Kvalme og opkastning hos kræftpatienter i palliative forløb

Mette Asbjørn Neergaard

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Mange kræftpatienter oplever kvalme i forløbet - også efter antineoplastisk behandling er afsluttet

  • Kvalme og opkastninger kan være lige så plagsomme som smerter

Behandling

  • Eventuel udløsende årsag behandles først

  • Der er flere kvalmestillende medikamenter, og de kan evt. kombineres

  • Opfølgning i forhold til virkning og bivirkning er vigtig

Henvisning

  • Ved mistanke om malign tarmobstruktion henvises akut til stamafdeling eller kirurgisk afdeling

  • Ved svær intraktabel kvalme, som ikke skyldes antineoplastisk behandling, og evt. flere komplekse problemstillinger, kan der henvises til eller søges råd hos lokal palliativ enhed

Diagnose

Diagnostisk strategi

  • Før behandling igangsættes, er det vigtigt at finde de mest sandsynlige årsager til kvalme og opkast

  • Hvis kvalme og opkastninger skyldes antineoplastisk behandling, kontaktes behandlende kræftafdeling

Omfang af diagnostik

  • Omfanget af diagnostisk udredning skal vurderes ud fra nytteeffekten af positive eller negative fund, og hvilke konsekvenser det vil få for den videre behandling i den aktuelle situation

Anamnese

  • Tørst?

  • Hovedpine?

  • Svimmelhed?

  • Forstoppelse?

  • Tarmstop?

  • Smerter?

  • Medicinforbrug?

Symptomscreening

Symptomscreeningsskema for patienter i palliative forløb kan være et nyttigt hjælpemiddel både til at afdække og følge udviklingen af symptomer

Kliniske fund

  • Inspektion af mundhulen

  • Abdominal undersøgelse

Supplerende undersøgelser i almen praksis

OBS: Hos patienter tæt på livets afslutning tages ikke blodprøver

  • Hb, CRP

  • Elektrolytter, creatinin

  • Ioniseret calcium

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Lindre, begrænse og evt. forebygge gener

Generelt om behandlingen

  • Hvis der er en specifik årsag til kvalmen, bør behandlingen rettes mod denne

  • Ved manglende effekt af et antiemetikum vælges et andet middel med anden virkningsmekanisme1

  • Da årsagerne til kvalme ofte er multifaktorielle, vil kombinationsbehandling være aktuelt i mange tilfælde

Vurder

  • Er der mistanke om obstipation?

    • Behandles med relevante laksantia

  • Er der mistanke om tarmobstruktion?

    • Udredes, hvis patienten er i en almen tilstand, der tillader det. Vurdér i så fald indikation for kirurgi, ventrikelsonde, medicinsk, konservativ behandling

  • Kan kvalmen skyldes medicinbivirkning?

    • Vurder om medicin kan seponeres

  • Foreligger metabolisk årsag?

    • Korriger hvis muligt

  • Er kvalmen relateret til smerte?

    • Optimer smertebehandling

Håndtering i almen praksis

  • Ved ukompliceret kvalme opstartes relevant antiemetisk behandling

Råd til patienten

  • Det er vigtigt at holde maven i gang

  • Små hyppige måltider m.v. (se nedenfor)

Non-farmakologisk behandling

  • Små, hyppige, selskabelige spise- og drikkesituationer

  • Afslapningsteknikker

  • Mundhygiejne

  • Udluftning

  • Behandling af obstipation og mundsvamp

  • Tryghed

  • Ro og hvile

  • God lejring

  • Akupunktur

Medicinsk behandling1,2

  • Metoclopramid er 1. valg og kan gives som tabletter, stikpiller eller subcutant (eller intravenøst) 10 mg x 3-4

Andre mulige præparater er:

  • Haloperidol bruges en del i palliative forløb og kan gives som tabletter, oralmixtur eller subkutant 0,5-1,25 mg x 1-3 (max 5 mg/døgn, eller mindre ved unge og ældre patienter). Tabletter findes kun i 5 mg, og derfor er 1,25 mg mindste dosis, der kan gives i tabletform. Startdosis ved kvalme er dog optimalt 0,5 mg

  • Nye studier viser, at olanzapin har en effekt på kvalme.4 F.eks. t./inj olanzapin 2,5-5 mg po/sc x 1 nocte

  • En anden mulighed - evt. i kombination med ét af de ovenstående præparater - er glukokortikoider. F.eks. t. prednisolon 10-25 mg x 1, eller methylprednisolon 10-20 mg sc x 1. Virker både kvalmestillende og appetitstimulerende og kan give patienten mere energi i en periode

  • Antihistamin kan virke kvalmestillende

    • F.eks. cyclizin. Nyttig ved bevægelsesrelateret kvalme

  • Benzodiazepin kan ved svær refraktær kvalme lindre patienten. F.eks. oxazepam 7,5-15 mg pn, max x 3

  • Ved al kombinationsbrug skal doseringen af enkeltpræparaterne overvåges og justeres efter behov

Opioidinduceret kvalme

  • Er almindelig ved for høj dosis eller for hurtig optrapning af opioid. Alle opioider har samme bivirkningsprofil

  • Hos specielt kvalmedisponerede patienter bør profylakse med antiemetika overvejes i opstartsfasen af opioid

  • Behandling som ovenfor

Bivirkninger ved kvalmestillende medicin

  • Dopaminantagonisterne kan give alvorlige ekstrapyramidale bivirkninger, specielt hos børn, unge og dehydrerede patienter

  • Antikolinerge bivirkninger som mundtørhed, vandladningsproblemer og gastroøsofageal refluks kan optræde hos enkelte patienter

Anden palliativ behandling

Henvisning

  • Ved mistanke om malign tarmobstruktion skal der altid henvises til stamafdeling eller kirurgisk afdeling

  • Ved behandlingsrefraktær kvalme, hvor eventuel obstipation er behandlet, kan der henvises til en specialiseret palliativ enhed

Opfølgning

Evaluering af effekt

  • Under opstart og ændring af dosering bør effekt af behandlingen evalueres ofte (helst dagligt), og medikamentregimer justeres efter behov

  • En af de vigtigste årsager til kvalme hos patienter med fremskreden kræft er obstipation og svampeinfektioner i mave-tarmkanalen

Baggrundsoplysninger1,2,3

Definition

Palliation af gastrointestinale symptomer

  • Mange kræftpatienter har kvalme i forløbet

  • Kvalme og opkastninger kan være lige så plagsomme som smerter

Forekomst

  • Hyppigheden af kvalme rapporteres forskelligt

  • Mere end 25% af patienterne henvist til specialiseret palliativ indsats oplever kvalme og opkast1

Årsager

Direkte tumorrelaterede

  • Intraabdominale eller intrakranielle tumorer

  • Levermetastaser

  • Forhøjet tryk i hjernen

Indirekte tumorrelaterede

Bivirkninger af medikamenter/behandling

  • Opioider

    • Opioider stimulerer kemoreceptortriggerzonen direkte, sensibiliserer vestibularisapparatet, forsinker ventrikeltømningen og virker obstiperende

  • NSAID

  • Laksantia

  • Kemoterapi og strålebehandling

  • SSRI

  • Bisfosfonater

Abdominale

  • Obstipation/reduceret ventrikeltømning

  • Dyspepsi

  • Subileus/ileus

  • Svampeinfektion i mundhule og mave-tarmsystem

Psykiske

  • Angst og depression

  • Betinget kvalme (forventning)

Patogenese

Kvalme og opkast

  • Stimulering af brækcenteret sker via forskellige mekanismer, som leder til kvalme og opkastninger

  • Kvalme udløses via kemoreceptortriggerzonen og brækcenteret, som er to separate centre i hjernen. Der modtages stimuli fra blodbanen, vestibulærapparatet og højere centre i centralnervesystemet. Et væsentligt input kommer fra påvirkning af receptorer, som er lokaliseret i mave-tarmkanalen, via vagale afferente nervebaner

  • Der er påvist mindst fire forskellige neurotransmittersystemer i den emetiske refleks. Det er de:

    • Dopaminerge

    • Histaminerge

    • Muskarin-kolinerge

    • Serotoninerge

  • De fleste antiemetika er antagonister til et eller flere af disse systemer

  • En kræftpatient kan have flere typer af kvalme samtidig, hvilket nødvendiggør kombinationsbehandling med forskellige typer af antiemetika eller andre tiltag mod emesis

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Vejlgaard T, Enevoldsen K. Kvalme og opkastning. Neergaard MA, Larsen H. Palliativ Medicin - en lærebog. Munksgaard. 2015.
  2. DSAM. Palliation. Klinisk vejledning for almen praksis: DSAM; 2024. Vis kilde
  3. Klinisk retningslinje, Farmakologisk behandling af kvalme med ukendt årsag – hos voksne patienter med dissemineret cancer i palliativt forløb, DMCG-PAL (Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats).
  4. Harder S, Groenvold M, Isaksen J, Sigaard J, Frandsen KB, Neergaard MA, Mondrup L, Herrstedt J. Antiemetic use of olanzapine in patients with advanced cancer: results from an open-label multicenter study. Support Care Cancer. 2019; 27.; 2849-2856. PubMed

Fagmedarbejdere

Mette Asbjørn Neergaard

Overlæge, ph.d., klinisk professor, Aarhus Universitetshospital, Kræftafdelingen, Enhed for lindrende behandling & Børn og Unge Team for Lindrende behandling

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen