Salmonella, tarminfektion

Ole Haagen Nielsen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Påvisning af Salmonella i afføringen

Behandling

  • Fokus er på rehydrering og personlig hygiejne

Henvisning

  • Indlæggelse bør ske ved udtalt dehydrering og alvorlige infektioner

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Sygehistorie som giver mistanke
  • Dyrkning giver diagnosen
    • Bloddyrkning anbefales ved tyfus

    Sygehistorie

    Salmonellaenterit

    • Kvalme og opkast
    • Akut diarré, som kan blive blodig, varer som regel i 3-5 dage
    • Hovedpine og feber
    • Mavesmerter, knibende karakter

    Tyfus

    • Et klinisk syndrom karakteriseret ved konstitutionelle og gastrointestinale symptomer og hovedpine
    • Ofte foreligger oplysninger om nylig rejse til et endemisk område (indiske subkontinent, Sydøstasien og i tropisk Afrika)
    • Typisk snigende, men der kan opstå pludselige kulderystelser og høj feber hos børn
    • I prodromalfasen er der øget slaphed, hovedpine, hoste, ondt i halsen, ofte med mavesmerter, forstoppelse og en gradvis stigende feber
    • I næste fase, hvor feberen når et plateau, er patienten ofte udmattet og sengeliggende, og der kan være forstoppelse eller diarré
    • I slutfasen, hvis der ikke er indtruffet komplikationer, vil patienten gradvist blive bedre over de følgende 7-10 dage
    • Recidiv er ikke usædvanligt og kan komme op til uger efter remission

    Salmonellose og bakteriæmi

    • Sjælden, hovedsagelig hos immunsupprimerede (for eksempel HIV-inficerede)
    • Manifesterer sig ved forlænget og tilbagevendende feber og lokal infektion i skelettet, led, pleura, perikardie, lunger og andre steder
    • Kan skyldes infektion i aneurismer i de store kar hos ældre, ikke-immunsupprimerede ("mykotisk" aneurisme)

    Kliniske fund

    Salmonella enteritis inkl. tilfælde med bakteriæmi

    • Som regel påvirket almentilstand. Nogle Salmonella-typer er mere virulente end andre, og symptomerne svinger fra milde diarré-gener til alvorlige infektioner
    • Evt. tegn til dehydrering
    • I sjældne tilfælde (immunsupprimerede personer) kan der komme sepsis, og venylering kan i disse tilfælde afsløre bakterier i blodbanen

    Tyfus

    • I løbet af fasen med feber kan patienten få et udspilet og ømt abdomen, splenomegali, relativ bradykardi og af og til meningeale symptomer. Der kan også opstå blodige diarréer
    • I løbet af anden uge udvikles ofte et udslæt på abdomen (roseola), der ofte forsvinder i løbet af 3-4 dage

    Supplerende undersøgelser i almen praksis

    • Dyrkning af afføring og/eller mistænkte levnedsmidler ved salmonella enteritis
      • Der findes en række serotyper af Salmonella
    • Antistofpåvisning
      • Ikke aktuelt ved diarré
      • Kan være aktuelt ved udvikling af artrit eller erytema nodosum

    Andre undersøgelse hos specialist eller undersøgelse på sygehus 

    • Salmonellose med bakteriæmi og tyfus påvises ved venylering, hvor bakterierne identificeres. Ved tyfus er bloddyrkning positiv hos 80% i løbet af den første uge
      • Dyrkning af afføring ved tyfus er upålidelig. Testen giver falsk negative svar initialt i sygdommen, hvor bakterierne kun befinder sig i blodbanen
    • Ved udtalt dehydrering er intravenøs væsketerapi under indlæggelse indiceret

    Differentialdiagnoser

    • Andre infektiøse tarmsygdomme
    • Ved tyfus, tænk også på tuberkulose, infektiøs endokardit, brucellose, lymfom, Q-feber, viral hepatitis, malaria og amøbiasis

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Undgå alvorlig dehydrering
    • Hindre videre smitte

    Generelt om behandlingen

    • Man giver som regel ingen antibiotikabehandling ved salmonella enterit. Tilstanden er normalt selvbegrænsende
    • Antibiotika kan være aktuel ved kraftig infektion, sepsis, hos immunsvækkede, hos børn under 2 måneder og hos ældre syge
      • Antibakterielle midler kan forlænge symptomer og bærertilstande ved at påvirke tarmfloraen

    Håndtering i almen praksis

    • Der bør tages afføring fra til undersøgelse for patogene tarmbakterier, der indbefatter Salmonella

    Råd til patienten

    • God håndhygiejne/grundig håndvask efter toiletbesøg og før madlavning
    • I starten af diarré-episode og ved vedvarende moderate symptomer skal man drikke rigeligt 
    • For børn 2-10 år: 100-200 ml saft efter hver løs afføring
    • For voksne mere væske end sædvanligt
      • Undgå hypertone læskedrikke eller sportsdrikke
      • Skal i så tilfælde blandes med lige dele vand
    • Ved diarré og tegn på dehydrering anbefales balanceret sukker-saltopløsning
    • F.eks. elektrolytopløsninger
      • Hjemmelavet: ½ tsk. (2,5 ml) bordsalt og 3 spsk. (45 ml) sukker i en liter vand
      • Færdiglavet pulver fra apoteket

    Medicinsk behandling

    • Rehydrering

    Salmonella enteritis

    • Antibiotika kun ved alvorlig infektion, da sygdommen er selvbegrænsende
      • Kliniske undersøgelser dokumenterer, at antibiotikabehandling af ellers raske personer med diarré og påvist salmonella ikke har nogen positiv effekt 1
    • Vær evt. liberal med antibiotikabrug hos immunsupprimerede personer, patienter med inflammatorisk tarmsygdom, proteser, kartransplantater eller kendte aneurismer
    • Behandlingen er ciprofloxacin 500 mg x 2 i mindst fem døgn, evt. 400 mg x 2 i.v. alternativt

    Tyfus

    • Empirisk behandling
      • Tredjegenerations cefalosporin (cefotaxim 2 g x 3 dagligt eller ceftriaxon 2 g x 1 i.v.) er førstevalg
      • Efterfølgende kan ciprofloxacin 400 mg x 2 initialt i.v., efterfølgende kan 500 mg x 2 p.o. anvendes
      • Behandlingen justeres efter resistensbestemmelse
      • Behandlingstid: 14 dage - for hurtig afsluttet behandling giver ofte recidiv
    • Behandlingssvigt - S. Typhi med resistens i form af extended spectrum beta-lactamase (ESBL) med samtidig ciprofloxacin-resistens er beskrevet. Behandling med meropenem er da nødvendig. Ved manglende klinisk respons må komplikationer i form af tarmperforation eller sekundært fokus undersøges

    Forebyggende behandling

    Tyfus

    • Immunisering er ikke altid effektivt, men bør gives til
      • Husholdningen til en kronisk bærer af S. Typhi
      • Rejsende til endemiske områder
      • Ved endemiske udbrud
    • Både orale og parenterale vacciner er tilgængelige2den orale vaccine er mest effektiv
    • Eradikation af bærertilstand kan være vanskelig, men ciprofloxacin 750 mg/dag i 3 uger er effektivt hos immunkompetente

    Primærprofylakse i udlandet

    • Vask hænder efter toiletbesøg, efter kontakt med dyr og før madlavning
    • Hold øje med at kød, hamburgere og anden farsmad er gennemkogt eller -stegt
    • Brug færdigproduceret eller kogt vand
    • Æg skal være hårdkogte
    • Undgå upasteuriseret mælk
    • Vær forsigtig med rå frugt og ikke skrællede grøntsager
    • Vask knive, skærebræt og køkkenudstyr, som er benyttet til behandling af råvarer

    Sekundærprofylakse

    • Se under opfølgning

    Henvisning

    • Indlæggelse ved alvorlige infektioner og ved udtalt dehydrering

    Opfølgning

    • Sygemelding fra arbejde, hvis patienten arbejder i:
      • Levnedsmiddelindustri, inklusive serveringssteder med direkte eller indirekte kontakt med næringsmidler, som skal spises rå eller uden yderligere opvarmning
      • Sundhedspersonale med direkte kontakt (inklusive servering af mad) til patienter, som er særligt udsat for infektionssygdomme, eller patienter, hvor infektionssygdomme vil kunne have særligt alvorlige konsekvenser, f.eks. præmature, patienter på intensivafdelinger

    Kontrol

    • For patienter i levnedsmiddelindustri eller sundhedspersonale, som nævnt ovenfor
      • To påfølgende negative prøver før raskmelding til genoptagelse af arbejdet ved S. Typhi eller S. Paratyphi
    • Hvis personer ikke kan foretage personlig hygiejne anbefales også to negative prøver
    • For patienter udenfor risikoerhverv er kontrol ikke nødvendig, men bør tages hvis patienten ønsker sikkerhed med hensyn til smitte

    Prøvetagning

    • 1. prøve tidligst 2-3 dage efter symptomfrihed
    • Derefter kontroller med minimum 2 døgns mellemrum
    • Ved positiv kontrolprøve:
      • Ny prøve efter 1 uge for risikopatienter/personer med restriktioner
      • Ellers længere interval, f.eks. 1 måned

    Salmonella enteritis og daginstitution

    • Mindre børn, som er i daginstitution, kan vende tilbage 48 timer efter symptomfrihed
    • Kontrolprøve er ikke nødvendig

    Anmeldelsespligt

    • Kun anmeldelsespligt for S. Typhi og Parathyphi A, B eller C
      • Kriterier for anmeldelse:
        • Agenspåvisning i fæces, urin eller blod
        • Klinisk stillet diagnose og antistofpåvisning forenelig med aktuel infektion
        • Klinisk diagnose, som er epidemiologisk knyttet til laboratorieverificerede tilfælde
    • Varsling til Fødevarestyrelsen straks ved enhver mistanke om smitsom sygdom, som kan være overført med levnedsmidler i Danmark
    • Ved mistanke om, at flere tilfælde har sammenhæng (fælleskildeudbrud), skal Styrelsen for Patientsikkerhed straks adviseres

    Hvad bør man kontrollere

    • Afføringsprøve

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Ved salmonella enteritis er inkubationstiden 6-72 timer, som regel ca. 48 timer
    • Ved tyfus er inkubationsperioden 5-14 dage

    Komplikationer

    • Ved tyfus kan der optræde tarmblødning og tarmperforation blandt ubehandlede tilfælde
    • Ubehandlet tyfus har en dødelighed på ca. 20 % - som oftest komplikation til svære tarmblødninger og tarmperforation
    • Spredning af tyfusbakterier til andre organer (sjælden)

    Andre komplikationer (både salmonelloser og tyfus)

    • Reaktiv artritis
    • Erythema nodosum

    Prognose

    Salmonella enteritis

    • En sjælden gang udvikles sepsis
    • Ca. 10 % er bærere efter 2 måneder, meget få bliver kroniske bærere
    • Spædbørn og småbørn har tendens til en længere varighed af bærertilstande end voksne

    Tyfus

    • Ved behandling er mortalitet omkring 2 %
    • Prognosen forværres ved komplikationer
    • Tilbagefald hos op til 15 %
    • En bærertilstand vedvarer ofte på trods af antibiotikaterapi. Ved kronisk bærertilstand er bakterierne stadig til stede 6 måneder efter, at smitten fandt sted 

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Tarminfektioner forårsaget af Salmonella - også kaldet salmonelloser
    • Der findes over 2500 forskellige serotyper af arten Salmonella enterica3
      • S. Enteritidis og S. Typhimurium er typiske ved sygdom hos mennesker i de fleste industrialiserede lande
    • Klinisk kan salmonella inddeles i tre kategorier, hvor akut enterokolitis er den dominerende tilstand

    Kliniske mønster

    1. Tyfus og paratyfus, serotype Typhi og Paratyphi
    2. Salmonella enteritis - ofte forårsaget af zoonotiske salmonellatyper, ofte serotype Typhimurium
    3. "Septisk" type - ofte forårsaget af serotyperne Choleraesuis og Dublin
    4. Inkubationstiden for salmonelloser er relativ kort - ca. 8 timer til 2 døgn, hvorimod inkubationstiden for tyfus er noget længere - ca. 10-20 dage afhængig af infektionsdosis

    Forekomst

    • Incidens
      • I 2015 blev der registreret det laveste antal salmonella-infektioner i Danmark siden 80’erne, idet der blev indberettet 925 salmonella-infektioner4. Det skønnes imidlertid, at det reelle tal kan være noget højere, fordi mange ikke går til lægen5
      • I 2015 var ingen salmonella-infektioner tilskrevet danske æg
    • Køn og alder
      • Der er en ligelig kønsfordeling
      • Små børn i aldersgruppen 0-9 år dominerer blandt de smittede
    • Årstidsvariation
      • Salmonellose viser en klar årstidsvariation - med flest syge i sommerhalvåret (størst i august måned)
    • Salmonellasmitte fra småfugle
      • På årsbasis bliver der meldt få tilfælde af diarrésygdom hos personer, som er blevet smittet af en variant af bakterien Salmonella Typhimurium. Den er tidligere påvist hos fugle
      • Diarrésygdommen går i de fleste tilfælde over af sig selv
      • Den hyppigste smittemåde for denne variant er kontakt med vilde fugle eller deres afføring, samt at spise sand eller jord eller bruge ikke-desinficeret drikkevand
    • Salmonella er en af de mest almindelige årsager til gastroenteritis - og er næst efter Campylobacter den fødevarebakterie, der gør flest mennesker syge i Danmark

    Ætiologi og patogenese

    • Infektion med en Salmonella-bakterie
    • Dominerende serotyper omfatter: Enteritidis, Typhimurium og Cholerasuis

    Tyfus

    • Udtrykket typhoid feber bruges på engelsk om infektioner, som er forårsaget af serotype Typhi6
    • Er i Danmark altid en importeret sygdom ligesom paratyfus
    • Infektioner forårsaget af S. Typhi og S. Paratyphi A, B, og C er humane sygdomme uden dyrereservoir - til forskel fra andre ("zoonotiske") salmonelloser
    • Infektionen starter, når organismen penetrerer tarmvæggen og invaderer mesenterielle lymfeknuder og milt, og giver bakteriæmi
      • Infektionen er principielt lokaliseret til lymfevæv i tyndtarm
      • Peyer's patches bliver betændte og kan ulcerere
      • Organismen kan sprede sig til lunger, galdeblære, nyrer og CNS

    Salmonella enteritis

    • Flere salmonella serotyper kan give enterokolitis
    • I Norge, Tyskland og England er der siden 2001 påvist stigende forekomst af multiresistent Salmonella Typhimurium, fagtype DT104
      • Andelen af multiresistente S. Typhimurium er steget kraftigt ved sygdom erhvervet i udlandet og udgjorde i 2000 ca. 50 % af isolerede stammer
    • S. Typhimurium
      • Kan give anledning til multisystemisk sygdom og er desuden en væsentlig faktor for morbiditet og mortalitet i overbefolkede samt uhygiejniske områder på kloden6

    Disponerende faktorer

    • Alle er i princippet modtagelige for smitte, specielt børn, ældre og svagelige personer3
    • Salmonella gastroenterit overføres almindeligvis gennem kontamineret mad eller madprodukter. Mest almindelig er letfordærvelige madvarer som kødprodukter - og særligt hvis disse opbevares uden tilstrækkelig køling
      • Myndighederne i industrialiserede lande gennemfører i tiltagende grad grundige kontroller af levnedsmidler, madproducerende dyr og dyrefoder hvorfor disse i mindre og mindre grad er inficeret med Salmonella
      • De tilfælde, man tilskriver dansk kyllingekød, har været faldende i flere år og er i dag nærmest elimineret
      • Bakterien kan overleve i lang tid i tørre madvarer, som for eksempel krydderier og chokolade
    • Kan også overføres fra mennesker og dyr
      • I Danmark specielt fra vilde fugle og pindsvin samt krybdyr i fangenskab
    • Smitte fra smågnavere via drikkevand fra forurenet overfladevand eller usikrede brønde er en mulighed
    • Både dyr og mennesker kan være raske smittebærere for de zoonotiske salmonellatyper. Dyr kan også blive syge af bakterien

    ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

      A02.0-9

      Patientinformation

      Link til patientinformation

        Link til vejledninger

        Illustrationer

        Plancher eller tegninger

        • Figuren bakterielle tarminfektioner 1980-2017 illustrerer udviklingen i antallet af bakterielle tarminfektioner anmeldt til Statens Serum Institut i denne periode. Som det ses, skete der et fald i de anmeldte tilfælde af Salmonella, mens tilfælde forårsaget af Campylobacter steg. I sommeren 2008 var der en epidemi af Salmonella-tilfælde, som fik antallet af anmeldte tilfælde til at stige kraftigt


        Kilder

        Referencer

        1. Sirinavin S, Garner P. Antibiotics for treating salmonella gut infections. Cochrane Database Syst Rev. 2010.; CD001167. Vis kilde
        2. Andrews JR, Baker S, Marks F, Alsan M, Garrett D, Gellin BG, Saha SK, Qamar FN, Yousafzai MT, Bogoch II, Antillon M, Pitzer VE, Kim JH, John J, Gauld J, Mogasale V, Ryan ET, Luby SP, Lo NC. Typhoid conjugate vaccines: a new tool in the fight against antimicrobial resistance. Lancet Infect Dis. 2019; 19.; e26-e30. Vis kilde
        3. Ajmera A, Shabbir N. Salmonella. StatPearls [Internet]. 2020.. Vis kilde
        4. Ethelberg S, Müller L, Mølbak K. Bakterielle tarminfektioner 2014-2015. EPI-NYT. 2016; 11.; 1-6. Vis kilde
        5. Salmonella. Fødevarestyrelsen. Vis kilde
        6. Bhandari J, Thada PK, DeVos E. Typhoid Fever. StatPearls [Internet]. 2020.. Vis kilde

        Fagmedarbejdere

        Ole Haagen Nielsen

        professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital

        Dorte Bojer

        alm. prakt. læge, Grenå

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen