gangen
  • Nedtrapningshastigheden vurderes ud fra aktiviteten i sygdommen

Andre medicinske behandlinger

  • Ofte behov for røde bade, kaliumpermanganat, et par gange om ugen ved svær affektion af huden
  • Adækvat behandling af hudinfektioner

Anden behandling

  • Påsmøring af fede cremer for at beskytte læsionerne, eller skumbandager der indeholder sølv

Kirurgi

  • Ikke relevant

Forebyggende behandling

  • Undgå faktorer, der kan forværre pemfigus såsom hudtraumer
  • Ved tandlægebehandling foreslås forebyggende behandling med prednisolon 20 mg per dag i 5-7 dage ud over patientens faste behandling

Håndtering i almen praksis

Foto af bleg patient (pga blødning fra uden) g store pemfigus sår på ryggen, der er høfrøde og inficerede

  • Behandle eventuelle infektioner der måtte opstå i huden
  • Sikre dermatologisk opfølgning ved genopblussen eller forværring af tilstanden efter behandling er initieret

Råd til patienten

  • Holde huden ren, eventuelt ved daglig vask med mild sæbe og fede cremer
  • Lægehenvendelse ved tegn på betændelse i huden eller ved blødning fra huden

Henvisning

  • Ved mistanke om pemfigus skal patienten altid henvises til en hudlæge, evt. direkte til en dermatologisk afd.
  • ØNH-læge bør evt. vurdere patienten også, men dette kan ske i forbindelse med indlæggelse på hudafdelingen
  • Øjenlæge skal se patient ved tegn på slimhinde affektion i øjet

Opfølgning

  • Disse patienter kræver tæt opfølgning af specialist, særligt mens sygdommen er aktiv, og mens medicinen aftrappes
  • Pemfigus responderer hurtigt på adækvat behandling
  • Ofte dog kompliceret forløb hos i forvejen svækkede patienter

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Prognosen var tidligere meget dårlig, og ubehandlet er sygdommen fortsat ofte letal

Komplikationer

  • Arvævsdannelse, især kompliceret i øjet
  • Sekundær infektion med bakterier eller gærsvamp, f.eks. i svælget
  • Forstyrrelser i væske- og elektrolytbalance
  • Blødningsanæmi

Prognose

  • Sygdommen er kronisk, hvis man ser bort fra lægemiddelinduceret pemfigus, men nogle kan have remissioner
  • Infektioner var før den hyppigste dødsårsag

Pemfigus vulgaris

  • Før systemiske steroider blev tilgængelige, døde 75 % inden for et år
  • Sværhedsgraden kan variere betydeligt. Milde former kan bedres spontant, og progressionen af selv de mest alvorlige former kan næsten reduceres med en adækvat behandling
  • Et langtidsstudie viste, at halvdelen af patienterne var i komplet og langvarig remission efter 5 år og 75% efter 10 år

Pemfigus foliaceus

  • Prognosen er bedre end for pemfigus vulgaris, sandsynligvis fordi læsionerne er mere overfladiske, og der er mindre risiko for infektion, væsketab og metabolske forstyrrelser
  • Behandlingen er dog ikke lettere, da doserne af medicin, der behøves for at kontrollere sygdommen, kan være de samme som for pemfigus vulgaris

Baggrundsoplysninger34

Definition

  • Pemfigus er en sjælden, men alvorlig autoimmun hudsygdom
  • Autoantistoffer angriber ydersiden af keratinocytterne og forårsager intraepidermale bullae på hud og slimhinder
  • Ubehandlet har sygdommen en høj dødelighed
  • Der skelnes mellem to hovedtyper pemfigus - vulgaris og foliaceus - som angriber forskellige lag i epidermis og har forskellige symptomer. Der findes flere undertyper af hver for

Forekomst

Incidens

    • Globalt ses sygdommen hos 0,5 to 16 per million, ofte hos patienter over 50 år
    • I UK er incidensen 7 per 1.000.000, der er påvist en jævn 10 % årlig stigning af incidensen
  • Geografi
    • Forekomsten varierer fra land til land, men pemfigus er sjælden i Skandinavien
    • Pemfigus vulgaris er mest almindelig i USA og Europa, mens pemfigus foliaceus er mere hyppig i Afrika, visse dele ses den hos 3 % af befolkningen
    • En endemisk form ses i Brasilien
  • Etnicitet
    • Forekommer i hele verden, men hyppigst er pemfigus vulgaris hos Ashkenazi jøder - og middelhavs, iranske og indiske befolkningsgrupper
  • Alder
    • Debuterer almindeligvis hos midaldrende og ældre

Pemfigus vulgaris

  • Den hyppigste form, som udgør ca. 70 % af alle tilfælde
  • Kan opstå i alle aldre, men diagnosticeres oftest i alderen 40-60 år
  • Sygdommen er hyppigst i befolkninger omkring Middelhavet eller af jødisk herkomst

Pemfigus foliaceus

  • Både sporadiske og endemiske former eksisterer
  • Den sporadiske form er mest almindelig i Europa og USA, mens den endemiske form optræder hyppigst i visse områder af Brasilien
  • Den endemiske form rammer oftest teenagere eller individer i 20'erne, og flere medlemmer i samme familie kan få sygdommen - en insektvektor mistænkes

Paraneoplastisk pemfigus

  • Ses ved flere cancerformer
  • Ofte primært slimhindeaffektion

Ætiologi og patogenese

  • Autoantistoffer
    • Sygdommen skyldes autoantistoffer mod antigener på overfladen af keratinocytterne i epidermis
    • Antistofferne er rettet mod celle adhæsionsmolekyler som kadheriner og desmosomkomplekser (eks. desmoglein 1 og 3)
    • Da hudens celler ikke hænger ordentligt sammen (acantholyse), dannes der bullae
    • Cirkulerende intercellulære antistoffer er til stede hos 80 % af patienterne med aktiv sygdom og afspejler sygdomsaktiviteten
    Udløsning af sygdom
    • Om de intercellulære antistoffer forårsager klinisk sygdom ser ud til at afhænge af, hvilken undertype af antistof-respons som udløses (IgG1 og IgG4)
    • B-celler er ansvarlige for den ret høje relapsrate på 40–80%, associeret til forekomsten af autoreaktive B-celle kloner

Disponerende faktorer

  • Medikamentel induceret autoimmun pemfigus 
  • Der ses en sammenhæng mellem vævstype HLA-A10, og 95 % af patienterne med pemfigus vulgaris (en af undergrupperne) er positive for HLA-DR4/DQw3 eller HLA-DRw6/DQw1
  • Pemfigus foliaceus er ofte associeret med andre autoimmune sygdomme 
  • Paraneoplastisk pemfigus er en speciel variant af sygdommen, som er associeret med maligne hæmatologiske lidelser (B-celle lymfom og CLL)

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

                 

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Link til vejledninger

    Illustrationer   

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Bystryn JC. Interpretation of immunoflourescence tests in dermatology. Prog Dermatol. 1985; 19.; 1-8. Vis kilde
    2. Hacker MK, Janson M, Fairley JA and Lin MS. Isotypes and antigenic profiles of pemphigus foliaceus and pemphigus vulgaris autoantibodies. Clin Immunol. 2002; 105.; 64-74. Vis kilde
    3. Simionescu O, Tudorache SI. Autoimmune pemphigus: difficulties in diagnosis and the molecular mechanisms underlying the disease. Front Immunol. 2025; 16.; 1481093. Vis kilde
    4. Strandmoe AL, Bremer J, Diercks GFH, Gostyński A, Ammatuna E, Pas HH, Wouthuyzen-Bakker M, Huls GA, Heeringa P, Laman JD, Horváth B. Beyond the skin: B cells in pemphigus vulgaris, tolerance and treatment. Br J Dermatol. 2024; 191.; 164-176. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Mette Mogensen

    overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen