Resumé
DiagnoseBehandlingHvornår henvise? |
Diagnose
Sygehistorie
Langt størstedelen af sarkomer i uterus optræder hos postmenopausale kvinder, men det lavmaligne stromale sarkom ses ofte blandt præmenopausale kvinder.
Mange tilfælde diagnosticeres først ved histologisk undersøgelse efter operation af formodede leiomyomer (fibroma uteri). Nogle sarkomer giver anledning til postmenopausal blødning, og der kan her være taget endometriediagnostik præoperativt.
Mistanken bør være til stede ved vækst af udfyldning i det lille bækken hos postmenopausal kvinde (fibromer er østrogen afhængige og vokser ikke efter menopausen).
Nogle tilfælde opdages først efter kirurgi på mistanke om uterine fibromer. I få tilfælde har man foretaget morcellering af uterus og der er beskrevet rapidt lokalt metastaserende tumorer. Af denne grund bør morcellering - hvis det findes indiceret - foretages i pose så man undgår spild.1,2
Leiomyosarkom
Kan være associeret med benignt leiomyom i uterus, men risikoen for malign transformation af benigne leiomyomer er under 1 %
Gennemsnitlig alder for leiomyosarkom er 55 år
De kliniske symptomer kan være blødningsforstyrrelser (meno/metroragi, postmenopausal blødning) eller en udfyldning i det lille bækken
Vaginal udflåd eller trykgener kan optræde
De fleste tilfælde opdages ved eksplorativ kirurgi udført på mistanke om uterint myom
Leiomyosarkomer spredes lokalt, hæmatogent og lymfogent
De fleste dør med lunge- og levermetastaser
Endometriestromasarkomer
Ofte unormal vaginal blødning og underlivssmerter
Diagnosticeres oftes ved eksplorativ kirurgi på mistanke om myomer
Omtrent halvdelen har ved diagnosetidspunktet metastatisk sygdom, almindeligvis med spredning til lever og lunger
Carcinosarkomer (tidl blandet Müllersk sarkom)
Udgør 40 % af de uterine sarkomer
De fleste tilfælde ses hos postmenopausale kvinder og præsenterer sig med vaginal blødning og udflåd
En trejdedel har en tumor, som vokser gennem cervix til vagina som en polypoid masse
Palpable tumorer er bløde og sprøde
Næsten 50 % har tegn til metastatisk sygdom ved diagnosetidspunktet
Som endometriestroma sarkomer invaderer disse svulster myometriet og dissemineres både lymfogent og hæmatogent
Der er stigende evidens for, at carcinosarkomer er monoklonal og deriveret fra endometriet, og bør behandles som endometriecancer
Kliniske fund
Blødning og udflåd hos postmenopausale kvinder
Palpabel udfyldning i bækkenet
Hastig vækst eller vedvarede postmenopausal vækst af udfyldninger, der er tolket som myomer
Symptomer fra evt. metastaser
Andre undersøgelser
Histologisk undersøgelse
Leiomyosarkomer
Hvis der ikke kan opnås væv til histologisk undersøgelse, kan der tages peritoneale cytologiske prøver
Der tages biopsi fra selektive pelvine og periaortiske lymfeknuder
Leiomyosarkomer skelnes fra leiomyomer ved antal mitoser (mere end 10 mitoser per synsfelt tyder på malignitet), tilstedeværelse af nekrose i svulsten, og tilstedeværelse af cellulær atypi
Endometriestromasarkomer
Endometriestroma nodulus. Lavt antal mitoser (tre eller færre per synsfelt ved 10x forstørrelse)
Endolymfatisk stromal myose. Minimal eller ingen cellulær atypi, færre end 10 mitoser per synsfelt (10x)
Endometriestromasarkom, 10 eller flere mitoser per synsfelt, udiffentierede stromale celler, aggressiv myometrieinvasion og forekomst af tumorvæv i lymfesystemet
Diagnostiske kriterier
Diagnosen er histologisk
Ultrasonisk kan man få mistanken, hvis der er mangel på de slagskygger, der er typiske for de benigne fibromer. Endvidere er der ofte mere powerdoppler flow i sarkomerne og der kan være nekrotiske områder i tumor
MR scanning og PET-CT kan bestyrke mistanken men er ikke 100 % sensitive
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen
Leiomyosarkomer
Total abdominal hysterektomi. Evidensen for effekt af samtidig bilateral salpingo-ooforektomi (BSO) er ikke stor, men foretages ofte. Som minimum fjernes suspekte lymfeknuder paraaortalt og iliakalt omend der ikke er stærk evidens for radikal iliakal og paraaortal lymfeknudeeksairese
Strålebehandling mod bækkenet ser ud til at mindske lokalt recidiv af tumor i bækkenet, men forlænger ikke overlevelsen, da de fleste patienter har fjernmetastaser
Endometriestromasarkomer
Carcinosarkomer
Total hysterektomi, BSO, omentektomi, iliakal- og paraaortal lymfeknudeexairese samt maksimal debulking
Medicinsk behandling
Tumorerne er ofte meget heterologe fra patient til patient, hvilket gør den systematiske behandling vanskelig og der er et stort behov for individualiseret behandling 3
Såfremt kemoterapi tilbydes, bør det foregå i protokolleret regi
Pga. den alt for ringe effekt af kemoterapi og den ofte meget heterologe sammensætning af sarkomet søges efter nye behandlingsmodaliteter
For leiomyosarkomer synes inhibering af VEGF og mTOR lovende. Aktuelt kan anvendes pazopanib, en multitargeted inhibitor af VEGFR, PDGFR, FGFR og c-KIT. Desuden er der præklinisk effekt af inhibering af histone deacetylaser, tyrosine kinase receptorer, and the mitose checkpoint protein aurora kinase A4
Hormonel behandling
Palliativ behandling
Hvornår skal patienten henvises
Opfølgning (bedes udfyldt)
Sygdomsforløb, komplikationer og senfølger samt prognose
Sygdomsforløb (bedes udfyldt)
Komplikationer og senfølger
Prognose
5-års overlevelsesrate for uterine sarkomer er omtrent 35 %
Lavmalignt endometriestroma sarkom har imidlertid en overlevelse svarende til baggrundsbefolkningens, men med hyppige recidiv
Patienter med karcinosarkomer har dårligere prognose end patienter med leiomyosarkom eller endometriestromasarkom
Femårs overlevelsen er 39 % for leiomyosarkomer, 31 % for karcinosarkomer og 69 % for endometriestromasarkomer samlet set
Patienter med stadium I uterint sarkom har omtrent 50 % 5-års overlevelse, mens patienter med sygdom uden for uterus har en dårlig prognose
Ved tilfældigt fund ifm. operation for formodede myomer har mange allerede lungemetastaser
Baggrundsoplysninger
Definition
Ondartet svulst, som udgår fra stromale komponenter i uterus, enten endometriestromaet eller myometriet
Inddeles ind i rene (malignt væv kommer fra mesenkymet) eller blandede (både malignt mesenkym og epitelvæv er til stede - carcinosarkomer) tumorer
Sidstnævnte behandles som carcinomer - se vejledning om "kræft i livmoderen"
Kan også deles ind i homologe (malignitet i væv, der normalt findes i uterus) og heterologe (malignitet i væv, der normalt ikke er til stede i uterus, fx knogle og brusk)
De fleste rene uterine sarkomer er leiomyosarkomer (udgør 50 % af alle uterine sarkomer) og endometriestromasarkomer (begge homologe)
Forekomst
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Link til patientinformation
Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom
Link til vejledninger
National klinisk retningslinje (er der én på området - indsæt link her: )
National behandlingsvejledning fra specialeselskab (er der én på området - indsæt link her: )
Eventuelle links til andre vejledninger (indsæt venligst links nedenfor)
Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb
DSAM klinisk vejledning - Kræftopfølgning i almen praksis
Yderligere litteratur
Animationer
Yderligere patientinformation
Kræftens Bekæmpelse
Kræftlinjen, telefon: 80 30 10 30
KIU. Patientforeningen for kvinder med kræft i underlivet
Illustrationer
Plancher eller tegninger