Malign tarm-obstruktion

Mette Asbjørn Neergaard

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Malign tarmobstruktion (ileus) er en obstruktion af tumor/metastaser i tarmen eller uden for tarmen
  • Ved mistanke skal der henvises til stamafdeling eller kirurgisk afdeling til diagnostik
  • Ved uafvendeligt døende patienter skal der lindres medicinsk

Behandling

  • Behandlingen er kirurgisk, hvis muligt
  • Ved udtømte kirurgiske muligheder lindres patienten med ventrikelsonde sat til sug og med medicin administreret subkutant
  • Denne konservative, lindrende medicinske behandling kan også foregå i eget hjem

Henvisning

  • Ved mistanke om malign tarmobstruktion henvises akut til stamafdeling/kirurgisk afdeling
  • Ved udtømte kirurgiske muligheder henvises evt. til specialiseret palliativ enhed

Diagnose

Anamnese

  • Symptomerne afhænger af, på hvilket niveau i tarmen obstruktionen sidder:
    • Ved høj obstruktion er der primært opkastninger
    • Ved lav obstruktion er der primært koliksmerter

Kliniske fund

  • Koliksmerter, hyperaktiv udspilet tarm og opkastning
  • Evt klingende tarmlyde ved stetoskopi

    Andre undersøgelser hos specialist

    • Billeddiagnostik kan give svar på, om obstruktionen skyldes obstipation eller obstruktion

    Differentialdiagnoser

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Forebygge, begrænse og lindre gener

    Generelt om behandlingen

    • Der anlægges aflastende ventrikel/duodenalsonde til sug
    • Der opstartes subcutan/intravenøs lindrende behandling (se nedenfor)
    • Kirurgi bør vurderes hos alle patienter med alvorlig tarmobstruktion, og hvor patienten kan tåle operation er det den bedste behandling1 
    • Den kirurgiske behandling afhænger af behandlingen af årsagen. Ved obstruktion af en primær tumor kan man forsøge anlæggelse af stent, by-pass procedure, tarmresektion eller stomi
    • Ved obstruktion på grund af carcinose er kirurgisk behandling ofte meget vanskelig fordi tarmen ikke kan mobiliseres til by-pass eller stomi
    • Når tilstanden ikke tillader kirurgi, er det muligt at give ikke-kirurgisk, medicinsk-konservativ behandling

    Håndtering i almen praksis

    • Ved mistanke om ileus/malign tarmobstruktion kontaktes stamafdeling mhp. udredning
    • Hvis patienten er uafvendeligt døende lindres med medicin som omtalt nedenfor

    Medicinsk behandling

    Formålet med konservativ, medicinsk behandling er at lindre smerterne, mindske dannelsen af tarmsekreter, lindre kvalme og opkastninger og mindske tumorødem.

    Flere præparater har virkning på flere af disse symptomer.1,2

    Andre medikamenter

    Kirurgi

    • Ved en ileustilstand tidligt i det palliative forløb skal kirurgisk eller endoskopisk behandling overvejes3,1
    • Ved udbredt peritoneal karcinose er det oftest mest hensigtsmæssigt at behandle tilstanden medicinsk. Symptomerne kan da lindres med kombinationer af antiemetika og analgetika
    • Hvis der er obstruktion på flere niveauer, er kirurgi ofte ikke mulig

    Forebyggende behandling

    • Det er vigtigt at holde mave-tarm-funktionen i gang ved tidligere ileus/sub-ileus. Dette gøres bedst ved at bruge rigeligt med blødgørende laksantia

    Anden palliativ behandling

    Henvisning

    • Ved mistanke om malign tarmobstruktion skal patienten altid henvises til stamafdeling/kirurgisk afdeling, dog ikke ved uafvendeligt døende patienter 
    • Manifest malign tarmobstruktion er altid en kompleks palliativ problemstilling, og hvis kirurgiske muligheder er udtømte, er der altid indikation for henvisning til en tværfagligt, specialiceret palliativ enhed.

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Patienter kan ofte lindres ved ventrikelsonde til sug og med medicinsk subcutan lindrende behandling
    • Denne behandling kan sagtens foregå hjemme i patientens eget hjem med transportabelt sug og tæt kontakt til hjemmesygeplejen

    Prognose

    • Malign tarmobstruktion er er yderst dårligt prognostisk tegn
    • Hvis det forekommer tidligt i forløbet kan parenteral ernæring dog forlænge levetiden betydeligt

    Baggrundsoplysninger1,2

    Definition

    Malign obstruktion

    • Maligne processer kan forårsage obstruktion i mavetarmkanalen på alle niveauer fra mundhulen til endetarm3,1

    Forekomst

    • Malign obstruktion i tarmen forekommer hyppigst ved kræftsygdomme med direkte vækst i tarmvæggen, fx tyktarmskræft eller ved sygdomme med spredning til peritoneum 

      ICPC-2

        ICD10/SKS-koder

        Link til vejledninger

        Kilder

        Referencer

        1. Glud E, Heegaard H. Malign tarmobstruktion. Neergaard MA, Larsen H. Palliativ Medicin - en lærebog. Munksgaard. 2015.
        2. DSAM. Palliation. Klinisk vejledning for almen praksis. DSAM. 2014.
        3. Baekke J, Meisner S, Bentsen HH. [Symptomatic alleviation of gastrointestinal symptoms]. Ugeskr Laeger. 2007; 169.; 3759-62. Vis kilde

        Fagmedarbejdere

        Mette Asbjørn Neergaard

        overlæge, Ph.d., Klinisk professor, Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen, Enhed for lindrende behandling & Børn og Unge Team for Lindrende behandling

        Anne Søndergaard

        speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen