Svampeinfektioneri huden omfatter dermatofyt-infektioner og infektioner med gærsvampe (candida og Malassezia)
Svampeinfektion med dermatofytter på huden ses som tinea corporis (svamp på kroppen), tinea capitis (svamp i hårbund), tinea pedis (fodsvamp) og tinea cruris (lyskesvamp)
Neglesvamp (onychmycose) forårsages hyppigst af dermatophytter (tinea unguis), men kan også forårsages af candida eller skimmelsvamp
Candida er ofte involveret ved tilstande som bledermatitis, vulvovaginitis og angulær cheilitis
Malassezia er ofte involveret ved pityriasis versicolor, svampefollikulitis og ved seboroisk eksem
Behandling
Omhyggelig diagnostik skal være på plads før behandling startes, idet resistens overfor antimykotika er ved at finde frem
Behandling af dermatofytter er ofte lokalbehandling med terbenafin eller imidazolpræparater
Systemisk behandling ved infektion af hårbund og evt ved infektion af negle
Candida kan behandles med imidazolderivater eller terbenafin
Malassezia kan behandles med ketoconazol eller imidazolpræparater som lokalbehandling
Henvisning
Tinea capitis henvises til behandling hos dermatolog
Ved mistanke om resistens henvises til dermatolog (behandlingsresistente, udbredte infektioner)
Diagnose
Diagnostiske kriterier
For at sikre diagnosen svampeinfektion bør man ved mistanke om dermatofytinfektion tage skrab fra hud eller negle til mikroskopi eller PCR, samt til svampedyrkning.
Sygehistorie
Tinea corporis, "ringorm"
Husk at spørge patienten om muligheden for smitte fra dyr
Fodsvamp (tinea pedis)
Huden klør, skæller, og der dannes fissurer
Tinea cruris
Svampeinfektion med dermatofytter lokaliseret i lysken kan strække sig omkring genitalier og perianalt
Neglesvamp (tinea unguis)
Negleforandringer er karakteriseret ved fortykket negl og farveforandringer
Tåneglene har langt hyppigere svampeinfektioner end fingerneglene
Ubehandlet og over lang tid kommer der gerne spredning til flere negle, men ikke til alle negle
I flere tilfælde er der samtidig svampeinfektion i huden mellem tæerne, omkring neglene eller på fodsålerne
Dermatofytter vokser radiært og danner cirkulære eller polycykliske elementer med øget aktivitet og inflammation i randzonen, hvor infektionen er aktiv
I randzonen findes erythematøs, let skællende hud og af og til med små vesikler og pustler
Centralt dør infektionen ud på grund af substratmangel, og elementet danner den typiske "ringorm"
Tinea corporis. Dermatofytterne vokser radiært og danner cirkulære eller polycykliske elementer, med øget aktivitet og inflammation i randzonen, hvor infektionen er aktiv
Svampeinfektion på kroppen (tinea corporis).Kilde til foto
Svampeinfektion i hårbund og i skægregionen kan variere i udseende. Annulære skællende områder i hårbunden med varierende grad af inflammation, og mere diffust plettet alopeci er almindeligt forekommende. Når svampeinfektionen forårsager tumoragtig forandring med pustler på toppen, kaldes det kerion - et klinisk billede, som det er vigtigt at kende - idet systemisk svampebehandling skal opstartes hurtigt ind for at undgå cicatricedannelse og vedvarende alopeci
Lyskesvamp forekommer ofte ved samtidig fodsvamp, især hos unge mænd som træner meget
Differentialdiagnosen er erytrasma, som er en bakteriel infektion med et brunligt udslæt og med en karakteristisk lugt. Erytrasma lyser koralrødt i Woods lys
Lyskesvamp kan strække sig rundt om genitalia og perianalt, og kan her vedligeholdes, hvis der er et fugtigt omkringliggende miljø
Candidainfektion i mundhulen kan forårsage pseudomembranøs oral candidiasis, også kaldt "trøske". Trøske er en hyppig tilstand hos spædbørn, men den forekommer normalt ikke hos raske voksne
Erytematøs, atrofisk candidiasis giver røde, sviende pletter, specielt på tungen
Candidainfektion kan være en af mange faktorer ved angulær cheilitis
Candida albicans er en hyppig årsag til angulær chelitisFoto venligst udlånt af DermNet
Ses som hypo- eller hyperpigmenterede, eventuelt rødlige, let skællende områder på bryst og ryg, strækkende sig ud på armene
Ved pityriasis versicolor har patienten let depigmenterede, skællende forandringer. Foto venligst udlånt af Danderm
Pityrosporum follikulit
Tilstanden er relativt hyppig
Øverst på trunkus, almindeligvis på ryggen og på overarmene, har patienten stærkt kløende, små, follikulitter eller akneformede elementer
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Generelt
Det er vigtigt at bekræfte mistanken om dermatofytinfektion ved direkte mikroskopi, PCR eller dyrkning
Der skal bruges meget materiale til dyrkning
Tages fra overgangszonen mellem syg og rask hud/negl
Der skal indsendes tørt materiale til svampedyrkning og til PCR
Der skal kun bruges mindre mængde materiale til mikroskopi
Der kan ved mikroskopi ikke skelnes mellem dermatofytter, skimmel- eller gærsvampe uden specialtræning
Prøvetagning
Hvis patienten har brugt et svampemiddel, skal der være mindst to ugers behandlingspause, før det er muligt at få vækst ved dyrkning
Hud
Ved prøvetagning fra huden skal epidermis skrabes af fra læsionens aktive periferi, f.eks. med skarpske eller curette
Det skal ikke bløde
Hvis huden kan være inficeret med bakterier, skal huden tørres med sprit (70 % alkohol) før prøvetagningen
Hår og skæg
Ved mistanke om infektion i hår og skæg sendes hår, som er knækket og hår fra læsionens periferi til undersøgelse. Desuden skal der sendes hudskrab
Negle
Ved mistanke om neglesvamp tages prøven fra undersiden af neglen, så tæt på rask negl som muligt
Ved stærk klinisk mistanke om neglesvamp og negativ dyrkning kan prøven gentages
Candida
Ved mistanke om candida kan der podes fra området
Candida findes normalt i en vis mængde i mundhulen
Malassezia (Pityrosporum ovale)
Kan ikke dyrkes på sædvanlige medier, men kan ses ved direkte mikroskopi
Ved mikroskopi finder man runde tykvæggede sporer og korte tykke fragmenterede hyfer, et billede som sammenlignes med "spaghetti og kødboller"
Ved mistanke om pityrosporum ovale follikulit, hvor det er vanskeligt at påvise svamp ved direkte mikroskopi, kan histologisk undersøgelse med specialfarvning afsløre svamp i hårsækken
Woods lys
Ved svampeinfektioner bruges ofte Woods lys som et led i diagnostikken, specielt ved svampeinfektion i hårbund, da nogle svampearter har karakteristisk fluorescens
Malassezia (Pityrosporum ovale) giver gul fluorescens
Microsporum canis dermatofytter giver grøn fluorescens
Ved brug af Woods lys kan der skelnes mellem erytrasma og svampeinfektion
Terbinafin er førstevalg til behandling af dermatofytinfektion med Trichophyton arter og indtil 2017 fandtes næsten ingen rapporter om terbinafinresistens, selv om der de seneste år har været mistanke om resistensudvikling. En ny art, T. indotineae, er formentlig resistent overfor terbenafin, og andre arter er måske også resistente. HUSK derfor at sende materiale til dyrkning med ønske om resistensbestemmelse, såfremt der er mistanke om dette (udbredte læsioner med manglende effekt af behandling, eller ved recidiv indenfor 4 uger efter ophørt behandling). Se også https://dds.nu/wp-content/uploads/2025/06/DDS-Guidelines-for-sup.-svampeinfektioner-2025.pdf.
Ved affektion af hårbund, eller skægregion skal der altid gives systemisk behandling. Her kan anvendes terbinafin, itraconazol eller fluconazol afhængig af affektionen
Der er potentielt svære bivirkninger ved systemisk svampebehandling, og diagnosen skal derfor altid sikres med mikroskopi eller dyrkningssvar inden systemisk behandling startes
Ved neglesvamp (tinea unguis) er systemisk behandling effektiv i ca 75 % af tilfældene. Lokalbehandling har kun effekt ved milde tilfælde.
Børnehave/dagpleje
Svamp på huden smitter ved direkte kontakt. Smittefaren ophører hurtigt ved behandling, og børn med ringorm kan gå i børnehave efter igangsat behandling.
Ved svamp i hårbunden anbefales det at holde børnene hjemme fra institution, indtil der er iværksat en relevant systemisk og lokal behandling.
Håndtering i almen praksis
Svampeinfektioner kan oftest behandles i almen praksis
Diagnosen bør altid sikres før evt. systemisk behandling
Svamp i hårbunden giver ofte behandlingsmæssige udfordringer og kan derfor henvises til hudlæge.
Råd til patienten
Patienter med fodsvamp skal bruge luftigt fodtøj og bomuldssokker, som bør vaskes på 60 grader
Det er vigtigt at tørre tåinterstitserne omhyggeligt efter bad
For at undgå at smitte andre bør patienten bruge badesko i baderum og i offentlige badeanstalter/fitnesscentre
Patienter med lyskesvamp bør holde området tørt, bade umiddelbart efter afsluttet træning, evt skifte undertøj flere gange dagligt
Lokalbehandling med amorolfin neglelak, enten alene eller supplerende til den systemiske behandling. Kan anvendes ved milde tilfælde, dvs hvor kun halvdelen af neglen er angrebet, matrix ikke er angrebet, og der kun er affektion af op til 4 negle. Ellers som kombinationsbehandling til systemisk.
Nogle patienter foretrækker lokalbehandling alene
Nogle patienter tåler ikke systemisk behandling, hvor der er mange interaktioner med anden medicin.
Systemisk behandling. Behandling indledes først, når diagnosen er sikret
Anvendes ved svampeinfektion i negle, hårbund eller skægregion
Er effektivt ved infektion forårsaget af T tonsurans, mindre effektivt ved M canis
Behanding med griseofulvin (udleveres fra sygehuse) kan være nødvendig
Evt. systemisk behandling med fluconazol (mindre godt dokumenteret)
Forebyggende behandling
Kæledyr med svampeinfektion skal behandles
Undgå at dele hårbørster og hovedbeklædning
Brug fodtøj i fællesområder ved fodsvamp
Hold huden tør - skift tøj og gå i bad umiddelbart efter sport
Henvisning
Ved udbredt infektion
Ved manglende effekt af behandling eller ved tvivl om diagnosen
Når der foreligger hår- og/eller skægsvamp
Ved infektion med importerede svampearter
Opfølgning
Opfølgning bør finde sted ved tinea capitis
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Fodsvamp kan sprede sig til andre områder af kroppen, smitter gennem skæl efterladt i baderum
Efter vellykket behandling af neglesvamp kræves som regel fuld genvækst før neglen bliver klinisk normal, hvilket tager 6-8 måneder for fingernegle og 12-18 måneder for tånegle
Hvis hårbundssvamp ikke behandles effektivt og hurtigt med systemiske svampemidler, kan der opstå blivende alopeci
Komplikationer
Sekundær bakteriel infektion ses ved tinea pedis, hvor der kan opstå erysipelas i benet
Prognose
God respons på svampebehandling. Behandling af neglesvamp dog kun succesfuld hos ca. 75 %
Kutane infektioner med Candida albicans eller med Malassezia (Pityrosporum ovale)
Oral candidiasis er almindelig hos spædbørn, men forekommer som regel ikke hos raske voksne. Undtagelser er protesebrugere samt personer, der anvender steroidinhalationer
Infektion med candida kan forekomme hvis huden er vedvarende fugtig (lyske, perianalt eller omkring negle)
Findes som interdigital tinea hos mange voksne mennesker. Prævalensen er 10-15 %2
Tinea unguis, neglesvamp
Forekommer hos ca. 2-8 %
Forekomsten er højere hos idrætsfolk, hos personer som bruger tæt fodtøj og er fugtige på fødderne samt hos immunsupprimerede patienter
Tinea cruris
Især hyppig hos unge sportsmænd
Ofte smitte fra tinea pedis
Lyskesvamp kan brede sig og omfatte genitalia og området perianalt
Tinea corporis, kaldes også ringorm
Især efter smitte fra dyr
Tinea capitis
Hyppig hos børn. Især hos børn af anden etnisk herkomst forekommer relativt smitsomme, importerede svampeinfektioner, som er vanskelige at behandle, og som kræver specialistopfølgning
Ætiologi og patogenese
Gærsvampe
Gærsvampen Candida albicans giver kliniske infektioner i form af:
Er årsagen til ca. 90 % af dermatofyt-infektionerne og mere end 90 % af alle tilfælde af neglesvamp
Den er antropofil (dvs. har mennesket som naturlig vært) og kan give infektion alle steder på huden, i hår og specielt i negle. Angriber sjældent ansigtshuden
Tricophyton mentagrophytes
Er zoofil (dvs. har forskellige dyr som naturlige værter) og kan smitte fra dyr (gnavere, ko, hest, hund, kat), og den giver hos mennesket infektion på trunkus, ansigt, negle, hår og skæg
Epidermophyton
Epidermophyton floccosum
Giver infektion i hud og negle, men ikke i hår
Microsporum
Microsporum canis
Smitter fra dyr (hund, kat, marsvin mm.) og giver infektion i hud, hår og skæg, og af og til i negle
Hyppigste årsag til tinea capitis på verdensbasis
Tinea capitis og tinea barbae skyldes ofte zoofile svampearter
Neglesvamp, patofysiologi
Det er først og fremmest neglepladen som afficeres
Infektionen starter ofte distalt eller lateralt på neglen og breder sig proksimalt
Neglen får gullig misfarvning
Negleoverfladen er først glat og jævn, efterhånden kommer der hyperkeratose distalt under neglen, denne fortykkes og løsnes fra neglelejet
Efterhånden kan hele neglen destrueres
Neglesvamp er meget lidt smitsom
Etnicitet, klima og geografi
Svampeinfektioner forekommer med større hyppighed ved varme og fugtige omgivelser
Guidelines for superficielle svampeinfektioner, 2012.
Vis kilde
Brocks KM, Johansen UB, Jorgensen HO, Ravnborg LR, Svejgaard EL. Tinea pedis and onychomycosis in Danish soldiers before and after service in ex-Yugoslavia. Mycoses. 1999; 42.; 475-8.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Tove Agner
overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
Annika Norsk Jensen
speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
