Rhinopharynxcancer

Stine Schrøder

speciallæge

Resumé

  • Rhinopharynxcancer debuter typisk med ensidig sekretorisk otitis media (CSOM) og nasalstenose
  • Diagnosen stilles ved biopsi og histologisk undersøgelse
  • Standardbehandlingen er stråleterapi, evt. kombineret med kemoterapi
  • Kirurgi overvejes ved metastasering og recidiv

Henvisning

  • Ensidig sekretorisk otitis media (CSOM) og vedvarende nasalstenose

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Biopsi med histologisk undersøgelse er nødvendig for diagnose
  • Uspecifik symptomatologi medfører ofte sen diagnostik i avanceret stadie

Sygehistorie

Rhinopharynx

  • Almindelige symptomer: knude på halsen, ensidig hørenedsættelse (sekretorisk otitis media), tinnitus eller nasalstenose
  • Mellemøresymptomer (CSOM): relateret til tubaokklusion - særligt ensidighed øger mistanke om malignitet (hos 60 % på diagnosetidspunkt)
  • Nasalstenose: skyldes tillukning af choanae og fører til nasalt stemmeleje, evt. epistaxis
  • Kranienerveudfald (V og VI): som følge af indvækst i basis kranii, hvilket fører til hovedpine, diplopi, ansigtssmerter og følelsesløshed (hypæstesi)

Kliniske fund

  • Debuterer hyppigt med metastaser i lymfeknuder på halsen (75 %). Disse lymfeknudemetastaser er ofte bilaterale
  • På grund af tumores indvækst i basis cranii kan der ses hjernenervelæssioner, særligt øjenmuskelpareser (nn. III, IV og VI) og ansigtssmerter (n. V)
  • Foramen jugulare syndrom; kan omfatte hjernenerverne IX-XII samt truncus sympaticus (Horners syndrom) som en følge af, at tumor involverer foramen jugulare

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ikke relevant - udredning varetages i speciallægeregi

Undersøgelser hos speciallæge

  • Endoskopi anvendes til visuel vurdering og biopsitagning
  • Billeddiagnostik: CT, PET/CT, MR, UL

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Helbredelse eller forbedret livskvalitet og overlevelse

Generelt om behandlingen

  • Primært stråleterapi, ofte i kombination med kemoterapi
    • Risiko for bivirkninger grundet nærhed til strålefølsomt væv (især CNS)
  • Kirurgi ved recidiv (maxillary swing approach). Ved denne metode opnås bred adgang til rhinopharynx med bevarelse af den bløde gane. Udføres i Danmark på Rigshospitalet
  • Radikal halsdissektion (NECK): ofte indikation herfor ved recidiv af metastaser til lymfeknuder på halsen

Håndtering i almen praksis

  • Varetages i speciallægeregi 

Medicinsk behandling

  • Kemoterapi ved lymfomer
  • Adjuverende kemoterapi sammen med strålebehandling ved planocellulært carcinom

Palliativ behandling

Symptomatisk behandling af nedenstående:

Anden behandling

Rhinopharynx

  • De fleste maligne svulster i rhinopharynx er strålefølsomme, og stråleterapi er derfor primærbehandling, evt. kombineret med kemoterapi

Kirurgi

  • Sjældent relevant for primærtumor pga. lav succesrate 

Forebyggede behandling

  • Ingen kendt

Henvisning

  • Ved mistanke om diagnosen, f.eks. ensidig sekretorisk otitis media og nasalstenose

Opfølgning

Plan

  • Foregår i speciallægeregi

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ofte fremskreden sygdom ved diagnose
  • 5 års overlevelsen op til 60%

Komplikationer

  • Indvækst i omkringliggende strukturer eller metastaser

Prognose

  • TNM stadieinddelingen er den bedste prognostiske indikator
  • Har en gennemsnitlig 5 års overlevelse op til 60 %, ved tidligt stadie op til 80 %
  • Overlevere kan have nedsat livskvalitet, særligt som følge af strålebehandlingen

Baggrundsoplysninger1,2,3,4,5

Nationale retningslinjer for udredning og behandling af hoved-halscancer udarbejdes af DAHANCA (Den Danske Hoved Hals Cancer Gruppe). Nedenstående artikel er udarbejdet på baggrund af disse retningslinjer.

Definition

  • Malign sygdom lokaliseret til rhinopharynx

Rhinopharynx, anatomi

  • Øverste del af svælget, bag næsen
  • Strækker sig fra overgangen mellem den hårde og den bløde gane og til kraniebasis

Stadieinddeling af kræft i rhinopharynx (TNM-klassifikation)

  • T0 - ingen tegn til primærtumor
  • T1 - tumor er begrænset til ét sted
  • T2 - tumor involverer to steder
  • T3 - tumor vokser uden for rhinopharynx eller oropharynx, men uden indvækst i knogle
  • T4 - tumor vokser ind i kraniebasis og/eller hjernenerver
  • Der stadieinddeles yderligere på baggrund af forekomst af lymfeknudemetastaser (N) og fjernmetataser (M)

Forekomst

  • Incidens af rhinopharynxcancer
  • Ca. 40 nye tilfælde pr år i Danmark
  • Flere mænd end kvinder
    • Lavt differentierede planocellulære carcinomer (80 %) 
    • Lymfomer (10 %)
    • Carcinomer er sjældne i Skandinavien, men hyppige blandt andet i Grønland (pga. Epstein-Barr virus)
    • Grønlændere i Danmark bidrager med en relativt stor andel af nye tilfælde af rhinopharynxcancer

Ætiologi og patogenese

  • Epstein-Barr virus har betydning for udviklingen af rhinopharynxcancer

Disponerende faktorer

  • Infektion med Epstein-Barr virus har betydning for udviklingen af rhinopharynxcancer. Specielt i Grønland og i Sydøst-Kina
  • Den keratiniserende rhinopharynxcancer er associeret til rygning og alkohol

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

Patientinformation

Link til vejledninger

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Ovesen T, Buchwald C (eds). Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. København. Munksgaard. 2020.
  2. Kristensen CA, Specht LK. Kombineret kemoterapi og strålebehandling til patienter med rhinopharynxcancer. Ugeskr Læger. 2008; 170.. Vis kilde
  3. Schiess E, Jensen KH, Kristensen MH, Johansen J, Eriksen JG, Maare C, Andersen M, Farhadi M, Hansen CR, Overgaard J, Hjalgrim LL, Lelkaitis G, Friborg J. Epidemiology and treatment outcome of nasopharyngeal carcinoma in a low-incidence population - a DAHANCA analysis in Denmark 2000-2018. Acta Oncol. 2024; 63.; 850-857. Vis kilde
  4. Pakkeforløb for hoved- og halskræft, Sundhedsstyrelsen. Vis kilde
  5. DØNHO DHHKS Kort klinisk retningslinje (KKR) for udelukkelse af malign neoplasi i rhinopharynx og visitation til kræftpakkeforløb (ØNH-afdeling), hos voksne med sekretorisk otitis media (SOM).

Fagmedarbejdere

Stine Schrøder

speciallæge, ph.d., Øre-næse-halslægerne i Ringsted

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen