Diagnose
Diagnostisk strategi
Før behandling igangsættes, er det vigtigt at finde de mest sandsynlige årsager til kvalme og opkast
Hvis kvalme og opkastninger skyldes antineoplastisk behandling, kontaktes behandlende kræftafdeling
Omfang af diagnostik
Anamnese
Tørst?
Hovedpine?
Svimmelhed?
Forstoppelse?
Tarmstop?
Smerter?
Medicinforbrug?
Symptomscreening
Symptomscreeningsskema for patienter i palliative forløb kan være et nyttigt hjælpemiddel både til at afdække og følge udviklingen af symptomer
Kliniske fund
Inspektion af mundhulen
Abdominal undersøgelse
Supplerende undersøgelser i almen praksis
OBS: Hos patienter tæt på livets afslutning tages ikke blodprøver
Hb, CRP
Elektrolytter, creatinin
Ioniseret calcium
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen
Hvis der er en specifik årsag til kvalmen, bør behandlingen rettes mod denne
Ved manglende effekt af et antiemetikum vælges et andet middel med anden virkningsmekanisme1
Da årsagerne til kvalme ofte er multifaktorielle, vil kombinationsbehandling være aktuelt i mange tilfælde
Vurder
Er der mistanke om obstipation?
Er der mistanke om tarmobstruktion?
Udredes, hvis patienten er i en almen tilstand, der tillader det. Vurdér i så fald indikation for kirurgi, ventrikelsonde, medicinsk, konservativ behandling
Kan kvalmen skyldes medicinbivirkning?
Foreligger metabolisk årsag?
Er kvalmen relateret til smerte?
Håndtering i almen praksis
Råd til patienten
Non-farmakologisk behandling
Små, hyppige, selskabelige spise- og drikkesituationer
Afslapningsteknikker
Mundhygiejne
Udluftning
Behandling af obstipation og mundsvamp
Tryghed
Ro og hvile
God lejring
Akupunktur
Medicinsk behandling1,2
Andre mulige præparater er:
Haloperidol bruges en del i palliative forløb og kan gives som tabletter, oralmixtur eller subkutant 0,5-1,25 mg x 1-3 (max 5 mg/døgn, eller mindre ved unge og ældre patienter). Tabletter findes kun i 5 mg, og derfor er 1,25 mg mindste dosis, der kan gives i tabletform. Startdosis ved kvalme er dog optimalt 0,5 mg
Nye studier viser, at olanzapin har en effekt på kvalme.4 F.eks. t./inj olanzapin 2,5-5 mg po/sc x 1 nocte
En anden mulighed - evt. i kombination med ét af de ovenstående præparater - er glukokortikoider. F.eks. t. prednisolon 10-25 mg x 1, eller methylprednisolon 10-20 mg sc x 1. Virker både kvalmestillende og appetitstimulerende og kan give patienten mere energi i en periode
Antihistamin kan virke kvalmestillende
Benzodiazepin kan ved svær refraktær kvalme lindre patienten. F.eks. oxazepam 7,5-15 mg pn, max x 3
Ved al kombinationsbrug skal doseringen af enkeltpræparaterne overvåges og justeres efter behov
Opioidinduceret kvalme
Er almindelig ved for høj dosis eller for hurtig optrapning af opioid. Alle opioider har samme bivirkningsprofil
Hos specielt kvalmedisponerede patienter bør profylakse med antiemetika overvejes i opstartsfasen af opioid
Behandling som ovenfor
Bivirkninger ved kvalmestillende medicin
Dopaminantagonisterne kan give alvorlige ekstrapyramidale bivirkninger, specielt hos børn, unge og dehydrerede patienter
Antikolinerge bivirkninger som mundtørhed, vandladningsproblemer og gastroøsofageal refluks kan optræde hos enkelte patienter
Anden palliativ behandling
Henvisning
Ved mistanke om malign tarmobstruktion skal der altid henvises til stamafdeling eller kirurgisk afdeling
Ved behandlingsrefraktær kvalme, hvor eventuel obstipation er behandlet, kan der henvises til en specialiseret palliativ enhed
Opfølgning
Evaluering af effekt
Under opstart og ændring af dosering bør effekt af behandlingen evalueres ofte (helst dagligt), og medikamentregimer justeres efter behov
En af de vigtigste årsager til kvalme hos patienter med fremskreden kræft er obstipation og svampeinfektioner i mave-tarmkanalen
Baggrundsoplysninger1,2,3
Definition
Palliation af gastrointestinale symptomer
Forekomst
Årsager
Direkte tumorrelaterede
Indirekte tumorrelaterede
Bivirkninger af medikamenter/behandling
Abdominale
Psykiske
Patogenese
Kvalme og opkast
Stimulering af brækcenteret sker via forskellige mekanismer, som leder til kvalme og opkastninger
Kvalme udløses via kemoreceptortriggerzonen og brækcenteret, som er to separate centre i hjernen. Der modtages stimuli fra blodbanen, vestibulærapparatet og højere centre i centralnervesystemet. Et væsentligt input kommer fra påvirkning af receptorer, som er lokaliseret i mave-tarmkanalen, via vagale afferente nervebaner
Der er påvist mindst fire forskellige neurotransmittersystemer i den emetiske refleks. Det er de:
Dopaminerge
Histaminerge
Muskarin-kolinerge
Serotoninerge
De fleste antiemetika er antagonister til et eller flere af disse systemer
En kræftpatient kan have flere typer af kvalme samtidig, hvilket nødvendiggør kombinationsbehandling med forskellige typer af antiemetika eller andre tiltag mod emesis
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Link til vejledninger