Feber, hovedpine, kvalme og opkastninger, bevidsthedspåvirkning og nakkerygstivhed
Petekkier og feber giver mistanke om meningokoksygdom
Lumbalpunktur med pleocytose i cerebrospinalvæsken
Behandling
Antibiotika - initielt empirisk
Steroid
Symptomatisk og understøttende behandling
Henvisning
Alle med klinisk mistanke om meningitis indlægges akut med kørsel 1 og lægeledsagelse
Ved klinisk mistanke om meningokoksygdom opstartes straks antibiotisk behandling
Seneste væsentlige ændringer
Bedes udfyldt
Diagnose
Sygehistorie
Feber
Hovedpine
Lysskyhed
Konfusion/bevidsthedsændring
Kvalme og opkastninger
Udslæt
Kramper
Kliniske fund
Feber
Hovedpine
Konfusion
Påvirket bevidsthed
Fokale neurologiske udfald
Nakkestivhed
Petekkier
Hos børn positiv Kernig´s tegn (patienten liggende, hofterne flekterede til 90°, man kan ikke fuldt ekstendere patientens knæled) eller positiv Brudzinsky´s tegn (passiv fleksion af nakken medfører fleksion i hofte – og knæled)
Den klassiske triade med feber, nakkerygstivhed og bevidsthedspåvirkning ses kun hos ca. halvdelen med meningitis, men omkring 95 % har to ud af de tre symptomer.
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Ikke indiceret ved mistænkt eller sikker diagnose
Hvis muligt: bloddyrkning inden antibiotikabehandling forud for akut indlæggelse, evt. blot i en 10 ml sprøjte. Bloddyrkning må dog ikke forsinke indlæggelse
Andre undersøgelser hos specialist eller på sygehus
Under indlæggelse
Lumbalpunktur evt. med måling af intrakranielle tryk (ICP)
CT-/MR-cerebrum. Udføres før lumbalpunktur i tilfælde af svær bevidsthedsændring, generaliserede kramper eller fokal neurologiske udfald.
Otoskopi
Røntgen af thorax
Til mikroskopi, dyrkning og resistens: Podning fra svælg, sår, petekkier, ekspektorat, blod og urin
Supplerende udredning af fokus afhængig af mikrobiologiske fund
Cerebrospinalvæske med leukocyttal > 400 mio/l og > 75 % neutrofile granulocytter, lav glukosekoncentration (CSV/blod glukoseratio < 0,4), høj proteinværdi (> 0,5 g/l), høj laktat (> 3,5 mmoml/l).
Lymfocytær pleocytose kan se ved Listeria- og tuberkuløs meningitis, neuroborreliose og -syfilis, tidligt (< 6-8 timer) i forløbet af bakteriel meningitis, hvis der forud for lumbalpunktur er givet antibiotisk behandling.
Bakterier, påvist ved dyrkning i cerebrospinalvæske (50-90 %)
Bloddyrkning (50-80 %)
Mikroskopi af cerebrospinalvæske (30-90 %)
PCR (S. pneumoniae, N. meninigitidis og H. Influenzae); sensitivitet 79-100 %; specificitet 100 %. Specielt anvendelig, hvis der er givet antibiotika forud for testning
Viral meningitis:
Cerebrospinalvæske med leukocyttal 25-800 mio/l, normaliseres ofte på 10-14 dage
Celletyper: Efter 48-72 timer dominerer mononucleære celler helt.
Høje celletal (1.000-3.000 mio/l) ses ved enterovirusmeningitis og tidligt i infektionen ofte > 50 % neutrofile granulocytter.
Spinal-protein er normalt eller let forhøjet og der er normal CSV/blod glukoseratio.
Initial håndtering efter ABCDE-principperne (sikre frie luftveje, respiration og cirkulation (ABC), funktions- og bevidsthedsvurdering (D) og helkropsundersøgelse (E))
Lumbalpunktur foretages straks – indenfor 15-30 minutter efter ankomst til hospital. Såfremt der ikke er kontraindikationer (svær bevidsthedspåvirkning, fokal neurologiske udfald, universelle kramper, AK-behandling)
Der tages bloddyrkning og blodprøver (hæmatologi, CRP, nyre- og levertal), som dog ikke må forsinke lumbalpunkturen
Såfremt der er indikation for CT-skanning af cerebrum før lumbalpunktur, skal der altid foretages bloddyrkning og opstartes antibiotika- og steroid-behandling før CT-skanning
I tilfælde af klar spinalvæske, hvis mistanken om meningitis er lille, og såfremt patienten er klinisk stabil, kan man afvente laboratorieanalyse af spinalvæsken før start af antibiotika og steroid – almindelig udredning af fokus for patientens symptomer skal fortsættes
I tilfælde af klinisk mistanke om bakteriel meningitis startes altid behandling med antibiotika og steroid samt væske, uanset spinalvæskens udseende
Behandling for bakteriel meningitis tilrådes initieret ved klinisk mistanke om bakteriel meningitis eller fund af mindst en af følgende: >1000 mio./l leukocytter og >75 % neutrofile granulocytter eller spinalvæske/blod glukose ratio <0,4 eller ved påvisning af mikroorganismer ved akut mikroskopi af spinalvæsken
Generelt om behandlingen
Behandling af bakteriel meningitis består af intravenøs antibiotika-, steroid- og væsketerapi samt fokusudredning
Alle patienter, indlagt for bakteriel meningitis, ”inhalationsisoleres” indtil 24 timer efter 1. antibiotika dosis, eller indtil der er påvist anden sikker ætiologi end Neisseria meningitidis.
Behandling af viral meninigitis består af symptomlindring og væsketerapi. Intravenøs antiviral behandling med aciclovir ved bestyrket mistanke om HSV eller VZV meningitis
Råd til patienten
Vær opmærksom på, om nogen i omgangskredsen er syge
Undlad at ryge
Blive vaccineret; vaccinen er dog ikke 100 % effektiv
Medicinsk behandling
Under indlæggelse
Bakteriel meningitis: Følgende fire antibiotika regimer med daglig intravenøs indgift findes ligeværdige2:
Dexamethason 10 mg x 4 dagligt i fire døgn, påbegyndes på hospitalet, samtidig med antibiotika behandling. Undtaget kan dog være tilfælde, hvor patienten har modtaget adækvat antibiotikaterapi i mere end 60 minutter eller patienten, på mistanke om meningokoksygdom, har fået i.m. eller i.v. antibiotika terapi af indlæggende læge
Den antibiotiske behandling efter påvisning af mikrobiologisk agens (Tabel 1).
Ætiologi
Præparat
Behandlingsvarighed
Dyrkningsnegativ
Ceftriaxon + penicillin
10 dage (penicillin første 2 dage)
Dyrkningsnegativ - PC-allergi
Meropenem
10 dage
Streptococcus pneumoniae
Penicillin
10-14 dage
Neisseria meningitidis
Penicillin
7 dage
Listeria monocytogenes
Penicillin eller ampicillin
21 dage
Streptococcus agalactiae
Penicillin + evt. gentamicin
14 dage
Staphylococcus aureus MSSA
Cefuroxim + evt. rifampicin
Minimum 14 dage
Staphylococcus aureus MRSA
Vacncomycin + evt. rifampicin
Minimum 14 dage
Haemophilus influenzae
Ceftriaxon
7-10 dage
Eschericia coli
Ceftriaxon
14 dage
Viral meningitis: Oftest udelukkende symptomlindrende behandling. I tilfælde af HSV eller VZV meningitis: inj. aciclovir
Anden behandling
Volumenterapi er ikke kontraindiceret ved bakteriel meningitis
Specielt ved samtidig sepsis/chok vil vasodilatation medføre hypovolæmi og behov for væsketerapi
Væskebehovet kan være op til adskillige liter indenfor de første timer efter ankomst til hospitalet
Puls, blodtryk, respirationsfrekvens og perifer saturation skal løbende monitoreres
Bevidsthedstilstanden vurderes ved Glasgow Coma Score
Der skal måles timediurese
Ved faldende bevidsthedsniveau kan der anlægges intrakraniel sonde til monitorering af ICP. Ved vedvarende ICP > 20 cm H2O kan initialt forsøges moderat hyperventilation og osmoterapi med hyperton NaCl
At udrydde bærertilstand med meningokokker hos personer, der har haft bakterien i næsesvælget i lang tid, og dermed har opbygget en vis immunitet (disse personer kan smitte andre personer) og
At udrydde bærertilstand hos nyligt smittede (som har en risiko for selv at blive syge)
Vaccination supplerer effekten af antibiotikaprofylakse og har til formål at forhindre nye tilfælde på lidt længere sigt
Det estimeres, at man skal vaccinere mindst 1.000 personer for at forebygge yderligere ét tilfælde af meningokoksygdom
Hverken antibiotikaprofylakse eller vaccination er 100 % effektiv. Personer, der har fået forebyggende behandling, skal derfor fortsat være opmærksomme på sygdomstegn
Der skal ved meningokokmeningitis gives forebyggende antibiotikaprofylakse til husstandskontakter og personer der har sovet eller kysset patienten indenfor de seneste 10 dage
Der gives tablet ciprofloxacin 500 mg p.o. som engangsordination eller 20 mg/kg til børn dog højest 500 mg
Ved allergi/graviditet gives i stedet inj. ceftriaxon 250 mg i.m. (børn < 15 år 125 mg i.m.)
Ciprofloxacin som engangsordination er ikke kontraindiceret til børn, ammende kvinder eller personer med epilepsi
Der foretages initialt telefonisk, efterfølgende skriftlig, anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, som beslutter, hvorvidt der er andre end husstandslignende kontakter, der skal behandles forebyggende med ciprofloxacin og vaccination
I Danmark er der registreret to firevalente konjugerede vacciner, Menveo og Nimenrix, til beskyttelse mod meningokok sygdom af serogruppe A, C, Y og W135. Desuden to vacciner, Bexsero og Trumenba til beskyttelse mod meningokokker serogruppe B. Ved tilfælde af meningokok sygdom af gruppe C anvendes den monovalente konjugerede vaccine NeisVac-C®
Nimenrix® kan anvendes til børn ≥ 6 uger og voksne. Der gives én dosis. Beskyttelsen antages at vare i ti år
Menveo® kan anvendes til børn ≥ 2 år og voksne. Der gives én dosis. Beskyttelsen antages at vare i fem år
Alle med klinisk mistanke om meningitis indlægges akut med kørsel 1 og lægeledsagelseVed klinisk mistanke om meningokoksygdom opstartes straks antibiotisk behandling.
Opfølgning
Plan
Ambulant kontrol 2, 4 og 12 uger efter udskrivelse til vurdering af sekvelae til infektionen.
Hvad bør man kontrollere
Systematisk udspørgen til almindeligste følgetilstande som søvnvanskeligheder, hovedpine og koncentrationsbesvær
Kontrol af neurologisk status
Der anbefales kontrol af hørelse med audiometri efter udskrivelse
Synsundersøgelse
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Til dels afhængig af tidlig diagnose og adækvat behandling
Der kan ses neurologiske sekvelae i form af kognitive forstyrrelser til specielt encephalitis og bakteriel meningitis, høretab ved bakteriel meningitis
Bakteriel meningitis: Prognosen til dels afhængig af tidlig diagnose og adækvat behandling. For meningokokmeninigitis uden sepsis er case-fatality rate 2-5 %; for pneumokokmeninigtis 20 % i høj-indkomst lande
Viral meninigitis: Som regel god, men mange har langvarige neurokognitive klager fx. hovedpine, koncentrationsbesvær og mental udtrætbarhed
Basisoplysninger
Definition
Meningitis er en inflammation af hjernens hinder (pia mater, arachnoidea mater og dura mater) og subarachnoidalrummet
Bakteriel og viral meningitis er per definition en infektion af subarachnoidalrummet
Bakteriel meningitis er globalt en af de mest udbredte og dødelige infektionssygdomme
I Danmark er den hyppigste årsag til bakteriel meningitis Streptococcus pneumoniae og Neisseria meningitidis
Forebyggelse og hurtig iværksættelse af relevant behandling i tilfælde af mistænkt eller bekræftet bakteriel meningitis er essentiel for at reducere sygelighed og dødelighed
Viral meningitis ses hyppigst hos yngre voksne; som regel selvlimiterende
Hyppigste ætiologi er enterovirus eller HSV type 2. Ofte påvises ikke noget ætiologisk agens.
Forekomst
Forekomsten af bakteriel meningitis har gennem en årrække været faldende i Danmark4 (Fig. 1) og i 2019 blev der kun registeret 106 tilfælde. Hyppigste årsag er forsat Streptococcus pneumoniae og Neisseria meningitidis
Pneumokok meninigitis er ofte, på tværs af aldersgrupper, forudgået af anden sygdom, så som andre infektioner (øreinfektion, pneumoni), men også endokrine sygdomme, lungesygdom eller diagnoser forenelige med sygdom i centralnervesystemet1,5
Den højeste incidens af invasiv pneumokoksygdom (IPS) (sepsis og meningitis) ses hos børn < 2 år og voksne > 65 år. Vaccination mod IPS blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 2007 og til alle voksne > 65 år i 2020
I Danmark er den højeste forekomst af meningokoksygdom registreret i 1987 og i 1993, med hhv. 287 og 276 tilfælde. Siden har der været et gradvist fald i forekomsten (Fig. 2)
I 2020 blev der kun anmeldt 19 tilfælde af invasiv meningokoksygdom. Dette formentlig pga. af coronarestriktioner. I 2019 var der 56 tilfælde, hvilket skyldes en kraftig stigning af gruppe W, og denne dominans fortsatte i 2020, hvor 47% af alle tilfælde var forårsaget af gruppe W.
Meningokokker serogruppe B har tidligere været den hyppigst forekommende i Danmark, men forekomsten af gruppe W-135 har været stigende siden 2013, og været dominerende de senere år. (Fig 2)
Der er identificeret en dansk subklon af gruppe W, som har været til stede siden 2016, og som ikke er fundet uden for Danmark
Ætiologi og patogenese
Ætiologi varierer med alder:
Nyfødte hyppigst Gruppe B Streptokokker eller pneumokokker, Listeria monocytogenes, Escherichia coli
Babyer og børn: Pneumokokker, meningokokker, gruppe B streptokokker
Teenagere og voksne: Meningokokker, pneumokokker
Ældre voksne: Meningokokker, pneumokokker, Gruppe B streptokokker, Listeria monocytogenes
Bakteriel meningitis kan præsentere sig som sepsis, meningitis eller en kombination heraf. Sepsis er alt andet lige en alvorligere tilstand, som kan medføre septisk shock, mens viral meningitis har større risiko for at føre til neurologiske sekvelae
Disponerende faktorer til meningitis er en høj og længerevarende forekomst af bakterierne i blodet og bakteriernes evne til at interagere med de cellulære komponenter i blod-hjerne-barrieren. Meningokokker har generelt en mere udtalt evne til dette end streptokokker, og ikke alle bakterier indenfor hver art har ens evner, f.eks. er det kun en mindre andel af streptokokker i blodbanen, som har det6
Streptococcus pneumoniae: Infektion som fx øreinfektion og pneumoni; anden underliggende sygdom eller misbrug (alkohol)
Neisseria meningitidis: Risikoen for, at nære kontakter til et tilfælde af meningokoksygdom selv bliver syge inden for de næste 30 dage, vurderes at være ca. 0,3 %, hvis der ikke gives forebyggende behandling. Disponerende faktorer kan være: Genetisk betinget øget modtagelighed for meningokoksygdom, fx komplement defekt, øget eksponering for særligt sygdomsfremkaldende typer af meningokokker og faktorer i omgivelserne, fx trange boligforhold med mange samboende (”crowding”) og tobaksrøg
Viral meningitis:
Enterovirus meningitis ses oftest hos forældre til mindreårige børn, som har haft gastroenteritis forårsaget af enterovirus
Anmeldelsespligt
Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af denne sygdom, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, samt foretage en elektronisk anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2.
Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonationer, konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet.
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Link til vejledninger
National klinisk retningslinje (er der én på området - indsæt link her: )
National behandlingsvejledning fra specialeselskab (er der én på området - indsæt link her: )
Eventuelle links til andre vejledninger (indsæt venligst links nedenfor)
Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
I tilfælde af eksposition bør patienten informeres om mulige symptomer og forebyggende tiltag
I efterforløbet af meningitis eller encephalitis bør patienten informeres om mulige følgetilstande og undersøges for det
van de Beek, D, Brouwer M, Hasbun R, Koedel U, Whitney CG, Wijdicks E. Community-acquired bacterial meningitis. Nat Rev Dis Primers. 2016; 2.; 16074.
Vis kilde
Initial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne (2009), Dansk Selskab for Infektionsmedicin.
Vis kilde
Stigning i forekomst af invasiv meningokoksygdom forårsaget af gruppe W135, EPI-NYT 6/2017, Statens Serum Institut.
Vis kilde
Meningokoksygdom 2015, EPI-NYT 37/2016, Statens Serum Institut.
Vis kilde
Coureuil M, Lecuyer H, Bourdoulous S, Nassil X. A journey into the brain: insight into how bacterial pathogens cross blood-brain barriers. Nat Rev Microbiol. 2017; 15.; 149-159.
Vis kilde
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.